You are here

Referat

Dato: Torsdag, Juni 8, 2017 - 17:00
Sted: Mødelokale 2A
  • Pkt. 113 Beslutninger om dagsorden

    Pkt. 113

    Beslutninger om dagsorden

    Sagsnr. 249030 Plan og Teknikudvalget Åbent punkt

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 113

    Punkt 135 flyttes op før punkt 129. Herefter godkendt.

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 114 Temadrøftelse - Fortsat modernisering af vejbelysningen

    Pkt. 114

    Temadrøftelse - Fortsat modernisering af vejbelysningen

    Sagsnr. 293154 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Udskiftning og modernisering af en del af vejbelysningen i den centrale del af Roskilde by er nu gennemført. Det vil være muligt at fortsætte moderniseringen med implementering af yderligere lysstyring og mulighed for forskellige Smart City tiltag uden meromkostninger i forhold til det nuværende driftsbudget. SEAS-NVE vil på mødet gennemgå forslaget.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at forslag om fortsat modernisering af vejbelysningen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Gadebelysningen i den centrale del af Roskilde by blev i forbindelse med salget af Roskilde elforsyning solgt til SEAS-NVE. I salgsaftalen var der indbygget en aftale om renovering af anlægget. Denne renovering har været fokuseret på udskiftning af udtjente armaturer og udgåede lyskilder.
    I de seneste år har forvaltningen valgt, at dele af vejbelysningen samtidig har fået implementeret intelligent lysstyring. Med dette anlæg er det muligt at styre hver enkelt lampe individuelt. Det er dermed muligt at opnå både ekstraordinære energibesparelser og en driftsoptimering.
    En udskiftning af den resterende del af vejbelysningen i den centrale del af Roskilde by til nye LED lamper med intelligent lysstyring, vil kunne finansieres af energi- og driftsbesparelserne. SEAS-NVE vil på mødet fortælle om mulighederne.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 114

    Drøftet.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 115 Forslag til lokalplan 660 for Hal 1 området, Musicon (11-punktsprogram)

    11-punktsprogram_for_lokalplan_660_for_Hal_1-omraadet_Musicon.pdf Kort_over_lokalplanomraadet_lokalplan_660.pdf

    Pkt. 115

    Forslag til lokalplan 660 for Hal 1-området, Musicon (11-punktsprogram)

    Sagsnr. 288721 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der er øget efterspørgsel efter boliger på Musicon, og flere private udviklere har vist interesse for området ved Hal 1. Etablering af boliger her kræver en ny lokalplan.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der udarbejdes forslag til lokalplan 660 for Hal 1-området på Musicon på baggrund af vedlagte 11-punktsprogram.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 29. september 2010, punkt 222, Ramme- og lokalplan 540 for Musicon, som fastlægger områdets anvendelse til blandede byformål og danner grundlag for lokalplanlægning af Musicon. Flere private udviklere har nu vist interesse for området omkring Hal 1 - se bilag, og på den baggrund har Økonomiudvalget på mødet den 3. maj 2017, punkt 179, overfor byrådet anbefalet proces for salg af byggegrunde på arealet. Udviklingen af Hal 1-området forudsætter en ny lokalplan.
    Plan- og Teknikudvalget besluttede 9. marts 2017, punkt 50, at strukturplan for Hal 1-området skal udgøre grundlaget for salg af grunde i området. Lokalplanen vil tage afsæt i strukturplanen. Området ligger nord for den fremtidige adgangsvej mellem Køgevej og Rabalderstræde, og lokalplanen skal sikre etablering af et øst-vest orienteret rekreativt strøg, der forbinder et parkeringsanlæg i øst med Rabalderstræde i vest og derimellem en lokal plads. Lokalplanen skal også sikre, at bebyggelsen har bymæssig karakter mod Rabalderstræde og muliggøre rækkehuse mod øst. Dette skal sikre etablering af blandede boligformer i området.
    Lokalplanforslaget forventes 1. behandlet i starten af 2018 og lagt frem til endelig vedtagelse medio 2018.
    Forvaltningen vurderer, at der bør afholdes borgermøde i høringsperioden, og foreslår, at lokalplanen behandles i byrådet på grund af sagens almene interesse, jf. delegation.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Lokalplanen vil danne grundlag for salg af kommunal jord. I salgsaftalerne forventes kommunen at blive forpligtet til at afholde udgifter til dele af byggemodningen på arealet samt at etablere et parkeringsanlæg. Salg af jorden forventes at blive gennemført efter endelig vedtagelse af lokalplanen.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 115

    Godkendt.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 116 Forslag til lokalplan 666 for Holmehøj, Etape 3 Nord-øst, Gundsømagle (11-punktsprogram)

    11-punktsprogram_for_lokalplan_666_for_Holmehoej_Etape_3_Oest_Gundsoemagle.pdf Kort_over_lokalplanomraadet_lokalplan_666.pdf

    Pkt. 116

    Forslag til lokalplan 666 for Holmehøj, Etape 3 Nord-øst, Gundsømagle (11-punktsprogram)

    Sagsnr. 291087 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    En privat grundejer ønsker at udvikle boligområdet Holmehøj i Gundsømagle med yderligere 16 parcelhus boliger. Det kræver ny lokalplan.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der udarbejdes et forslag til lokalplan 666 for boliger på Holmehøj, Etape 3 Øst, Gundsømagle på baggrund af vedlagte 11-punktsprogram.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra grundejer om igangsætning af lokalplanforslag til udbygning af boligområdet Holmehøj i Gundsømagle. Holmehøj er inddelt i 7 etaper for udbygningen, og denne er næstsidste etape. Udbygningen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2016.
    Lokalplanen skal muliggøre 16 parcelhuse. Det ansøgte projekt er i overensstemmelse med principperne i helhedsplanen fra 2007, dog med undtagelse af en sti langs den østlige grænse, som der ikke er plads til inden for lokalplanområdet. Stiudlægget vil i stedet blive tinglyst på tilstødende markareal, og dermed sikres den rekreative sti omkring hele Holmehøj-området.
    Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for borgermøde i høringsperioden, og foreslår, at lokalplanen alene behandles i Plan- og Teknikudvalget jf. delegation.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Området er privat ejet og udvikles af grundejeren.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 116

    Godkendt.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 117 Forslag til lokalplan 667 for Roskilde Stadion (11-punktsprogram)

    11-punktsprogram_for_forslag_til_lokalplan_667_for_Roskilde_Idraetspark.pdf Kort_over_lokalplanomraadet_lokalplan_667.pdf

    Pkt. 117

    Forslag til lokalplan 667 for Roskilde Stadion (11-punktsprogram)

    Sagsnr. 291722 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der skal udarbejdes en lokalplan og kommuneplantillæg for en ny idrætspark i Rådmandshaven, som muliggør en opgradering af det nuværende stadion.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der udarbejdes forslag til lokalplan 667 for Roskilde Stadion på baggrund af vedlagte 11-punktsprogram.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog på møde den 29. marts 2017, punkt 51, at der skal udarbejdes en lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt Roskilde Stadion i Rådmandshaven med udgangspunkt i et skitseprojekt udarbejdet af en rådgivergruppe for FC Roskilde.
    Lokalplanens formål er at sikre rammer for etablering af et nyt stadion i Rådmandshaven med faciliteter, som kan opfylde DBU’s krav til Superliga og understøtte den daglige brug af hele Idrætsparken for de hjemhørende klubber. Herudover skal det sikres, at der i forbindelse med stadion kan etableres en række kommercielle funktioner i form af service- og kontorerhverv, hotelvirksomhed og boliger.
    Forvaltningen har gennemført en indledende miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og vurderer, at der kan være behov for at udarbejdeen egentlig miljøvurdering. I givet fald vil denne blive fremlagt i forbindelse med fremlæggelse af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg til offentliggørelse.
    Sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg vil der blive udarbejdet materiale til et EU-udbud, som en samlet aftale om overdragelse af byggeret til de kommercielle funktioner mod etablering af det ny stadion. Materiale til EU-udbud forventes fremlagt i særskilt sag parallelt med forslag til lokalplan.
    Lokalplanforslaget forventes fremlagt sammen med forslag til kommuneplantillæg til politisk godkendelse og efterfølgende offentlig høring primo 2018. Forvaltningen forslår, at der holdes borgermøde i høringsperioden.
    Blegdammens beboere og Boligselskabet Sjælland vil, i henhold til byrådsbeslutning den 29. marts 2017, punkt 51, blive særligt inddraget i udarbejdelsen af det nye plangrundlag.
    Forvaltningen foreslår, at lokalplan og kommuneplantillæg behandles i byrådet på grund af sagens almene interesse, jf. delegation.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. I forbindelse med en senere godkendelse af udbudsmaterialet, vil der blive fremlagt et samlet projekt, som redegør for finansiering og fremtidig drift. Der kan blive behov for finansiering til ekstern rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af EU-udbuddet.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 117

    Godkendt.
    Jonas Bejer Paludan (Ø) kan ikke tiltræde indstillingen, idet 1) Ø finder sammenblandingen af boligbyggeri og stadion yderst uheldig. 2) Ø finder, at kommunens ressourcer kan benyttes bedre end til dette prestigeprojekt, eksempelvis på det sociale eller på det grønne område.

