Mange steder er jorden forurenet som følge af de aktiviteter, som der før har været på eller i nærheden af grunden. Fx kan olietanke, gamle industrier, biler eller røg fra skorstene have medført forurening.
Underretning om forurening
Hvis du opdager forurening, som ikke allerede er kortlagt som forurenet, skal du underrette Miljø i Roskilde Kommune. Sker det under et bygge- og anlægsarbejde, har du også pligt til straks at stoppe arbejdet.
Jordflytninger
Du skal anmelde jorden i Flytjord.dk, før du flytter jorden via nedenstående link
Spørgsmål og svar
Du skal anmelde inden du flytter:
- Forurenet jord
- Jord fra en grund, der er kortlagt som forurenet
- Jord fra en kortlagt del af en grund
- Jord fra en offentlig vej
- Jord fra lettere forurenede områder
- Jord fra et godkendt modtageanlæg for jord
Hvor og hvornår skal du anmelde?
Du skal anmelde jorden i Flytjord.dk, før du flytter jorden og hvis du ændrer dit projekt, skal du opdatere anmeldelsen i Flytjord.dk.
Du kan aflevere under 1 m3 jord til genbrugspladsen uden at anmelde, når blot der ikke er tale om jord fra en grund som er kortlagt, eller jord som lugter eller syner forurenet.
Hvordan skal du anmelde?
Du skal oprette dig som bruger i Flytjord.dk og logge ind. Derefter skal du vælge ’Anmeld jordflytning’ og følge 4 trin for at udfylde de oplysninger som kræves. Vejledning kan ses her: flytjord.dk/
I anmeldelsen skal du oplyse om:
- Hvor jorden kommer fra og hvor den køres til
- Hvem der kører jorden og hvornår
- Mængde og dokumentation for jordens kvalitet, herunder kopier af analyseblanketter og oversigt over analyser
- Registrere på et elektronisk kort hvor på grunden jorden graves op
Hvis grunden er kortlagt eller forurenet, skal du være opmærksom på at gravearbejdet kan kræve en tilladelse efter jordforureningslovens § 8.
Hvis du skal flytte flere typer jord eller jord af forskellig forureningsgrad, skal du fremsende en anmeldelse for hvert enkelt parti af jorden.
Har du brug for hjælp til anmeldelsen, kan du ringe på tlf. 46 31 31 51.
Dokumentation og klassifikation af jorden
I bilagene til bekendtgørelse om flytning af jord kan du se kravene til:
- Udtagning af prøver
- Antal prøver
- Analyser (stoffer og metoder)
- Inddeling i forureningskategorier
- Dokumentation af ren jord i intakte jordlag
Bekendtgørelsen opdeler jorden i 3 hovedgrupper, hvor:
- Kategori 1 er jord, som sædvanligvis betragtes som uforurenet.
- Kategori 1 jord kan du bruge frit de fleste steder, men der kan være skrappere krav eksempelvis i naturområder, råstof/grusgrave og på landbrugsjord.
- Kategori 2 er lettere forurenet jord. Kraftig forurenet jord, er jord, der indeholder mere eller andre forureninger end fastsat for kategori 1 og 2.
Vejledning i håndtering af jord på Sjælland indeholder bilag med forureningsklasser, som bruges for opdeling af kraftig forurenet jord. Her kan du også læse om, hvordan du kan gribe en plan for jordhåndtering an.
Der er lavet rettelser til vejledningens side 6 om 'Inddeling af jord i forureningsklasser' og til bilag A, der viser forureningsklassernes højeste gennemsnitskoncentration. Rettelserne indarbejder de grænseværdier (kaldet klasse 0), som typisk gælder ved udlægning af jord på landbrugsjord og i natur- og skovområder, samt de grænseværdier, der gælder for oliestoffer ved forskellige analysemetoder.
Prøver af jorden
Der skal udtages prøver af jorden som dokumentation for jordens forureningsgrad. Således at det sikres, at jorden håndteres korrekt, hvilket afhænger af forureningsgraden. Derudover er der generelle krav om at jorden ikke må afgive lugt som følge af forurening eller syne forurenet.
Du kan få prøverne taget på opgravningsstedet eller hos modtageren, hvis denne er godkendt til at gøre det.
For at du kan planlægge din prøvetagning, er det vigtigt at du kender den historik, der er på arealet. Ved opgravningen skal du som minimum adskille fyldjord og intakt jord. Du skal også afgrænse de kraftigere forureninger (hotspots) og håndtere dem hver for sig. Kraftigere forureninger må du ikke blande med kategori 1 og 2 jord.
