You are here

Referat

Dato: Onsdag, Januar 30, 2019 - 17:00
Udvalg: Byrådet
Sted: Byrådssalen
  • Pkt. 1 Spørgetid

    Spoergsmaal_fra_Jan_Bjergskov_Larsen.pdf Spoergsmaal_fra_Per_Rysgaard_Joergensen.pdf

    Pkt. 1

    Spørgetid

    Sagsnr. 295846 Byrådet Åbent punkt

    Indkomne spørgsmål

    Der er indkommet spørgsmål fra:
    1) Jan Bjergskov Larsen angående skolestrukturen.
    2) Per Rysgaard Jørgensen angående sårbare.
    Spørgsmålene i deres fulde ordlyd er vedhæftet som bilag.

    Reglerne for spørgetid

    Under behandlingen af punktet ”Spørgetid”, der er første punkt på byrådets dagsorden, er der lejlighed til at stille skriftlige og mundtlige spørgsmål til byrådet. Spørgetiden kan maksimalt være ½ time, og er for den enkelte spørger begrænset til 10 minutter.
    Skriftlige spørgsmål skal være underskrevet med spørgerens navn og adresse, og kan stilles om alle kommunale forhold, men skal sendes til byrådet senest 1 uge før det møde, hvor besvarelsen ønskes. Det skal klart fremgå at disse spørgsmål ønskes besvaret under byrådets spørgetid, og det forudsættes, at spørgeren er til stede i byrådet ved besvarelsen.
    Mundtlige spørgsmål kan kun stilles til sager på byrådets dagsorden på det pågældende møde. Spørgsmål skal være begrænset til at angå en enkelt sag på dagsordenen. Spørgsmål kan alene stilles til byrådet, ikke til de enkelte partier eller til de enkelte medlemmer.
    Spørgsmål besvares af borgmesteren eller den borgmesteren udpeger hertil.
    Såfremt et mundtligt spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, vil et skriftligt svar blive sendt til spørgeren.
    For spørgetiden gælder byrådets forretningsorden § 1, stk. 6, hvorefter enhver har adgang til at overvære byrådets offentlige møder under iagttagelse af god ro og orden. Borgmesteren kan, når det to gange er henstillet til spørgeren at overholde den fornødne orden, nægte denne ordet og eventuelt udelukke den pågældende fra mødet.
    Der kan ikke behandles sager i Byrådets spørgetid som vedrører personfølsomme oplysninger.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 1

  • Pkt. 2 Beslutninger om dagsordenen

    Pkt. 2

    Beslutninger om dagsordenen

    Sagsnr. 295846 Byrådet Åbent punkt

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 2

    V anmodede om at pkt. 38 blev taget af dagsordenen. Der var enighed om at behandle sagen.
    Ø og F anmodede om at indstillingspunkt 1 i pkt. 28 blev udsat. Begrundelsen for at tage dette punkt af dagsordenen er: "Generelt, at der udestår besvarelse af en lang række spørgsmål, således at der endnu ikke er tilvejebragt et acceptabelt beslutningsgrundlag. Konkret gør vi gældende, at der sker en tilsidesættelse af styrelseslov-bestemmelsen om, at byrådets medlemmer fire dage før et givet byrådsmøde, skal være gjort bekendt med de indstillinger fagudvalgene har besluttet vedrørende punkterne på byrådsdagsordenen. Dette fordi der var planlagt et SBU-udvalgsmøde her umiddelbart før byrådsmødet. Et møde der - som det fremgår af dagsordensteksterne - skulle komme med en indstilling til denne sag. Behandlingen af punktet blev imidlertid udsat, netop i lyset af de pt. uafklarede spørgsmål, men derved kommer til at bestå en situation, hvor fagudvalgets indstilling først kommer til at foreligge en lille uge efter det byrådsmøde, hvor der i henhold til bl.a. folkeskolelovens bestemmelser er truffet afgørelse. Altså en lille uge efter mødet i stedet for fire dage før."
    Forslaget blev sat til afstemning: for stemte 3, Ø og F. Imod stemte 28 bestående af A, B, C og V. Herefter fastholdes indstillingspunkt 1 i pkt. 28 til behandling.
    Herefter blev dagsordenen godkendt.

  • Pkt. 3 Organisering af en samlet kommunal ungeindsats

    Organisering_af_en_sammenhaengende_ungeindsats.pdf

    Pkt. 3

    Organisering af en samlet kommunal ungeindsats

    Sagsnr. 290007 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    De unge skal ifølge aftalen om bedre veje til uddannelse og job møde en samlet kommunal ungeindsats i forhold til uddannelses- beskæftigelses- og socialindsatsen. Byrådet skal beslutte den fremtidige organisering af den samlede kommunale ungeindsats, herunder om UU skal hjemtages som en del af den samlede ungeindsats. Sagen behandles i Skole- og Børneudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget inden den går videre til byrådet.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. UU hjemtages,
    2. ansvaret for de opgaver, der i dag løses af UU flyttes fra Beskæftigelses- og Socialudvalget til Skole- og Børneudvalget, og
    3. forslag til organisering af en samlet kommunal ungeindsats godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Skole- og Børneudvalget og Beskæftigelses- og Socialudvalget besluttede på udvalgsmøder i december 2018 processen frem mod en endelig beslutning om hjemtagelse af opgaverne i UU, som blev besluttet i fællesmøde mellem de to udvalg og Økonomiudvalget den 28. november 2018. Processen blev godkendt af begge udvalg med anbefalinger om, at muligheden for et fremtidigt samarbejde med Lejre Kommune om vejledningsindsatsen undersøges, at budgettet til UU ”indhegnes”, at UU’s opgaver placeres under Skole- og Børneudvalget og at UU’s nuværende opgaver bevares som en sammenhængende indsats.
    De fire anbefalinger er alle indarbejdet i forslaget til en fremtidig organisering af en samlet kommunal ungeindsats, som fremgår af bilag. Det foreslås, at de uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser samles organisatorisk i en samlet ungeindsats i Roskilde Kommune. Formålet med en samlet organisering er at skabe sammenhæng i indsatser, der handler om at gøre unge klar til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det gælder lige fra arbejdet med uddannelsesparathed i grundskolen over uddannelsesvejledning og beskæftigelsesrettede tiltag. De unge skal opleve en endnu større sammenhæng i opgaveløsningen, uanset om deres henvendelse handler om uddannelse, forsørgelse, beskæftigelse, personlige eller sociale problemstillinger.
    Uddannelsesvejledernes opgaver tager udgangspunkt i UU’s nuværende opgaver. Unge i grundskolen vil fortsat opleve uddannelsesvejledning og overgange til ungdomsuddannelserne i tæt samarbejde med skolerne. Ungeindsatsen vil koordinere tildeling af én kontaktperson til unge med behov for støtte fra flere instanser, så den unge har én samlet indgang til kommunen. Unge fra 15 – 29 år uden uddannelse eller beskæftigelse skal opleve en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i den unges aktuelle situation på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesbehov.
    Vejledningsopgaverne, som i dag varetages af UU-Center Roskilde/Lejre skal hjemtages - i dialog med Lejre Kommune. På baggrund af tidligere beslutning er der dialog med Lejre Kommune om de selv ønsker at hjemtage medarbejdere, eller om de ønsker at tilkøbe ydelsen hos Roskilde Kommune. Der er aftalt møde med Lejre i januar 2019. Forvaltningen har i december 2018 haft møde med ungdomsuddannelserne om det fremtidige samarbejde.
    Der skal skabes en bred politisk forankring og ansvar for at sikre, at alle unge i Roskilde Kommune opnår en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Det kræver et samlet fokus og indsatser på tværs af skole-, børn og unge-, uddannelses- og beskæftigelsesområderne.
    Beskæftigelses- og Socialudvalget og Skole- og Børneudvalget skal samarbejde om større strategiske beslutninger på ungeområdet. Begge udvalg vil få en fælles årlig status på indsatser og resultater i ungeindsatsen ift. de unge
    Budgettet for en samlet ungeindsats placeres under Beskæftigelses- og Socialudvalget.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget, 14-01-2019, pkt. 3

    Ad 1-3.: Anbefales.
    Udvalget anbefaler desuden, at budgettet til vejledning flyttes til Skole- og Børneudvalget.
    Fraværende: Poul Andersen (A).

    Skole- og Børneudvalget, 15-01-2019, pkt. 5

    Anbefales.
    Udvalget anbefaler desuden, at det samlede budget til UU-opgaverne flyttes til SBU.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 27

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 3

    Godkendt, idet det samlede budget til UU opgaverne flyttes til Skole- og Børneudvalgets område.

  • Pkt. 4 Musicon - parkeringszone og parkeringsordning

    Bilag_1_Baggrundsnotat_til_dagsorden_om_Musicon_parkeringsordning_pkt_221.pdf Bilag_2_Parkering_i_Musicon_forslag_til_Plan_og_retningslinjer_2018-12-12.pdf

    Pkt. 4

    Musicon - parkeringszone og parkeringsordning

    Sagsnr. 256122 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Musicon er så langt i sin udvikling, at der er behov for at regulere parkeringen. Der bliver færre midlertidige arealressourcer pga. salg, og behovet for parkeringspladser til de nye indflyttere stiger. Parkeringsbelastningen er herudover markant fra håndværkere til byggerier samt fra virksomheder og beboere omkring Musicon. Derfor anbefaler forvaltningen, at der indføres en parkeringszone med tidsbegrænsning og en forsøgsordning med parkeringslicenser på Musicon.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. der vedtages en parkeringszone med tidsbegrænsninger for Musicon jf. bilag 2 ’Parkering i Musicon’
    2. der indføres betalt licensordning for Musicon for en 2 årig forsøgsperiode. jf. bilag 2 ’Parkering i Musicon’.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Teknik- og Miljøudvalget besluttede 4. marts 2010, Mobilitetsplan for Musicon og 29. september 2010, Rammelokalplan for Musicon. Planerne fastlægger en restriktiv ramme for parkering og biltrafik suppleret med gode rammer for bæredygtig transport. Målet er, at 2/3 af alle ture til og fra området skal foregå i gang, på cykel eller med bus. Derfor er parkeringsnormen sat lavere end den typiske norm andre steder i Roskilde, og hovedparten af parkeringspladserne er samlet i fælles anlæg i periferien af bydelen.
    Roskilde Kommune har ved grundsalg forpligtet sig til, i takt med udbygningen af Musicon, at etablere de parkeringspladser, som normen tilsiger. Der er nu opstået knaphed på parkeringspladser fordi en række projekter ibrugtages, og samtidig er der håndværkere til byggerier og brugere fra nabobebyggelser, der optager en del af pladserne. Det betyder, at Roskilde Kommune ikke kan sikre, at pladserne er til rådighed for de nye beboere og bydelens virksomheder uden nu at igangsætte regulering.
    Forvaltningen anbefaler derfor, at der allerede nu indføres en parkeringszone på Musicon med tidsbegrænsninger samt at der gennemføres et 2–årigt forsøg med udstedelse af parkeringslicenser.
    Ordningen igangsættes med opsætning af nye skilte, informationsmateriale og plakatkampagne.
    Projektet forventes startet: Januar 2019
    Projektet forventet afsluttet: Marts 2019

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019. Indtægterne fra licenserne går alene til at dække administrationsudgifterne.

    Plan- og Teknikudvalget, 14-01-2019, pkt. 10

    Anbefales.
    Fraværende: Lars-Christian Brask (V) - Evan Lynnerup (V) mødte som stedfortræder.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 32

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 4

    Godkendt.

  • Pkt. 5 Udkast til revideret handleplan for vand- og klimatilpasning

    Udkast_til_handleplan_for_Vand_Klimatilpasning_2019-2022.pdf

    Pkt. 5

    Udkast til revideret handleplan for vand- og klimatilpasning

    Sagsnr. 302619 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen har udarbejdet forslag til handleplan for de fire kommende års indsatser for realisering af kommunens strategi for vand- og klimatilpasning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at udkastet til handleplan for vand- og klimatilpasning 2019-22 sendes i 8 ugers offentlig høring.

    Beslutningskompetence

    Klima- og Miljøudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet har på mødet i maj 2013, punkt 125, vedtaget Strategi for Vand og Klimatilpasning og tilhørende handleplan. Klima- og Miljøudvalget har i december 2015, punkt 143, vedtaget den seneste revision af Handleplanen for klimatilpasning for perioden 2016–19.
    Klima- og Miljøudvalget har besluttet, at handleplanen skal revideres og har den 6. februar 2018 drøftet mulige emner, som skulle indgå.
    Forvaltningen har udarbejdet forslag til handleplan, jf. bilag 1. I handleplanen er opstillet indsatser, som skal sikre by og land mod forventede klimabetingede ændringer i nedbørsmængde og havenes stigende vandstand. Indsatserne er opdelt i følgende temaer:
    ̵ Bedre datagrundlag
    ̵ Klimatilpassede byer
    ̵ Det åbne land
    ̵ Beredskab
    ̵ Formidling og lokalt ejerskab
    Fokus de kommende 4 år bliver at skabe et stærkt beslutningsgrundlag, så løsninger i risikoområder i kommunens byområder fastlægges og etableres på et kvalificeret grundlag. Endvidere anviser planen, hvor der allerede nu kan udføres indsatser, da problemet og løsningen er afklaret.
    Fors A/S har været en fast del af projektgruppen, og revisionen er udarbejdet i samarbejde med Fors A/S.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018 og 2019.
    Fors A/S har ansvaret for at finansiere modellering og risikoudpegning samt etablering af tiltag, som skal sikre at servicemålene i spildevandsplanen overholdes. Det er en betingelse, at de kan rummes inden for den investeringsmæssige regulering, som Fors Spildevand Roskilde A/S er underlagt. Udgangspunktet er, at der gennemføres projekter og indsatser, som er nødvendige og/eller omkostningseffektive for Fors A/S.
    Roskilde Kommune har, som grundejer, ansvar for at klimasikre kommunale ejendomme og anlæg. Kommunen kan finansiere eventuelle rekreative elementer, som med fordel kan etableres, når Fors A/S klimasikrer. De rekreative tiltag vil skulle finansieres via anlægsbevilling til det konkrete anlægsprojekt.
    Kommunens udgifter til forundersøgelser og skitseprojekter beskrevet i handleplanen finansieres via den årlige anlægsbevilling på 0,5 mio. kr., som byrådet har afsat til klimatilpasning.

