You are here

Referat

Dato: Tirsdag, Marts 4, 2014 - 17:00
Sted: Rådhuset, mødelokale 2A
  • Pkt. 33 Beslutninger om dagsordenen

    Pkt. 33

    Beslutninger om dagsordenen

    Sagsnr. 249049 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 33

    Pkt. 42 og 43 behandles før pkt. 41. Herefter blev dagsordenen godkendt.

  • Pkt. 34 Orientering om pladser på 0-6 års området i februar

    distriktsoversigt.pdf institutionsoversigt.pdf

    Pkt. 34

    Orientering om pladser på 0-6 års området i februar

    Sagsnr. 68146 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen følger hver måned udviklingen i kapaciteten for daginstitutioner på 0 - 6 års området. Oversigten pr. 1. februar 2014 viser, hvordan efterspørgslen er i de enkelte pasningsdistrikter, herunder om der er tomme pladser.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    For at overholde pasningsgarantien skal kommunen tilbyde plads i et dagtilbud til alle børn over seks måneder, der ønsker det.
    Byrådet har besluttet, at børn helst skal have tilbud om en plads i eget distrikt eller i nabodistriktet. Derfor planlægges kapaciteten, så der som udgangspunkt er overensstemmelse mellem antallet af børn og pladser i hvert distrikt.
    Pasningsgarantien overholdes i Roskilde Kommune. Af bilag fremgår en kapacitetsoversigt, der viser antallet af indmeldte børn og antallet af tomme pladser fordelt på dagtilbud. Der er tillige en oversigt over kapacitet og indmeldte børn i hver enkelt institution.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 34

    Godkendt.

  • Pkt. 35 Orientering om motorisk screening i 0. klasse

    erfaringsopsamling_-_motorisk_screening_0._klasse.pdf

    Pkt. 35

    Orientering om motorisk screening i 0. klasse

    Sagsnr. 250476 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Byrådet har med buget 2014 besluttet at ordningen med motorisk screening i 0. klasse implementeres på alle skoler og afsat 2 mio. kr. årligt til ordningen. På baggrund af de gode erfaringer fra pilotprojektet, der er gennemført på tre skoler i 2013, er der udarbejdet en model for gennemførelse af motorisk screening på alle skoler i Roskilde Kommune.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    I 2013 er motorisk screening af børn i 0. klasse blevet pilottestet på Sct. Jørgens skole, Jyllinge skole og Gadstrup skole. Projektet har haft til formål at identificere de børn, hvis motoriske usikkerhed sætter begrænsninger for at deltage i fællesskaber såsom leg, dagligdags aktiviteter, fritidsaktiviteter og indlæring i skolen, samt at tilbyde børnene et forløb med intensiv fysisk aktivitet med henblik på at fremme deltagelse i fællesskabet.
    I forbindelse med pilotprojektet er 199 børn blevet screenet. Ved den første screening havde 38 af børnene behov for intensiv fysisk aktivitet. Alle børn tog imod tilbuddet. Efter ca. 10 ugers intensiv fysisk aktivitet blev børnene re-screenet. En opgørelse af resultaterne viser, at 33 ud af de 38 børn havde forbedret deres motoriske færdigheder, og ikke havde behov for yderligere træning. Således ses der en klar tendens til, at en kortvarig intensiv indsats omkring børn med motorisk usikkerhed har god effekt, jf. erfaringsopsamling, som fremgår af bilag.
    Foruden screeningsresultaterne, er medarbejdernes observationer af børnene, samt forældrenes tilbagemeldinger blevet registret. Forældrene har generelt været meget positive overfor tiltaget, og oplever at børnene har udviklet sig både motorisk og personligt. Børnene udviser mere gå på mod, og er mere aktive. Personalets observationer viser, at børnene har fået mere mod på de motoriske øvelser undervejs i det motoriske forløb, og børnene giver udtryk for, at de synes motoriktimerne er sjove.
    På baggrund af de gode erfaringer, har forvaltningen udarbejdet en model for gennemførsel af motorisk screening på alle skolerne. Indsatsen implementeres som en permanent indsats på alle skoler i Roskilde Kommune fra 2014.
    Motorisk screening vil blive gennemført af et tværfagligt team, der består af medarbejdere fra skolen, SFO’en og sundhedsplejen.
    Modellen for motorisk screening vil være, at alle børn, der begynder i børnehaveklasse bliver screenet. De børn, der på baggrund af den faglige vurdering, vurderes at kunne profitere af et intensivt forløb med fysisk aktivitet, tilbydes motorisk træning 4 x 30-40 min om ugen i et forløb på ca. 10 uger fra børnene starter i børnehaveklasse og indtil efterårsferien. I forbindelse med den motoriske træning vil der blive tilrettelagt aktiviteter der afvikles som lege, hvor motorikken styrkes og usikkerheder afdækkes. Der vil tillige ske en inddragelse af forældrene gennem løbende kontakt til forældrene samt udlevering af inspirationsmateriale om motorisk stimulering i hverdagen.
    Forvaltningen vil løbende følge indsatsen og dokumentere udviklingen i antallet af børn, der tilbydes forløb med motorisk træning.