Du skal altid have taget prøver af fyldjord
For intakt jord behøver du ikke altid at udtage prøve, kun hvis der er risiko for jorden er mere forurenet end kategori 1 eller hvis jorden kommer fra et kortlagt areal.
Antallet af prøver afhænger både af hvor jorden kommer fra og hvor du flytter jorden hen. Skal du anvende jorden som uforurenet eller kommer den fra et kortlagt areal er kravet til mindst 1 prøve pr. 30 tons. For forurenet og lettere forurenet jord er udgangspunktet mindst 1 prøve pr. 120 tons. På kortlagte arealer kan antallet af prøver sænkes, hvis kommunen har godkendt en plan for håndtering af jorden.
Modtageanlægget kan have særlige krav til, hvor mange prøver du skal have taget. Kontakt derfor altid modtageren, inden du får taget dine prøver.
Hvornår må du flytte jorden?
Flytter du jorden til et godkendt anlæg, må du flytte jorden, så snart du har anmeldt. For kortlagte arealer gælder det dog kun, hvis du også har en jordhåndteringsplan, som er godkendt af Miljø, Roskilde Kommune.
Ønsker du at flytte jorden andre steder hen - eller har du ikke en godkendt plan - må du ikke flytte jorden, før Miljø, Roskilde Kommune har accepteret flytningen eller der er gået 4 uger fra Miljø, har modtaget anmeldelsen. I de 4 uger kan Miljø, kræve supplerende oplysninger, hvilket kan forlænge fristen. Desuden skal Miljø, underrette den kommune og i nogen tilfælde også den region, der er, der hvor jorden skal hen.
En kopi af anmeldelsen skal følge med jorden under hele flytningen.
Senest 3 måneder efter flytningen skal du til Miljø, Roskilde Kommune fremsende dokumentation for, hvordan du har bortskaffet jorden.
Hvor må du flytte forurenet jord hen?
Forurenet jord må udelukkende bortskaffes til et af de modtageanlæg som er godkendt til at modtage jord med de forureningskomponenter som er eller kan være i jorden. I Flytjord kan du se de miljøgodkendte modtageanlæg som modtager forurenet jord. På hjemmesiden for de enkelte jordmodtageanlæg fremgår typisk priser, og det er specificeret hvilke forureningskomponenter der må være i den jord de modtager. Men du skal som anmelder altid forinden træffe konkret aftale om dette med det enkelte modtageanlæg.
Hvordan bortskaffer du ren jord?
Ren jord må du i princippet anvende frit. Men ren jord er ikke det samme overalt. Skal jorden bruges i byområder, vurderer vi om den er ren nok til at opfylde Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. De almindeligste jordkvalitetskriterier findes i Jordflytningsbekendtgørelsens Bilag 3. Skal jorden anvendes i landbrugs-, natur- eller skovområder gælder lidt skrappere krav, som fremgår af Sjælland Vejledningens Bilag A. Endelig skal du være opmærksom på, at råstofgrave, som må modtage ren jord, ofte har skærpede krav til jorden.
Små mængder ren jord (under 1 m3), kan du aflevere på en af genbrugspladserne.
Større mængder ren jord kan du aflevere til et godkendt modtageanlæg. I Flytjord kan du se nogle af de modtageanlæg som modtager ren jord. Men du skal som anmelder altid forinden træffe konkret aftale om dette med det enkelte modtageanlæg.
Ren jord, som ikke er omfattet af anmeldepligten, kan du også anvende frit. Kommunen kan dog bede dig om at dokumentere, at jorden, du bortskaffer eller har modtaget, er ren.
Pr. 1 januar 2021 er der udstedt en ny bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører. Ifølge bekendtgørelsens § 18 stk. 5 skal byrådet fastsætte og opkræve gebyr hos virksomheder, der anmelder jordflytning.
Gebyret dækker kommunens omkostninger i forbindelse med anmeldelse og dokumentation ved flytning af jord, som er erhvervsaffald. Gebyret differentieres, så det afspejler tidsforbruget ved den enkelte anmeldelse.
Roskilde Byråd har på deres møde den 12. oktober 2022 godkendt følgende takster for jordflytning for erhverv:
- 852 kr. pr. påbegyndt time
Gebyret træder i kraft pr. 1. januar 2023. Gebyret for de enkelte jordflytninger opkræves efter sagen er anvist af kommunen. Takster er momsfrie.