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 118 Forslag til lokalplan 611 for boliger ved Vestergade, Viby Sj. (til høring)

    Forslag_til_lokalplan_611_for_boliger_ved_Vestergade_kompendium.pdf

    Pkt. 118

    Forslag til lokalplan 611 for boliger ved Vestergade, Viby Sj. (til høring)

    Sagsnr. 260473 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Roskilde Kommune ønsker at omdanne ejendommen ved Vestergade til en mindre boligbebyggelse, som kan imødekomme det lokale behov for mindre boliger. Ejeren af naboejendommen ønsker ligeledes mulighed for at opføre en ny boligbebyggelse. Det ønskede byggeri kræver, at der udarbejdes en ny lokalplan.
    Forvaltningen foreslår, at lokalplanen alene behandles i Plan- og Teknikudvalget, jf. delegation.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. forslag til lokalplan 611 for boliger ved Vestergade, Viby Sj. godkendes til offentlig høring fra 23. juni til 30. august 2017 og
    2. der afholdes borgermøde den 9. august 2017 på Viby Bibliotek.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    I 2010 flyttede Viby Friskole fra Vestergade til det tidligere rådhus i Gammel Viby. Roskilde Kommune overtog friskolegrunden, og bygningerne er revet ned, med undtagelse af de to ejendomme Vestergade 14a og 16, som er udstykket og solgt fra. For at imødekomme det lokale behov for mindre boliger ønsker Roskilde Kommune at give mulighed for at omdanne området i Vestergade til en mindre boligbebyggelse.
    Plan- og Teknikudvalget har på mødet den 21. august 2014, punkt 155, godkendt et 11-punktsprogram for udarbejdelse af lokalplan 611 for boliger ved Vestergade i Viby Sj. I mellemtiden har ejeren af naboejendommen, Kastanievej 8b fremsendt skitseforslag til en rækkehusbebyggelse på sin ejendom. På denne baggrund har der været ført forhandlinger om plangrundlaget for de to bebyggelsesønsker, som har resulteret i lokalplan 611, der omfatter begge ejendomme.
    Lokalplanforslaget muliggør, at der kan opføres to bebyggelser med henholdsvis 6 rækkehuse på kommunens ejendom og 5 rækkehuse eller 2 til 3 parcelhuse på nabogrunden. Bebyggelsen skal opføres i en etage med udnyttet tagetage. Lokalplanen skal endvidere sikre, at der etableres stier, som supplerer og understøtter det eksisterende stinet i området. Herudover skal lokalplanen sikre fælles opholdsarealer med beplantning samt tilstrækkelig parkering. Lokalplanen sikrer, at hegningen bliver lav, så området får et åbent og imødekommende præg. Der er vejadgang til lokalplanområdet fra henholdsvis Vestergade og fra Kastanievej.
    Forvaltningen har gennemført en miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forvaltningen vurderer, at lokalplanen ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Der er derfor ikke udarbejdet en egentlig miljøvurdering. Med hensyn til støj fra jernbanen vurderes det, at den forventede støj vil ligge væsentligt under grænseværdierne.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Med hensyn til salg af hele friskolearealet henvises til sagen, der blev godkendt på Økonomiudvalgets møde den 11. december 2013, punkt 524.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 118

    Godkendt.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 119 Forslag til lokalplan 652 for boliger ved Store Valbyvej 11, Himmelev (til høring)

    Forslag_til_lokalplan_652_for_boliger_ved_Store_Valbyvej_11_Himmelev.pdf

    Pkt. 119

    Forslag til lokalplan 652 for boliger ved Store Valbyvej 11, Himmelev (til høring)

    Sagsnr. 284268 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen forelægger forslag til lokalplan 652 for boliger ved Store Valbyvej 11, Himmelev, som muliggør 9 tæt-lav boliger på små grunde.
    Forvaltningen foreslår, at sagen alene behandles i Plan- og Teknikudvalget, jf. delegation.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. forslag til lokalplan 652 for boliger ved Store Valbyvej 11, Himmelev sendes i offentlig høring fra den 16. juni til den 11. august 2017, og
    2. der ikke afholdes borgermøde, men at forvaltningen inviterer nærmeste naboer til dialogmøde i høringsperioden.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Plan- og Teknikudvalget vedtog på møde den 6. april 2017, punkt 79, at der skal udarbejdes et forslag til lokalplan 652 for boliger på Store Valbyvej 11 i Himmelev.
    Området ligger i et blandet bolig- og erhvervsområde i den nord-østlige del af Himmelev tæt på Himmelev Skov. Grundejer ønsker at nedrive et udtjent erhvervsbyggeri, og opføre 9 rækkehuse på små grunde på omkring 225 m2. Planen afviger i forhold til kommuneplanens generelle bestemmelser om grundstørrelser på min. 400 m2. Forvaltningen vurderer dog, at afvigelsen ikke nødvendiggør udarbejdelse af tillæg til kommuneplanen.
    Lokalplanens formål er at sikre, at bebyggelsen fremstår som en samlet, ensartet bebyggelse, der markeres mod Store Valbyvej med et grønt præg. Bebyggelsen bygges op omkring en intern boligvej med et fælles grønt område. Samtlige boliger skal opføres i 1½ etage, i ens materialer og ensartet arkitektur. Lokalplanen stiller krav om 1½ parkeringsplads pr. bolig i overensstemmelse med kommuneplanens parkeringsnorm.
    Forvaltningen har gennemført en miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Forvaltningen vurderer, at lokalplanen ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Der er derfor ikke udarbejdet en egentlig miljøvurdering.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Området er privat ejet og udvikles af grundejeren.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 119

    Ad indstillingens punkt 1: Godkendt.
    Ad indstillingens punkt 2: Der afholdes borgermøde i høringsperioden.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 120 Forslag til lokalplan 638 for L. A. Rings atelier, Brøndgade 1 (endelige vedtagelse)

    Lokalplan_638_for_L.A._Rings_Atelier_Broendgade_1.pdf

    Pkt. 120

    Forslag til lokalplan 638 for L. A. Rings
    atelier, Brøndgade 1 (endelige vedtagelse)

    Sagsnr. 271546 Åbent punkt

    Resume

    Forslag til lokalplan 638 for L.A. Rings atelier, Brøndgade 1 har været i offentlig høring. Der kom ingen høringssvar i høringsperioden.
    Forvaltningen foreslår, at lokalplanen alene behandles i Plan- og Teknikudvalget, jf. delegation.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at forslag til lokalplan 638 for L.A. Rings atelier, Brøndgade 1, godkendes endeligt.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Plan- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 9. marts 2017, punkt 46, at sende forslag til lokalplan 638 i offentlig høring fra den 17. marts til den 12. maj 2017.
    Lokalplanen skal give mulighed for, at L.A. Rings atelier kan indrettes til informationscenter for L.A. Ring og bydelen Sankt Jørgensbjerg, at ejendomme i vid udstrækning bevares eller føres tilbage til L.A. Rings tid (1914-1924), og at der kan opføres mindre bygninger, som tilpasses omgivelserne.
    Der er ikke kommet indsigelser i høringsperioden, og der er alene foretaget mindre redaktionelle rettelser i lokalplanforslaget.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 120

    Godkendt.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 121 Rammer for udvikling af den centrale del af Roskilde Havn

    Rammer_for_udvikling_af_den_centrale_del_af_Roskilde_Havn.pdf Notat_-_Rammer_for_udvikling_af_den_centrale_del_af_Roskilde_Havn.pdf

