Hvad er farligt affald?
Produkter, der skal sorteres som farligt affald, er ikke nødvendigvis skadelige, når du bruger dem. Men de kan skade natur og mennesker, hvis vi ikke behandler dem rigtigt, når de ender som affald.
- Du kan ofte genkende farligt affald på det faresymbol, der er på emballagen. Det kan fx være på maling, rengøringsmidler, spraydåser og kemikalier.
- Nogle gange fremgår det ikke tydeligt, at produktet indeholder farlige og miljøskadelige stoffer. Det gælder fx produkter som olie, medicin og elektronik.
Sådan kommer du af med farligt affald
Virksomheden kan aflevere op til 200 kg farligt affald om året til en af ARGO's genbrugspladser.
Sammen med affaldet skal virksomheden aflevere en udfyldt deklaration, som du finder på ARGOs hjemmeside.
Deklarationen består af to ens sider, én til dig og én til ARGO. Husk at gemme din side i 5 år som bevis på, at du har afleveret affaldet korrekt.
Sådan opbevarer du farligt affald
Virksomheden skal afskaffe det farlige affald mindst én gang om året. Og så skal det opbevares på en spildbakke eller i en væsketæt beholder, indtil det bliver afskaffet. Der må ikke være fare for, at virksomhedens farlige affald kan forurene eller løbe i kloakken.
Du kan se hvordan i "Forskrift om håndtering og opbevaring af olier og kemikalier".
Hent dokumenter
Affald med asbest
Er der asbest i virksomhedens affald, er det virksomhedens pligt at anmelde det til kommunen.
Sådan anmelder du affald med asbest
Virksomheden skal ud fylde et anmeldelsesskema. Når vi har modtaget din anmeldelse, får du indenfor 14 dage en anvisning på, hvor du skal aflevere affaldet.
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp kan du kontakte Affald og Genbrug.
- Send en e-mail til byggeaffald@roskilde.dk
- Ring på telefon 46 31 36 31.
Særligt om byggeaffald med asbest
Er der asbest i dit affald, skal du anmelde det til kommunen. Når kommunen har modtaget din anmeldelse, og har behandlet den vil du få en anvisning fra os om, hvor du skal aflevere affaldet.
Kontakt Affald og Genbrug, hvis du har brug for vejledning.
Emballering af asbest
Inden bortkørsel skal asbest være indpakket i to lag tæt, lukket plast eller i lukkede big-bags.
Læs mere om om de nye regler for aflevering af asbestholdigt affald her: Asbest - ARGO.
Arbejde med asbestholdige materialer
Du skal være opmærksom på, at fra 1. januar 2025 skal arbejde med materialer der indeholder asbest udføres af firmaer som er godkendt til dette arbejde. Du må altså som hovedregel ikke længere selv udføre arbejdet som privatperson.
- Det er forbudt at rense materialer, som indeholder asbest med højtryksrenser – med mindre Arbejdstilsynet giver dispensation.
- Du kan kontakte Arbejdstilsynet på tlf. 70 12 12 88 eller via Arbejdstilsynets hjemmeside.
- Du kan også læse om Arbejdstilsynets guide til asbest i din bolig.
Har du byggeaffald?
Har du byggeaffald, skal du være særligt opmærksom på at anmelde, sortere og aflevere det korrekt. Læs mere om regler og krav til håndtering af byggeaffald.
Sådan håndterer du dit byggeaffaldKontakt Miljø
4000 Roskilde
Mandag - fredag | 9.00 - 14.00 |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |