
Parkering i Roskilde Kommune
Her finder du byens p-pladser og regler for parkering
Find p-pladser, handicap p-pladser og ladestandere
Indholdet kan ikke vises pga. de nuværende cookie indstillinger
For at tilgå det blokerede indhold kan du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Statistik
- Funktionelle
- Marketing
Vær opmærksom på...
Du kan genkende alle de offentlige parkeringspladser ved at se efter blå informationsskilte på pladserne. På alle de private p-pladser er der sorte skilte. På disse pladser er der andre parkeringsregler. Sørg derfor altid for at orientere dig godt på den p-plads du parkerer på.
Regler for parkering fremgår altid af skilte på de enkelte p-pladser. Hvis der ikke er skrevet tidsbegrænsninger på skiltene, kan du parkere ubegrænset.
I Roskildes bymidte og på Musicon er der parkeringszoner (se kort ovenfor) og derved regler for registrering og betaling af din parkering.
PARKING INFO ENGLISH
Find larger parking areas by looking at the map above.
Note that there are different parking rules if you park in a private parking area. Always read the signs at place closely. The public parking is always marked with blue signs.
When you park in the parking zones (city center and Musicon), you need to registrate your parking. You can use the p-automats at site or use one of the parking apps to administrate your registration (Easypark, Parkman, ParkPark, OK or ParkOne). Registration is needed from 8-18 weekdays and 8-14 on weekends.
For the sake of the environment and traffic safety in the residential areas of Roskilde Municipality, parking restrictions have been introduced for trucks and other heavy vehicles.
- The restrictions applies to large vehicles with a total weight above 3500 kg (lorries, buses and the like), as well as trailers.
- From 19.00 to 7.00 every day of the week city zone restrictions apply. During this period, heavy vehicles and trailers may only be parked in specially marked spaces.
- Trailers kan be parked at the parking area on Hyrdehøj Vestvej (no. 12 on the map) for up to 24 hours.
- The parking areas are marked with special signage, which also shows the time slots you may park.

ROSKILDE EAST
1. Metalvej at the west side *
2. Søndre Mellemvej between Betonvej and Metalvej *
3. Betonvej between Søndre Mellemvej and Industrivej *
4. Trekroner Alle in a pocket on the southern side of the road *
5. Navervænget at the north-eastern end *
6. Navervej on the east side next to no. 27 *
7. Vestre Hedevej *
8. Lykkegårdsvej
9. Byleddet
ROSKILDE NORTH — HIMMELEV
10. Himmelev Bygade next to no. 70-72
11. Herregårdsvej in the parking lot south of the hall
ROSKILDE WEST
12. Hyrdehøj Vestvej *
ROSKILDE SOUTH
13. Østre Ringvej in pockets by footbridge
14. Lindenborgvej
SVOGERSLEV
15. Industrileddet to the east and west
VOR FRUE
16. Vor Frue Hovedgade at the southeast end
VINDINGE
17. Mørbjergvænget at BC Beton
JYLLINGE
18. Møllehaven next to no. 8 and no. 16
GUNDSØLILLE
19. Parking space at Lindebjerg School
VIBY
20. Parking space at Dåstrup School
21. Grønningen
GADSTRUP
22. Erhvervsparken next to no. 9
23. Egegårdsvej next to Erhvervsparken no. 7
* Trucks or trailers with refrigeration compressors in operation are referred to specially marked spaces at Metalvej, Sdr. Mellemvej, Betonvej, Trekroner Allé, Navervænget, Navervej, Vestre Hedevej and Hyrdehøj Vestvej.
Questions can be addressed to Roskilde Municipality ph. +46313705 or the Police ph. +45 46351448
DECISION, JUSTIFICATION AND GUIDANCE
Decision:
You have been charged a fee because you have stopped or parked your vihecle illegally. The ticket states the offence.
Reason:
The rules on stopping and parking are found in the Danish Traffic Act, the Road markings order and in the Order on parking discs.