    Klima- og Miljøudvalget, 04-12-2018, pkt. 179

    Udsættes.

    Supplerende sagsfremstilling

    Til udvalgets behandling er vedhæftet et justeret udkast til handleplan for Vand- og Klimatilpasningsplan 2019-2022. Der er alene ændret i afsnittet vedrørende FNs verdensmål og den tilhørende figur.
    Forvaltningen foreslår i øvrigt, at udkast til handleplan videresendes til behandling i byrådet inden udsendelse til høring.

    Klima- og Miljøudvalget, 15-01-2019, pkt. 3

    Udvalget besluttede at sende udkastet til handleplan anbefalet videre til byrådets godkendelse med henblik på udsendelse til 8 ugers offentlig høring.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 33

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 5

    Godkendt.

  • Pkt. 6 Øget driftsbevilling til Byens hus

    Pkt. 6

    Øget driftsbevilling til Byens hus

    Sagsnr. 302714 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Det er fortsat ikke indgået aftale om udlejning af cafeen i Byens hus, og derfor behov for en ekstra driftsbevilling på 720.000 kr. årligt, hvis det nuværende aktivitetsniveau skal opretholdes.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en øget driftsbevilling finansieret af kassebeholdningen til Byens hus på 720.000 kr. årligt fra og med 2019 og indtil der er fundet en løsning med en lejer i cafeen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Af budgetaftalen for 2019 fremgår, at budgetforligsparterne er enige om at følge de aktuelle forhandlinger om en café i Byens hus tæt. Parterne er indstillet på at drøfte sagen med henblik på at finde en løsning, hvis der ikke opnås en indtægt til driften af Byens hus.
    Byens hus har gennem de første leveår opbygget en unik kontakt til Roskildes indbyggere. Et hus hvor alle føler sig hjemme og kan tage del, hvad enten det er i arbejdstiden eller fritiden, som indbygger eller ansat. Kontakten til de mange netværk, klubber og foreninger, som låner lokaler og afholder arrangementer i og på Stændertorvet uden for huset, skaber grobund for et stærkt fællesskab på tværs af interesser. Det gælder f.eks. traditionen med de månedlige bymidtekoordineringsmøder, med fast deltagelse af Roskilde Handel, Visit Roskilde og Kulturstrøget samt repræsentanter fra forvaltningen, et forum for samarbejde og vidensdeling mellem institutioner, erhverv og forvaltning til gavn for udviklingen af Roskilde Bymidte.
    Samtidig oplever huset en stigende interesse på tværs af forvaltningen for at bruge huset endnu mere til at komme i dialog med civilsamfundet på en konstruktiv og produktiv måde.
    I de seneste to budgetår er budgetudfordringen løst med ekstraordinært tilskud fra blandt andet Byrådets Udviklingspulje. Da der fortsat ikke er lavet en aftale med en lejer, er der fortsat et manglende budget til Byens hus i 2019 på 720.000 kr., hvis det nuværende aktivitetsniveau skal fastholdes. Hvis der ikke kan afses midler, vil det betyde, at der skal ske afskedigelser og omstrukturering. Beløbet svarer til den manglende lejeindtægt på 60.000 kr. om måneden fra cafeen.

    Økonomi

    Sagen medfører en forværring af kassebeholdningen på 720.000 kr. årligt fra 2019 og frem.

    Kultur- og Idrætsudvalget, 16-01-2019, pkt. 11

    Sagen oversendes til Økonomiudvalget.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 30

    Der var enighed om at bevilge 360.000 kr. til Byens Hus drift. Der forelægges en ny sag om aktiviteterne i Byens Hus.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 6

    Godkendt.

  • Pkt. 7 Anlægsregnskab - salg af storparcel på Toppen, Trekroner

    Pkt. 7

    Anlægsregnskab - salg af storparcel på Toppen, Trekroner

    Sagsnr. 314350 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for salg af storparcel på Toppen, Trekroner.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet gav den 21. december 2016 pkt. 350 anlægsbevilling til salgsindtægt på 8.956.336 kr. og bevilling til omkostninger på 250.000 kr. til salg af storparcel på Toppen i Trekroner. Ejendommen blev solgt med overtagelse 1. marts 2018 til en salgspris på 9.045.028 kr., mens omkostningerne beløber sig til i alt 70.468 kr. Det betyder, at der samlet er en merindtægt på 268.225 kr.

    Økonomi

    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der netto en merindtægt på 268.225 kr., der er tilgået kassebeholdningen i 2018.

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 7

    Anbefales.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 7

    Godkendt

  • Pkt. 8 Anlægsregnskab - salg af grund på Langebjerg

    Pkt. 8

    Anlægsregnskab - salg af grund på Langebjerg

    Sagsnr. 314346 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for salg af erhvervsgrund på Langebjerg 10.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet gav den 15. juni 2016 pkt. 180 anlægsbevilling til salgsindtægt på 2.556.125 kr. og bevilling til omkostninger på 1.396.000 kr. til salg af erhvervsgrund på Langebjerg 10.
    Ejendommen blev solgt med overtagelse 1. juli 2016 til en salgspris på 2.556.125 kr. Omkostninger beløber sig til i alt 1.165.206,54 kr.
    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der en mindreudgift på 230.794 kr. der vedrører arkæologiske undersøgelser af grunden og en indtægt svarende til anlægsbevillingen. Sagen medfører derfor et samlet mindreforbrug på 230.794 kr.

    Økonomi

    Der er i 2018 afsat et rådighedsbeløb til udgifter på 510.667 kr. og afholdt et forbrug på 279.843 kr. hvilket giver en positiv kasseeffekt på 230.794 i 2018.

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 8

    Anbefales.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 8

    Godkendt.

  • Pkt. 9 Anlægsregnskab - salg af storparcel på Folden og Hegnet, Trekroner

    Pkt. 9

    Anlægsregnskab - salg af storparcel på Folden, Trekroner

    Sagsnr. 314361 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for salg af storparcel på Folden i Trekroner.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet gav den 30. august 2017 pkt. 208 anlægsbevilling til salgsindtægt på 14.502.000 kr. og bevilling til omkostninger på 300.000 kr. til salg af storparcel på Folden i Trekroner. Ejendommen blev solgt med overtagelse 1. april 2018 til en salgspris på 14.937.000 kr. Omkostninger beløber sig til i alt 520.631 kr.

    Økonomi

    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der en merindtægt på 435.000 kr. og en merudgift på 220.631 kr. Merudgiften vedrører Roskilde Kommunes udgifter til ekstrafundering og forurening som godkendt af Økonomiudvalget 8. august 2018. Netto er der således en merindtægt på 214.369 kr. der er tilgået kassebeholdningen i 2018.

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 9

    Anbefales.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 9

    Godkendt.

  • Pkt. 10 Anlægsregnskab - salg af Neptunvej 15

    Pkt. 10

    Anlægsregnskab - salg af Neptunvej 15

    Sagsnr. 314343 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for salg af ejendommen Neptunvej 15, Jyllinge.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet gav den 21. marts 2018 pkt. 190 anlægsbevilling til salgsindtægt på 2.400.000 kr. og bevilling til salgsomkostninger på 55.000 kr. til salg af ejendommen Neptunvej 15, Jyllinge.
    Ejendommen blev solgt med overtagelse 7. september 2018 til en salgspris på 2.500.000 kr., hvilket medfører en merindtægt på 100.000 kr. Salgsomkostninger beløber sig til 61.337,85 kr., hvilket medfører en merudgift på 6.338 kr.

    Økonomi

    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der en netto merindtægt på 93.662 kr., der er tilgået kassebeholdningen i 2018.

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 10

    Anbefales.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 10

    Godkendt.

  • Pkt. 11 Anlægsregnskab - salg af Skt. Peders Stræde 7

    Pkt. 11

    Anlægsregnskab - salg af Skt. Peders Stræde 7

    Sagsnr. 314355 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for salg af ejendommen Skt. Peders Stræde 7.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet gav den 20. december 2017 anlægsbevilling til salgsindtægt på 13.000.000 kr. og bevilling til omkostninger på 350.000 kr. til salg af ejendommen Skt. Peders Stræde 7. Ejendommen blev solgt med overtagelse 1. september 2018 til en salgspris på 13.000.000 kr. Omkostninger beløber sig til i alt 285.777,75 kr.

    Økonomi

    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der en mindreudgift på 64.222,25 kr. og en indtægt svarende til anlægsbevillingen. Mindreudgiften er tilgået kassebeholdningen i 2018.

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 11

    Anbefales.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 11

    Godkendt.

  • Pkt. 12 Frigivelse af rådighedsbeløb - Energispareindsats 2019

    Pkt. 12

    Frigivelse af rådighedsbeløb Energispareindsats 2019

    Sagsnr. 84744 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der er i budget 2019 afsat 10 mio. kr. til energirenovering. Forvaltningen søger om frigivelse af 10 mio. kr. til energirenovering.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 10 mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2019 afsatte rådighedsbeløb til energirenovering af kommunens ejendomme.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Der er i perioden 2009 til 2018 bevilget 158 mio. kr. til energirenovering af kommunale ejendomme. I budgetperioden 2019 til 2022 er afsat 10 mio. kr. årligt
    Bevillingen i 2019 ønskes anvendt til følgende energisparetiltag:
    - Udskiftning af gamle belysningsanlæg til LED-lys.
    - Energirenovering af klimaskærm i forbindelse med vedligeholdelse og renoveringsopgaver.
    - Driftsoptimering af ventilationsanlæg via databaseret energiledelse.
    - Udskiftning af ventilationsanlæg
    - Etablering af varmepumper
    - Udskiftning af hårde hvidevarer
    Der er fortsat et stor besparelsespotentiale i forbindelse udskiftning til LED-belysning. Roskilde Kommune deltager i projekt Lighting Metropolis under Gate 21, som har til formål et fremme og effektivisere udbredelsen af LED-belysning. Projektet har netop fået godkendt ansøgning om støtte fra EU Interreg ÔKS.
    Roskilde Kommune har ligeledes fået tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til databaseret energiledelse. Projektet omhandler etablering af energimålere på en stor del af kommunens ventilationsanlæg med det formål at optimere driften.
    Klimaskærmen er løbende blevet energirenoveret, og dette arbejde fortsættes.
    Der optages lån til at udføre arbejdet med energirenovering. Tilbagebetaling af lånet sker ved det reducerede forbrug på energi og drift.
    Projekterne forventes startet: Primo 2019
    Projekterne forventes afsluttet: Ultimo 2019

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2019-2021:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -10.000
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -10.000
    Ændring i kassebeholdningen 0

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 12

    Anbefales.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 12

    Godkendt.

  • Pkt. 13 Frigivelse af rådighedsbeløb - Parkeringsanlæg i konstruktion

    Pkt. 13

    Frigivelse af rådighedsbeløb - Parkeringsanlæg i konstruktion

    Sagsnr. 96789 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der er i budget 2019 afsat 8,350 mio. kr. til opstart af det første af tre fælles parkeringshuse omkring Musicon.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 8,350 mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2019 afsatte rådighedsbeløb til parkeringshuset ved Bifaldet.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Den tiltagende udbygning af Musicon øger behovet for at understøtte en bæredygtig trafikkultur og tilpasse trafikarealerne omkring Musicon. Der er med omfanget af byggerier behov for at forberede og opføre det første af tre fælles parkeringshuse.
    P-huset Bifaldet skal placeres mellem Havsteensvej i Nord og Rabalderstræde i Øst på lokalplansområde G i Lokalplan 663. P-huset vil give plads til ca. 300 biler. Forud for opførelsen af P-huset skal der gennemføres geotekniske undersøgelser og miljøscreening af området. Disse undersøgelser vil sammen med Lokalplan 663 danne grundlag for udbud af skitseforslag til P-huset.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2018-2021:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -8.350
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -8.350
    Finansiering:

    Ændring af kassebeholdningen 0

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 13

    Anbefales.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 13

    Godkendt.