    Pkt. 121

    Rammer for udvikling af den centrale del af Roskilde Havn

    Sagsnr. 274807 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen har gennemført et dialog- og samarbejdsforløb med klubber, institutioner og erhvervsdrivende i Roskilde Havn og fremlægger på den baggrund et forslag til rammer og retning for udvikling af den centrale del af havneområdet.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at vedlagte forslag vedtages som ramme og retning for den fremtidige udvikling af den centrale del af Roskilde Havn.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Plan- og Teknikudvalget besluttede på sit møde i december 2015, punkt 240, at i gang-sætte et dialog- og samarbejdsforløb med brugere af det centrale havneområde med henblik på at samordne forskellige initiativer og forslag til nye aktiviteter i området og sikre en fælles retning for udviklingen af den centrale havn.
    Sagen har baggrund i en række henvendelser til forvaltningen om nye aktiviteter, og byggerier på den centrale del af havnen. Det drejer sig blandt andet om en udvidelse af vandrerhjemmet, ønsker fra Havneselskabet om etablering af et legeelement til børn tværs over kanalen bag vandrehjemmet og overdækning af opmagasinering/affald på havnepladsen og etablering af havneknejpe samt faciliteter til Sagafjord. Hertil kommer udfordringer med parkering og afvikling af trafikken særligt ved torsdagsarrangementer og andre travle sommerdage.
    Dialog- og samarbejdsforløbet har været struktureret omkring 2 dialogmøder, som forvaltningen har afholdt med alle brugerne i havnen. Der et herudover afholdt en række særskilte møder med flere af de forskellige deltagere, for at afdække og diskutere individuelle behov og ønsker.
    Resultatet er samlet i vedlagte ”Rammer for udvikling af den centrale havn”, som er forvaltningens forslag til en overordnet ramme og retning for områdets udvikling. Det er en løsning, som giver alle deltagere muligheder for at realisere ønsker om nye aktiviteter og byggerier. Det har været nødvendigt at foretage justeringer, afvejninger og kompromisser for at kunne tilgodese alle parter samt den brede offentligheds interesser.
    Forslaget skaber overordnet bedre muligheder for ophold og oplevelse af fjorden på arealer nærmest vandet, udvikling af en aktiv gade mellem vandrerhjemmet og Snekken samt forbedre mulighed for en fleksibel anvendelse af grusarealet foran Gasværket.
    Forslaget er afstemt med planerne for udvikling af Vikingeskibsmuseet og udvikling af lystbådehavnen, områder henholdsvis øst og vest for den centrale havn.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Realisering af flere af planens elementer vil kræve, at forskellige aktører i området vælger at gøre brug af de muligheder planen giver.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 121

    Udsættes med henblik på at redigere oplægget til et administrationsgrundlag.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 122 To nye vejnavne - lokalplan 637 for Skousbo

    Kort_over_vejenes_forloeb_-_lokalplan_637_for_Skovsbo.pdf

    Pkt. 122

    To nye vejnavne - lokalplan 637 for Skousbo

    Sagsnr. 286465 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    I forbindelse med udviklingen af Skousbo-området efter lokalplan 637 er der brug for to nye vejnavne.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at vejnavnet Skovly og Rubinievej godkendes.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Lokalplan 637 for Skousbo giver mulighed for at bebygge første del af Skousbo-området. Der skal etableres to mindre vej til bebyggelsen – en med adgang fra Damgårdsvej og en fra Ørstedvej, se vedlagte kort.
    Forvaltningen foreslår, at adgangsvejen fra Ørstedvej kommer til at hedde Skovly. Gården eller husmandsstedet Ørstedvej 56, som er udstykket fra hovedgården Skousbo Gård, hedder Skovly. Hvor længe det har heddet det vides ikke, men det er forvaltningens vurdering, at navnet passer fint ind i Skousbo-området.
    Forvaltningen foreslår, at resten af navnene i den første del at Skousbo-området navngives efter træer, som blandt andet plantes langs Syvmose Alle. At navngive vejene efter skov og træer er med til at understrege, at det nye byområde har fokus på samspillet mellem byen og natur/landskab. I de kommende rekreative områder fastholdes de naturlige landskabstyper, som mose, vådområder og skov.
    Forvaltningen foreslår, at adgangsvejen fra Damgårdsvej ind til Syvmose Alle kommer til at hedde Rubinievej. Det er planlagt, at der plantes nogle rubinie træer her og langs Syvmose Alle.
    For de kommende delområder ved Skousbo vil forvaltningen forslå vejnavne efter temaerne: Hjemmehørende fugle, planter og vandlevende dyr.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 122

    Skovly og Robinievej blev godkendt.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 123 To nye vejnavne - lokalplan 650 for Skoleslagteriet

    Kort_over_vejenes_forloeb_-_lokalplan_650_for_Skoleslagteriet.pdf

    Pkt. 123

    To nye vejnavne - lokalplan 650 for Skoleslagteriet

    Sagsnr. 275302 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    I forbindelse med byomdannelsen af det tidligere skoleslagteri efter lokalplan 650 er der brug for to nye vejnavne.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at vejnavnene Tinghusvej og Slagteristræde godkendes.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Lokalplan 650 giver mulighed for nye etageejendomme i området, hvor der tidligere var skoleslagteri. Derfor skal der etableres to nye veje til bebyggelsen – en med adgang fra Køgevej og en fra Jernbanegade, se vedlagte kort.
    Forvaltningen foreslår, at vejen med adgang fra Køgevej skal hedder Slagteristræde med henvisning til stedet historie. Det første slagteri, der blev anlagt på grunden, var Roskilde Andels Svineslagteri i 1894. I 1919 har grunden haft telegram adressen: Slagteriet. Sidst er bygningerne brugt som skoleslagteri.
    Endvidere foreslår forvaltningen, at vejen forbi det tidligere tinghus, der i dag bruges som frivilligcenter og arrest, skal hedde Tinghusvej. Stien, der i dag løber igennem området, hedder Tinghusstien.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 123

    Godkendt
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 124 Delegation til forvaltningen ved nedlæggelse af § 14 forbud i Jyllinge Nordmark

    Pkt. 124

    Delegation til forvaltningen ved nedlæggelse af § 14 forbud i Jyllinge Nordmark i Jyllinge Nordmark

    Sagsnr. 242772 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Som følge af at lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark er ophævet af Planklagenævnet, kan der i forbindelse med byggesagsbehandling være behov for at nedlægge § 14 forbud, indtil en ny lokalplan er vedtaget.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. kompetence til at træffe beslutning om nedlæggelse af § 14 forbud i henhold til planloven midlertidigt delegeres til forvaltningen for så vidt angår ejendomme omfattet af lokalplan 612, og
    2. kompetencen ophører efter vedtagelse af ny lokalplan for Jyllinge Nordmark.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Plan- og Teknikudvalget fik på møde den 4. maj 2017, punkt 107, forelagt orienteringssag om Planklagenævnets afgørelse om ophævelse af lokalplan 612 for Jyllinge Nordmark.
    Af sagen fremgik det, at der i forbindelse med byggesagsbehandling vil blive foretaget en konkret vurdering om nødvendigheden af at nedlægge § 14 forbud for at hindre anlæg, som vil være i strid med intentionerne i den nu aflyste lokalplan 612. Dette vil fx kunne komme i anvendelse, hvor anlæg fx ikke lever op til bestemmelser om terræn, som skal understøtte klimatilpasning af området.
    Et § 14 forbud er hjemlet i planloven, hvor det er muligt for kommunen at hindre byggeri og anlæg ved udarbejdelsen af en ny lokalplan inden for ét år. Da kommunen alligevel arbejder for at vedtage en ny lokalplan for Jyllinge Nordmark inden årsskiftet, vil et § 14 forbud ikke udløse nye planlægningsopgaver.
    For at hindre anlæg, som vil være i strid med intentionerne i den aflyste lokalplan 612, og for at sikre en hurtig og smidig sagsbehandling, foreslår forvaltningen, at kompetence til at træffe afgørelse om § 14 forbud delegeres til forvaltningen. Kompetencen begrænser sig til sager, hvor der ikke kan opnås enighed om en alternativ løsning inden for gængs administrationspraksis.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 124

    Godkendt. Udvalget orienteres om de sager, der måtte være behandlet.

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 125 Strategi for Alle Tiders Musikby - til høring

    Roskilde_-_Alle_Tiders_Musikby.pdf

    Pkt. 125

    Strategi for Alle Tiders Musikby – til høring

    Sagsnr. 278503 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Den 1. september 2016 blev Musikby 2020 Udvalget nedsat med reference til Økonomiudvalget. Udvalget har udarbejdet en musikbystrategi. Musikbystrategien sendes i høring i de relevante fagudvalg, forud for byrådets godkendelse i august.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at udvalget afgiver evt. bemærkninger til strategien ”Roskilde - Alle Tiders Musikby.”

