Cykelbiblioteket holder vinterlukket
Åbningstider vil fremgå her på siden, når Cykelbiblioteket åbner igen.
Vil du prøve at låne en cykel? - Det er GRATIS, hurtigt og nemt:
- Husk dit sundhedskort (sygesikringsbevis)
- Tag til Cykelbiblioteket i Musicon, Rabalderstræde 30
- Find den cykeltype, du gerne vil afprøve
- Lån cyklen i 7 dage og se, om den er noget for dig
- Aflever cyklen igen!
Du kan også få rigtig god vejledning af vores cykelbibliotekar Michael, som her fortæller om cykelbiblioteket:
Cykelbibliotekaren Michael fortæller om biblioteket
Bibliotekets cykler
Cykelbiblioteket i Roskilde har mange forskellige cykeltyper, bl.a. ladcykler med el, foldecykler, forskellige el-cykler og meget mere.
Du kan også låne en cykelhjelm og barnesæde.
Vi har cykler til alle aldre og også løbehjul, hvis nogen i familien har lyst til at prøve kræfter med dem.
Lyder det som noget du kunne tænke dig at prøve, eller overvejer du selv at købe en ny cykel?
Kig forbi cykelbiblioteket på Rabalderstræde 30.
Formålet med Cykelbiblioteket
- At få flere til at cykle oftere og længere.
- At gøre cyklen til et reelt alternativ til bilen ved at give mulighed for at afprøve forskellige specialcykler. Prøv fx en elcykel til de længere pendlerture, en foldecykel sammen med bus og tog eller en ladcykel til indkøb.
- At uddanne i vedligehold, sikkerhed, indstilling af cykel og valg af cykel.