  • Pkt. 14 Indtægts- og udgiftsbevilling til genanvendelse af beton - fra håndholdt indsats til permanent praksisændring

    Pkt. 14

    Indtægts- og udgiftsbevilling til genanvendelse af beton - fra håndholdt indsats til permanent praksisændring

    Sagsnr. 306004 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Ejendomme har ansøgt om midler fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til gennemførelse af forsøgsprojektet ”Genanvendelse af beton – fra håndholdt indsats til permanent praksisændring”.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 720.000 kr. til projektet: ”Genanvendelse af beton – fra håndholdt indsats til permanent praksisændring”.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med, at der er øget fokus på cirkulær økonomi, er der udført praksisforsøg med genanvendelse af beton på Musicon. Der er blevet nedknust 1000 tons beton med henblik på genanvendelse. Den største del af den nedknuste beton skal bruges til at støbe terrændæk under de kommende ressourceskure på Musicon.
    På baggrund af de udførte forsøg er der ansøgt om midler fra byfornyelseslovens forsøgspulje under Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.
    Udgangspunktet for projektet er at skabe et fagligt fundament, som de offentlige bygherrer kan støtte sig til i udbudsprocessen. Det faglige fundament skal bestå af konkret viden om selve genanvendelsesprocessen og af viden om de praktiske og juridiske aspekter ifm. udbud, der indeholder krav til genanvendelse. Målet er at få skabt en udbudspakke, der kan guide offentlige bygherrer sikkert gennem udbud med krav om genanvendelse af beton.
    Roskilde Kommune er projektejer og leder dermed projektet. Roskilde Kommune vil derfor have mulighed for at anvende midler til aflønning af eksterne rådgivere. Desuden samarbejdes der med Musiconcrete på projektet. De har modtaget støtte til 600 forskertimer ved DTU Link, der skal afdække mulighederne for optimal udnyttelse af den nedknuste beton.
    Roskilde Kommune er blevet tildelt 720.000,- kr. til gennemførelse af ovenstående projekt. Da der er tale om projektstøtte, vil midlerne kunne udbetales efter endt projekt. Projektet med titlen ”Genanvendelse af beton – fra håndholdt indsats til permanent praksisændring” løber fra januar 2019 til juni 2019.
    Den ansøgte indtægt- og udgiftsbevilling skal således dække projektudgifter i udførelsesperioden frem til udbetaling af støttemidler efter endt projekt.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019, da der søges om en enslydende indtægts- og udgiftsbevilling.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 34

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 14

    Godkendt.

  • Pkt. 15 Indtægts- og udgiftsbevillig for projekt Flere skal med

    Pkt. 15

    Indtægts- og udgiftsbevillig for projekt Flere skal med

    Sagsnr. 314713 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Roskilde Kommune er blevet tildelt 6.123.000 kr. fra Pulje for Frontrunner projekt – Flere skal med II, som er blevet udmeldt af Styrelsen af Arbejdsmarked og Rekruttering.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en udgiftsbevilling på 6.123.000 kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling i 2019 til gennemførelse af indsatsen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i 2018 udmeldt en pulje på 30 mio. kr. til at finansiere gennemførelse af pilotprojektet Frontrunner projekt - Flere skal med II.
    Frontrunner projektet er en forløber og pilot for hovedprojektet ”Flere skal med II”. Kommuner, der deltager i Frontrunner projektet, har også mulighed for at søge om tilskud i forbindelse med hovedprojektet for ”Flere skal med II”.
    Roskilde Kommune har i december 2018 fået tilsagn på 6.123.000 kr.
    Formålet med Frontrunner projektet er i tråd med ”Flere skal med I” at understøtte, at flest mulige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Målgruppen udvides til at omfatte alle borgere i målgruppen, mens det i ”Flere skal med I” alene var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med ledighed over 5 år.
    Formålet med Frontrunner projektet er også at bidrage med viden og erfaringer til at tilpasse hovedprojektet ”Flere skal med II”. Det indebærer at afprøve en justeret indsatsmodel, som er udviklet på baggrund af de gode erfaringer indtil videre fra ”Flere skal med I”.
    Roskilde Kommune deltager allerede i ”Flere skal med I” og har implementeret indsatsmodellen som metode i alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres sager siden december 2017. Dertil har alle jobrådgivere ”Flere skal med”–borgere i deres sagsstamme. Den nuværende indsatsmodel er således fuldt integreret i den daglige drift allerede.
    Projektet påbegyndes: 1.12.2018
    Projektet afsluttes: 31.12.2019

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019. Roskilde Kommune har i december 2018 fået tilsagn om 6.123.000 kr. fra puljen for Frontrunnerprojekt – ”Flere skal med II”. Der søges om en udgiftsbevilling på 6.123.000 kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling i 2019 til gennemførelse af indsatsen.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget, 14-01-2019, pkt. 8

    Anbefales.
    Fraværende: Poul Andersen (A).

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 35

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 15

    Godkendt.

  • Pkt. 16 Indtægts- og udgiftsbevilling vedr. opkvalificering på transportområdet

    Pkt. 16

    Indtægts- og udgiftsbevilling vedr. opkvalificering på transportområdet

    Sagsnr. 314818 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Roskilde Kommune er blevet tildelt 3.345.000 kr. fra puljen til opkvalificering på transportområdet, som er blevet udmeldt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en udgiftsbevilling på 3.345.000 kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling i 2019 til gennemførelse af indsatsen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i december 2018 udmeldt en pulje på 10 mio. kr. til opkvalificering på transportområdet. Roskilde Kommune har fået tilsagn om 3.345.000 kr. til at gennemføre projektet Chaufførskolen. Puljens formål er at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i job via en virksomhedsrettet indsats kombineret med opkvalificering og individuel støtte.
    Målgruppen for indsatsen er kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som har afsluttet et integrationsprogram. Projektet skal opkvalificere målgruppen til chaufførjobs gennem ordinær uddannelse (kørekort) i kombination med en systematisk opsøgende indsats over for transportvirksomheder, der mangler chauffører. Der skal desuden ske tæt opfølgning med sigte på progression mod ordinært job for deltagerne.
    Projektansøgningen tager afsæt i erfaringerne fra kommunens igangværende projekt Chaufførklassen, som opkvalificerer flygtninge under igangværende integrationsprogram til jobs som lastvognschauffør. Virksomhedssamarbejdet i det nye projekt vil involvere den samme interessentgruppe af fragtmænd, som medvirker i Chaufførklassen.
    Projektet gennemføres i samarbejde på tværs af Jobcenter og Integrationsafdelingen.
    Projektperioden løber i perioden januar 2019 til december 2020.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019. Roskilde Kommune har december 2018 fået tilsagn om 3.345.000 kr. fra puljen til opkvalificering på transportområdet. Der søges om en udgiftsbevilling på 3.345.000 kr. og en tilsvarende indtægtsbevilling.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget, 14-01-2019, pkt. 9

    Anbefales.
    Fraværende: Poul Andersen (A).

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 36

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 16

    Godkendt.

  • Pkt. 17 Frigivelse af rådighedsbeløb til Skademosegård dagtilbud

    Pkt. 17

    Frigivelse af rådighedsbeløb til Skademosegård dagtilbud

    Sagsnr. 306920 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Med budget 2019 er der afsat et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet ved Skademosegård.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2019 til Skademosegård dagtilbud

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Befolkningsprognosen viser, at der i Himmelev/Trekroner pasningsdistrikt vil være behov for en udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet.
    Byrådet har i 2019 afsat 2 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet ved Skademosegård. Forvaltningen indstiller, at de 2 mio. kr. anvendes til at udvide kapaciteten ved, at den tidligere klub bygning, der ligger ved siden af Børnehuset Skademosegård ombygges til dagtilbud og integreres i Børnehuset Skademosegård. Kapaciteten vil kunne udvides med to børnegrupper og arbejdet vil blive igangsat i 2019.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2019-2022:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -2.000
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -2.000
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen 0

    Skole- og Børneudvalget, 15-01-2019, pkt. 8

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 37

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 17

    Godkendt.

  • Pkt. 18 Anlægsregnskab vedrørende ventilation på Gadstrup Skole

    Pkt. 18

    Anlægsregnskab vedrørende ventilation på Gadstrup Skole

    Sagsnr. 312732 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for etablering af ventilation på Gadstrup Skole.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet godkendte den 25. marts 2015, pkt. 94 en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til renovering af ventilation på Gadstrup Skole. Selve ventilationsprojektet blev afsluttet i 2016, mens følgearbejder som blandt andet udsugning i skolekøkken og håndværk og design er udført i takt med, at lokalerne er istandsat. Sidste del af arbejdet er først afsluttet i 2018. Der har samlet været et forbrug på 7.944.071 kr.

    Økonomi

    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der et mindreforbrug på 55.929 kr.
    Der er i 2018 afsat et rådighedsbeløb på 253.818 kr. til udgifter og afholdt et forbrug på 197.889 kr. svarende til en positiv kasseeffekt på 55.929 kr. i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 15-01-2019, pkt. 9

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 38

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 18

    Godkendt.

  • Pkt. 19 Indtægts- og udgiftsbevilling til Boserupgård Naturcenter

    Pkt. 19

    Indtægts- og udgiftsbevilling til Boserupgård Naturcenter

    Sagsnr. 314827 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    I forbindelse med Roskilde Kommunes etablering af Boserupgård Naturcenter blev der tilbage i 2013 søgt om tilskud til materialer hos Friluftsrådet. Kommunen fik bevilget 250.000 kr. og tilskuddet er kommet til udbetaling i december 2018.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 250.000 kr. til Boserupgård Naturcenter.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med etablering af Boserupgård Naturcenter ansøgte Roskilde Kommune om tilskud fra Friluftsrådet til etableringen. Ansøgningen blev sendt og imødekommet tilbage i 2013, men beløbet er først kommet samlet til udbetaling i december 2018 efter projektperiodens udløb. I bevillingen lægger Friluftsrådet vægt på, at centeret henvender sig bl.a. til skoleklasser, institutioner, lokale foreninger og sundhedsgrupper.
    Bevillingen var beregnet ud fra 50% af de forventede materialeudgifter til naturundersøgelsesudstyr, formidlingsmateriale og friluftsudstyr, op til 115.000 kr. og til 50% af materialeudgifterne til indendørs og udendørs indretning, op til 135.000 kr. I alt 250.000 kr.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Der søges om en indtægts- og udgiftsbevilling på 250.000 kr. til Boserupgård Naturcenter.

    Skole- og Børneudvalget, 15-01-2019, pkt. 12

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 39

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 19

    Godkendt.

  • Pkt. 20 Frigivelse af rådighedsbeløb - Kom ud og leg 2019

    Pkt. 20

    Frigivelse af rådighedsbeløb - Kom ud og leg 2019

    Sagsnr. 302714 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Sagen omhandler frigivelse af rådighedsbeløb i budget 2019 til Kom ud og leg puljen på 300.000 kr.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. ved frigivelse af det budget 2019 afsatte rådighedsbeløb til ”Kom ud og leg puljen”.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Kom ud og leg-puljen understøtter, at Roskilde Kommune er et sjovere og sundere sted at bo og arbejde i, da bevillingen giver mulighed for at skabe musiske, sociale, kropslige og kunstneriske faciliteter i kommunen.
    Pulje fordeles i lighed med tidligere år administrativt.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Økonomiske konsekvenser anlægssag i år 2019:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -300
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -300
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen 0

    Kultur- og Idrætsudvalget, 16-01-2019, pkt. 13

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 41

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 20

    Godkendt.

  • Pkt. 21 Anlægsbevilling - Renovering af facilitet i bokseklubben på Kildegården

    Pkt. 21

    Anlægsbevilling - Renovering af facilitet i bokseklubben på Kildegården

    Sagsnr. 301818 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    I forbindelse med gennembrydningerne af ydermurene på Kildegården 13 er der konstateret et behov for en gennemgribende renovering af bygningen, da der er fare for sammenstyrtning. I denne sag forelægges en plan for finansiering af renoveringen.

    Indstilling

    Det indstilles, at:

    1. renovering af Kildegården 13, hvor AIK Roskilde holder til, igangsættes.
    2. at der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. i 2019 vedr. renovering af bokseklubbens faciliteter på Kildegården. Bevillingen finansieres ved dels at omplacere 3,0 mio. kr. fra driftsrammen (bygningsvedligehold) til anlægsrammen og dels at omplacere 0,9 mio. kr. fra allerede afsatte anlægsmidler til Kildegårdsprojektet.

    Beslutningskompetence

    Beslutningskompetencen for punkt 1: Kultur- og Idrætsudvalget
    Beslutningskompetencen for punkt 2: Byrådet

    Sagsfremstilling

    En del af projektet omkring udvikling af Kildegården er at foretage gennembrydninger i ydermurene på de bygninger, der vender ind mod dansepladsen, for at skabe en mere åben og inviterende plads. Disse gennembrydninger er gennemført i Kildegården 8, hvor Roskilde Håndbold holder til.
    I forbindelse med gennembrydningerne af ydermurene på Kildegården 13, hvor bokseklubben AIK Roskilde holder til, er bygningen besigtiget af en ingeniør med henblik på at etablere større vinduesåbninger og direkte udgang til den nye plads. Ved gennemgangen konstaterede ingeniøren, at bygningen var svækket grundet deformationer i tagkonstruktionen. Taget har sat sig over tid og er nogle steder sunket ned.
    At renoveringsbehovet har nået det omfang skyldes primært et stort efterslæb på vedligehold af bygningen.
    Ingeniøren anbefalede, at taget blev skiftet, og at der, i den kommende vinter, blev holdt øje med snelast samt meget stærk vind, der kan svække bygningen yderligere og derved skabe risiko for kollaps. Ejendomsservice afholder på baggrund af anbefalingen løbende tilsyn med bygningen denne vinter, og lukker akut bygningen i tilfælde af stærk blæst eller snefald.
    Hele projektet med understøtning af bygningen og gennembrydningerne ud mod pladsen beløber sig til 3,9 mio. kr. Den foreslåede finansiering af beløbet kan ses nedenfor:
    ̵ 400.000 kr. fra Kildegårdsprojektet, der allerede er disponeret til gennembrydningerne. Der vil fortsat være ca. 200.000 kr. tilbage på projektet, som er disponeret til afsluttende anlægsarbejder.
    ̵ 500.000 kr. fra etablering af midlertidig parkering og stiforbindelse til Kildegården. Resterende midler af en samlet bevilling på 1.000.000 kr.
    ̵ 3.000.000 kr. fra bygningsvedligehold.
    Renoveringen af lokalerne vil ske i dialog med bokeseklubben.