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Forslaget til strategien ”Roskilde – Alle Tiders Musikby” er udviklet i tæt dialog med musikaktører. Derudover er den inspireret af udbyttet af en række større aktørmøder og kvalificeret og godkendt af Musikby 2020 Udvalget.
    I udviklingsprocessen har der være fokus på følgende tematikker: ”De formelle og uformelle musikalske udviklingsveje”, ”Sundhed og velfærd”, ”Musik som erhverv og turisme”, ”Viden, formidling og forskning” og ”Synlighed”.
    Det tematiske arbejde er resulteret i følgende:
    Vision:
    ”Musikken skaber Roskilde. Roskilde skaber musikken.
    Vi kender musikkens værdi og vil understøtte de positive effekter, som musikken har på mennesker og omverden. Musikken skal ind overalt. Musikkens potentialer skal forløses i en stærk samklang mellem frivillige ildsjæle og høj professionalisme.
    Musikken skal bæres via kreativitet, tværfaglighed og stærke fællesskaber. Vi vil bruge rigdommen af engagement, viden og skabertrang til at transformere Roskilde til et fremtidslaboratorium for musik, hvor vi viser nye veje og tester nye løsninger.”
    To målsætninger:
    Musik for alle og Musik sammen, hvorunder der opstilles en række indsatser.
    Handleplan
    Strategien vil blive fulgt op af en fireårig handleplan, der hvert år udbygges med yderligere et år og nye initiativer. Strategien og handleplanen for Alle Tiders Musikby er dermed fortløbende og uden slutdato.
    Handleplanen udarbejdes i regi af Musikby 2020 Udvalget og skal foreligge til godkendelse i byrådet november 2017.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 125

    Udvalget anbefaler strategien.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 126 Opdeling af skorstensfejerdistrikter i Roskilde Kommune

    Kort_over_skorstensfejerdistrikter_Roskilde_kommune.pdf

    Pkt. 126

    Opdeling af skorstensfejerdistrikter i Roskilde Kommune

    Sagsnr. 291081 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Roskilde Kommune er i dag opdelt i 3 skorstensfejerdistrikter. Skorstensfejer for distrikt Midt går på pension med udgangen af 2017. I den forbindelse skal det besluttes, hvordan distrikterne skal ændres, da der ikke længere er tilstrækkelig forretning i 3 distrikter.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at model 3, af nedennævnte alternativer vælges som den fremtidige opdeling af distrikter.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    I dag varetages skorstensfejning af 3 forskellige mestre i distrikterne Nord, Midt og Syd. Syd varetages af en mester, der også fejer for Greve, de to øvrige mestre fejer kun for Roskilde. Der er enighed blandt mestrene om, at distrikterne reelt har for få kunder til at drive en tilstrækkelig forretning. Forvaltningen har derfor aftalt med de to mestre for Nord og Syd, at forelægge en sammenlægning for Plan- og Teknikudvalget. Der ses 3 løsningsmodeller, hvor forvaltningen anbefaler model 3.
    Model 1. Opdeling i to lige store distrikter
    Distrikt Midt deles ligeligt mellem distrikt Nord og Syd, så Roskilde fremover udbyder to lige store distrikter, der burde være store nok til en god forretning. Syd vil dog, så længe mesteren her også varetager Greve Kommune, give en større forretning.
    Model 2. Et stort distrikt for hele kommunen.
    Herved åbnes for en stor forretning med udvidet mulighed for både at optage lærlinge og beskæftige dem efterfølgende. Endvidere får kommunen kun en skorstensfejer at forholde sig til og samarbejde med. En ulempe kunne være, at da der kun er en skorstensfejer i kommunen, skal man finde en uden for kommunen, hvis man ikke er tilfreds med den, kommunen tilbyder. Det vurderes umiddelbart ikke muligt at opsige kontrakten med distrikts Syds mester, hvorfor denne model for nærværende må afskrives.
    Model 3. Distrikt Midt lægges under distrikt Nord.
    Herved bliver distrikt Nord på stort set samme størrelse, som Syd og Greve tilsammen. Ved kontraktudløb for det nu forholdsvis lille Syd, kan det til den tid overvejes at sammenlægge til et stort distrikt (model 2).

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 126

    Godkendt.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 127 Torsdagstræf ved Roskilde Havn

    Foto_1_-_Torsdagstraef.pdf Foto_2_-_Torsdagstraef.pdf

    Pkt. 127

    Torsdagstræf ved Roskilde Havn

    Sagsnr. 287246 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Peter Madsen (V) ønsker en sag på dagsordenen om torsdagstræf på havnen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Peter Madsen (V) har bedt om at få optaget punktet på dagsordenen således:
    ”På næste PTU-møde vil jeg gerne bede om at få en sag på dagsordenen om torsdagstræf på havnen. Jeg vil gerne høre forvaltningens vurdering af, om torsdagstræf forløber hensigtsmæssigt ift de retningslinjer og den skiltning, vi har besluttet. Endvidere vil jeg gerne høre, hvorvidt så mange tændte bilmotorer på sommeraftner i et rekreativt område med tilgrænsende boligområder giver forvaltningen anledning til nogen miljømæssige overvejelser. Endelig vil jeg gerne høre, om forvaltningen har overvejet en justering/stramning af rammerne for torsdagstræf.

    Jeg vedhæfter to fotos fra torsdagstræf den 18. maj 2017 og beder om at de bliver bilag til sagen.”

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 127

    Det blev besluttet, at udvalget drøfter status for torsdagsarrangementet på mødet i august.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 128 Drivers Club

    Ansoegning_om_tilskud_fra_Bestyrelsen_af_Drivers_Club.pdf Notat_om_Drivers_Club.pdf

    Pkt. 128

    Drivers Club

    Sagsnr. 293040 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der skal træffes beslutning om der skal gives et tilskud på kr. 100.000 kr. til Drivers Club, således at klubben kan fortsætte i 2017.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at det godkendes, at Roskilde Kommune giver et tilskud på 100.000 kr. i 2017, samt fortsætter Drivers Club i samarbejde med FDM Sjællandsringen i resten af 2017.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Plan- og Teknikudvalget blev den 12. januar 2017, punkt 19, orienteret om, at Rådet for Sikker Trafik ikke har tildelt kampagnen Drivers Event og Drivers Club økonomiske midler i 2017.
    Det koster 150.000 kr. om året at drive Drivers Club, og bortfaldet af tilskuddet fra Rådet for Sikker Trafik betyder, at klubben bliver nødt til at indstille arbejdet med den gruppe af unge trafikanter, der ikke påvirkes af de gængse informationskampagner. Drivers Club har igennem årene via direkte kontakt med de unge arbejdet med blandt andet adfærds- og holdnings anvisninger og praktisk kørsel på banen. Evalueringer af klubbens aktiviteter og netværk har vist, at indsatsen er lykkedes.
    Drivers Clubs bestyrelse, der består af repræsentanter for FDM Sjællandsringen, Roskilde Kommune samt 2-3 unge fra klubben, har ansøgt Roskilde Kommune om 100.000 kr. for at drive klubben videre i 2017 og årene fremover. FDM Sjællandsringen har i 2017 lagt 50.000 kr. i puljen til klubben.
    Forvaltningen vurderer, at klubbens arbejde har regional karakter, og at flere kommuner bør være medfinansierende, hvis driften af klubben skal sikres i fremtiden. Derfor indstilles det, at Roskilde Kommuner giver et tilskud på 100.000 kr. i 2017. Derved får bestyrelsen mulighed for at holde klubben i live, mens andre kommuner søges om tilskud til driften i de kommende år.
    Hvis der ikke findes midler i 2017 og frem, er Drivers Club nødt til at stoppe og vil efterfølgende være meget vanskelig at genoptage.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017, da midlerne kan findes indenfor den samlede ramme på 1,5 mio. kr., der er afsat til trafiksikkerhedsprojekter i 2017. De 100.000 kr. finansieres dels af 50.000 kr. uforbrugte midler afsat til fartkampagner, samt fra projektet med afmærkning af rundkørslen Kong Valdemarsvej/Klosterengen, der forventes at blive 50.000 kr. billigere end budgetteret.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 128

    Godkendt.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 129 Budget 2018-2021 - Indledende drøftelser

    Plan-_og_Teknikudvalgets_budgetramme_samt_den_videre_budgetproces_-_junimoederne.pdf Budgetnotat_for_Plan_og_Teknikudvalget_for_2018_til_junimoedet.pdf Notat_om_kvaliteten_af_de_offentlige_veje_og_stier_2017.pdf PTU-takstforslag.pdf PTU_bloklister.pdf PTU_bloktekster.pdf Strategisk_anlaegsplan_2018-2025.pdf Forberedelse_af_mulige_budgetforbedringer_paa_Plan-_og_Teknikudvalgets_omraade.pdf

    Pkt. 129

    Budget 2018-2021 - Indledende drøftelser

    Sagsnr. 290280 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Med sagen indledes budgetdrøftelserne for Plan- og Teknikudvalget. Udvalgets budgetdrøftelser færdiggøres på augustmødet og indgår herefter i kommunens samlede budgetbehandling.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at fagudvalgets budget drøftes, herunder konkrete forslag til budgetforbedringer.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    I budgetprocessen for budget 2018 indgår 2 fagudvalgsmøder i henholdsvis juni og august. Udvalgets samlede driftsudgifter udgør 206,5 mio. kr., mens der indgår anlæg for 48,1 mio. kr. i den strategiske anlægsplan på udvalgets område. Det samlede udvalgsbudget samt rammerne for den videre budgetlægning fremgår af bilag 1.
    Jf. drøftelserne på forårsseminaret har forvaltningen som foreløbigt budgetteringsgrundlag indarbejdet forslag til strategisk anlægsplan inden for en ramme på 140 mio. kr. i 2018 og 175 mio. kr. i hvert af årene 2019-2021. Senest på budgetmødet i august skal hvert fagudvalg have taget stilling til hvilke anlægsprojekter, det vurderer skal indgå i den videre behandling af budget 2018-2021.
    Som følge af budgetudfordringerne i 2018-2021 blev der i forlængelse af sidste års budgetlægning iværksat et arbejde med at identificere budgetforbedringsmuligheder på alle udgiftsområder. Fagudvalgene har i marts drøftet budgetforbedringsmuligheder med et afsæt i et samlet mål for budgetforbedringer på 60 mio. kr. årligt fra 2018 med en udvalgsfordelt andel for Plan- og Teknikudvalget på 3,1 mio.kr., og budgetforbedringsmulighederne indgår i budgetbehandlingen.
    Særlige forhold vedr. Plan- og Teknikudvalget
    Der er som bilag 2 indsat et notat om udvalgets budget 2018.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017, da det vedrører budget 2018.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 129