Payment:
You can pay via your online bank, on Roskilde Municipality's website roskilde.dk/betaling or via Mobilepay 375630.
Payment via the internet will be registered from the next day. You must provide the parking tax serial number (not the car's registration number).
The fee must be paid before 10 days.
Collection and recovery:
If the vehicle is registered abroad, the case will normally be handed over to foreign debt collection.
Costs in case of non-payment:
A reminder letter costs DKK 250.
Guidance on the right to object:
You can send a written objection to Roskilde Municipality via mail to parkering@roskilde.dk.
The municipality's decision can not be brought before a higher administrative authority.
The Personal Data Act:
According to the Personal Data Act, you must be informed that in connection with your case, Roskilde Municipality stores information about your vehicle, time and place of the offence, the nature of the offence, the observation period, your name, address and CPR no.
Parkeringsregler i Roskilde
Hverdage: kl. 8 - 18
Lørdage: kl. 8 - 14
Øvrig tid: Ingen registrering og betaling.
Du skal ikke lægge en kvittering i forruden af bilen. Kommunens p-vagter kontroller din registrering via bilens registreringsnummer/nummerplade.
Nedenstående parkerings-apps kan benyttes på alle p-pladser med påkrævet betaling:
- EASYPARK
- PARKPARK
- PARKMAN
- PARKONE
- OK
Pris for parkering
1. time: 0 kr.
2. time: 0 kr.
3. time: 15 kr.
4. time: 15 kr.
5. time: 22 kr.
6. time: 22 kr.
7. time: 35 kr.
8. time: 35 kr.
Parkering hele dagen
Langs den indre ringgade "O1" og lige udenfor er der en række parkeringspladser, hvor man kan parkere hele dagen:
- Ny Østergade: 60 pladser
- Rådmandshaven: 140 pladser
- Sortebrødre Plads Parkeringshus dæk -1 til -4: 200 pladser
- Gustav Wieds Plads - Byvolden/Hedegade: 100 pladser
- Kong Magnus Vej: 50 pladser
- Vindeboder ved Havnen: 220 pladser
På Musicon er der 2 timers gratis parkering og herefter betaling i de centrale parkeringsanlæg.
Kommunale parkeringspladser med ladestandere må kun benyttes af biler, der oplader.
Roskilde bymidte og Musicon
Parkeringspladser med ladestandere må maximalt benyttes i 3 timer. Det er gratis at parkere, mens man oplader, og man kan ikke forlænge parkeringen ved at betale. Husk at stille p-skiven.
Resten af kommunen
Se skiltene ved parkeringspladserne med ladestandere.
Særlige regler gælder parkering på fortov, parkering med lastbil og påhængskøretøjer og parkering for delebiler.
Parkeringsbekendtgørelse:
I medfør af færdselslovens § 92 c, stk. 4, jf. § 92, stk. 1, nr. 1, og privatvejslovens § 57, stk. 2 har Roskilde Kommune med samtykke fra Midt- og Vestsjællands Politi fastsat følgende bestemmelser om standsning og parkering på gader, veje og pladser, herunder parkeringspladser og lignende i Roskilde Kommune. Bestemmelserne gælder på offentlige veje og private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvor privatvejslovens §§ 25-86 finder anvendelse.
§1.
Køretøjer med en tilladt totalvægt under 3.500 kg må standses eller parkeres delvist på fortov med maksimalt halvdelen af køretøjet og højst 2 hjul i køretøjets længderetning, såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet. Fortovet skal være friholdt i minimum 1,0 meters bredde.
§2.
Følgende køretøjer må i tidsrummet kl. 19.00-07.00 kun parkeres, hvor det er tilladt ved særlig afmærkning. Køretøjerne må parkeres i indtil 24 timer, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.
1. Motorkøretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, og
2. Påhængskøretøjer (trailere, campingvogne m.m) med tilladt totalvægt over 2000 kg
§3.
Påhængskøretøjer (trailere, campingvogne m.m) med tilladt totalvægt under 2000 kg må parkeres i indtil 24 timer, medmindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.
