Ledsageordning

Er du mellem 18 og 67 år, og kan du ikke færdes alene uden for dit hjem på grund af dit handicap, kan du søge om en ledsager.

Ledsagerordningen er til borgere, der på grund af et fysisk eller psykisk handicap, der har brug for ledsagelse for at færdes uden for eget hjem. Formålet med ordningen er at give dig mulighed for selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse. Du har ret til 15 timers ledsagelse om måneden, og du bestemmer selv hvilke aktiviteter, du ønsker ledsagelse til. Du kan spare timerne op inden for en periode af 6 måneder. Der er mulighed for at få et årligt tilskud på 825 kr. i til dækning af udgifter for ledsageren til f.eks. busbillet, biografbillet eller lignende.

Valg af ledsager

Der er frit valg af ledsager. Det betyder, at du selv kan udpege den person, som du ønsker skal ansættes som ledsager. Der er ikke mulighed for at ansætte ægtefælle, børn, venner eller andre nærtstående som ledsager. Kommunen skal godkende den valgte ledsager.

Du har mulighed for at få udbetalt et kontant tilskud og selv ansætte og aflønne ledsageren. Dette forudsætter, at du er i stand til at varetage de administrative forpligtelser, der er forbundet med at være arbejdsgiver - herunder lønudbetalinger, indberetninger til Told og Skat, Feriefonden mv. Kommunen skal godkende og føre tilsyn med ordningen.

Tilskud udbetales til din NemKonto.

Ansøg om ledsagelse

Ansøg digitalt med MitID eller manuelt.

Ansøg her

Mere information

Ansøg om tilskud til ledsagerens udgifter

Hvis du ønsker at tage din ledsager med i biografen, til koncert eller lignende, skal du selv dække omkostningerne. Det gælder også udgifter til din ledsagers transport.

Kommunen kan dog yde et årligt tilskud på 919 kr. (2020), som skal dække din ledsagers udgifter. Beløbet bliver udbetalt én gang årligt på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter.

Kommunen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave betale udgifter til din ledsagers lokaltransport. Hvis det er nødvendigt, at din ledsager er ved din side hele tiden, kan kommunen vælge at betale din ledsagers udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimelige grænser.

Der er desuden mulighed for at søge om ledsagerkort til DSB, herunder til en række kulturinstitutioner. Læs mere på borger.dk om ledsagerkort til DSB, og hvor du kan søge det.

Ansøg om betaling af udgifter til befordring

Ledsagers ansøgning

Ansøg her