    Økonomi

    Ingen budgetmæssige konsekvenser.
    Der er afsat 2 mio. kr. årligt til ordningen med budget 2014. Midlerne vil blive fordelt forholdsmæssigt til de institutioner, der indgår i indsatsen.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 35

    Godkendt.

  • Pkt. 36 Orientering om børnetal for børnehaveklasser i skoleåret 2014/15

    Pkt. 36

    Orientering om børnetal for børnehaveklasser i skoleåret 2014/15

    Sagsnr. 201452 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    I forbindelse med byrådets behandling af sagen om, hvor mange børnehaveklasser, der skal oprettes i skoleåret 2014/15 blev forvaltningen bedt om at udarbejde en redegørelse for de tal, der ligger til grund for forslaget om antal børnehaveklasser, herunder om forslaget overholder søskendekriterium.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Ved byrådets behandling af sagen om antallet af børnehaveklasser for det kommende skoleår, blev der stillet spørgsmål ved baggrundstallene for forslag om oprettelse af 3 klasser ved Trekronerskolen og ved den procedure, der var gået forud for forslaget. På den baggrund blev forvaltningen bedt om at udarbejde en redegørelse herom til Skole- og Børneudvalgets møde den 4. marts 2014. Såfremt redegørelsen viste, at tallene afveg markant fra de tal, der lå til grundlag for forslaget, skulle sagen genbehandles i byrådet.
    Forvaltningen har gennemgået tallene på ny. Denne gennemgang har ikke givet anledning til at ændre forslaget til antal børnehaveklasser. De tal, der lå til grund for forslaget, er fortsat grundlaget for, at alle børn bosiddende i det enkelte skoledistrikt og alle søskendebørn fra andre skoledistrikter, har fået plads på distriktsskolen.
    Forvaltningen kan også oplyse, at proceduren omkring indskrivning af børn i børnehaveklasser for 2014/2015 ikke har adskilt sig fra tidligere år.
    Særligt for Trekroner Skole kan det nævnes, at der foreslås oprettet 3 børnehaveklasser ud fra følgende børnetal for kommende børnehaveklasser:
    Der er aktuelt 71 distriktsbørn og 2 tilflyttere, der har kommende adresse i skoledistriktet samt 1 søskendebarn, der har søgt optagelse på Trekroner Skole, i alt 74 elever. Der må maksimalt være 28 elever i en klasse, hvilket vil sige i alt 84 elever ved 3 klasser. Med 74 elever på en årgang er der plads i klasserne til, at der på årgangen kan optages yderligere 10 elever. Skolen har herudover fået henvendelse fra 2 mulige kommende tilflyttere. Såfremt disse tilflytter skoledistriktet, vil der være mulighed for at optage yderligere 8 elever på årgangen ved oprettelse af 3 klasser.
    Det fremgik af sagen, der blev behandlet i byrådet den 26. februar 2014, at der med forslaget om oprettelse af i alt 41 børnehaveklasser i det kommende skoleår, vil være i alt 21 elever, der får afslag på ønske om at blive optaget på anden skole end deres distriktsskole. Af disse vil de 6 elever være fra andre skoledistrikter, der har ønsket Trekroner Skole.
    Forvaltningen skal tillige bemærke, at der i forbindelse med forslag om oprettelse af antal børnehaveklasser også er foretaget en vurdering af befolkningsudviklingen i skoledistriktet. Denne vurdering er taget på grundlag af kommunens seneste befolkningsprognose, der er beregnet på grundlag af udbygningsplaner samt beregnede til- og fraflytninger i de enkelte distrikter.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 36