§4.
Delebiler kan parkere i ubegrænset tid på offentlige parkeringspladser med parkering tilladt i længere tid end 30 minutter. Dette gælder ikke på pladser reserveret til handicappede, erhvervsbiler eller opladning af elbiler.
Ved en delebil forstås et køretøj, som
a: Ikke er personligt ejet
b: Er erhvervsforsikret
c: Anvendes uden betalt chauffør
d: Er tilgængeligt for medlemmerne af en delebilsordning, der er åben for nye medlemmer
e: Kan benyttes uden indgåelse af nyt aftaleforhold ved hver brug
§5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. april 2024. Samtidig ophæves tidligere bekendtgørelser om parkering i Roskilde.
Må jeg parkere med 2 hjul på fortovet?
Ja, hvis følgende overholdes:
- Man må ikke være til fare eller ulempe for brugere af fortovet
- Der skal minimum levnes plads til en gående med rollator eller barnevogn (ca. 1 m.)
- 2 hjul skal være på vejbanen
Ifølge Færdselsloven er det ikke tilladt at standse eller parkere, helt eller delvist, på cykelsti, gangsti, yderrabat, midterrabat, helleanlæg eller lignende inden for tættere bebygget områder (inden for byskiltet).
I Roskilde Kommune er det dog politisk besluttet, at lempe denne regel på fortovsarealer.
Det er ikke tilladt at standse eller parkere delvist nogen af de andre steder nævnt i Færdselsloven.
Denne regel gælder ikke for skillerabatter mellem fx vejbane og fortov.
Hvor må campingvogne og mindre påhængskøretøjer parkere?
Roskilde Kommune har ikke indrettet pladser til henstilling af campingvogne og mindre påhængskøretøjer.
Det er tilladt at parkere i 24 timer. Det er op til den enkelte ejer at finde lovlig plads til opbevaring i længere tid.
Roskilde Kommunes regulativ for motorkøretøjer i tomgang gælder på både private og offentlige veje og pladser i Roskilde Kommune. Regulativet betyder, at unødvendig tomgang i mere end ét minut er forbudt.
Tidsbegrænsningen gælder derfor ikke, når der er tale om udrykningskøretøjer eller når der holdes for rødt lys og i trafikkø samt i situationer, hvor der kræves motorkraft for at betjene udstyr i forbindelse med udførelse af en arbejdssituation.
Overtrædelse af regulativet kan straffes med bøde og sagerne behandles som politisager.
En skillerabat er fx det græsstykke, der er mellem kørebanen og en cykelsti. Altså en rabat, der adskiller to forskellige færdselstyper.
Det er vigtigt at du kender en skillerabat, for det er forbudt at parkere eller standse der, hvis du er inden for bygrænsen.
Forbuddet i skillerabatter – fx mellem fortov og kørebane - gælder både helt og delvist. Det betyder, at du heller ikke må parkere eller standse med et par hjul i skillerabatten.
Det er tilladt at holde med fire hjul på asfalten, men vær opmærksom på parkering- eller standsningsforbudsskiltene. Du må ikke blokere kørebanen eller parkere for tæt på et vejkryds.
Forbuddet gælder kun i byzoner. Uden for byerne må man fortsat gerne parkere helt eller delvist i skillerabatten.
Du må gerne standse eller parkere i en yderrabat, hvor der ikke er cykelsti eller fortov til højre for.
Du må også i Roskilde Kommune stadig parkere med to hjul på fortovet. Denne regel er ikke landsdækkende, men i Roskilde Kommune har vi besluttet, at det er tilladt – forudsat, at det ikke er farligt eller til ulempe for dem, der går på fortovet. Husk at efterlade plads til fodgængere med rollatorer, barnevogne eller lignende.

Handicapparkering
Handicapparkeringskort
Personer med nedsat funktionsevne og kort gangdistance kan få et handicapparkeringskort. Det giver mulighed for at parkere i længere tid og flere steder, end andre bilister må.