Regionerne skal kortlægge forureninger efter lov om forurenet jord. I Roskilde er det Region Sjælland, der kortlægger. Regionen kortlægger både ud fra viden om aktiviteter, som kan have medført forurening, og ud fra undersøgelser.
Hvor kan du se om grunden er kortlagt?
På Region Sjællands hjemmeside findes et jordforureningskort, hvor du kan se om en grund er kortlagt eller om regionen har andre oplysninger om grunden. Her kan du søge din ejendom ud fra både matrikeloplysninger og adresse. Dog skal du vælge søgning på "opl. om en matrikel er forurenet", hvis du skal kunne se, om Regionen har andre oplysninger om ejendommen end kortlægning.
Find jordforureningskortet på til Region Sjællands hjemmeside.
Du kan også se oplysninger om kortlægning på Danmarks Miljøportal, men her kan der gå lidt tid inden oplysningerne er ajourført.
Hvad betyder V1 og V2 kortlægning?
Alt efter hvor sikker en viden regionen har, kortlægger de forureningen på vidensniveau V1 eller V2.
-
V1: Grunden kan være forurenet
Vidensniveau V1 betyder, at man kender til aktiviteter, der kan have forurenet grunden. Ved man fx, at der har ligget et garveri, så kortlægger regionen grunden på V1. Erfaringen viser nemlig, at der ofte er forurening på gamle garverigrunde. Det gælder også for autoværksted, renseri, metalstøberi, gasværk m.fl. Region Sjælland skal altså ikke ud og grave eller bore i jorden for at kunne kortlægge et areal på V1. Gennemgang af forskellige arkiver er nok.
Oplysningerne behøver ikke kun at gælde det areal, der kortlægges. Fx kan oplysning om, at der på naboarealet har ligget en virksomhed, der har forurenet ud over sit eget skel, også medføre en kortlægning på V1. -
V2: Grunden er med sikkerhed forurenet
Vidensniveau V2 betyder, at man med stor sikkerhed ved, at der på grunden er en forurening, som kan skade mennesker eller miljø.
For at kortlægge på V2 skal Region Sjælland have langt mere viden. Det kan være analyser af jorden eller viden om, at der engang er sket et uheld fx et oliespild. I enkelte tilfælde kan kortlægningen ske alene ud fra oplysninger om grundens tidligere anvendelse. Det gælder fx gamle lossepladser eller nogle brancher, der erfaringsmæssigt har medført kraftig forurening.
Pligter for ejer af et kortlagt areal
I kortlægningsbrevet fra Region Sjælland kan du se, hvad kortlægningen indebærer for dig som ejer af et kortlagt areal. Du kan også finde en generel vejledning for grundejere på regionens hjemmeside. Find generel vejledning for grundejere på Region Sjællands hjemmeside.
Er du i tvivl om, hvad du må og ikke må, så kan du altid kontakte os for en vejledning.
Du kan som regel bruge din grund som hidtil, selv om den er kortlagt. Du kan dog få påbud om mindre tiltag for at undgå kontakt med forureningen. Det kan fx være, at du skal holde en belægning hel, eller at du ikke må dyrke grønsager.
Som ejer skal du underrette brugere og lejere om forureningen.
Er din grund kortlagt, skal du i mange tilfælde have tilladelse hos kommunen, inden du ændrer anvendelse. Det skal du også, hvis du vil bygge eller grave. Kontakt os gerne så tidligt som mulig af hensyn til din tidsplan.
Flytning af jord
Skal du flytte forurenet jord eller jord fra et kortlagt areal, skal du anmelde det til kommunen. Du skal anmelde, inden du begynder at grave. Anmeld i god tid, da fristen for anmeldelse som udgangspunkt er 4 uger.
Jorden er ikke nødvendigvis ren
Selv om din grund ikke er kortlagt, så kan den alligevel godt være forurenet. Det kan fx skyldes en gammel, utæt olietank, som ingen kan huske. Nyere undersøgelser har også vist, at byjord og jord langs veje ofte er forurenet af osen fra trafik og skorstene og af opfyld fra århundreders brug. Du kan kun vide, om den er forurenet, hvis det er undersøgt godt nok.
På Region Sjællands hjemmeside kan du spørge, om de har viden om din grund, som endnu ikke er vurderet.
I kommunens byggearkiv kan du også ofte finde oplysninger om tidligere aktiviteter på ejendommen.