    Godkendt. Henrik Stougaard (Ø) henviser til tidligere bemærkninger om, at der bør oprettes en ekstra klasse ved Sct. Jørgens Skole, Trekroner Skole og Himmelev Skole.

  • Pkt. 37 Delegation til forvaltningen

    delegation_i_kommunestyret.pdf

    Pkt. 37

    Delegation til forvaltningen

    Sagsnr. 250397 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Som opfølgning på Skole- og Børneudvalgets behandling af kompetencefordeling på udvalgets område i januar 2014, forelægges her sag med beskrivelse af delegation af kompetence fra udvalg til forvaltning. Det indstilles, at delegationsniveauet fastholdes.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at den hidtidige delegation fra udvalg til forvaltning fortsætter uændret.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Skole- og Børneudvalget behandlede den 14. januar 2014 en overordnet sag vedrørende kompetencefordeling mellem udvalg og for forvaltning. Af bilag fremgår notat om Delegation i kommunestyret, som medgik til Økonomiudvalgets behandling af Delegation den 12. februar 2014.
    Denne sag beskriver forvaltningens forslag til delegationspraksis for Skole- og Børneudvalgets område. Forslaget svarer til delegationen i den forudgående byrådsperiode, med mindre andet er nævnt.
    Sagen tager udgangspunkt i, at enkeltsager afgøres af forvaltningen og at politikskabende sager og sager af principiel betydning afgøres af udvalget.
    Nedenfor er angivet hovedprincipperne for, hvilke sager forvaltningen foreslår forelægges for og afgøres af Skole- og Børneudvalget. Øvrige sager afgøres som udgangspunkt af forvaltningen dog således, at sager af særlig politisk karakter eller interesse efter en konkret vurdering forelægges Skole- og Børneudvalget.
    Denne sag indeholder ikke en beskrivelse af delegationen fra byråd til udvalg, hvilket er beskrevet i styrelsesvedtægten.
    Politikker, regler m.v.
    For Skole- og Børneudvalget forelægges sager, der vedrører den overordnede styring af udvalgets område eller som skaber generelle rettigheder/pligter for borgerne. Eksempler på dette er:
    - Politikker, politiske mål med videre
    - Overordnede regelsæt, for eksempel visitationsregler
    - Driftsoverenskomster og styrelsesvedtægter for selvejende institutioner
    Det samme gælder for alle større initiativer, der sættes i gang af forvaltningen i forhold til institutioner med videre. Dette gælder f.eks. større pædagogiske projekter og initiativer på Skole- og Børneudvalgets område.
    Alle sager, der vedrører institutionslukninger, ændringer i institutionsstrukturen, ændringer i skole- eller daginstitutionsdistrikter med videre forelægges udvalget til beslutning.
    Skoleområdet
    Specielt for skoleområdet forelægges sager om
    - Godkendelse af ferieplanen
    - Antallet af børnehaveklasser
    Hidtil har sager om udtræden af skolebestyrelserne også været forelagt udvalget til godkendelse. Med den nye bestemmelse for Skolebestyrelse kræver det ikke længere politisk godkendelse, når et medlem ønsker at udtræde af skolebestyrelsen.
    Enkeltsagsafgørelser
    Forvaltningen foreslår, at konkrete, personrelaterede afgørelser for områder, hvor Skole- og Børneudvalget har fastlagt retningslinjer som udgangspunkt ikke forelægges for Skole- og Børneudvalget, men afgøres endeligt af forvaltningen. Sager af denne karakter kan for eksempel være afgørelser om dispensation fra visitationsregler, dispensation ved skoleindskrivning, tildeling af specialpædagogiske tilbud.
    Økonomi
    Sager om økonomi forelægges i henhold til kommunens bevillingsregler, både drift og anlæg.
    Herudover udarbejdes budgetopfølgninger til udvalget, som forelægges til orientering.
    Vedtagelse af nye og ændringer i eksisterende ressourcetildelingsmodeller på alle områder (skole, daginstitution, klub) forelægges Skole- og Børneudvalget til beslutning.
    Projekter, der involverer ekstern finansiering, for eksempel fra ministerielle puljer, og som forudsætter intern finansiering over flere år forelægges for udvalget i forbindelse med indsendelse af ansøgningen. Hvis det af tidsmæssige grunde ikke er muligt at nå forelægges før en ansøgningsfrist forelægges sagen på førstkommende møde.

