Oplever du psykiske udfordringer og ønsker forandring og bedre trivsel?
Roskilde Kommunes ABC-gruppeforløb er lavet med henblik på at styrke din mentale sundhed gennem aktivitet, socialt fællesskab og meningsfuldhed.
Forløbet er for dig, som ønsker at give dit liv mere mening, glæde og værdi og ønsker en modvægt til mistrivsel og ensomhed.
Hvem kan deltage? Dig, som er over 18 år, bor i Roskilde Kommune, som oplever psykiske udfordringer og er motiveret for at skabe positiv forandring i dit liv.
Hvad indebærer forløbet? ABC-metoden er forskningsbaseret og fokuserer på aktiv deltagelse, fællesskabets kraft og at finde mening i hverdagen.
Det praktiske
Vi søger lige nu nye deltagere og tilbyder fire gruppeforløb om året, hver med 8-12 deltagere. Hvert forløb strækker sig over 20 uger med i alt 22 gruppemøder, suppleret med individuel vejledning. Og det hele er gratis.
Vi opstarter nye hold i:
- November (d. 11.11) - ledige pladser
- Februar - ledige pladser
- Maj - ledige pladser
- September - ledige pladser
Sådan tilmelder du dig: Hvis du har lyst til at blive en del af et ABC-forløb, eller hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte ABC-teamet. Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig på rejsen mod forbedret mental sundhed.