Underretning om konstateret forurening
Opdager du en forurening, har du pligt til at kontakte Miljø og Byggesag. Opdager du den under et gravearbejde, skal du stoppe arbejdet. Du kan først arbejde videre, når regionen har besluttet om grunden skal kortlægges.
I byerne er jorden ofte lettere forurenet. Forureningen er ikke værre, end at du kan leve og bo der uden risiko, hvis blot du følger nogle enkle gode råd om forurenet jord. Skal du flytte jord væk fra din grund, skal du anmelde flytningen til kommunen, så vi undgår at få forureningen spredt mere.
Hvilke områder er udpeget som lettere forurenede?
De områder, hvor du skal anmelde flytning af jord, fremgår af Roskilde Kommunes Regulativ for jord. Som hovedregel gælder det alle grunde i byzonen og de større landsbyer. Enkelte boligkvarterer fra efter 1990 er dog fritaget. Du kan se om et kort med de områder, som er omfattet i regulativets bilag 2 eller du kan slå din ejendom op i Arealinfo på Danmarks Miljøportal.
Afgrænsningen af områderne kaldes i Lov om forurenet jord for "områdeklassificering". Som navnet siger, er det en overordnet klassificering af et større område. Det betyder, at du ikke kan få taget en enkelt ejendom ud af området.
Får du lavet en undersøgelse af jorden, kan du godt efterfølgende få en erklæring fra os på, at jorden er ren. Erklæringen kan du fx bruge i forbindelse med salg af ejendommen, eller når du skal anmelde flytning af jord. Men du kan ikke bruge erklæringen til at komme ud af områdeklassificeringen.
Hvis du vil flytte jord
Når du bor i et af de områder, der er udpeget som lettere forurenet, har du pligt til at anmelde flytning af jord til kommunen. Drejer det sig om højst 1 m3, kan du dog køre jorden til den kommunale genbrugsstation uden at anmelde det med mindre din grund også er kortlagt som forurenet. Formålet med anmeldepligten er at sikre, at lettere forurenet jord ikke bliver spredt til andre arealer.
Er din grund kortlagt som forurenet efter lov om forurenet jord, skal du altid anmelde jordflytningen. Desuden kræver gravearbejdet en særlig tilladelse efter jordforureningsloven.
Hvis du selv vil rydde din grund op
Er din grund lettere forurenet, vil du som udgangspunkt ikke få den ryddet op af Region Sjælland. Det skyldes, at lettere forurenet jord ikke er så forurenet, at der normalt vil være behov for at fjerne den - at følge nogle enkle råd er nok til, at man kan leve og bo på den.
Du har naturligvis mulighed for selv, at gennemføre en oprydning af forureningen på din grund og få en erklæring om forureningstilstanden. Du skal selv betale for oprydningen. Vi anbefaler, at du, inden du rydder op, tager kontakt til kommunen og følger vores råd og vejledning for oprydning af forurenede grunde.
Selv om din grund bliver ryddet helt op vil den ikke blive taget ud af områdeklassificeringen, og du skal stadig anmelde flytning af jord.
Hvis du vil bygge eller lave om
Det er et krav, at de øverste 50 cm af jorden ikke er forurenet, hvis du bygger bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus. Dette gælder også, hvis du får udført tilbygninger eller andre bygge- og anlægsarbejder på en grund, der i forvejen anvendes til ét af disse formål.
Alternativt kan du etablere en varig, fast belægning oven på den forurenede jord. Det kan være fliser, asfalt eller lignende.
NB! Kravene gælder dog ikke, hvis du laver en tilbygning til et eksisterende 1- eller 2-familiehus.
Kontakt altid først Miljø og Byggesag, hvis du vil bygge.
Gode råd
Der er ingen umiddelbar sundhedsfare ved kontakt med lettere forurenet jord, og du kan helt undgå påvirkningen ved at følge nogle enkle råd. Nogle gode råd er at vaske hænder og skifte sko efter udendørs leg og havearbejde - og at vaske frugt og grønt og skrælle rodfrugter inden brug.
Læs mere om sundhedsfare på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Hvordan har Roskilde Kommune udpeget de lettere forurenede områder?
Lov om forurenet jord fastlægger, at alle grunde i byzonen fra 1. januar 2008 som udgangspunkt vurderes som lettere forurenede. Kommunerne kan dog ændre på områderne, og herunder både undtage og inddrage større områder.
Roskilde Kommune har besluttet, at ændringer skal ske ud fra et forsigtighedsprincip. Det vil sige, at områder først fritages for anmeldepligten, når der er opnået konkrete oplysninger om forureningsniveauet. Roskilde Kommune har derfor hidtil kun besluttet nogle få ændringer af områder i forhold til byzonen. På sigt vil flere områder kunne blive fritaget.
