Arbejdsfastholdelse

Få hjælp til at fastholde din medarbejder ved langt sygefravær, ved hyppigt sygefravær af kortere varighed og ved risiko for nedslidning.

God trivsel og et lavt sygefravær blandt medarbejdere er både til gavn for virksomhedernes bundlinje, medarbejderne og Roskilde Kommune. 

Jobcenter Roskilde har særlige fastholdelseskonsulenter, som kan hjælpe dig med at få et overblik over, hvordan du sætter fokus på sygefraværet og sikrer en indsats overfor medarbejdere allerede inden, de bliver sygemeldt.

Eksempelvis:

  • Hvis medarbejderen af forskellige grunde ikke kan magte sit arbejde mere
  • Hvis medarbejderen har pådraget sig en lidelse eller sygdom
  • Hvis medarbejderen har fravær på grund af stress eller andre årsager
  • Redskaber til forebyggelse og fastholdelse, herunder jobcenterets støttemuligheder

I fastholdelsesarbejdet prioriteres den tværfaglige tilgang, og vi har derfor et tæt samarbejde med vores tværfaglige projekt Fønix, Sundhedscentret samt Træningsafsnittet.

Langt sygefravær forstås som alt fravær over 8 uger.

Ved at arbejde med en fastholdelsespolitik signalerer arbejdspladsen socialt ansvar og vilje til udvikling af den gode arbejdsplads. Samtidig tiltrækker virksomheden nye medarbejdere og viser overskud i det sociale regnskab.

Risikoen for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet øges med længden af sygefraværet. Der er derfor al mulig grund til at sætte alle kræfter ind på at nedbringe det langvarige sygefravær.

Kontakt

Rådhusbuen 3
4000 Roskilde

Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.