    Drøftet. Der henvises i øvrigt til beslutningen i punkt 135.
    Herudover ønsker udvalget et notat om muligheder for - som supplement til projekter og afsatte midler i Grøn Blå Strategi - at fremme biodiversitet.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 130 Flytning af Plan- og Teknikudvalgets møde den 5. oktober 2017

    Pkt. 130

    Flytning af Plan- og Teknikudvalgets møde den 5. oktober 2017

    Sagsnr. 287246 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Eventuel flytning af Plan- og Teknikudvalgets møde den 5. oktober 2017 til mandag den 9. oktober 2017.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    På baggrund af tidligere drøftelser om flytning af Plan- og Teknikudvalgets møde den 6. oktober 2017 på grund af Byplanmøde i dagene 5. – 6. oktober 2017 kan forvaltningen foreslå, at mødet kan afholdes mandag den 9. oktober 2017 som alternativ dato.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 130

    Det blev besluttet, at sekretariatet forsøger at koordinere et andet tidspunkt.

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 131 Frigivelse af rådighedsbeløb - Grøn Blå Strategi

    Pkt. 131

    Frigivelse af rådighedsbeløb - Grøn Blå Strategi

    Sagsnr. 195341 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der søges om frigivelse af rådighedsbeløb til Grøn Blå Strategi 2017 i overensstemmelse med Grøn Blå Strategi Handleplan 2017-2020.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. der gives en anlægsbevilling på 1,70 mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2017 afsatte rådighedsbeløb til Grøn Blå Strategi,
    2. Plan - og Teknikudvalget bemyndiges til at foretage omdisponering indenfor retningslinjerne i Grøn Blå Strategi – Udviklingsprogram.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 6. december 2012, punkt 321, Grøn Blå Strategi. Realiseringen er i gang, og der vil i 2017 blive arbejdet efter Grøn Blå Strategi Handleplan 2017-2020 som indgik i budgetprocessen til budget 2017. Handleplanen 2017-2020 indeholder et overblik over alle igangværende og planlagte projekter samt et overblik over forventet forbrug i 2017. På grund af de mange hensyn og usikkerheder forbundet med realiseringen af projekter i det åbne land, må det forventes, at fordelingen af forbruget kommer til at afvige fra den beskrevne fordeling i handleplanen.
    Der forventes udgifter til projektet S14: Børn i bevægelse i Viby/Viby-stierne, delvis finansieret af midler fra bevillingen til ”Naturen ind i Viby – Viby ud i naturen” samt flere aktiviteter og dermed udgifter indenfor N2: Borger som Naturplejere. Der forventes også udgifter til O8: Visionen for Hedelands Udviklingsplan, som forventes færdig i 2017.
    Midlerne forventes anvendt løbende gennem året.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Der vil evt. senere på året blive fremlagt en sag vedrørende indtægtsbevilling og en tilsvarende udgiftsbevilling, hvis det lykkedes at finde medfinansiering til projektet.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i året 2017:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2017
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -1.700
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -1.700
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen 0

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 131

    Anbefales.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 132 Frigivelse af rådighedsbeløb - Trekroner B26 Jernaldermarken

    Pkt. 132

    Frigivelse af rådighedsbeløb - Trekroner B26 Jernaldermarken

    Sagsnr. 292909 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Frigivelse af rådighedsbeløb til byggemodning af Trekroner B26, Jernaldermarken.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2017 afsatte rådighedsbeløb til Trekroner B26, Jernaldermarken.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med færdiggørelse af byggeriet på storparcellen, Jernaldermarken 2, skal Roskilde Kommune etablere overkørsel til vejareal, samt kobling af dræn fra grunden til offentligt regnvandssystem.
    Projektet forventes startet: Juli 2017
    Projektet forventet afsluttet: Oktober 2017

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i året 2017:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2017
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -300
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -300
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen. 0

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 132

    Anbefales.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 133 Frigivelse af rådighedsbeløb - Musicon, Byrum og Miljø

    Pkt. 133

    Frigivelse af rådighedsbeløb - Musicon, Byrum og Miljø

    Sagsnr. 209082 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der søges om anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til projektering og etablering af de første ressourcepladser på Musicon ved frigivelse af 1,8 mio. af de i alt afsatte 3,9 mio. kr. i rådighedsbeløb.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2017 afsatte rådighedsbeløb til den første ressourceplads på Musicon.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Musicon er nu så langt i sin udvikling, at der er behov for at byggemodne de første ressourcepladser til affaldshåndtering. Ressourcepladserne forventes etableret som nedgravede beholdere til kildesorteret affald, samt et antal små bygninger til særlige sorteringer evt. til genbrug.
    Projektering af ressourcepladserne startes til september og anlægsopstart af den første plads forventes i marts 2018. Byggemodningen forventes afsluttet til maj 2018.
    Økonomi
    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i året 2017:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2017
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -3.900
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -3.900
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -1.800
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen 0

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 133

    Anbefales.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 134 Frigivelse af rådighedsbeløb - Musicon, Trafik og Parkering

    Pkt. 134

    Frigivelse af rådighedsbeløb - Musicon, Trafik og Parkering

    Sagsnr. 256122 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen indstiller at der gives anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til trafikale tilpasninger, ved frigivelse af 0,5 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb på 2,9 mio. kr.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2017 afsatte rådighedsbeløb til trafikale tilpasninger på Musicon.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    På Musicon er der løbende behov for at tilpasse de trafikale forhold til det udviklingsstade bydelen befinder sig i. Dels arbejdes der med forbedring af den interne skiltning, og der skal ske opgradering af Musicons midlertidige parkeringspladser samt udarbejdes en brugsretsaftale med BEC om dobbeltudnyttelse af 140 af deres parkeringspladser. Sidstnævnte kræver ændringer og tilpasninger af eksisterende forhold, med hæve/sænkepullerter skiltning med videre.
    Projektet forventes startet: Juni 2017
    Projektet forventet afsluttet: November 2017

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i året 2017:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2017
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -2.900
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -2.900
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -500
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdningen 0

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 134

    Anbefales.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 135 Anlægsbevilling - Sikker skolevej til Lynghøjskolen

    Referat_af_dialogmoede_paa_Lynghoejskolen_8_maj_2017.pdf Oversigt_over_mulige_loesninger.pdf Oekonomibilag_-_sikker_skolevej_til_Lynghoejskolen.pdf Oplaeg_fra_Svogerslev_-_sikker_trafik.pdf

    Pkt. 135

    Anlægsbevilling - Sikker skolevej til Lynghøjskolen

    Sagsnr. 291111 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der skal tages beslutning om hvilke projekter, der skal igangsættes i forhold til at gøre skolevejen mere sikker for elever til Lynghøjskolen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. den opsatte betonafspærring på Lynghøjen fjernes.
    2. der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr. i 2017 til realisering af nedenstående trafiksikkerhedspakke med 5 tiltag finansieret af kassebeholdningen
    3. der igangsættes en analyse med henblik på forslag til en trafik- og mobilitetsplan for Svogerslev, som forelægges for udvalget medio 2018.
    4. der optages forhandlinger med ejere af ejendomme ved Lynghøjens erhvervsområde med henblik på afklaring af mulighed for arealerhvervelse til udkørsels- og indkørselsmuligheder fra Lindenborgvej.

