You are here

Referat

Dato: Onsdag, November 28, 2018 - 16:15
Sted: Mødelokale 2A
  • Pkt. 161 Fremtidig organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

    Pkt. 161

    Fremtidig organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

    Sagsnr. 290007 Beskæftigelses- og Socialudvalget Åbent punkt

    Resume

    Aftalen om bedre veje til uddannelse og job pålægger kommunerne at etablere en ny kommunal ungeindsats, som skal rumme elementer fra både beskæftigelsesindsatsen, socialindsatsen og uddannelsesvejledningen (UU). Med aftalen skal kommunerne tage stilling til, om de ønsker at opretholde et selvstændigt UU.

    Indstilling

    Det indstilles, at byrådet beslutter, hvorvidt UU skal hjemtages.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    I oktober 2017 blev der indgået en national reformaftale Bedre veje til uddannelse og job. Aftalen indebærer fastsættelsen af nye uddannelsespolitiske målsætninger, etablering af en ny forberedende grunduddannelse (FGU) og en række krav til en sammenhængende kommunal ungeindsats.
    Målene i reformen flugter med målene i Roskilde Kommunes projekt om en styrket ungeindsats: De unge og den unges forældre skal møde kommunen som én samlet instans på tværs af kommunale opgaver, og kommunen skal sikre, at unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere egen sag og indsats.
    Kommunerne har ansvaret for at gøre de unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse i regi af både Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcentrene og er ikke entydigt forankret ét sted i kommunen, men afhænger bl.a. af den unges alder og beskæftigelsessituation. UU skal målgruppevurdere til nogle af de forberedende tilbud, og jobcentrene iværksætter andre tilbud, herunder brobygningsforløb til erhvervsuddannelserne. I Roskilde Kommune understøtter reformen den samorganisering af ungeindsatser, som allerede blev igangsat i Job og Uddannelse – UngeGuiden i 2013, hvor de unge møder medarbejdere fra Jobcenter og UU i samme hus.
    Med reformaftalen er det op til kommunerne at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge det lokale UU-center. Uddannelses- og erhvervsvejledning, som tager afsæt i UU’s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelseskravet gælder, uanset om der vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge UU-centret.
    Kommunerne har dog fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018

    Beskæftigelses- og Socialudvalget, 07-11-2018, pkt. 151

    Udvalget beder forvaltningen udarbejde sag til kommende møde med en uddybende belysning af fordele og ulemper ved hjemtagning af UU samt samspillet med ungeindsatsen.

    Supplerende sagsfremstilling

    Herunder beskrives kort UU’s organisering, samt de opgaver UU varetager.
    Mulighederne vedr. enten hjemtag af UU eller fortsat fastholdelse af selvstændigt UU beskrives afsluttende.
    UU er i dag organiseret som et selvstændigt center med egen bestyrelse. UU dækker både Roskilde og Lejre kommuner og begge kommuner er repræsenteret på politisk niveau i bestyrelsen, som også rummer repræsentanter fra ungdomsuddannelserne i Roskilde.
    De nuværende opgaver, som varetages af UU omfatter;
    - uddannelsesparathedsvurdering og kollektiv vejledning i 8-10 klasse
    - individuel vejledning af ikke-uddannelsesparate elever
    - koordinering af Co-pilot i overgang til ungdomsuddannelse (tilbud om at blive fulgt af en mentor ved bekymring for frafald)
    - koordinering af brobygningsforløb og særpraktikker m.m. i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse
    - opsøgende vejledning af unge uden ungdomsuddannelse
    - aktivpligt for 15-17 årige uden uddannelse
    - målgruppevurdering til EGU, KUU, STU og produktionsskole
    - samarbejde med jobcenter om ungevejledning samt koordinering af uddannelsessamarbejdet Roskilde-Lejre.
    UU har på nuværende tidspunkt til huse på Østervangskolen og har 21 årsværk fordelt på 22 medarbejdere.
    UU’s budget i 2018 udgøres dels af en grundbetaling fra Roskilde og Lejre kommuner på 9.204.820 kr. og 2.898.701 kr. Hertil kommer yderligere tilskud fra Roskilde og Lejre Kommune på hhv. 508.500 kr. og 519.700 kr.
    I tillæg hertil har UU indtægter fra EGU vejledning på ca. 978.000 og 425.000 kr. fra Roskilde og Lejre kommuner samt tilkøb hos UU fra diverse skoler, herunder privat skoler. Indtægterne her fra beløber sig til 1,2 mio. kr.
    UU’s samlede budget er således ca. 15.734.000 kr.
    Foruden adressen på Østervangskolen har UU medarbejdere samlokaliseret med jobcentrets ungeindsatser i regi af Job og Uddannelse – UngeGuiden, hvor de UU-vejledere, som arbejder med de 15-25 årige-årige har deres arbejdssted.
    Spørgsmålet om UU’s fremtid hænger sammen med den fremtidige organisering af ungeindsatsen i Roskilde Kommune. Den konkrete organisering af den fremtidige ungeindsats er imidlertid ikke i fokus i denne sag, men skal behandles ved en senere lejlighed i både BSU og SBU.
    Det kan dog oplyses, at man ved en hjemtagning, kan få skabt et enstrenget system, hvor UU’s vejledningsopgaver fortsat vil udgøre en hjørnesten, hvor folkeskolerne fortsat vil modtage samme høje vejledningskvalitet, der fortsat tager udgangspunkt i en stærk vejlederfaglighed, men hvor man understøtter tankegangen om én indgang for den unge, idet uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne samles i én enhed. Der vil inden for samme enhed nemmere kunne iværksættes de rette tværfaglige indsatser med udgangspunkt i den unges behov, samt gode forløb for at hjælpe de unge videre fra folkeskolen i uddannelse og beskæftigelse.
    Med fastholdelsen af et selvstændigt UU vil UU fortsætte med at varetage de ovenfor beskrevne opgaver. For at sikre koordinering af de samlede indsatser omkring den unge, skal de gode samarbejdsstrukturer mellem de kommunale aktører på ungeområdet, særligt det nuværende samarbejde mellem UU medarbejdere og jobcentermedarbejdere fortsat bevares og udvikles.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget, 28-11-2018, pkt. 161

    Sagen oversendes til behandling i Skole- og Børneudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget med henblik på, at UU hjemtages og, at der i organiseringen af den nye ungeindsats sker en inddragelse af Lejre Kommune og Ungdomsuddannelserne.
    Protokolbemærkning fra Susanne Lysholm Jensen (Ø), Henrik Stougaard (Ø), Tina Boel (F) og Jeppe Trolle (B):
    "Vi kan ikke tiltræde en hjemtagning på det foreliggende grundlag, og finder at dette spørgsmål hænger nøje sammen med den forestående (i den supplerende sagsfremstillingen omtalte) sag om "den konkrete organisering af den fremtidige ungeindsats".