Puljen 'Flere i Fællesskaber'

'Flere i Fællesskaber' er en pulje på 2 mio. kr. årligt. Den skal styrke civilsamfundets indsats og invitere flere, der ikke tidligere har deltaget i fællesskaber, til at blive en del af netværk og aktiviteter i Roskilde Kommune.

Ansøg om midler fra puljen

Ansøg om midler fra puljen ved at trykke på linket herunder.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2025.

Om puljen

Byrådet i Roskilde Kommune har besluttet at oprette puljen 'Flere i Fællesskaber' med en årlig bevilling på 2 mio. kr. fra 2025.

Puljen har til formål at styrke civilsamfundets indsats og invitere flere borgere, der ikke tidligere har deltaget i fællesskaber, til at blive en del af meningsfulde sociale netværk og aktiviteter i Roskilde Kommune.

Puljen skal sikre, at flere borgere i Roskilde Kommune får adgang til stærke fællesskaber og øget social trivsel.

Få rådgivning

Informationsmøde

Vi afholder et informationsmøde den 15. januar 2025 kl. 16.00 i Auditoriet på Rådhuset.

Adresse: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Rådgivning ved Frivilligcenter Roskilde

Frivilligcenter Roskilde tilbyder rådgivning om ansøgning i januar og februar:

  • 21. januar 2025 kl. 16.18
  • 29. januar 2025 kl. 10-12
  • 3. februar 2025 kl. 15-17
  • 26. februar 2025 kl. 13-15

Adresse: Jernbanegade 21A, 4000 Roskilde

Foreninger og ildsjæle opfordres til at deltage i møderne og søge rådgivning for at sikre den bedst mulige ansøgning.

Hvad kan midlerne bruges til?

Puljen støtter udvikling og implementering af nye aktiviteter og projekter, der inviterer nye borgere ind i fællesskaber. Det gælder særligt dem, som tidligere har stået udenfor.

Midlerne kan anvendes til:

  • Udvikling og implementering af aktiviteter, der målrettet inviterer nye deltagere i fællesskaber.
  • Dækning af udgifter som materialer, lokaleleje, transport og andre direkte omkostninger relateret til aktiviteterne.
  • Lønudgifter og administrative udgifter, der er koblet direkte til arbejdet med at invitere flere borgere ind i fællesskaber.

Det understreges, at midlerne ikke kan anvendes til generel administration eller faste lønomkostninger i foreningen.

Læs mere om puljen