    Økonomi

    Sagen har ingen kasseeffekt i 2019, da sagen finansieres ved omplacering af allerede afsatte midler. Der omplaceres 3,0 mio. kr. fra driftsrammen (bygningsvedligeholdelse) til anlægsrammen, samt 0,9 mio. kr. fra allerede afsatte anlægsmidler til Kildegårdsprojektet.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i år 2019:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Parkeringsplads belysning og sti
    Anlægspulje Kildegården til senere udmøntning
    Renovering af bokseklubs faciliteter
    -763
    -2.667
    0
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Parkeringsplads belysning og sti
    Anlægspulje Kildegården til senere udmøntning
    Renovering af bokseklubs faciliteter
    -263
    -2.267
    -3.900
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Renovering af bokseklubs faciliteter -3.900
    Finansiering:
    Budgetomplacering fra driftsrammen
    Budgetomplacering fra anlægsrammen
    3.000
    900

    Kultur- og Idrætsudvalget, 16-01-2019, pkt. 14

    Ad 1.: Godkendt.
    Ad 2.: Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 42

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 21

    Godkendt.

  • Pkt. 22 Anlægsbevilling - Jyllinge trafik

    Pkt. 22

    Anlægsbevilling - Jyllinge trafik

    Sagsnr. 312487 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der søges om anlægsbevilling til etablering af ensrettede cykelstier i hver side af Værebrovej som led i etablering af supercykelsti fra Jyllinge bymidte til Stenløse via Værebrovej. Der er tale om fremrykning af 3,7 mio. kr. fra anlægsbudgettet i 2020 til 2019. Finansieringen kan ske ved en anderledes fordeling af anlægsbudgettet til nyt bibliotek og kulturhus i Viby.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. der afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling i 2019 på 3,7 mio. kr. til Jyllinge Trafik, finansieret ved omplacering af 3,7 mio. kr. fra Nyt bibliotek og kulturhus (Viby bymidte), og
    2. der i forslaget til Strategisk Anlægsplan 2020 indarbejdes den tilsvarende budgetomplacering i 2020 vedrørende Nyt bibliotek og kulturhus (Viby bymidte)

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har udbudt anlægsopgaven for cykelstier langs Værebrovej som et samlet anlægsarbejde og modtaget tilbud fra entreprenører, der viser, at det vil være en fordel at gennemføre hele arbejdet på én gang. Generne fra anlægsarbejdet vil minimeres, der kan opnås en mindre besparelser i projektet ift. samlet byggetid, etablering af byggeplads m.m., og supercykelstien vil kunne åbnes et år før tid.
    Forvaltningen har haft dialog med grundejerne langs både Værebrovej og Møllevej, og der er indgået aftaler om arealerhvervelse på ekspropriationslignende vilkår. Første etape gennem den nye park ved Jyllingehallen er etableret i forbindelse med anlæg af parken og forpladsen til hallen.
    Hvis anlægsbudgettet på 3,7 mio. kr. afsat i 2020 fremrykkes til 2019 vil det være muligt at skabe en sikker og sammenhængende cykelsti fra Jyllinge bymidte via Møllevej og Værebrovej til kommunegrænsen allerede i 2019. Alternativt vil første etape blive anlagt i foråret 2019, hvorefter anlægsarbejdet stoppes og sidste etape gennemføres i foråret 2020.
    Fremrykningen vil kunne finansieres ved en budgetomplacering af en mindre del af det i budget 2019 afsatte beløb på 18 mio. kr. til etablering af nyt bibliotek og kulturhus i Viby til 2020. Dette vil ikke have konsekvenser for den samlede budgetramme til etablering af nyt bibliotek og kulturhus i Viby, og forvaltningen har vurderet, at det ikke har konsekvenser for tidsplanen. Der henvises til anden sag på Kultur- og Idrætsudvalgets dagsorden om udbudsmateriale og tidsplan vedrørende byggeriet.
    Projektet forventes startet: Ultimo januar 2019.
    Projektet forventet afsluttet: Ultimo august 2019.
    Sagen forelægges i både Kultur- og Idrætsudvalget og Plan- og Teknikudvalget.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i budget 2019, idet merforbrug finansieres ved omplacering af allerede afsatte midler I 2019.
    Byrådet har den 19. december 2018, punkt 416, frigivet 3,0 mio. kr. til cykelstier på hver side af Værebrovej. Den sidste del af anlægsbudgettet til stierne (3,7 mio. kr.) er afsat i anlægsbudgettet i 2020. Det er disse midler, der med denne sag søges fremrykket og frigivet.
    De foreslåede budgetomplaceringer i 2020 vil blive indarbejdet i Strategisk Anlægsplan for 2020.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2019-2020:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019 2020
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Jyllinge trafik -3.000 -3.700
    Nyt bibliotek og kulturhus (Viby bymidte) -18.000 -18.500
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Jyllinge trafik -6.700 0
    Nyt bibliotek og kulturhus (Viby bymidte) -14.300 -22.200
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Jyllinge trafik -3.700 0
    Finansiering:
    Budgetomplacering 3.700 3.700

    Plan- og Teknikudvalget, 14-01-2019, pkt. 13

    Anbefales.
    Fraværende: Lars-Christian Brask (V) - Evan Lynnerup (V) mødte som stedfortræder.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 43

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 22

    Godkendt.

  • Pkt. 23 Frigivelse af rådighedsbeløb til jordforureningsområdet

    Pkt. 23

    Frigivelse af rådighedsbeløb til jordforureningsområdet

    Sagsnr. 206468 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der er i budget 2019 afsat rådighedsbeløb på 400.000 kr. til myndighedsbehandling inden for jordforureningsområdet. Beløbet ønskes frigivet.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 400.000 kr. ved frigivelse af det i budget 2019 afsatte rådighedsbeløb til jordforurening.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Rådighedsbeløbet er afsat til myndighedsbehandling, som følge af de stadigt stigende aktiviteter på jordforureningsområdet, herunder stor interesse for byggeri på forurenede ejendomme, et fortsat stigende antal påbudssager om at undersøge og oprense forureninger samt øget antal anmeldelser af flytning af jord.
    Dette omfatter også myndighedsbehandling til den fortsatte udvikling af Musicon og andre kommunale ejendomme.
    Startdato: 1. januar 2019.
    Slutdato: 31. december 2019.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2019:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -400
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -400
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen 0

    Klima- og Miljøudvalget, 15-01-2019, pkt. 6

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 44

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 23

    Godkendt.

  • Pkt. 24 Anlægsregnskab - Svogerslev, Rævehøjen byggemodning

    Pkt. 24

    Anlægsregnskab - Svogerslev, Rævehøjen byggemodning

    Sagsnr. 305577 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for byggemodning af Rævehøjen i Svogerslev.

    Indstilling

    Forvaltning indstiller, at regnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet har den 12. august 2012, punkt 140, givet en anlægsbevilling på 2,65 mio. kr. til byggemodning af området Rævehøjen i Svogerslev. Anlægsarbejderne er afsluttet 2016.
    Der er samlet set afholdt udgifter til projektet for 3.841.309 kr., og i forhold til det afsatte budget i form af rådighedsbeløb på 4.150.000 kr., giver det et samlet mindreforbrug på 308.691 kr.
    Ved en teknisk fejl er der kun frigivet et rådighedsbeløb på 2.650.000 kr., da et ikke frigivet rådighedsbeløb, afsat i budget 2015 på 1.500.000 kr. til byggemodningen, ved en fejl blev overført som et frigivet rådighedsbeløb til 2016.
    Byrådet har på den baggrund formelt ikke givet tilsagn om, at den resterende anlægsbevilling på 1.500.000 kr. kunne frigives. Dette betyder dog ikke, at der er anvendt midler, der ikke har været afsat i det vedtagne budget for 2015.

    Økonomi

    Der er i 2018 overført et rådighedsbeløb på 347.546 kr. og afholdt udgifter for 46.700 kr., hvilket giver et samlet mindreforbrug på 300.846 kr. Beløbet tilgår kassebeholdningen i 2018 og afviger fra projektets mindreforbrug på den samlede anlægsbevilling på 308.691 kr. pga. afrundinger foretaget mellem 2013 og 2014.

    Plan- og Teknikudvalget, 14-01-2019, pkt. 13

    Anbefales.
    Fraværende: Lars-Christian Brask (V) - Evan Lynnerup (V) mødte som stedfortræder.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 45

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 24

    Godkendt.

  • Pkt. 25 Anlægsregnskab - Busfremkommelighed 2017

    Pkt. 25

    Anlægsregnskab - Busfremkommelighed 2017

    Sagsnr. 287244 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for etablering af rundkørsel Dronning Margrethes Vej –Frederiksborgvej.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at anlægsregnskab for busfremkommelighed godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet gav den 29. marts 2017, punkt 55, (overførelsessag) en anlægsbevilling på 2.258.138 kr. til busfremkommelighed 2017, herunder etablering af rundkørsel Dronning Margrethes Vej - Frederiksborgvej.
    I forbindelse med anlægsarbejderne kom der desværre flere mindre ekstraarbejder. Bl.a. uforudsete ledningsarbejder i kørebanen, ekstra tilpasninger af sti på nabogrunden mod øst og låger ind til nabo mod vest. Desuden blev fortovsarbejder på Dronning Margrethes Vej udvidet med der af følgende kantstensarbejder og ekstra brønde.
    Anlægget blev indviet 21. august 2017.
    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der afholdt udgifter for 2.337.231,73 kr. mio. kr. hvilket giver et merforbrug på 79.094 kr.

    Økonomi

    Merforbruget på 79.094 kr. er via overførselssagen i marts 2018, overført til Busfremkommelighed 2018 og har derfor nedskrevet den afsatte bevilling i 2018 og vil indgå i regnskabet for Busfremkommelighed 2018.

    Plan- og Teknikudvalget, 14-01-2019, pkt. 15

    Anbefales.
    Fraværende: Lars-Christian Brask (V) - Evan Lynnerup (V) mødte som stedfortræder.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 46

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 25

    Godkendt.

  • Pkt. 26 Anlægsregnskab - Vejbelysning, renovering 2015

    Pkt. 26

    Anlægsregnskab - Vejbelysning, renovering 2015

    Sagsnr. 312713 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Der aflægges regnskab for Vejbelysning, renovering 2015.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at regnskabet godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet har den 25. marts 2015, punkt 62, givet en anlægsbevilling på 5,186 mio. kr. til renovering af vejbelysning. Arbejderne omfatter blandt tilbagekøb af belysningsanlægget fra Dong Energy, udarbejdelse af forretningsanalyser for energirenovering, samt enkelte nyanlæg på vejbelysningsområdet. Arbejderne er udført i sammenhæng med energirenoveringerne af vejbelysningsanlæggene i kommunen.
    I forhold til den samlede anlægsbevilling er der afholdt udgifter for 5.185.668 kr., hvilket medfører et samlet mindreforbrug på 332 kr.

    Økonomi

    Der er i 2018 afsat et rådighedsbeløb på 486.292 kr. og afholdt udgifter for 485.960 kr., hvilket giver et samlet mindreforbrug på 332 kr. Beløbet tilgår kassebeholdningen i 2018.

    Plan- og Teknikudvalget, 14-01-2019, pkt. 16

    Anbefales.
    Fraværende: Lars-Christian Brask (V) - Evan Lynnerup (V) mødte som stedfortræder.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 47

    Anbefales.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 26

    Godkendt.

  • Pkt. 27 Frigivelse af rådighedsbeløb - Kunstgræsbaner

    Pkt. 27

    Frigivelse af rådighedsbeløb – Kunstgræsbaner

    Sagsnr. 258433 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Frigivelse af midlerne til kunstgræsbaner for 2019.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2019 afsatte rådighedsbeløb til kunstgræsbaner.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Der søges om frigivelse af de afsatte midler i 2019 til kunstgræsbaner, så det er muligt at starte arbejdet med etablering af en kunstgræsbane i Svogerslev, jf. anden sag på Kultur- og Idrætsudvalgets dagsorden, hvor der er forslag til prioritering af rækkefølgen for etablering af kunstgræsbaner i kommunen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Økonomiske konsekvenser i anlægssagen i 2019

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2019
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -3.000
    Anlæg, indtægter
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -3.000
    Anlæg, indtægter
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen 0

    Kultur- og Idrætsudvalget, 16-01-2019, pkt. 12

    Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 40

    Anbefales.
    Henrik Stougaard (Ø) kan ikke anbefale.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 27

    Godkendt.
    Ø kan ikke godkende.