    Beslutningskompetence

    Ad 1, 3 og 4: Plan- og Teknikudvalget
    Ad 2: Byrådet

    Sagsfremstilling

    På Plan- og Teknikudvalgets ekstraordinære møde den 22. marts 2017, punkt 74, blev trafiksikkerheden i forbindelse med lastbiltrafik i Svogerslev og Lynghøjen drøftet. Der har været afholdt dialogmøde den 8. maj 2017 med inviterede grundejerforeninger og interessenter (referat vedlagt som bilag).
    En række mulige løsninger er analyseret, og der er identificeret 5 tiltag, som vil øge trafiksikkerheden for skolebørn i Svogerslev samt generelt hæve trafiksikkerheden. Herudover er der i dialogprocessen nævnt en række større tiltag, som kræver yderligere samlet analyse.
    Forvaltningen anbefaler, at der igangsættes en pakke af 5 trafiksikkerhedstiltag, der på kort sigt kan gøre den eksisterende skolevej mere sikker og øge brugen af de eksisterende stier. De første to tiltag kan finansieres indenfor den almindelige vejdrift, mens de sidste 3 kræver bevilling:
    1. Skiltning med Kiss n’ Ride på Kirkens p-plads og Bogbussens p-plads.
    2. Inddragelse af børn på Lynghøjskolen, så brugen af skolestien øges.
    3. Delte stier på Svogerslev Hovedgade (ca. 2,8 mio. kr.).
    4. Hævet flade på Kongemarksvej (0,25 mio. kr.) samt 40 km/t zone.
    5. Sikring af skolevejens krydsning af Bygaden/Nordgaardsvej (0,05 mio. kr.).
    Projekterne igangsættes nu og forventes afsluttet i løbet af 2017 dog med undtagelse af delte stier på Svogerslev Hovedgade, der først forventes færdigetableret medio 2018.
    Herudover har der været dialog om muligheder for bl.a. at sikre ind/udkørselsforhold for tung trafik fra Lindenborgvej og også andre trafikomlægningsprojekter i Svogerslev. Forvaltningen foreslår derfor en helhedsorienteret tilgang via en Trafik- og Mobilitetsplan for Svogerslev og herunder undersøgelse af muligheder for arealerhvervelse mhp. trafikomlægning – jf. også anden (lukket) sag på udvalgets dagsorden.
    Til orientering er endvidere som bilag 4 vedhæftet et oplæg til sikker trafik i Svogerslev udarbejdet af en gruppe i byen.

    Økonomi

    Sagen medfører en forværring af kassebeholdningen på 3,1 mio. kr. i 2017. Se økonomi-skema i bilag.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 135

    Indstillingens punkt 1, 3 og 4: Godkendt
    Indstillingens punkt 2: Anbefales.
    Udvalget besluttede, at der skal udarbejdes en vurdering af oplægget fra Svogerslev Sikker Trafik's økonomiske og trafikmæssige konsekvenser til udvalgets budgetbehandling i august 2017.

    Karsten Lorentzen (O) kan ikke tiltræde indstillingen og begærer sagen i byrådet.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 136 Anlægsbevilling - Natur- og Miljøklagenævnets beslutning i sagen om fredning af Værebro Ådal i Roskilde og Egedal kommuner

    Oekonomibilag_-_Fredning_af_Vaerebro_Aadal.pdf

    Pkt. 136

    Anlægsbevilling - Natur- og Miljøklagenævnets beslutning i sagen om fredning af Værebro Ådal i Roskilde og Egedal kommuner

    Sagsnr. 72176 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet, at fredningen af Værebro Ådal skal gennemføres samt beløbet af erstatninger.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. Natur- og Miljøklagenævnets beslutning tages til efterretning,
    2. Der afsættes rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på 350.000 kr. i 2017 vedr. udgifter til erstatningsudbetaling finansieret af kassebeholdningen, og at
    3. Der afsættes 150.000 kr. årligt til afledt drift fra 2017 og frem finansieret af kassebeholdningen.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Fredningsnævnets for Østsjælland traf den 18. december 2014 afgørelse om fredning af Værebro Ådal. Egedal og Roskilde kommuner var sammen med Danmarks Naturfredningsforening medrejsere af fredningen. Sagen har tidligere været politisk behandlet på Plan- og Teknikudvalgets møde den 6. november 2014, punkt 229.
    Fredningsnævnets afgørelse om fredning og erstatninger blev påklaget af en række lodsejere. Natur- og Miljøklagenævnet har den 24. januar 2017 truffet afgørelse om fredning af Værebro Ådal og erstatningsberegninger er fremsendt i brev af 28. april 2017.

    Den samlede erstatning for fredningen udgør 2.832.300 kr. samt renter og tilkendte godtgørelser for sagkyndig bistand. Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet, at staten afholder ¾ og kommunerne ¼ af tilkendte erstatninger og godtgørelser.
    Roskilde Kommune skal udrede 25% af tilkendte erstatninger og godtgørelser, som er henholdsvis 1.347.450 kr. og 31.000 kr. i alt 344.613 kr. Hertil kommer forrentning fra tidspunktet for Fredningsnævnets afgørelse af 18. december 2014 og indtil erstatningen udbetales med en årlige rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto.
    I den tidligere dagsorden er der oplyst, at fredningen vil medføre en afledt drift på 100.000 – 150.000 kr. Siden fredningen blev vedtaget af Fredningsnævnet i efteråret 2014, har Roskilde Kommune indgået flere aftaler om græsning og hegning i overensstemmelse med fredningens formål. Dette sammenholdt med, at der vil blive udgifter til etablering og drift af mange nye stier samt øvrig naturpleje, anslås afledt drift til 150.000 kr. årligt.

    Økonomi

    Sagen medfører en forværring af kassebeholdningen på 0,5 mio. kr. i 2017 og 150.000 kr. i 2018 og frem. Se økonomi-skema i bilag.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 136

    Anbefales.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 137 Orientering om fremtidig bymidte i Viby

    En_fremtidig_bymidte_i_Viby.pdf Situationsplan.pdf

    Pkt. 137

    Orientering om fremtidig bymidte i Viby

    Sagsnr. 288528 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Økonomiudvalget godkendte på sit møde den 18. januar 2017, punkt 21, realiseringsstrategien for Viby bymidte m.v. Forvaltningen har på denne baggrund arbejdet videre med et forslag om at samle bibliotek, borgerservice, Kultur-Cosmos og Lokalhistorisk Arkiv i et bibliotek- og kulturhus på Cosmosgrunden. Forvaltningen orienterer om status.

    Beslutningskompetence

    Kultur- og Idrætsudvalget
    Plan- og Teknikudvalget
    Økonomiudvalget

    Sagsfremstilling

    Der arbejdes med en realisering af en fremtidig bymidte i Viby, hvor de nuværende biblioteks- og borgerservicefunktioner flyttes til en ny placering i Viby bymidte i en ny bygning, hvor der skabes et fælles bibliotek og kulturhus, der vil skabe mulighed for etablering af en levende bymidte. Der henvises i den forbindelse til sag på Kultur- og Idrætsudvalgets dagsorden om flytning af Viby Bibliotek.
    Endvidere vil der blive skabt mulighed for at etablere en række boliger, som kan være et supplement til de kommende boliger på Skousbo. Boligerne i Viby bymidte foreslås udformet, så de især henvender sig til seniorer.
    Forvaltningen har udarbejdet et forslag hertil, som fremgår af vedlagte situationsplan. Forslaget betyder, at der etableres en bymidte, hvor et af de centrale omdrejningspunkter vil være et bibliotek og kulturhus, samtidig med at der etableres en række centralt placerede boliger. Forslaget indebærer at Søndergade 13 og 15 sælges sammen med Byvejen 16, Dåstrup (det nuværende Dåstrup Lokalarkiv, der flytter ind i det nye bibliotek og kulturhus).
    Forvaltningen har endvidere drøftet med de to lægepraksis’er i Viby muligheden for at etablere et sundhedshus med bl.a. de to lægepraksis, og på denne baggrund foreslås det, at der i Viby bymidte skabes mulighed for etablering af et sundhedshus.
    En nærmere beskrivelse af forslaget fremgår af notatet – En fremtidig bymidte i Viby.
    Forvaltningen arbejder frem imod at fremlægge lokalplansag i Plan- og Teknikudvalget, sag om fremtidigt bibliotek mv. i Kultur- og Idrætsudvalget samt salgssag til Økonomiudvalget.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.
    Anlægsudgiften ved realisering af dette projekt vil andrage mellem 35 og 40 mio.kr. og samtidig give en indtægt ved salg af ejendomme m.v. på mellem 10 og 12 mio.kr., således at netto anlægsudgiften forventes at blive mellem 25 og 28 mio.kr.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 137

    -
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 138 Orientering om handleplaner for byudviklingsprojekter mv.

    A_-_Groen_Blaa_Strategi_Handleplan_2018-21_UDKAST.pdf C_-_Den_dynamiske_bymidte_Handleplan_2018-21_UDKAST.pdf E_-_Viby_Handleplan_2018-21_UDKAST.pdf F_-_Jyllinge_Handleplan_2018-22_UDKAST.pdf G_-_Dyrskuepladsen_og_Milen_Handleplan_2018-21_UDKAST.pdf H_-_Musicon_Handleplan_2018-21_UDKAST.pdf

    Pkt. 138

    Orientering om handleplaner for byudviklingsprojekter mv.