Ændring af områderne er fastlagt ud fra en afvejning af følgende kriterier:
- Byzonen (pr. 1. januar 2008) klassificeres som lettere forurenet
- Nyere udstykninger fra omkring 1990 og frem til i dag (især områder med lokalplan) kan undtages af klassificeringen, hvis historikken ikke giver anledning til mistanke om lettere forurening. Når byzonen udvides er det nødvendigt med en vurdering af forureningsgraden, hvis det planlagte område skal undtages fra områdeklassificeringen
- Større landsbyer i landzone, der tilbage fra 1940 til i dag har haft karakter af byzone inddrages i klassificeringen, idet der er risiko for, at jorden er lettere forurenet, tilsvarende jorden i byzonen
- Større sammenhængende områder, hvor der er viden om lettere forurening som følge af historisk anvendelse, fx havneområder, opfyldte grusgrave, renseanlæg mm., inddrages i klassificeringen
- Industri og blandende erhvervsområder forbliver i områdeklassificeringen
Områderne er vurderet ud fra oplysninger om byzonen, arealanvendelse, data fra forureningsundersøgelser, bebyggelsens alder, luftfoto og ældre kort.
Bygge/anlægsarbejde samt ændring af arealanvendelsen på en kortlagt grund (§ 8-tilladelse)
Hvis du ønsker at udføre bygge/anlægsarbejde på en forureningskortlagt grund eller ønsker at ændre arealanvendelse, kræver det i de fleste tilfælde en såkaldt § 8-tilladelse. Tilladelsen kaldes en § 8-tilladelse, da bestemmelsen står i jordforureningslovens § 8. Formålet med en § 8-tilladelse er at sikre, at projektet ikke medfører en øget risiko over for miljø og sundhed samt, at projektet ikke fordyrer en eventuel senere offentlig oprensning. Det er dit ansvar at søge oplysninger om, hvorvidt ejendommen er forureningskortlagt. Du kan slå adressen op på Region Sjællands hjemmeside.
Hvornår skal du søge tilladelse?
Du skal søge om en § 8-tilladelse, hvis projektet omfatter:
- Ændring af arealanvendelsen til mere følsom anvendelse (f.eks. fra erhverv til bolig). Følsom arealanvendelse omfatter: bolig, institution, legeplads, kolonihaveområde, sommerhus, alment tilgængeligt område og rekreativt område.
- Bygge/anlægsarbejde på en grund, som ligger i et område der er omfattet af Region Sjællands indsatsområder, som gælder: Områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsopland til almene vandforsyningsanlæg, områder med følsom anvendelse, eller områder, der ligger mindre end 250 meter fra målsat sø, vandløb eller kyst eller internationale naturbeskyttelsesområder.
Er du i tvivl, om du behøver at søge § 8-tilladelse, er du velkommen til at kontakte kommunen.
Hvad skal en § 8-ansøgning indeholde?
Det er vigtigt at dit projekt er beskrevet grundigt. Projekterne og forureningsforholdene kan variere i kompleksitet fra grund til grund. Det er derfor vanskeligt at give en komplet vejledning til, hvad din § 8-ansøgning skal indeholde. Vi har dog udarbejdet tjekliste med punkter som ansøgningen som minimum skal indeholde.
Tjeklisten kan du gennemgå, når du skal udarbejde din ansøgning.
Særligt om Musicon, Roskilde
Notat med forslag til retningslinjer for, hvorledes man bør håndtere nye ledningstraceer mv. i forhold til risiko for spredning af lossepladsgas, kan ses her:
Musicon Sikring Af Ledningstracéer Version 3 April 2022
Ved ledningsarbejder på Musicon kan ansøgning ske via følgende skema. Husk at indtegne placering af ledningsarbejdet i bilag 1.
Hent ansøgning om ledningsarbejde på Musicon her.
Hent bilag 1 til ansøgning om ledningsarbejde på Musicon.
Indledende forureningsundersøgelser
Inden du kan få en § 8-tilladelse til dit projekt, kan der være behov for at du skal udføre nogle indledende forureningsundersøgelser på ejendommen. Kommunens minimumskrav ved indledende undersøgelser kan ses her.
Hvis du skal etablere boringer, skal du anmelde eller ansøge om borearbejdet til kommunen. Der findes to typer af boringer: A-boringer og B-boringer. A-boringer kræver forudgående tilladelse inden etablering. B-boringer skal anmeldes 14 dage før borearbejdet påbegyndes. Både A- og B-boringer samt sløjfning af boringer skal udføres af fagpersoner. Du kan læse mere om ansøgning/anmeldelse på siden Vandindvinding og etablering af boringer.
Det er også nødvendigt at undersøge jorden nærmere inden du graver. Undersøgelsen skal danne grundlaget for en jordhåndteringsplan, som kommunen skal godkende, inden du kan køre jorden væk fra grunden. I "Det skal en jordhåndteringsplan indeholde" kan du se, hvilke oplysninger vi skal have, for at kunne godkende din jordhåndteringsplan. Vi anbefaler at du indsender § 8-ansøgning og jordhåndteringsplan samtidig. Hvis der er hot-spots på grunden, er det vigtigt, at forureningen er afgrænset.
Bortskaffelse og genanvendelse af jord
Når du har modtaget din § 8-tilladelse og kommunen har godkendt din jordhåndteringsplan, skal du melde jordflytningerne via flytjord.dk. Hvis jorden skal køres til et miljøgodkendt modtageranlæg, må du køre jorden straks efter, at du har anmeldt jorden. Skal jorden ikke køres til et miljøgodkendt anlæg, men til f.eks en støjvold eller en tip, så har kommunen 4 uger til at godkende og anvise jorden.
Hvis du i projekter har uforurenet overskudsjord, som du ønsker at genanvende i projektet, skal dette fremgå af jordhåndteringsplanen og din § 8-ansøgning. Genanvendelse af uforurenet jord på den samme ejendom som jorden er opgravet kræver, i de fleste tilfælde, ikke nogen yderligere tilladelser. Hvis du derimod ønsker at genanvende lettere forurenet og forurenet jord, skal du i de fleste tilfælde indhente en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, før du må genanvende jorden. I "Det skal en ansøgning om en § 19-tilladelse indeholde" kan du se, hvilke oplysninger vi skal have. I nogle tilfælde kræver genanvendelse af større mængder både uforurenet og forurenet jord en miljøgodkendelse, jf. §33 i Miljøbeskyttelsesloven, kontakt kommunens afdeling for miljø, for en indledende dialog om dette.
Hvem kan hjælpe mig med ansøgningen?
Vi anbefaler, at ansøgning udarbejdes af en miljørådgiver med erfaring inden for § 8-sager. Når projektet er gennemført skal den projektansvarlige udarbejde en afslutningsrapport. Rapporten skal beskrive det udførte arbejde og dokumentere, at vilkårene i § 8-tilladelsen er efterkommet. Vi anbefaler ligeledes at afslutningsrapporten udarbejdes af samme miljørådgiver.
Hvornår kan jeg forvente at få en tilladelse?
I Roskilde Kommune er der p.t. flere bygge- og anlægsarbejder på forurenende grunde end tidligere, hvilket kan forlænge sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden er typisk omkring 3 måneder inklusiv 4 ugers høring i regionen afhængig af sagens kompleksitet. Dette forudsat at ejendommen er tilstrækkeligt undersøgt ift. formålet med byggeriet/den ændrede anvendelse. Sagens behandlingstid er fra ansøgningen er fuldt oplyst fra ansøgers side, til du har den endelige § 8-tilladelse. § 8-tilladelser på ejendomme med mere komplekse forureninger kan dog have en længere sagsbehandlingstid, mens det typisk går hurtigere ift. mindre anlægsprojekter på ejendomme med fx. olieforurening.
I forbindelse med sagsbehandlingen sender kommunen et udkast i høring hos ansøger, rådgiver, grundejer mfl. samt Region Sjælland. Regionen har en lovberettiget frist på 4 uger til at komme med deres høringssvar. Hvis høringsparterne har bemærkninger af væsentlig karakter, skal tilladelsen tilrettes. Der kan i så fald være behov for at foretage endnu en høring, og den samlede sagsbehandlingstid kan derfor blive længere.
Vi behandle sagerne hurtigst muligt og som udgangspunkt i den rækkefølge, som de er modtaget.
Hvad gælder ift. sikring mod kontakt med jordforurening ved ændret arealanvendelse eller byggeri?
Du skal som ejer eller bruger af et areal der ændrer anvendelse til bolig eller anden følsom anvendelse sikre, at det øverste jordlag ikke er forurenet og dermed udgør en risiko ved kontakt. Denne pligt gælder også hvis du udfører bygge- og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der allerede anvendes til bolig, fx hvis du nedriver en gammel bolig og bygger nyt. Pligten fremgår af jordforureningslovens § 72b og kaldes også populært for "50 cm-reglen".
Arealer er sikret ved enten, at der er etableret varig fast belægning eller ved at det øverste 50 cm's jordlag ikke er forurenet. I tabellen herunder kan du se hvilke arealer, der er krav om at sikre, og Roskilde Kommunes anbefaling ift. prøvetagning for dokumentation af at jorden er uforurenet. Der er ikke fastsat lovkrav om dokumentationsniveau, hvorfor de foreslåede analyser alene er vejledende og evt. kan erstattes/suppleres af en miljøhistorik (vurdering af tidligere arealanvendelse).
Ubefæstet areal (1) | < 50 m2 | 50-150 m2 | >150 m2 |
---|---|---|---|
Ved ændret arealanvendelse til bolig eller anden følsom anvendelse: Skal den ubebyggede del af arealet sikres. Ved bygge- og anlægsarbejder på eksisterende boliggrund eller anden følsom anvendelse: Skal det af arbejdet berørte areal sikres.
| Min. 1 prøve (2) | Min. 3 prøver | Min. 3 prøver og herefter én prøve pr. 150 m2 |
(1) Sikring af de øverste 50 cm jf. Jordforureningslovens § 72 b gælder uanset hvilke arealer der er tale om, herunder fx områdeklassificeret område eller uden for. Fx vil det være aktuelt hvor erhverv ændres til boligformål og/eller fx ved nedrivninger og nyopførsel af boliger.
(2) Prøvetagning bør foretages som blandprøver af 5 stik der udtages af de øverste 10 cm. Som udgangspunkt anbefales analyser af jordpakken (kulbrinter, PAH'er, tungmetaller). Prøvetagning ved kilder og/eller ved mistanke om fyld, bør aftales med miljømyndigheden.
Kommunen modtager flere henvendelser fra lodsejere og jordtransportører med ønsker om at terrænregulere deres mark ved tilførsel af fx overskudsjord fra større byggeprojekter. Stigningen ses samtidig med at der generelt er vækst, stor byggeaktivitet og udfordringer med begrænset kapacitet ift. jordmodtageanlæg i Københavnsområdet og på Sjælland. Endvidere er der en generel tendens til stigende nedbørsmængder og deraf følgende våde områder på markerne.
Ved de større reguleringssager er modtagekontrollen af jorden varierende og gravearbejdet medfører støv og støjgener for naboer med heraf følgende henvendelser til kommunen. På baggrund af de erfaringer der er opnået fra de hidtidige terrænreguleringer har kommunen vedtaget et administrationsgrundlag til regulering af terrænreguleringer.
Administrationsgrundlag til håndtering af de større terrænreguleringssager sætter rammer for hvordan kommunen vil administrere og sætte rammerne for tilkørsel af jord med henblik på genanvendelse til de større terrænreguleringer. Samtidig er det klarere for lodsejere og jordtransportører, hvilke vilkår der er og hvordan deres jord sikres.
Af administrationsgrundlaget fremgår det, at kommunen i højere grad forventer at håndhæve kravet om miljøgodkendelse af større terrænreguleringsprojekter forud for igangsættelse. I en miljøgodkendelse vil der blive stilet vilkår der er miljømæssigt begrundede som fx forhåndsgodkendelse, modtagekontrol med henblik på sikring af, at der alene modtages ren jord, driftstider og adgangsveje mv.
En miljøgodkendelse har retsbindende vilkår dvs. når vilkårene er meddelt, kan de ikke umiddelbart ændres indenfor en periode på 5 år. En miljøgodkendelse vil derfor også for lodsejeren og det eventuelle firma, der tilbyder at stå for anlægsprojektet, skabe klare linjer for, hvordan terrænreguleringen skal foregå.
I Danmark er det regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Indsatsen retter sig mod de jordforureninger, hvor der ikke er en forurener til at betale for oprensning af forureningen. Regionerne rådgiver om anvendelsen af en forurenet grund og står for en eventuel oprydning af grunden. Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge, og derfor kan der gå lang tid, inden regionen når til din boligejendom.
Men hvis du har købt ejendommen uden at vide, at grunden var forurenet, kan du søge om hjælp til fremskyndelse af oprydningen via værditabsordningen. Du kan få flere oplysninger om værditabsordningen hos din region, hvor du også kan søge om at blive omfattet af ordningen.