  • Pkt. 28 Ændring af skolestruktur

    Sammenfatning_af_hoeringssvar_vedroerende_aendring_af_skolestruktur.pdf Proces_ved_beslutning_om_ny_skolestruktur.pdf Hoeringssvar_skolestruktur_Vor_Frue.pdf Hoeringssvar_skolestruktur_Viby.pdf Hoeringssvar_skolestruktur_Jyllinge.pdf Hoeringssvar_skolestruktur_Tiende_klasse.pdf Hoeringssvar_skolestruktur_generelt_Roskilde_Laererforening.pdf Udtalelse_fra_OMU_Skole_og_Boern.pdf Tillaeg_til_hoeringssvar_om_skolestruktur_fra_LMU_Jyllinge_Skole.pdf Hoeringssvar_LMU_Baunehoejskolen.pdf Kapacitetsvurdering_af_dagtilbudsomraadet_i_Vor_Frue.pdf NEST_programmet.pdf

    Pkt. 28

    Ændring af skolestruktur

    Sagsnr. 311628 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Byrådet besluttede den 31. oktober 2018 at sende forslag om ændring af skolestruktur ved Vor Frue Skole, Dåstrup og Peder Syv Skolen, Jyllinge og Baunehøjskolen samt 10. klasses tilbud i høring frem til den 27. december 2018. Høringsperioden er nu afsluttet og i henhold til bekendtgørelsen om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole kan kommunalbestyrelsen endeligt træffe beslutning tidligst 4 uger efter høringsperiodens udløb, hvis der er kommet indsigelser. Der er kommet indsigelser i perioden. Perioden på 4 uger efter høringsfristen afslutter torsdag den 24. januar 2019, hvorfor byrådet den 30. januar 2019 kan træffe endelig beslutning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. Vor Frue Skole bliver en indskolingsskole for 0.-3. klasse med virkning fra skoleåret 2019/2020,
    2. Dåstrup Skole og Peder Syv Skolen bliver én skole med et skoledistrikt og en skolebestyrelse med virkning fra skoleåret 2019/2020,
    3. Jyllinge Skole og Baunehøjskolen bliver én skole med et skoledistrikt og en skolebestyrelse med virkning fra skoleåret 2019/2020, og
    4. de kommunale 10. klasses tilbud samles på TCR, med virkning fra skoleåret 2019/2020.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 10. oktober 2018 budget 2019 med bilaget ”Ny skoleorganisering – bæredygtig og lokal forankret”. Det fremgår af bilaget, at arbejdet med en ny skolestruktur vægter lokal forankring samt økonomisk og faglig bæredygtighed højt. Som opfølgning på vedtagelsen af budgettet blev de fire forslag til ændringer i skolestrukturen sendt i offentlig høring.
    Alle høringssvar fremgår af bilag, hvor der også er en sammenfatning af høringssvarene fra de berørte skolers bestyrelser og MEDudvalg.
    Med denne sag skal der tages stilling til strukturændringerne. Der skal med en efterfølgende sag træffes beslutning om, hvilken model der skal være på skolerne i Jyllinge og Viby som følge af en beslutning om at ændre strukturen fra 4 til 2 skoler. Skolebestyrelserne ved skolerne i Jyllinge og Viby har med frist til senest den 15. januar 2019 skulle melde tilbage til Roskilde Kommune, hvilken model de ønsker at vælge for skolen på de to matrikler, og hvilket navn de fremadrettet ønsker, skolen skal have. Denne sag kommer til behandling i februar 2019.
    Af bilag fremgår oversigt over den proces, der vil forløbe i perioden efter byrådets beslutning om at foretage strukturændringerne.
    Sagen har været til information og drøftelse i OMU Skole og Klub, hvorfra der vil komme en udtalelse forud for udvalgets behandling af sagen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019. Der er med budget 2019 indregnet en besparelse på skoleområdet på 3 mio. kr. for 2019, 8 mio. kr. for 2020 og 15 mio. kr. fra 2021.

    Skole- og Børneudvalget, 15-01-2019, pkt. 3

    Ad 1.: Anbefales, idet Jette Henning (A), Camilla Vilby-Mokvist (A), Jette Tjørnelund (V), Gitte Simoni (O) og Jeppe Trolle (B) beder om to notater, der henholdsvis a) beskriver erfaringerne med NEST-konceptet i Roskilde Kommune og hvilken målgruppe, et NEST-tilbud på Vor Frue skole ville være relevant for og b) belyser mulighederne og behovet for at udvide kapaciteten på dagtilbudsområdet ved etablering af en kommunal daginstitution på Vor Frue Skole som del af en landsbyordning (folkeskolelovens § 24a). Notaterne skal foreligge til et ekstraordinært udvalgsmøde i SBU den 30. januar 2019 kl. 16, inden behandlingen af sagen i byrådet den 30. januar 2019.
    Henrik Stougaard (Ø) og Tina Boel (F) kan ikke tiltræde, hvilket begrundes med følgende:
    Vi er overbevist om at det foreliggende forslag, i enhver variant, reelt - efter en meget kort tidsperiode - vil resultere i total nedlæggelse af skolen. Dette er vi kraftigt imod, idet vi finder, at skolens opretholdelse har meget stor betydning for fastholdelse og udvikling af den lokale sociale og kulturelle sammenhængskraft i Vor Frue. Som alternativ til det foreslåede ønsker vi at opretholde Vor Frue skole som en skole der rummer 0'te til og med 6'te klassetrin. Meget gerne på sigt udvidet med yderligere klassetrin.
    Særligt vedrørende dette punkt gøres det gældende, at det ekstra materiale som SBU’s flertal har bestilt under behandlingen af dette punkt, bør behandles i et exo. SBU-møde inden byrådsbehandlingen.
    Ad 2.: Anbefales
    Ad 3.: Anbefales
    Henrik Stougaard (Ø) og Tina Boel (F) kan ikke tiltræde ad 2. og 3 vedrørende Dåstrup og Peder Syv Skoler; samt Jyllinge Skole og Baunehøjskolen.
    Vi ønsker at opretholde de to skoler som selvstændige skoler. Dette først og fremmest ud fra princippet ’een skole på een matrikel’. Et princip der blandt andet giver størst mulig sikkerhed for praktisk/fysisk skolefællesskab for børn fra samme husstand, fra samme børnehavegruppe eller samme boligområde. Samtidig støtter vi imidlertid den overordnede intention om både et udvidet samarbejde mellem de to naboskoler, og en øget planlægningsmæssig samtænkning af dem. I den forbindelse finder vi at der, i stedet for sammenlægning, blandt andet skal udnyttes mulighederne for at operere med fleksible grænser mellem de to naboskolers skoledistrikter. "
    Ad 4.: Anbefales.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 28

    Anbefales.
    Henrik Stougaard (Ø) og Tina Boel (F) kan ikke godkende 1, 2. og 3. "at" og henviser til bemærkninger fra Skole- og Børneudvalget.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 28”

    Ad. 1. "at": Ø stillede følgende ændringsforslag: Byrådet beslutter at undlade de foreslåede strukturelle ændringer og indskrænkninger på Vor Frue skole, således at skolen blandt andet fortsætter med at rumme 0'te til og med 6'te klassetrin, og således, at der ikke oprettes ny daginstitution, idet kommunens hidtidige driftsoverenskomst med ”Spiloppen” fortsætter.” For stemte 3, bestående af F og Ø. Imod stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. Forslaget blev herefter forkastet.
    F stillede følgende ændringsforslag: Beslutning om Vor Frue Skoles fremtid udsættes indtil det står klart, hvorvidt Regeringens forslag til at reducere støjkonsekvenszonen omkring Roskilde Lufthavn gennemføres.
    For stemte 3, bestående af F og Ø. Imod stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. Forslaget blev herefter forkastet.
    Flertalsindstilling fra Økonomiudvalget blev sat til afstemning: for stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. Imod stemte 3, bestående af F og Ø. Indstillingen blev herefter godkendt.
    Ad. 2. "at": Ø stillede følgende ændringsforslag: ”Byrådet beslutter at undlade skolesammenlægning Dåstrup - Peder Syv, således at de to skoler fortsætter som selvstændige skoler med hver sin skolebestyrelse og ledelse.” For stemte 2, bestående af Ø. Imod stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. F undlod at stemme. Forslaget blev forkastet. For Økonomiudvalgets flertalsindstilling stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. Imod stemte 3, bestående af Ø, F. Indstillingen blev herefter godkendt.

    Ad. 3. "at": Ø stillede følgende ændringsforslag: ”Byrådet beslutter at undlade skolesammenlægning Baunehøj - Jyllinge, således at de to skoler fortsætter som selvstændige skoler med hver sin skolebestyrelse og ledelse.” For stemte 2, bestående af Ø. Imod stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. F undlod at stemme. Forslaget blev herefter forkastet. For Økonomiudvalgets flertalsindstilling stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. Imod stemte 3, bestående af Ø og F. Indstillingen blev herefter godkendt.
    Ad. 4. "at" Godkendt.

  • Pkt. 29 Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet

    Forslag_til_ny_model_for_ressourcetildeling_paa_skoleomraadet.pdf Principbeskrivelse_for_klassetildeling.pdf Sammenfatning_af_hoeringssvar.pdf Absalons_Skole_SB_og_LMU.pdf Baunehoejskolen_SB.pdf Daastrup_Skole_LMU.pdf Daastrup_Skole_SB.pdf Gadstrup_Skole_SB.pdf Hedegaardenes_Skole_SB.pdf Himmelev_Skole_SB.pdf Himmelev_Skole_LMU.pdf Jyllinge_Skole_SB.pdf Jyllinge_Skole_LMU.pdf Klostermarksskolen_SB.pdf Klostermarksskolen_LMU.pdf Lindebjergskolen_SB.pdf Lynghoejskolen_SB_og_LMU.pdf Margretheskolen_SB.pdf Margretheskolen_LMU.pdf Peder_Syv_Skolen_SB_og_LMU.pdf Sct._Joergen_SB.pdf Sct._Joergen_LMU.pdf TCR_SB.pdf TCR_LMU.pdf Tjoernegaardskolen_SB.pdf Tjoernegaardskolen_LMU.pdf Trekronerskolen_SB.pdf Trekronerskolen_LMU.pdf Vindinge_Skole_SB.pdf Vindinge_Skole_LMU.pdf Vor_Frue_Skole_SB.pdf Vor_Frue_Skole_LMU.pdf Oestervangsskolen_SB.pdf Oestervangsskolen_LMU.pdf Skole_og_Klub_OMU.pdf BUPL.pdf RLF.pdf

    Pkt. 29

    Ny ressourcetildelingsmodel på
    skoleområdet

    Sagsnr. 296847 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget besluttede den 6. november 2018 at sende forslag til ny ressourcefordelingsmodel på skoleområdet i høring hos skolebestyrelserne samt til drøftelse og udtalelse i MED. Efter endt høringsperiode fremsættes forslag til ny ressourcefordelingsmodel, med supplerende forslag til principbeskrivelse for klassetildeling, til endelig beslutning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. forslag til ny ressourcefordelingsmodel på skoleområdet godkendes, og
    2. forslag til principbeskrivelse for klassetildeling godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Den nye ressourcefordelingsmodel bygger på de principper, der blev godkendt den 4. oktober 2016 i Skole- og Børneudvalget efter høring blandt bestyrelser og i MED-organisationen. Principperne tager udgangspunkt i en forenkling af den hidtidige ressourcemodel. Forenklingen betyder samtidig, at der skabes et bedre grundlag for en sammenhæng mellem de reelle omkostninger på den enkelte skole og den ressource, skolen tildeles.
    Den nye model, der fremgår af bilag, baseres på følgende 5 dynamiske parametre:
    - En grundtildeling
    - En elevtildeling
    - En klassetildeling
    - En socioøkonomisk tildeling
    - En tildeling til decentraliseret vidtgående specialundervisning
    Dermed udgår 9 puljer af modellen: Pulje til elever med ikke-vestlig baggrund, pulje til småskoler, pulje til mindre skoler, pulje til aldersreduktion, pulje til afdelingsledere, pulje til administrativt personale, pulje til fælles finansiering, pulje til drift og pulje motorisk screening.
    Med den nye ressourcefordelingsmodel sker der en omfordeling af ressourcerne mellem skolerne. Skolen, med den største procentvise nedgang i budgettet, får 2,0 pct. mindre budget i den nye model end tilsvarende i den eksisterende ressourcetildelingsmodel, hvilket er en nedgang på ca. 700.000 kr.
    Modellen har været i høring i skolebestyrelserne samt til drøftelse og udtalelse i MED i perioden fra 7. november 2018 – 12. december 2018. Der er modtaget i alt 35 høringssvar, som alle fremgår af bilag sammen med en sammenfatning af høringssvar fra bestyrelser og MED.
    På foranledning af de modtagne høringssvar indstiller forvaltningen, at antallet af klasser i tildelingen beregnes med udgangspunkt i principbeskrivelse for klassetildeling, som fremgår af bilag.
    Modellen bliver indfaset over en treårig periode, som det er besluttet med budgetforliget

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019. Der er med budget 2019 indregnet en reduktion i 2019 på 3 mio. kr., i 2020 på 8 mio. kr. og fra 2021 og frem 15 mio.kr.