    Sagsnr. 290280 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Til orientering fremlægges opdaterede handleplaner for udviklingsprogrammer og strategier for større byområder. Handleplanerne har tæt sammenhæng med det strategiske anlægsbudget og vil blive opdateret i forlængelse af budgetvedtagelsen.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    I lighed med tidligere år fremlægges opdaterede handlingsplaner for de udviklingsprogrammer og strategier for udvikling af byområder m.v., som er vedtaget af byrådet igennem de senere år. Det drejer sig om følgende:
    - Grøn Blå Strategi
    - Den Dynamiske Bymidte
    - Viby
    - Jyllinge
    - Roskilde Dyrskueplads og Milen
    - Musicon
    Udviklingsprogrammer/strategier sikrer et langsigtet perspektiv på den videre udvikling af kommunens byområder og centrale temaer som f.eks. udviklingen i det grønne og blå. Nogle strategier er langt i realisering, mens andre fortsat er i planlægnings- og projekteringsfasen.
    Handleplanerne opdateres to gange årligt. Første gang er i foråret med fokus på udarbejdelse af den strategiske anlægsplan for det kommende år, og anden gang er efter budgetvedtagelsen.
    Tilsvarende orienteringssager fremlægges i de andre fagudvalg, som har andel i én eller flere handlingsplaner.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Handleplanerne er relateret til forberedelse af budget 2018.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 138

    -

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 139 Orientering om biodiversitet i Roskilde Kommune

    Bilag_1_-_Baggrundsnotat_-_Biodiversitet_i_Roskilde_Kommune.pdf Bilag_2_-_Roskilde_Kommunes_kommunediagram_og_placering_i_Naturkapitalindeks_samt_soesterkommuner.pdf Bilag_3_-_Naturkapitalindekset_paa_ti_minutter.pdf

    Pkt. 139

    Orientering om biodiversitet i Roskilde Kommune

    Sagsnr. 293010 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Danmarks Naturfredningsforening og Århus Universitet offentliggjorde i januar 2017 et Naturkapitalindeks for alle Danmarks kommuner. I undersøgelsen opnåede Roskilde Kommune en placering som nr. 82 ud af landets 98 kommuner.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Roskilde Kommunes placering i undersøgelsen giver anledning til at diskutere, hvilke forhold der ligger til grund for placeringen, og hvilke særlige fokusområder der er vigtige for biodiversiteten i Roskilde Kommune. I undersøgelsen klassificeres Roskilde Kommune som en kommunetype, der ligger på grænsen mellem by- og landkommune. Der er få arealer med sjælden natur og arter, der scorer højt i undersøgelsen.
    Kommunens naturforvaltning er styret af Grøn Blå Strategi. Grøn Blå Strategi ser bredt på naturforvaltningen, og retter indsatsen både mod at forbedre vilkårene for sjælden og beskyttet natur, der findes inden for kommunegrænsen, og mod at iværksætte mere naturpleje på andre arealer gennem dialog med lodsejerne i det åbne land.
    Den direkte kontakt med lodsejere i det åbne land styrkes ved at give medejerskab og incitament til at lave naturpleje. Det kan være i form af en pulje til finansiering af lodsejernes egne forslag. Til de større naturprojekter er det vigtigt, at der skabes fokus og positiv omtale både igennem formidling og ved øget tilgængelighed for borgerne, hvilket også giver bedre grundlag for at søge ekstra kapital i form af fondsstøtte.
    I byområderne drifter kommunen mange forskelligartede grønne områder f.eks. store ubebyggede arealer, idrætsanlæg, parker, vejrabatter, skovområder m.m. Også her er biodiversiteten en vigtig parameter, som giver stor variation og oplevelsesværdi for borgerne. De fleste af disse arealer er i undersøgelsen omfattet af kategorier, som enten har faste værdier for hele landet, eller som er beregnet som en gennemsnitsværdi.
    De kommunalt ejede grønne arealer i byerne har en driftsform, der afhænger af potentialet og behovet på det givne sted. I parker med mange kultur- og idrætsarrangementer, som Byparken eller Folkeparken i bymidten, er der behov for store græsplæner, opholdsarealer m.m, som ikke nødvendigvis har en stor biodiversitet. I andre, mere ekstensiv driftet parker og grønne områder, som Kællingehaven, Ladegårdsstien eller Trekroner, har der været en udvikling mod at opnå en højere grad af naturpræg. En kortlægning af naturpotentialet og en tilpasset driftsplan, er et nyttigt værktøj til at få mest mulig biodiversitet i lignende områder. Der søges fondsstøtte til et projekt med det formål at udvikle en brugervenlig metode til dette, som forvaltningen agter at deltage i.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Udgifter til naturpleje afholdes indenfor det eksisterende budget.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 139

    -

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 140 Orientering om ombygning af erhvervsejendom, Knud Den Stores Vej 33 A og 33 B

    Henvendelse_vedr._indsigelse.pdf Indsigelse_vedr._ombygning_af_Knud_den_Stores_Vej_33_AB.pdf

    Pkt. 140

    Orientering om ombygning af erhvervsejendom, Knud Den Stores Vej 33 A og 33 B til 4 lejligheder

    Sagsnr. 287246 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen orienterer om sag vedrørende ombygning af erhvervsejendom på Knud Den Stores Vej 33A og 33 B, Roskilde til 4 lejligheder.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Peter Madsen (V) har bedt om forvaltningens orientering om ombygning af erhvervsejendom på Knud Den Stores Vej 33 A og 33 B, herunder de reguleringsmæssige muligheder, der foreligger.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 140

    -

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 141 Orientering om sagsbehandlingstider 1. kvartal 2017

    Pkt. 141

    Orientering om sagsbehandlingstider 1. kvartal 2017

    Sagsnr. 290920 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen fremlægger opgørelse af sagsbehandlingstider for byggesager modtaget i 1. kvartal 2017. I kvartalet er servicemålet overholdt for erhvervs- og boligsager.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Boligsager:
    Der er i 1. kvartal 2017 modtaget 329 sager, hvilket er en lille stigning i forhold til 1. kvartal 2016. Derudover er der oprettet 113 sager om lovliggørelse af terrænregulering og støttemure mm. Disse er ikke medregnet i statistikken.
    De fyldestgørende byggeansøgninger, uden dispensationer og helhedsvurdering, har i gennemsnit modtaget en afgørelse inden for 10 arbejdsdage. Byggesager, der var mangelfulde, krævede dispensation eller helhedsvurdering, har i gennemsnit modtaget svar inden for 6 arbejdsdage.
    Servicemålet er, at der foretages en kvalificeret screening af alle ansøgninger inden 5 dage. Fyldestgørende ansøgninger uden dispensation / helhedsvurdering afgøres inden for 10 arbejdsdage. Øvrige sager gives svar inden for 10 arbejdsdage med oplysning om mangler, sagsbehandler mv.
    Ansøgningsportalen Byg og Miljø har fastsat servicemål for tilladelsessager i tråd med kommunens egne, dog uden en frist for første svar til ansøger. Systemet er stadig nyt og har krævet ændring af vores rutiner, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at trække en retvisende statistik fra Byg og Miljø. Forvaltningen vil på et senere tidspunkt fremlægge en sådan statistik.

    Erhvervssager:
    Der blev i 1. kvartal 2017 oprettet 204 sager om erhvervs- og etagebyggeri, hvilket er en lille stigning i forhold til samme periode sidste år, hvor der blev oprettet 175 sager.
    Servicemålet er 8 uger (56 dage) for erhvervssager målt fra sagen er fyldestgørende. Der er i 1. kvartal 2017 registreret en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 17 dage (netto) målt fra sagen er fyldestgørende til der gives tilladelse.
    Der var en gennemsnitlig bruttosagsbehandlingstid på 33 dage (brutto) i 1. kvartal målt fra ansøgningsdato til tilladelsesdato.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 141

    -

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 142 Orientering om kommende større sager - juni 2017

    Pkt. 142

    Orientering om kommende større sager - juni 2017

    Sagsnr. 258315 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Orientering om større sager i udvalget i kommende kvartal og efterfølgende periode.

    Beslutningskompetence

    Plan- og Teknikudvalget

    Sagsfremstilling

    Plan- og Teknikudvalget orienteres om større sager, der skal behandles i udvalget i det kommende kvartal:
    - Forslag til lokalplan 644 for Vindinge Vest (endelig vedtagelse) (August)
    - Forslag til lokalplan 657 for dagligvare-butik ved Snoldelev Bygade (til høring) (August)
    - Forslag til lokalplan 659 for boliger ved Sortebrødre Plads (høring) (August)
    - Forslag til lokalplan 622 for boliger i halområdet i Jyllinge (til høring) (August)
    - Forslag til lokalplan 665 for boliger i Vindinge Nord og kommuneplantillæg 4 (til høring (August)
    - Forslag til lokalplan 649 for boliger i Bromarken i Jyllinge (til høring) (September)
    - Forslag til lokalplan 668 for Jyllinge Nordmark (til høring) (September)

    Oversigt over større sager i udvalget i efterfølgende periode:
    - Råstofgravning Milen
    - Forslag til lokalplan 666 for boliger ved Holmehøj (til høring)
    - Forslag til lokalplan 649 for boliger ved Bromarken i Jyllinge (endelig vedtagelse)
    - Forslag til lokalplan 662 for boliger i halområdet i Jyllinge (endelig vedtagelse)
    - Forslag til lokalplan 665 for boliger ved Vindinge Nord (endelig vedtagelse)

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 142

    -

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 143 Eventuelt

    Pkt. 143

    Eventuelt

    Sagsnr. 249030 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 143

    Ekstraordinært møde i udvalget til behandling af konkret sag den 14. juni 2017 i forlængelse af byrådsmødet.
    Regulering af lyd/støj.
    RenoNorden.
    Ågerup, retablering af vej.
    Toiletter på Stændertorvet, åbningstid.
    Regnskab for Materielgården.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 145 Meddelelser fra formanden

    Pkt. 145

    Meddelelser fra formanden

    Sagsnr. 249030 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 145

    Udvalget inviteres til møder med hhv. Folkeparkens Venner og en borgergruppe i Gadstrup.
    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).