Ønsker du at bygge på en forurenet grund, skal kommunen give tilladelse. Du skal desuden kontakte kommunen, hvis du vil grave forurenet jord op på din ejendom og køre jorden et andet sted hen. Du skal kontakte kommunen, inden du går i gang med at flytte jorden, for den skal afleveres til et godkendt jordbehandlingsanlæg.
Læs mere hos Miljøstyrelsen om støtteordningerne.
Det er regionen, der står for at undersøge og kortlægge forurenede områder. Har regionen lavet en undersøgelse, der viser, at der har ligget en forurenende fabrik eller lignende på din grund, kan du som grundejer forlange, at regionen også undersøger, om der er skadelig forurening. Regionen skal gennemføre undersøgelsen, inden der er gået to år.
Forurenede arealer kortlægges enten på vidensniveau 1 eller på vidensniveau 2:
- Vidensniveau 1: Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er indsamlet faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforureningen på arealet.
- Vidensniveau 2: Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er indsamlet et dokumentationsgrundlag, der med høj grad af sikkerhed viser, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.
Lettere forurenede grunde skal normalt ikke kortlægges, men skal i stedet områdeklassificeres. Det er kommunen opgave.
Normalt vil grundejeren selv være informeret om forureningen.
Ønsker du at vide, om en grund er forurenet, kan du tjekke den.
Det er som hovedregel forureneren selv, der skal betale for oprydningen af forurenet jord. Hvis en privat eller offentlig virksomhed forurener jorden, har den pligt til selv at rydde op. Reglen gælder også, hvis grunden er solgt til en ny ejer.
Princippet om at forureneren selv rydder op gælder, hvis forureningen er sket efter 2001 - også selv om den private eller offentlige virksomhed ikke har overtrådt reglerne eller har båret sig forkert ad.
Hvis en grund kun er let forurenet, behøver du ikke at rense jorden, men kan klare dig på anden vis. Du skal blot undgå at komme i kontakt med den forurenede jord. Det kan ske ved at dække jorden med enten græs, flis eller fliser, så du undgår direkte kontakt. Du skal også lade være med at dyrke grøntsager i den forurenede jord.
Hvis du ønsker at få oprenset din ejendom, skal du ansøge hos din region, som beder Udbetaling Danmark om at disponere et beløb til undersøgelser og oprensning.
Her kan du se Udbetaling Danmarks venteliste for oprydning på forurenede grunde:
Udbetaling Danmark disponerer efter følgende kriterier:
- Er der penge tilbage på bevillingen, disponerer Udbetaling Danmark beløbet.
- Er der ikke penge, sætter Udbetaling Danmark beløbet på venteliste.
- Beløb sættes på venteliste i den rækkefølge, ansøgningerne bliver modtaget.
En del af årets bevilling er reserveret til undersøgelser. Derfor er der normalt kun kort ventetid på undersøgelsen.
Skal din grund oprenses?
Hvis en grund skal oprenses, skal grundejeren betale en del af beløbet selv. Denne egenbetaling skal finde sted, når der er afsat midler til oprensning.
Når en oprensning er afsluttet, indsender regionen regnskab til Udbetaling Danmark. Samtidig meddeler regionen om grunden er afmeldt som forurenet. Er der stadig en rest af forurening, kan grunden ikke afmeldes. I så fald får grundejeren sin egenbetaling tilbage med renter.
Du kan kun klage over en afgørelse om jordforurening, hvis du får et påbud efter jordforureningsloven. Du kan altså ikke klage over afgørelser om kortlægning af forurenede grunde. Du kan klage indtil fire uger efter, påbuddet er meddelt eller offentliggjort.
Du skal indsende en skriftlig klage til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse i sagen.
Skrevet af borger.dk i samarbejde med Miljøstyrelsen og Udbetaling Danmark.
Lovgivning
Du kan se de gældende love og regler om miljøbeskyttelse i 'Miljøbeskyttelsesloven' på Retsinformations hjemmeside.
Du kan se de gældende regler om forurenet jord i 'Jordforureningsloven' på Retsinformations hjemmeside.
Du kan se de præcise definitioner af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside.
Du kan se gældende regler om flytning af forurenet jord i 'Bekendtgørelse om flytning af forurenet jord' på Retsinformations hjemmeside.
Reglerne for Natur- og Miljøklagenævnet er beskrevet i bekendtgørelsen.
Kontakt Miljø
4000 Roskilde
Mandag - fredag | 9.00 - 14.00 |
Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage. |