    Skole- og Børneudvalget, 15-01-2019, pkt. 4

    Henrik Stougaard (Ø) og Tina Boel (F) bemærker til forslaget, at selvom hovedgrebet findes godt, så findes det ikke hensigtsmæssigt, at modelforslaget pt. samlet 'tager ressourcer' fra de skoler der er mest udfordrede mht. både socioøkonomisk baggrund og andel af tosprogede børn. Derfor anbefales det at den af parametrene der kaldes 'socioøkonomisk tildeling' får en relativt større andel af midlerne, samt at der i denne også kommer til at indgå en vægtning af børn der kommer fra hjem hvor modersmålet er et andet end dansk. – Derfor foreslås at:
    a) Det nu opstillede ”alternativ 6”, hvor der indgår et parameter ikke-dansk herkomst og hvor den socioøkonomiske tildeling øges, gennemføres.
    b) 2019-budgettets besparelse på folkeskoleområdet annulleret, så der samlet kommer 3 mio. kr. yderligere til fordeling via modellen.
    Forslaget blev sat til afstemning - for stemte Henrik Stougaard (Ø) og Tina Boel (F)
    Imod stemte Jette Henning (A), Camilla Vilby-Mokvist (A), Jette Tjørnelund (V), Gitte Simoni (O) og Jeppe Trolle (B).
    Herefter sendte udvalget forvaltningens indstilling i ad 1.-2. videre til byrådet.
    Udvalget tilføjer, at udvalget efter endelig beslutning om ressourcemodel arbejder videre med fordelingen mellem den decentraliserede og den centraliserede specialundervisning med henblik på at nå en beslutning om fremtidig model for dette i løbet af 2019.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 29

    Henrik Stougaard (Ø) og Tina Boel (F) fremsatte deres forslag fra Skole- og Børneudvalget. Forslaget nød ikke fremme.
    Herefter blev indstillingen anbefalet.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 29

    Ø fremsatte følgende ændringsforslag: a) Det nu opstillede ”alternativ 6”, hvor der indgår et parameter ikke-dansk herkomst og hvor den socioøkonomiske tildeling øges, gennemføres.
    b) 2019-budgettets besparelse på folkeskoleområdet annulleret, så der samlet kommer 3 mio. kr. yderligere til fordeling via modellen. For stemte 3, bestående af Ø og F. Imod stemte 28, bestående af A, B, C, O og V. Forslaget blev herefter forkastet.
    For Økonomiudvalgets indstilling stemte et samlet Byråd.

  • Pkt. 30 Budgetproces for budget 2020-2023

    Pkt. 30

    Budgetproces for budget 2020-2023

    Sagsnr. 313508 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    I sagen beskrives en fremrykket budgetproces, hvor konkrete forslag drøftes tidligere end i den nuværende proces, og hvor der lægges større vægt på et flerårigt perspektiv.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at budgetprocessen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Økonomiudvalget

    Sagsfremstilling

    Ved vedtagelse af budget 2019 er der skabt en positiv balance i 2019, mens der fortsat er en ubalance i alle overslagsår og størst i 2020 med godt 70 mio.kr. og i 2021 med godt 60 mio.kr. af samme grund falder likviditeten yderligere fra 2020, hvis ikke ubalancerne rettes op.
    I de seneste år er der på forårsseminaret givet oplæg om de forventede udfordringer, hvorefter fagudvalg har haft en forberedende drøftelse af budgettet på møderne i juni måned, mens egentlige handlinger i form af temaanalyser og konkrete forslag til effektiviseringer/besparelser først er behandlet på augustmøderne, og forlig er indgået ultimo august.
    Det kan overvejes at fremrykke budgetdrøftelserne og indgå budgetaftaler for flere år med henblik på øget fokus på et længere perspektiv, hvor tilpasninger over to eller flere år i højere grad anvendes for at opnå mere permanent balance.
    Dette skal ses i lyset af udfordringerne på balancen sammenholdt med, at likviditeten vil falde til væsentlig under den politiske målsætning om at have en likviditet i intervallet 275-325 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen, med mindre der tilvejebringes balance/overskud på budgetterne i overslagsårene, da byrådet har benyttet muligheden for at prioritere strategiske investeringer, jordopkøb m.v. i enkelte år, hvorefter niveauet skal genoprettes.
    Ved en tidligere proces kan det overvejes at adskille processen, så der i det tidlige forår skaffes balance og råderum, så budgetprocessen senere i højere grad kan handle om nye initiativer. Hvis dette skal blive en realitet, så fordrer det, at fagudvalgene tager ansvar for at skaffe balance/råderum. En metode til det er at bede fagudvalgene om at udmønte en udmeldt ramme på et tidligt tidspunkt, der efterfølgende behandles i Økonomiudvalget med henblik på aftale. Rammen kan f.eks. opgøres til det underskud, der skal dækkes samt det ønskede råderum, og det skal besluttes, hvilket grundlag den skal fordeles på.
    Hvis budgetaftalen indgås for f.eks. to år, som flere kommuner forsøger i disse år, så vil det være en budgetaftale, hvor det endelige skatte- og tilskud/udligningsgrundlag ikke kendes, så det må forventes, at aftalen for år 2 skal tilpasses efterfølgende.
    For at opnå det længere perspektiv kan der i forbindelse med kommende budgetaftalen indgås aftaler om, hvilke større analyser med f.eks. forslag til strukturændringer, der skal udarbejdes, så de kan sættes i gang hurtigere og dermed være udarbejdet allerede i det tidlige forår.
    Ved ændringer, som angivet ovenfor vil høringsprocessen i brugerbestyrelser og MED organisationen skulle gentænkes.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 5

    Udsat.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 22

    Der forelægges en sag i februar med en besparelsesramme på 70 mio. kr. til udvalgene til besparelser, effektiviseringer og omprioriteringer. Besparelsesrammen opgøres på to måder: en hvor udgifterne fordeles proportionalt med udgifternes størrelse på udvalg, inkl. overførselsudgifter og øvrige påvirkelige udgifter. Og en hvor der foretages en skævdeling af besparelserne på udvalgene i forhold til områdets aktuelle økonomiske situation. Udvalgets arbejde med budget skal koncentreres omkring driftsudgifter, dvs. at anlægsudgifter, overførte midler, skatteforhøjelser først indgår i den tværgående prioritering i budgetforhandlingerne. Udvalgenes spareforslag skal prioriteres og indgår i budgetforhandlingerne.
    Tidsplanen for budget fremlægges på februar mødet.
    Henrik Stougaard (Ø) kan ikke tiltræde, idet vi er imod, at der skal udmeldes tvangs-mål for fagudvalgenes sparekataloger, og finder at mulighederne for indtægtsforøgelser har en alt for lav rolle i oplægget.
    Fremrykning af hele budgetprocessens opstart, er vi imidlertid positive overfor."
    Tina Boel (F) SF kan tilslutte sig Henrik Stougaards bemærkning.
    Udvalget var enig om at sagen sendes til endelig beslutning i Byrådet.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 30

    Godkendt.
    Ø og F kan ikke godkende idet vi er imod, at der skal udmeldes tvangsmål for fagudvalgenes sparekataloger, og finder at mulighederne for indtægtsforøgelser har en alt for lav rolle i oplægget. Fremrykning af hele budgetprocessens opstart, er vi imidlertid positive overfor.

  • Pkt. 31 Oprettelse af § 17, stk. 4 udvalg for nedbringelse af sygefravær

    Kommissorium_for_SS_17_stk._4_udvalg_om_nedbringelse_af_sygefravaer.pdf

    Pkt. 31

    Oprettelse af § 17, stk. 4 udvalg for nedbringelse af sygefravær

    Sagsnr. 315224 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Udpegning af medlemmer og godkendelse af kommissorium for § 17, stk. 4 udvalg om nedbringelse af sygefravær.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. kommissorium for udvalget godkendes
    2. der udpeges 3 medlemmer af Økonomiudvalget til udvalget

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Ved budgetforliget for 2019 besluttede forligsparterne, at der skulle nedsættes et § 17, stk. 4 udvalg for nedbringelse af sygefravær i Roskilde Kommune. Det ønskes, at udvalget arbejder på 2-3 møder og afrapporterer i forbindelse med budgetlægningen for 2020.
    Udvalgets arbejde bliver at fremkomme med forslag til, hvilke indsatser Roskilde Kommune bør iværksætte på de kommunale arbejdspladser til nedbringelse af sygefraværet på arbejdspladserne i Roskilde Kommune. Forvaltningen ønsker i den forbindelse at pege på, at der også bør drøftes, hvorledes en fastholdelse af et allerede lavt sygefravær på arbejdspladserne kan ske.
    Der lægges op til, at repræsentationen i udvalget ud over den politiske repræsentation bliver, at medarbejdersiden i HMU anmodes om at udpege 3 til at sidde i udvalget. For også at få inspiration fra det private erhvervsliv reserveres herudover en plads til DI. Samtidig ønskes der også forskningsmæssig input, hvorfor der også lægges op til, at der reserveres en plads til Nationalt Center for Arbejdsmiljø. Endelig deltager Kommunaldirektøren og HR- og Sekretariatschefen i møderne.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019. Der er ikke budget 2019 afsat midler til eventuelle tiltag. Der udbetales ikke særskilt vederlag til de udpegede byrådsmedlemmer.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 25

    Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) repræsenteres ved at et af HMU repræsentanterne er fra FH.
    Repræsentationen i udvalget udvides med en repræsentant fra Arbejdsmiljønet.
    Ad 2. "at" navneforslag fremsættes til byrådsmødet.
    Henrik Stougaard (Ø) kan ikke tiltræde Økonomiudvalgets flertalsændringer til sammensætningen mht. eksterne repræsentanter, og ønsker i stedet at den oprindeligt foreslåede sammensætning alene suppleres med en repræsentant for fagbevægelsen, som fagbevægelsen vælger uden nogen form for forhåndsbindinger."
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 31

    Ad. 1. "at" Godkendt.
    Ad. 2. "at": Henning Sørensen, Tina Boel, og Jette Tjørnelund udpeges.

  • Pkt. 32 Invitation til ny runde med frikommuneforsøg

    Invitation_til_nyt_frikommuneforsoeg.pdf Roskilde_Kommunes_erfaringer_med_deltagelse_i_frikommuneforsoeg_2.pdf

    Pkt. 32

    Invitation til ny runde med frikommuneforsøg

    Sagsnr. 313077 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Alle kommuner har modtaget invitation til at ansøge om deltagelse i en ny runde frikommuneforsøg.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at Roskilde Kommune ikke på eget initiativ indgår i et frikommuneforsøg grundet blandede erfaringer med sidste runde frikommuneforsøg, men forholder sig åbne for et eventuelt samarbejde initieret af andre kommuner.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    I forlængelse af økonomiaftalen for 2019 og som en del af Sammenhængsreformens spor om afbureaukratisering har alle kommuner modtaget invitation til at ansøge om deltagelse i en ny runde frikommuneforsøg.
    Som noget nyt vil der ikke ske en indledende udvælgelse af frikommuner eller frikommunenetværk. I stedet kan alle kommuner søge direkte om godkendelse af forsøg i to ansøgningsrunder. Frist for forsøgsansøgninger for 1. og 2. runde er henholdsvis den 1. april 2019 og den 1. oktober 2019. Der vil blive udvalgt cirka 10 forsøg i hver af de to ansøgningsrunder.
    Af invitationen fra ministeriet fremgår, hvilke typer af forsøg der vil blive givet særlig prioritet.
    Kommuner kan søge enkeltvis eller i netværk. Ved vurdering af forsøgsansøgninger vil det blive tillagt positiv vægt, hvis der er tale om et netværk af kommuner. Ved vurdering af ansøgningerne vil der som udgangspunkt blive givet en særlig prioritet til forsøg, som omhandler en af nedenstående problemstillinger, der har sammenhæng og effektivitet som fællesnævner:
    ̵ Sammenhængende indsatser på tværs af beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesområderne.
    ̵ Udsatte børns vej gennem livet fra daginstitution til uddannelse
    ̵ Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse / beskæftigelse
    ̵ Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – overgange mellem kommunale og regionale sundheds- og plejetilbud
    ̵ Tværgående effektivisering af opgaveløsningen
    ̵ Administrative effektiviseringer
    Det vil som udgangspunkt blive tillagt positiv værdi, hvis forsøgsansøgningen indeholder en målbar målsætning.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Økonomiudvalget, 21-11-2018, pkt. 425

    Udsat til den 5. december.

    Økonomiudvalget, 05-12-2018, pkt. 488

    Sagen sendes til udtalelse i fagudvalgene.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget, 14-01-2019, pkt. 7

    Anbefales.
    Udvalget ønsker at lade muligheden for frikommuneforsøg stå åbent. Udvalget er positivt indstillet over for samarbejder mellem kommune, region og almen praksis på psykiatriområdet. Udvalget ønsker, at arbejdsgruppen vedr. afbureaukratisering undersøger muligheder for frikommuneforsøg. Forvaltningen undersøger muligheden for at etablere småjobs inden for rengøringsområdet, herunder om det kan gennemføres uden anvendelse af frikommunehjemlen.
    Fraværende: Poul Andersen (A).

    Klima- og Miljøudvalget, 15-01-2019, pkt. 5

    Drøftet.

    Plan- og Teknikudvalget, 14-01-2019, pkt. 11

    Anbefales.
    O og V kan ikke støtte udvalgets beslutning og foreslår i stedet, at afbureaukratiseringsgruppen anmodes om at undersøge muligheden for frikommuneforsøgstemaer.
    Fraværende: Lars-Christian Brask (V) - Evan Lynnerup (V) mødte som stedfortræder.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 15-01-2019, pkt. 7

    O og V foreslår, at afbureaukratiseringsgruppen anmodes om at undersøge muligheden for frikommuneforsøgstemaer.
    For stemmer: Karsten Lorentzen (O) og Jacob Søegaard Nielsen (V). Imod stemmer Morten Gjerskov (A), Gitte Kronbak (A), Poul Andersen (A), Henning Sørensen (A) og Theresa Olesen (Ø).
    Et enigt udvalg beder forvaltningen forelægge muligheder for at indgå i frikommuneforsøg løbende.
    Fraværende: Merete Dea Larsen (O) - Karsten Lorentzen (O) deltog i stedet for.