Hvis du har handicapkort gælder:
- Parkering i 1 time på pladser, hvor det er tilladt at parkere i 30 minutter. Husk P-skiven.
- Parkering er gratis og ubegrænset på alle pladser. Dette gælder alle pladser uanset om pladsen er markeret med handicapskilt eller ej. (Gælder dog ikke pladser med 30 minutters parkering, se ovenfor)
- I Roskildes bymidte skal man ikke registrere sig, det er tilstrækkeligt med synligt handicapkortet i forruden.
Parkeringskortet er personligt og udstedes til både børn og voksne med handicap.
Søg om parkeringskortet
For at få et handicapparkeringskort, skal du udfylde et ansøgningsskema som du finder på Danske Handicaporganisationers hjemmeside. I de fleste tilfælde skal din læge også være med til at udfylde det. Ansøgningsskemaet skal sendes med et foto til Danske Handicaporganisationer, som herefter afgør, om du kan få et parkeringskort.
Her er der handicapparkering i Roskilde bymidte

Hent kortet for handicapparkering
Særligt for parkering af lastbiler, motorcykler, kabinescootere og autocampere
Af hensyn til miljøet og trafiksikkerheden har Roskilde Kommune indført parkeringsrestriktioner for lastbiler og andre tunge køretøjer.
- Restriktionerne gælder store køretøjer med en totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser og lignende), samt anhængere.
- Restriktionerne gælder fra kl. 19.00 til kl. 7.00 alle ugens dage. I dette tidsrum må tunge køretøjer og anhængere kun parkeres på særligt afmærkede pladser.
- På p-pladsen på Hyrdehøj Vestvej er det muligt at parkere din hænger i op til 24 timer (Nr. 12 på kort nedenfor).
- På pladserne er der afmærket med særlig skiltning, som også viser i hvilke tidsrum du må parkere.

ROSKILDE ØST
1. Metalvej i vestsiden *
2. Søndre Mellemvej ml. Betonvej og Metalvej *
3. Betonvej ml. Søndre Mellemvej og Industrivej *
4. Trekroner Alle i lomme i sydlig vejside *
5. Navervænget i den nord-østlige ende *
6. Navervej i østsiden ud for nr. 27 *
7. Vestre Hedevej *
8. Lykkegårdsvej
9. Byleddet
ROSKILDE NORD — HIMMELEV
10. Himmelev Bygade ud for nr. 70-72
11. Herregårdsvej på p-pladsen syd for hallen
ROSKILDE VEST
12. Hyrdehøj Vestvej *
ROSKILDE SYD
13. Østre Ringvej i lommer ved gangbro
14. Lindenborgvej
SVOGERSLEV
15. Industrileddet mod øst og vest
VOR FRUE
16. Vor Frue Hovedgade i den sydøstlige ende
VINDINGE
17. Mørbjergvænget v/ BC Beton
JYLLINGE
18. Møllehaven ud for nr. 8 og nr. 16
GUNDSØLILLE
19. P-plads på Lindebjergskolen
VIBY
20. P-plads på Dåstrup Skole
21. Grønningen
GADSTRUP
22. Erhvervsparken ud for nr. 9
23. Egegårdsvej ud for Erhvervsparken nr. 7
*Lastbiler eller anhængere med kølekompressorer i funktion henvises til særligt markerede pladser ved Metalvej, Sdr. Mellemvej, Betonvej, Trekroner Allé, Navervænget, Navervej, Vestre Hedevej og Hyrdehøj Vestvej.
Tvivlsspørgsmål kan rettes til Veje & Grønne Områder tlf. 46313705 eller Politiet tlf. 46351448
Print version
Motorcykler må som udgangspunkt parkere, hvor bilerne parkerer. Dog må motorcykler ikke parkere hvis der skiltes med andet. Dette kan fx være et symbol for personbiler under p-skiltet eller teksten "personbil". I disse tilfælde må man ikke parkere en motorcykel i p-båsene.
