Vaccinationsindsatsen i 2024 er færdig
Vaccinationsindsatsen for 2024 er slut, og det er ikke længere muligt at bestille tid til vaccine i år.
Den nationale vaccinationsindsats
Det er Sundhedsstyrelsen og regionen, der planlægger vaccinationsindsatsen.
Vaccinationerne bliver givet fra 1. oktober til 20. december 2024.
På de forskellige hjemmesider herunder kan du læse mere og få svar på blandt andet:
- Hvem tilbydes vaccine?
- Hvornår kan jeg blive vaccineret?
- Får jeg en invitation til vaccination?
- Hvor kan jeg blive vaccineret?
Hvor og hvornår kan du blive vaccineret?
Region Sjælland og Danske Lægers Vaccinations Service har oprettet en række vaccinationscentre.
Sundhedsstyrelsen har lavet et digitalt kort, hvor du kan se alle de vaccinationscentre, du kan blive vaccineret på. På siden finder du også en generel oversigt over vaccinationscentrene og deres åbningstider.
Se kortet over vaccinationssteder her.
Du skal som udgangspunkt selv bestille tid til vaccine, og du skal selv sørge for transport til vaccinationsstedet.
Sådan booker du tid
Book tid til vaccine med MitID på vacciner.dk.
Log ind på vacciner.dk for at bestille tid.
Hjælp til tidsbestilling
Hvis du selv skal bestille tid til vaccination og har brug for hjælp, kan du ringe til Region Sjællands callcenter på telefon 70 20 42 33.
Telefonerne er åbne hverdage kl. 9.00-14.00.
Du kan se mere om vaccinebooking på Region Sjællands hjemmeside.
Hjælp til kørsel med Flextur
Flextur er et supplement til den kollektive trafik. Mens Movias almindelige busser kører fra stoppested til stoppested, kører Flextur fra adresse til adresse efter dit valg.
Hvem kan benytte Flextur?
Flextur kan benyttes mellem kl. 06.00-23.00 alle dage af alle borgere.
Her kan du læse mere om flextur.
Er du allerede bevilget kørselsordning hos Movias flexhandicap, kan denne ordning også benyttes.
Hjælp til ledsagelse hos Røde Kors
Hos Røde Kors kan borgere, som af den ene eller anden grund føler sig utrygge ved at blive vaccineret eller har svært ved at komme hen til vaccinationsstedet, få hjælp og støtte. Kontakt hjælpelinjen på telefon 38 20 22 02.
Hjælp til vaccination
Vaccination på plejecentre og botilbud
Hvis du bor på et plejecenter eller et af følgende botilbud i Roskilde Kommune, skal du ikke selv bestille tid til vaccine, da du bliver du tilbudt vaccination på stedet:
Vaccine i hjemmet
Hvis du ikke kan forlade din bolig på grund af fysiske eller psykiske udfordringer - heller ikke med ledsagelse - har du mulighed for at blive vaccineret hjemme hos dig selv.
Det er hjemmeplejen, der visiterer dig til vaccination i hjemmet. Du skal ikke selv bestille tid.
Hvis du ikke modtager hjemmehjælp, men mener, at du er i målgruppen for vaccine i eget hjem, kan du kontakte Roskilde Kommune på tlf. 46 31 30 00.
Det er Region Sjælland, der står for at vaccinere på plejecentre, botilbud og i eget hjem.
Har du generelle spørgsmål om vacciner?
Du skal kontakte din egen læge, hvis du har sundhedsfaglige spørgsmål om vacciner generelt.
Forskningsprojektet DANFLU-2
DANFLU-2 er et forskningsprojekt, der skal undersøge, om en højere dosis af influenzavaccinen kan formindske risikoen for indlæggelser.
Omkring en million borgere på 65 år eller derover er blevet inviteret til at deltage.
Forskningsprojektet afvikles sideløbende med det nationale vaccinationsprogram, men har ellers ikke noget med hinanden at gøre.
Hvis du har modtaget en invitation, skal du derfor tage stilling til, om du ønsker at deltage eller ej.
Hvis du gerne vil deltage
Hvis du ønsker at deltage i forskningsprojektet DANFLU-2, skal du bestille tid, som det står skrevet i invitationen.
Hvis du ikke vil deltage
Hvis du ikke ønsker at deltage i forskningsprojektet, men i stedet ønsker at blive vaccineret på normal vis, skal du blot vente på invitationen fra Sundhedsstyrelsen og bestille tid til vaccination herigennem.
Hvis du bestiller tid på vacciner.dk, deltager du i det nationale vaccinationsprogram og ikke forskningsprojektet.