    Skole- og Børneudvalget, 15-01-2019, pkt. 6

    Skole- og Børneudvalget vil gerne i første omgang frem til ansøgningsfristen 1. april 2019 arbejde videre med, om der kan være muligheder for at afprøve frikommuneforsøg i forhold til forsøgsskole i samarbejde mellem folkeskole og professionshøjskole, i forhold til regelhindringer, der bliver synlige i forbindelse med redegørelse om skolevægring, i forhold til elevfravær samt i forhold til forslag, der udspringer af afbureaukratisering.

    Kultur- og Idrætsudvalget, 16-01-2019, pkt. 7

    Udvalget ønsker at lade muligheden for frikommuneforsøg stå åben, og anbefaler at sagen sende sagen videre til Afbureaukratiseringsgruppen.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 26

    Der var flertal for ikke at indsende forslag i første runde. Økonomiudvalget anmoder Skole- og Børneudvalget om at beskrive sit forslag og om det kan laves uden om frikommuneforsøget.
    Der udarbejdes et notat der beskriver kommunens erfaringer ved deltagelse i frikommuneforsøg, som medsendes til byrådsmødet.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 32

    Godkendt.

  • Pkt. 33 Forslag til Planstrategi 2018 og debatoplæg om revision af kommuneplanen (til høring)

    Oplaeg_til_Planstrategi_2018_-_Faelles_takter.pdf Debatoplaeg_-_Revision_af_Roskildes_Kommuneplan.pdf

    Pkt. 33

    Forslag til Planstrategi 2018 og debatoplæg om revision af kommuneplanen (til høring)

    Sagsnr. 299780 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen har udarbejdet forslag til Planstrategi 2018 samt debatoplæg til indledende offentlig høring af revision af kommuneplanen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. Forslag til Planstrategi 2018 og Debatoplæg om revision af kommuneplanen godkendes til offentlig høring fra den 1. februar til den 29. marts 2019, og
    2. der afholdes borgermøde den 26. februar 2019 i Byens Hus.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet har i hele 2018 arbejdet med indhold til Planstrategi 2018. Dette er sket dels gennem en nedsat boligpolitisk følgegruppe dels gennem forskellige temadrøftelser i byrådet. Økonomiudvalget har senest på møde den 5. december 2018, punkt 482, drøftet det samlede indhold. På den baggrund forelægger forvaltningen nu forslag til byrådets Planstrategi 2018 under titlen ”Fælles Takter”.
    Planstrategien er bygget op over de tre hovedtemaer ”Boligpolitik – byer i social balance”, ”Tættere og stærkere byer” samt ”Robuste grønne miljøer”.
    Planstrategien formulerer en ny fælles boligpolitik, hvor der er fokus på at skabe større social balance i kommunens boligområder, mens de to øvrige hovedtemaer afspejler, at kommunens udvikling skal gå på to ben. Ét hvor byerne fortættes for at skabe en stærkere sammenhængskræft både hvad angår bosætning, arbejdspladser, handel, kulturliv og mobilitet. Og ét hvor de grønne områder danner kontrast til den tætte by med plads til fremme af naturen, det rekreative liv og grøn energi.
    Fælles for de tre temaer er et ambitiøst ønske om, at udviklingen skal ske i fællesskab med lokale kræfter. Endvidere indgår FN’s verdensmål som en overordnet ramme for byrådets indsatser.
    Planstrategiens indhold danner baggrund for debatoplægget, som er startskud for revision af kommuneplanen. Under den offentlige høring vil Byens Hus være ramme for formidling af planstrategi og revision af kommuneplanen.
    Planstrategien forventes forelagt til endelig vedtagelse i april 2019. Forslag til Kommuneplan 2019 ventes forelagt i sensommeren med henblik på endelig vedtagelse omkring årsskiftet.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Økonomiudvalget, 16-01-2019, pkt. 3

    Anbefales.
    Lars Lindskov (C) tager forbehold specifikt omkring antallet af almene boliger.
    Jette Tjørnelund (V) tager forbehold.
    Fraværende: Joy Mogensen, Daniel Prehn, Merete Dea Larsen.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 33

    Ad. 1. "at": C stillede følgende ændringsforslag: at der ved nye lokalplaner til boligformål stilles krav om en andel billige boliger, hvor op til 25 % kan være almene boliger eller ustøttede private andelsboliger og/eller lejeboliger i området. Formålet er at sikre et boligtilbud til alle borgere i alle områder af kommunen og derved sikre den blandede by. For stemte 12, bestående af C og V. Imod stemte 19, bestående af A, B, F, O og Ø. Forslaget blev forkastet.
    Herefter blev planstrategien og debatoplæg om revision af kommuneplanen, med C og V's mindretalsforslag sendt i høring.
    Ad. 2. "at" godkendt.

  • Pkt. 34 Styrkelse af repatrieringsindsatsen i Roskilde Kommune

    Lovgivning_vedr._hjemsendelse_og_repatriering.pdf Repatreringsindsatsen_i_Roskilde_Kommune.pdf

    Pkt. 34

    Styrkelse af repatrieringsindsatsen i Roskilde Kommune

    Sagsnr. 311550 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Beskæftigelses- og Socialudvalget har bedt Forvaltningen om at uddybe lovgrundlaget omkring flygtninge og indvandreres tilbagevenden til hjemlandet og samtidig præsentere forslag til en øget indsats i forhold til repatriering.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

    1. at indsatsen for repatriering over for den målgruppe, som Roskilde Kommune har løbende kontakt til på baggrund af, at de modtager en forsørgelsesydelse, fortsætter.
    2. at indsatsen for repatriering til den målgruppe, som kommunen ikke har løbende kontakt til, da de er selvforsørgende, øges gennem mere opsøgende indsats og tilbud om informationsmøder.

    Beslutningskompetence

    Beskæftigelses- og Socialudvalget

    Sagsfremstilling

    I forhold til udlændinges tilbagevenden til hjemlandet skelnes mellem hjemsendelse, udvisning og repatriering.
    Udlændingestyrelsen har ansvaret for hjemsendelse af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og kan efter § 19 i udlændingeloven beslutte at inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse, når det konstateres, at grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er tilstede, f.eks. hvis forholdene ændrer sig således, at flygtningen ikke længere risikerer forfølgelse i hjemlandet. Det danske retssystem kan idømme udlændinge, der begår kriminalitet, en straf, der indebærer udvisning fra Danmark.
    Oplysning omkring mulighederne for repatriering, som er frivillig, har staten uddelegeret til Dansk Flygtningehjælp. Indsatsen skal sikre, at udlændinge får viden om mulighederne i repatrieringsloven, så de, der ønsker eller overvejer at vende tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland, får den bedst mulige rådgivning til at kunne træffe beslutningen om at vende hjem.
    Kommunerne er lovmæssigt forpligtet til at informere de borgere, som er omfattet af repatrieringsreglerne, og som modtager en forsørgelsesydelse, om mulighederne for repatriering ved hver opfølgningssamtale. I Roskilde Kommune er udarbejdet en fast procedure for dette, og der udleveres samtidig en brochure udviklet af Dansk Flygtningehjælp. Kommunen vejleder om temaet på hjemmesiden, og der er en video tilgængelig på dansk og tyrkisk. Der afholdes jævnligt informationsmøder i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp om repatriering med tolk til stede. Næste gang er 28. januar 2019 i Rådhusets auditorium. Forvaltningen vurderer, at indsatsen for de borgere, som kommunen har løbende kontakt med, er tilstrækkelig.
    De udlændinge, som er i arbejde, uddannelse eller på anden vis selvforsørgende, har kommunen ikke løbende kontakt til, men målgruppen har tidligere været inviteret til informationsmøder om repatriering gennem kontakt til bl.a. de etniske foreninger, Integrationsrådet, moskeer mv. Forvaltningen forslår, at indsatsen omkring repatriering øges gennem mere opsøgende kontakt til målgruppens samlingssteder og tilbud om informationsmøder særligt henvendt til denne gruppe, som især tæller flygtninge og indvandrere med langvarigt ophold i Danmark.
    Lovgrundlaget er uddybet i vedlagte bilag.
    Derudover er vedlagt bilag fra sag på udvalgets møde i februar om repatrieringsindsatsen i Roskilde Kommune.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget, 14-01-2019, pkt. 4

    Gitte Simoni (O) stillede to ændringsforslag.
    Ændringsforslag 1:
    At der afholdes et til to årlige informationsmøder om repatriering i Roskilde Kommune.
    For stemte: Gitte Simoni (O). Imod stemte: Gitte Kronbak (A), Jens Børsting (A), Tuncay Yilmaz (A) og Theresa Olesen (Ø). Bent Jørgensen (V) undlod af stemme.
    Ændringsforslag 2:
    At der gennemføres en årlig repatrieringskampagne i 2. kvartal og en mindre kampagne i 4. kvartal.
    For stemte: Gitte Simoni (O). Imod stemte: Gitte Kronbak (A), Jens Børsting (A), Tuncay Yilmaz (A) og Theresa Olesen (Ø). Bent Jørgensen (V) undlod af stemme.
    Herefter stemte udvalget om forvaltningens forslag:
    AD 1: For stemte Gitte Kronbak (A), Jens Børsting (A), Tuncay Yilmaz (A), Theresa Olesen (Ø) og Bent Jørgensen (V). Imod stemte Gitte Simoni(O).
    AD 2: For stemte Gitte Kronbak (A), Jens Børsting (A), Tuncay Yilmaz (A) og Bent Jørgensen (V). Imod stemte Gitte Simoni (O) og Theresa Olesen (Ø).
    Gitte Simoni (O) begærer sagen i Byrådet.
    Fraværende: Poul Andersen (A).

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 49

    Oversendes til byrådet.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 34

    O fremsatte følgende ændringsforslag: At der afholdes et til to årlige informationsmøder om repatriering i Roskilde Kommune og At der gennemføres en årlig repatrieringskampagne i 2. kvartal og en mindre kampagne i 4. kvartal. For stemte 5, bestående af O og C. Imod stemte 26, bestående af A, B, F, V og Ø. Forslaget blev forkastet.
    Beskæftigelses- og Socialudvalgets indstilling blev sat til afstemning. For stemte et samlet byråd.

  • Pkt. 35 Helhedsplan for Ringstedgade

    Helhedsplan_for_Ringstedgade.pdf Foreloebig_tids-_og_procesplan_for_Ringstedgade.pdf

    Pkt. 35

    Helhedsplan for Ringstedgade

    Sagsnr. 308590 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    En helhedsplanen for Ringstedgade fremlægges til vedtagelse. Samtidig orienterer forvaltningen om den videre proces for udviklingen af området.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at helhedsplanen for Ringstedgade vedtages, som grundlag for dialog om udvikling af området samt udarbejdelse af en lokalplan for området.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Plan- og Teknikudvalget igangsatte på møde den 15. maj 2018, punkt 95, en helhedsplan for Ringstedgade. Det skal sikre en helhedsorienteret fortætning af et stationsnært område, hvor nye boliger og erhverv viderefører bymidteskalaen og skaber balance mellem vejrum og bebyggelse. På møde den 6. oktober 2018, punkt 172, blev Plan- og Teknikudvalget præsenteret for det indledende arbejde og drøftede en række tilknyttede temaer og problemstillinger. Her blev der bl.a. udtrykt ønske om boliger til forskellige målgrupper, og at opførelse af almene boliger medtænkes i helhedsplanen, samt at der indarbejdes en løsning for spritkrydset.
    Med afsæt i denne drøftelse og dialogmøderne, forvaltningen har afholdt med områdets grundejere, er helhedsplanen blevet færdigbearbejdet. Planen præsenterer en sammenhængende løsning for områdets bebyggelse, vej- og stiforbindelser, parkering samt fri- og opholdsarealer. Den giver gode muligheder for fortætning med plads til ca. 28.000 m2 bolig og 3.700 m2 erhverv, som medfører en højere udnyttelse af arealerne end i dag. Områdets interne veje er sammentænkt med principper om færre ind- og udkørsler, ensretninger og shared space-principper, der tilgodeser bløde trafikanter. Parkering løses fortrinstvist i kælder og delvist på terræn. Løsningen for selve Ringstedgade og spritkrydset vil blive detaljeret i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen.
    Helhedsplanen danner afsæt for den videre udvikling af Ringstedgade, herunder udarbejdelsen af lokalplanforslag samt kommuneplantillæg. Arbejdet med lokalplanen indebærer også en tæt dialog og samarbejde med udviklerne i området. Med afsæt i helhedsplanens principper igangsætter udviklerne et intensivt arbejde med at konkretisere skitseprojekter, der skal præsentere gode løsninger for bebyggelse, vejadgange, parkering og friarealer. I denne proces kan der komme justeringer og tilretninger af helhedsplanens principper og løsninger.
    Under forudsætning af, at udviklere præsenterer projekter, der kan realiseres inden for helhedsplanen, og de fastsatte milepæle overholdes, forventes lokalplanen at blive byggeretsgivende på to grunde i området.
    I januar 2019 afholdes der et fællesmøde med grundejere, beboere og udviklere, hvor helhedsplanen præsenteres. Det skal give dem indflydelse på den videre planlægning.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Plan- og Teknikudvalget, 14-01-2019, pkt. 3

    Anbefales.
    Fraværende: Lars-Christian Brask (V) - Evan Lynnerup (V) mødte som stedfortræder.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 31

    Anbefales.
    Henrik Stougaard (Ø) tager forbehold.
    Fraværende: Jeppe Trolle

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 35

    Ø stillede følgende forslag: "At der i det videre arbejde med udvikling af området og udarbejdelse af lokalplan, herunder dialogen om dette, også vil blive inddraget både analyser af fremtidige støjgener fra det planlagte udvidede stadion, samt kvalificerede vurderinger af forskellige scenarier for de fremtidige trafikbelastninger gennem, i, samt til og fra området". Ø stemte for forslaget. Det resterende Byråd stemte imod. Herefter faldt forslaget.
    Herefter stemte et samlet Byråd for Økonomiudvalgets indstilling.

