Mangler der elladestandere?
Bor du i en boligforening med privat parkeringsareal, kan foreningen selv beslutte at opsætte en ladestander på de fælles arealer.
Hvis du som boligforening ønsker at vide mere, så kan du læse mere her: Vejledning til boligforeninger
Bor du ud til en offentlig vej, kan du ansøge om tilladelse til opsætning af en ladestander. Det kræver dog, at ladestandere kan benyttes af alle og at Roskilde Kommune vurderer de trafikale forhold.
Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af, hvor på den offentlige vej ladestanderen ønskes etableret og sendes i en e-mail til veje@roskilde.dk med navn, adresse og telefonnummer.
Vi behandler hver ansøgning og vurderer, om de trafikale forhold på stedet tillader, at der etableres en ladestander.
Bor du på en privat fællesvej, skal I først beslutte i grundejerforeningen, om I vil opsætte en ladestander og derefter søge tilladelse hos Roskilde Kommune. Det kræver, at ladestandere kan benyttes af alle og at kommunen vurderer de trafikale forhold.
Ansøgningen skal indeholde beskrivelse af, hvor på den private fællesvej ladestanderen ønskes etableret og sendes i en email til veje@roskilde.dk med navn, adresse og telefonnummer.
Vi behandler hver ansøgning og vurderer om de trafikale forhold på stedet tillader, at der etableres en ladestander.