  • Pkt. 146 Anmodning om optagelse af sag om køb af ejendom(Lukket)

  • Pkt. 147 Cyklistplan 2017 (endelig vedtagelse)

    Cyklistplan_2017.pdf Hoeringsnotat_-_Cyklistplan_2017.pdf Aendringsforslag_til_Cyklistplanen.pdf

    Pkt. 147

    Cyklistplan 2017 (endelig vedtagelse)

    Sagsnr. 277945 Plan- og Teknikudvalget Åbent punkt

    Resume

    Cyklistplan 2017 har været i høring, og det skal besluttes om den skal godkendes endelig med de rettelser, som høringen har medført.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at Cyklistplan 2017 godkendes endeligt med de tilføjelser og ændringer, der er beskrevet vedhæftede høringsnotat.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    På Plan- og Teknikudvalgets møde den 3. november, punkt 227, blev det besluttet at sende udkast til Cyklistplan 2017 i 6 ugers offentlig høring. Der er indkommet i alt 62 høringssvar. Se høringssvarene her. På baggrund af høringen foreslår forvaltningen følgende nye projekter og ændringer i projektkataloget:
    - Asfaltering af grusstien langs jernbanen fra Viby til Syvvejen
    - Jernbanegade (cykelsti)
    - Cykelparkeringsstrategi
    - Store Valbyvej fra Gundsølille til Østrup (sti langs hele strækningen)
    - Himmelev Stien (hævet flade/bump ved Himmelev Bygade/Store Valbyvej)
    - Ringstien (ændres fra fællessti til delt sti hvor fodgængere og cyklister adskilles).
    Byrådet vedtog Trafik- og Mobilitetsplan for Roskilde Syd den 29. marts 2017. Følgende godkendte ændringsforslag i Trafik- og Mobilitetsplanen indarbejdes i Cyklistplanen:
    - Stibro over jernbanen i Viby - (udgår)
    - Foranstaltninger for at forbedre sikkerheden for cyklister, når de ankommer til Gadstrup Skole – (tilføjes eksisterende projekt 5c stier på Ramsømaglevej)
    - Stier på Damgårdsvej (nyt projekt)
    - Sikker cykelforbindelse mellem Hovedvejen (Ringstedvej og krydset Vibyvej/Birkevadsvej (nyt projekt).
    Derudover foreslås det at følgende projekt tilføjes:
    Svogerslev Hovedgade (delte stier).
    Desuden er der foretaget mindre justeringer af layout og sproglige redaktionelle rettelser i planen. Alle forvaltningens forslag til ændringer fremgår vedhæftede høringsnotat.
    Projekterne i Cyklistplan 2017 bidrager til, at opfylde visioner og målsætningerne i Trafik- og Mobilitetspolitikken samt i Klimapolitikken. Projektkataloget er opdelt i tre fokusområder:
    - Børn og Skoler (skolestier, sikre krydsninger og gode transportvaner)
    - Roskilde som Cykelkommune (bedre drift, kombination med kollektiv trafik, information og adfærdspåvirkning)
    - Det Sammenhængende Stinet (sikre og trygge cykelforbindelser i Roskilde bymidte og på langs og på tværs i kommunen mellem byerne og det åbne land).

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. Realisering af cyklistplanens projekter vil afhænge af den takt de optages i den strategiske anlægsplan og anlægsbudgettet. Flere af cyklistplanens projekter indgår allerede i den strategiske anlægsplan, som forelå til Byrådets Forårsseminar i april 2017, herunder:
    - Cyklistplan (generel pulje), 3 mio. kr. årligt fra 2018 og frem
    - Store Valbyvej/Campusstien (dobbeltrettet sti), 1 mio. kr. i 2018, 6 mio. kr. i 2019 og 3 mio. kr. i 2020
    - Industrivej (fællesstier), 5,5 mio. kr. i 2018
    - Tilslutning til A6 via Møllevej i Jyllinge (indeholder cykelstier langs Møllevej fra bygrænsen til A6), 3,8 mio. kr. i 2018 og 11,7 mio. kr. i 2019.
    - Lyngageren (dobbeltrettet sti), 5,5 mio. kr. i 2020.

    Plan- og Teknikudvalget. 04-05-2017, pkt. 103

    V og O stillede forslag således: "Plan- og Teknikudvalget bakker grundlæggende op om en tunnel under Lindenborgvej (Cyklistplanen 8a), men før udvalget evt. beslutter at fremme et projekt, der koster 8-15 mio. kr. i anlæg, ønsker udvalget et større overblik over den samlede buket af initiativer, der kan forbedre trafiksikkerhed og mobilitet i Svogerslev på længere sigt". Forslaget blev sat til afstemning. For stemte V og O, imod stemte de øvrige udvalgsmedlemmer. Hermed faldt forslaget.
    Forvaltningens indstilling anbefales med den tilføjelse, at der skal indgå et projekt om cykelsti til Veksø St.

    Økonomiudvalget, 17-05-2017, pkt. 198

    Udsat.

    Økonomiudvalget, 31-05-2017, pkt. 208

    Jeppe Trolle (B) stillede følgende ændringsforslag:
    1) Forslag om cykelspor over Stændertorvet jf. høringssvarene fastholdes, da der ellers ikke er en brugbar Ø-V cykelforbindelse nord for gågaden.
    2) Stibro over banen ved Viby fastholdes.
    3)Det skal specificeres at en ny Parkeringsnorm for cykler skal være implementeret inden udgangen af 2017.
    4) Der ønskes indført en Cykelparkeringsnorm på 4 cykelstativer pr. husstand.
    5) Det fastholdes at der skal indføres mere specifikke målsætninger for cyklistfremme, som foreslået af undertegnede og DCF-Roskilde.
    6) Det specificeres at cykelstien fra Vibyvejen til Ringstedvej linjeføres ad det nordlige Vibyvej (evt. ved at denne afspærres for gennemkørende trafik) og Kumlehusvej, som det også var nævnt i det oprindelige forslag.
    Økonomiudvalget var enigt om at oversende behandlingen af ændringsforslaget fra Jeppe Trolle til Byrådets behandling.
    V og O stillede følgende ændringsforslag:
    "Plan- og Teknikudvalget bakker grundlæggende op om en tunnel under Lindenborgvej (Cyklistplanen 8a), men før udvalget evt. beslutter at fremme et projekt, der koster 8-15 mio. kr. i anlæg, ønsker udvalget et større overblik over den samlede buket af initiativer, der kan forbedre trafiksikkerhed og mobilitet i Svogerslev på længere sigt". V, C og O stemte for. A, B, Ø og F stemte imod.
    Fraværende: Lars-Christian Brask, Karim Arfaoui.

    Byrådet, 31-05-2017, pkt. 125

    Borgmesteren stillede forslag om at sende sagen tilbage til Plan- og Teknikudvalget. For stemte et samlet byråd.
    Fraværende: Morten Gjerskov.
    Supplerende sagsfremstilling
    Ændringsforslag fra Jeppe Trolle, Radikale Venstre vedlægges.

    Plan- og Teknikudvalget. 08-06-2017, pkt. 147

    Jonas Bejer Paludan (Ø) stiller forslag om at 1,3 og 4 i Jeppe Trolles ændringsforslag indføjes i Cyklistplanen. Forslagene blev sat til afstemning ét ad gangen.
    Forslag 1: For stemte Jonas Bejer Paludan (Ø), imod stemte de øvrige 5 udvalgsmedlemmer. Hermed faldt forslaget.
    Forslag 3: For stemte Jonas Bejer Paludan (Ø), imod stemte de øvrige 5 udvalgsmedlemmer. Hermed faldt forslaget.
    Forslag 4: For stemte Jonas Bejer Paludan (Ø), Torben Jørgensen (A) og Daniel Prehn (A), imod stemte de øvrige 3 udvalgsmedlemmer. Hermed faldt forslaget.
    Udvalget fastholder hermed sin beslutning fra udvalgets møde den 4. maj 2017, punkt 103, og anbefaler denne til byrådet.

    Fraværende: Kaj V. Hansen (A).