I Roskildes bymidte og på Musicon skal motorcykler registrere deres parkering på samme måde som biler.
Man må ikke parkere med hele motorcyklen på fortovet. Du kan læse nærmere herom i færdselslovens § 28 og 52.
En kabinescooter skal som udgangspunkt parkere i almindelige parkeringsbåse.
Det er lovligt at parkere en kabinescooter på en handicapparkeringsplads, hvis man har et gyldigt handicap-parkeringskort.
Det er ikke tilladt at parkere en kabinescooter på fortov, cykelsti eller gangsti.
På parkeringspladser med tidsbegrænsning gælder tidsbegrænsningen også kabinescooterne. Er du inde for en betalingszone, skal du registrere din parkering i en app eller via automaterne. Er du uden for en betalingszone, skal du sætte din p-skive.
Autocampere sidestilles med biler i færdselsloven, så man må parkere efter kommunens generelle regler. Det er derfor også tilladt at overnatte, hvis en almindelig bil må holde på stedet natten over.
P-vagter og parkeringsafgifter (bøder)
Information og vejledning
Overtræder du de lokale parkeringsbestemmelser, kan politiet eller kommunen kræve en standsnings- eller parkeringsafgift. Opkrævningen bliver sendt til den, der er registreret som ejer af bilen.
Det koster minimum 510 kr. at parkere ulovligt, alt efter forseelse.
Parkeringsafgiften skal betales senest ti dage efter, at du har modtaget den. Du finder betalingsoplysningerne på din afgift. Du kan også betale via mobilpay på til 375630 P-afgift - Roskilde Kommune. Oplys her serienummeret på afgiften i kommentaren.
Hvis du mener, at parkeringsafgiften er forkert, kan du sende en klage til Borgerservice på Parkering@roskilde.dk.
Du har ikke mulighed for at klage over kommunens afgørelse til anden myndighed. Køretøjets ejer kan få sagen prøvet i fogedretten, dog kun hvis afgiften ikke er betalt.
Afgiften går automatisk til ejer af bilen. Hvis en anden har været fører af bilen, kan førerens identitet oplyses til borgerservice, og sagen kan bliver overflyttet til vedkommende.
Inddrivelse
Hvis afgiften ikke betales til tiden, udesedes en betalingspåmindelse. Hvis afgiften fortsat ikke betales, udsendes rykkergebyr(er) pålagt ekspeditionsgebyr. Betales afgiften fortsat ikke kan tvangsinddrivelse iværksættes ved udlæg efter indeholdelse af løn mv.
Hvis du er uenig i kommunens afgørelse og undlader at betale, vil sagen blive overgivet til Gældsstyrelsen.
På ”mit betalingsoverblik” her på hjemmesiden kan du anmode om en afdragsordning.
Rykkere
Er du utilfreds med en rykker, kan du kontakte kommunens opkrævningsafdeling på opkraev@roskilde.dk. En klage har ikke opsættende virkning i dette tilfælde.
Klager
Har du klaget over din p-afgift og ikke fået medhold i din klage og du dertil ikke ønsker at prøve den ved fogedretten, så skal du betale din afgift. Klagen har ikke opsættende virkning.
Holder din bil ulovligt pga. harvari, kan du få sløjfet din p-afgift. Dette kræver dokumentation af havari.
Formålet med reglerne i færdselsloven er især at undgå ulykker. Børn og andre svage trafikanter må ikke blive overset, fordi en parkeret bil spærrer for udsynet, derfor udskriver kommunen afgifter, hvis bilisten ikke er ved bilen.
Når bilen parkeres på fortovet, kan barnevogne og rollatorer være tvunget til at gå ud på kørebanen for at komme forbi, og det kan skabe en farlig situation.
Formålet med tidsbegrænsede P-zoner i bymidten og på havnen er at sikre parkeringspladser til byens handlende og turister.
30 minutters parkering er indført for at sikre udskiftning foran f.eks. børneinstitutioner, forretninger og lignende.