  • Pkt. 36 Stop for egenbetaling til kommunale akutpladser

    Brev_fra_KL_vedr._stop_for_egenbetaling_paa_kommunale_akutpladser.pdf Brev_fra_SUM_om_stop_for_egenbetaling_paa_kommunale_akutpladser.pdf

    Pkt. 36

    Stop for egenbetaling til kommunale akutpladser

    Sagsnr. 314537 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Regeringen har i finanslovsaftalen for 2019 med Dansk Folkeparti aftalt et stop for egenbetaling på kommunale akutpladser. KL udsendte den 20. december brev til alle landets kommuner med opfordring til at stoppe opkrævning af egenbetaling på kommunale akutpladser.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at egenbetaling på Roskilde Kommunes rehabiliteringspladser ophører pr. 1. februar 2019.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    Regeringen har i finansloven for 2019 med Dansk Folkeparti aftalt et stop for egenbetaling til kommunale akutpladser. Aftalen indebærer, at "det i regelgrundlaget præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Præciseringen betyder, at kost, linned, tøjvask og lignende indgår som en del af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads".
    KL udsendte den 20. december 2018 brev til landets kommuner med opfordring til stop for egenbetaling på kommunale akutpladser.
    Af brevet fremgår det, at Sundheds- og Ældreministeriet den 18. december 2018 ved brev til KL har anbefalet, at kommuner, der varetager indsatser ved en kommunal akut-funktion organiseret som en kommunal akutplads, fremadrettet undlader at opkræve borgere egenbetaling for kost, linned, tøjvask o. lign., mens de har ophold på akutpladsen.
    Sundheds- og Ældreministeriet oplyser ved samme lejlighed, at de nødvendige regelændringer i gældende bekendtgørelse om hjemmesygepleje ventes at være på plads i starten af 2019.
    KL oplyser, at det forventes, at kommunerne kompenseres økonomiske for konsekvenserne af regelændringerne.
    Roskilde Kommune har ikke etableret akutpladser, men på kommunens rehabiliteringspladser på rehabiliteringscenter Trekroner og Kastanjehaven modtages nyudskrevne borgere, som er i målgruppen for kommunale akutpladser.
    Roskilde Kommune opkræver på nuværende tidspunkt en egenbetaling på 137,50 kr. pr døgn for kost og tøjvask på midlertidige pladser, herunder rehabiliteringspladserne. Den samlede indtægt i 2018 er beregnet til 1.636.000 kr. Det forventes, at Roskilde Kommune kompenseres for de manglende indtægter ved midtvejsreguleringen.

    Økonomi

    Sagen har ikke budgetmæssige konsekvenser, idet indtægtstabet på 1.499.000 kr. i 2019 svarende til 11 måneders tabte indtægter, finasieres på følgende måde:
    Tabet foreslås finansieret i 2019 ved at inddrage det afsatte rådighedsbeløb i 2018 til mobilt sundhedslaboratorium på 700.000 kr., samt uforbrugte afledte driftsmidler for 2018 og 2019 til samme initiativ for i alt 600.000 kr. Rådighedsbeløbet og afledt driftsmidler i 2018 på i alt 1.000.000 kr. vil blive søgt overført til 2019 i forbindelse med overførselssagen på anlæg i marts, til dækning af den mistede indtægt.
    Såfremt der ikke kommer midler fra staten over midtvejsreguleringen, afholdes mindreindtægten på 1.636.000 kr. inden for rammen i budgettet for 2020-2023.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 15-01-2019, pkt. 2

    Et flertal i udvalget godkender indstillingen.
    Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan ikke godkende indstillingen på baggrund af den af forvaltningen foreslåede finansiering og begærer sagen i byrådet.
    Fraværende: Merete Dea Larsen (O) - Karsten Lorentzen (O) deltog i stedet for.

    Økonomiudvalget, 22-01-2019, pkt. 48

    Et flertal i udvalget tiltræder indstillingen med den tilføjelse, at såfremt der ikke kommer finansiering fra staten over midtvejsreguleringen, skal den fremtidige finansiering afklares i budgettet for 2020.
    Et enigt udvalg anbefaler, at der skal rettes henvendelse til ministeren, hvor det indskærpes, at initiativet bør ledsages af finansiering.
    Henrik Stougaard (Ø) og Merete Dea Larsen (O) kan ikke anbefale indstillingen.
    Der udarbejdes supplerende sagsfremstilling, der redegør for hvorfor det afsatte rådighedsbeløb til mobilt sundhedslaboratorium på 700.000 kr. samt tilhørende uforbrugte driftsmidler ikke kan anvendes.
    Fraværende: Jeppe Trolle.

    Supplerende sagsfremstilling

    Roskilde Kommune har været i dialog med Region Sjælland, særligt Sjællands Universitetshospital om etablering af et samarbejde omkring det mobile sundhedslaboratorium. Det mobile sundhedslaboratorium har eksisteret som et projektsamarbejde mellem Køge og Solrød Kommuner samt Sjællands Universitetshospital, Køge i 2017 og 2018, men er nu indstillet.
    Et mobilt sundhedslaboratorium har endnu ikke kunnet iværksættes i Roskilde Kommune, da ordningen til og med 2018 har været puljefinansieret. Projektet er blevet evalueret af KORA og blev vurderet ikke at være økonomisk bæredygtigt i sin daværende form. På det grundlag er Region Sjælland i gang med at udvikle en model med en ensartet servicering af alle regionens kommuner, hvor kommunen via den praktiserende læge kan rekvirere blodprøver via et af regionens akutsygehuse. Det handler primært om besøg hos immobile borgere i eget hjem og på plejehjem, men også borgere på midlertidige kommunale pladser, botilbud, hospice samt fængsler. I modsætning til det mobile laboratorium har ordningen primært fokus på planlagte blodprøver, som på nuværende tidspunkt allerede håndteres hos almen praksis, og i mindre omfang akutte blodprøver.
    Forvaltningen vurderer på den baggrund, at et samarbejde omkring et egentligt mobilt sundhedslaboratorium i Roskilde Kommune med fokus på forebyggelse af akutte indlæggelser eller genindlæggelser har lange udsigter.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 36

    Økonomiudvalgets indstilling blev godkendt.

  • Pkt. 37 Anmodning om optagelse af sag med forslag til byrådsbeslutning om at begrænse kommunens anvendelse af flyrejser

    Pkt. 37

    Anmodning om optagelse af sag med forslag til byrådsbeslutning om at begrænse kommunens anvendelse af flyrejser

    Sagsnr. 315865 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Enhedslisten v/Henrik Stougaard, har anmodet om at få optaget en sag på dagsordenen med forslag til byrådsbeslutning om at begrænse kommunens anvendelse af flyrejser. Efterfølgende har SF og Enhedslisten meddelt, at de ønsker at være med forslagsstillere.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Enhedslisten v/Henrik Stougaard og med-forslagsstillere fra SF og Radikale har anmodet om at få følgende optaget på dagsordenen.
    ”Beslutningsforslag til byrådets møde 30.1.2019.:
    Forslag fra Enhedslisten, SF og Radikale om at minimere Roskildes anvendelse af flyrejser
    Baggrund
    For at nedbringe CO2-udslip fra Roskilde som geografisk enhed er det afgørende at kommunen som virksomhed går forrest og agerer rollemodel, for at lokale virksomheder og borgere kan blive motiveret til at gøre det samme.
    For at nedbringe CO2-udslip fra Roskilde Kommune som virksomhed vil det være et nødvendigt og væsentligt element, at kommunen reducerer anvendelsen af flyrejser mest muligt.
    Forslag til byrådsbeslutning
    ”Rejser, som Roskilde Kommune betaler eller refunderer for medarbejdere eller politiske repræsentanter, omfatter i dag et ikke helt lille antal flyrejser. Denne anvendelse af flyrejser ønskes fremover minimeret. Byrådet giver derfor forvaltningen til opgave at udarbejde et konkret forslag herom, som kan fremlægges for byrådsmødet i februar 2019.
    Forslaget ønskes at tage udgangspunkt i følgende fire elementer:

    1. Roskilde Kommune betaler ikke flyrejser for medarbejdere og politikere til indenrigs eller europæiske destinationer, når destinationen med rimelighed kan nås på andre måder end med fly.
    1. I tilfælde af at flyrejse findes at være eneste rimelige mulighed, forudsætter betalingen, at der redegøres for både de klimamæssige forhold samt for, hvorfor alternativer ikke findes indenfor det rimelige.
    1. Roskilde Kommune betaler i sådanne tilfælde klimakompensation efter den såkaldte "Fredensborg-model".
    1. Forslaget træder i kraft for alle rejser der planlægges/bestilles efter byrådets endelig vedtagelse.

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 37

    Der var enighed om at Klima- og Miljøudvalget optager en sag om emnet.

  • Pkt. 38 Anmodning om optagelse af sag og genvurdering af KIU-sag om kaution for kassekredit til sikring af jobs for handicappede

    Sagsfremstilling_fra_KIU_med_bilag.pdf

    Pkt. 38

    Anmodning om optagelse af sag og genvurdering af KIU-sag om kaution for kassekredit til sikring af jobs for handicappede

    Sagsnr. 316076 Byrådet Åbent punkt

    Resume

    Enhedslisten v/Henrik Stougaard, SF v/Tina Boel og Radikale v/Jeppe Trolle og Theresa Olsen har anmodet om at få optaget en sag på dagsordenen med forslag om Genvurdering af pkt. nr. 9 fra KIU’s møde den 16. januar 2019 om kaution for kassekredit, til sikring af jobs for handicappede.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Enhedslisten v/Henrik Stougaard, SF v/Tina Boel og Radikale v/Jeppe Trolle og Theresa Olsen har anmodet om at få følgende optaget på dagsordenen.
    ”Forslag fra Enhedslisten, SF og radikale om Genvurdering af KIU-sag om kaution for kassekredit, til sikring af jobs for handicappede.
    Baggrund:
    Vores nedenstående forslag har baggrund i KIU’s sag 9 fra udvalgets møde 16.1.2019, hvor det blev besluttet ikke at bevilge den ansøgte kommunale kaution for en kassekredit på 100.000 kr.
    Det fremgår af sagen at denne kassekredit er nødvendig for at sikre de ca. 15 særlige ansættelser for (syns-) handicappede der er oprettet i Dampradioen. Det fremgår videre, at radioens likviditet bliver belastet over evne på grund af tidsmæssige forskelle mellem de løbende månedlige lønudbetalinger, og de periodiske refusioner fra medarbejdernes bopælskommuner. Det fremgår endelig at det ikke er forvaltningens vurdering, at der består nogen reel risiko eller omkostning for kommunen ved at imødekomme den konkrete ansøgning.
    Med det formål at sikre job for flest mulige handicappede, finder vi det klart formålstjenligt, hensigtsmæssigt og fornuftigt, at der gennem en sådan kaution, for den ret beskedne kassekredit, opnås maximal sikkerhed for opretholdelse af de særlige jobs.
    Nu er det Roskilde der er beliggenhedskommune for den konkrete virksomhed der ansætter de pågældende, og så bør det vel ikke være en hindring for at træffe den rigtige beslutning, at det er et mindretal af de ansatte der har bopæl i Roskilde. - Da slet ikke, når der ikke er nogen reel risiko forbundet med at imødekomme ansøgningen.
    Vi finder at det må være muligt, i lighed med andre tidligere sager, at undgå den omtalte uønskede risiko for præcedens, ved at ledsage beslutningen med bemærkninger om at det er ”de særlige omstændigheder i dette konkrete tilfælde der er begrundelsen, og at den ikke vil danne præcedens derudover”.
    Enhedslisten er ikke repræsenteret i KIU, og har således ikke haft mulighed for i udvalget at fremsætte ændringsforslag til indstillingen. Vores forslag må derfor efter omstændighederne fremsættes overfor byrådet, hvilket sker hermed.
    Forslag:

    • Byrådet beslutter at imødekomme den konkrete ansøgning fra Roskilde DampRadio, om at give kommunal garanti, således at Dampradioen kan oprette en kassekredit på 100.000 kr.

    Vi håber på en velvillig modtagelse og støtte af forslaget, men hvis det ikke skulle blive tilfældet, vil vi i det mindste anmode jer om at være med til at sende forslaget til fornyet behandling i BSU, ud fra de særlige principper og regelsæt man dér har omkring blandt andet socialøkonomisk virksomhed.

    Økonomi

    Sagen har ingen økonomiske konsekvenser i 2019.

    Byrådet, 30-01-2019, pkt. 38

    Ø's forslag blev sat til afstemning. For stemte 7, bestående af B, F, O og Ø. Forslaget blev forkastet.

  • Pkt. 39 Salg af parcelhusgrunde(Lukket)

  • Pkt. 40 Salg af ejendom(Lukket)

  • Pkt. 41 Salg af ejendom - 2(Lukket)

  • Pkt. 42 Salg af ejendom - 3(Lukket)