Standsningsforbud skal få trafikken til at glide og sikre oversigtsforhold, så vi undgår trafikpropper og ulykker. Standsningsforbud i busstoppesteder og busbaner har samme formål.
Parkeringsreglerne er også med til at skabe orden og æstetik i gadebilledet.
Roskilde Kommune tjener ikke ret meget på en p-afgift: Det koster minimum 510 kr. at parkere ulovligt, alt efter forseelse. Indtægterne fra p-afgifterne skal dække kommunens udgifter, som bl.a. er drift af P-automater, P-vagternes løn, løn til at behandle klagesager, uniformer, parkeringsudstyr, kontorhold, husleje, varme, strøm, telefoner og meget andet.
Kommunens egne P-vagter er fastlønnede og modtager ikke provision. Vi laver ikke statistik over, hvilke medarbejdere, der udskriver flest parkeringsafgifter, og der er ikke prestige ved at udstede mange afgifter.
P-vagterne er kommunens øjne, ører og hænder på veje og grønne områder.
- De rykker ud til borgernes anmeldelser om ulovlige parkeringer og efterladte biler.
- De holder øje med, at alt går rigtigt for sig. Opdager de noget mistænkeligt tager de kontakt til politiet.
- De anmelder ulovlige forhold til politiet.
- Alle P-vagter har været på kursus i førstehjælp, så de kan hjælpe ved uheld.
- De minder forældre om færdselsloven ved skolerne.
- De er til stede ved store events og hjælper med trafikafviklingen.
- De samarbejder med vejmyndigheden om skilte og afmærkning.
- De registrerer og anmelder fejl og mangler ved skiltning, vejafmærkning, byudstyr mv.
- De assisterer Torvemesteren ved torvedage
- Optræd altid som en god ambassadør for Roskilde Kommune.
- Der er lighed for loven. Derfor skal ens tilfælde behandles ens.
- Grundlaget for udstedelse af en P-afgift skal være i orden. Undersøg skiltning, afmærkning og køretøj. Overvej om der kan pålægges en afgift - overvej dernæst, om du selv ville finde det ok at få denne afgift.
- Dokumentation for P-afgiften skal være i orden. Alle væsentlige oplysninger skal fremgå af afgiften, og der tages fotos.
- Placering af afgiften skal være i orden. Afgiften skubbes op under viskeren.
- Hvis føreren eller en passager sidder i vognen eller ankommer, før afgiften er pålagt, oplyses den pågældende om overtrædelsen og opfordres til at fjerne køretøjet. Afgiften pålægges normalt ikke, hvis køretøjet umiddelbart fjernes.
- Hvis føreren eller en passager ankommer lige efter afgiften er pålagt, annulleres den ikke. Borgeren forklares proceduren for indsigelse, hvis afgiften ikke accepteres
- Vær opsøgende over for borgere, der er til stede ved et køretøj, som er hensat i strid med reglerne. Vær professionel og hjælpsom, og vejled.
- Vær høflig og venlig, brug altid et pænt sprog, lyt til borgeren, lad borgeren tale (ud) og undgå en diskussion. Vær kortfattet og bestemt (men stadig høflig), hvis situationen optrappes.
- Afbryd (stadig høfligt) kontakten med borgeren, hvis situationen er ved at komme ud af kontrol, eller hvis du bliver overfuset eller nedgjort. Henvis eventuelt borgeren til at kontakte Veje og Grønne Områder.
Kontakt
Handler det om p-afgifter/licenser, så kontakt:
Borgerservice, Roskilde Bibliotek
Dronning Margrethes Vej 14
4000 Roskilde
46 31 30 00 - mandag - fredag 9-14
parkering@roskilde.dk
Handler det om parkeringsregler mv., så kontakt:
Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
46 31 37 05 - mandag - fredag 9-14
veje@roskilde.dk
Se også
Parkering i Roskildes bymidte
Læs alt om regler for registrering af din parkering i Roskilde Bymidte her