    Klagesager

    Som udgangspunkt svarer formand eller forvaltning på klagesager. Hvis sagen er af mere principiel karakter forelægges sagen for udvalget.
    Henvendelser fra Tilsynet, Ombudsmanden eller lignende institutioner vil blive forelagt udvalget (og eventuelt byrådet)

    Høringer

    Sager der skal udsendes i høring til alle bestyrelser eller lignende forelægges for Skole- og Børneudvalget før udsendelsen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 37

    Godkendt.

  • Pkt. 38 Dialogfora på Skole- og Børneudvalgets område

    Pkt. 38

    Dialogfora på Skole- og Børneudvalgets område i perioden 2014 - 2017

    Sagsnr. 252692 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget skal beslutte, hvordan den direkte dialog med forældre på udvalgets område skal foregå i den kommende periode, herunder om der fortsat skal være 2 årlige møder i dialogfora og et årligt budgettræf med enkelte institutioner, eller der skal udvikles en ny struktur, hvor det ene møde i dialogfora afløser budgettræffet.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. udvalget beslutter, om der fortsat skal være både 2 årlige dialogfora og et årligt budgettræf, eller om dialogen skal ses som en sammenhængende struktur med 2 årlige møder i dialogfora, hvor det ene møde afløser det årlige budgettræf med de enkelte institutioner,
    2. antallet af dialogfora besluttes, i alt 3 fora med 1 Dagtilbudsforum, 1 Skoleforum (inklusiv SFO), og 1 Klubforum eller i alt 4 fora med et selvstændigt SFO forum, og
    3. der udpeges tre medlemmer til hvert dialogforum: Skole- og Børneudvalgets formand samt yderligere 2 medlemmer.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Dialogforaenes formål er at fungere som ramme for direkte dialog mellem forældre og Skole- og Børneudvalget. Foraene kan for eksempel komme med input til udvalgets arbejde samt deltage i de indledende debatter om politikker og lignende.
    Skole- og Børneudvalget nedsatte dialogfora i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 for at sikre den direkte dialog mellem udvalget og forældre på udvalgets områder. Der blev i 2009 gennemført en evaluering af dialogforaene, og på den baggrund foretaget justeringer i dialogforaene, herunder at formanden for hvert dialogforum er forældrerepræsentant.
    Dialogmøder har været fælles mødefora, hvor alle bestyrelser på det pågældende område var repræsenteret, mens budgettræffet gav mulighed for at den enkelte bestyrelse i 15 min. kunne mødes med Skole- og Børneudvalget.
    Det kan overvejes at se disse to mødeformer i en sammenhængende struktur, hvor de to årlige møder i dialogforaene fx kan tilrettelægges, så det ene har fokus på kvalitet og udvikling af rammer og indhold i tilbuddene, og det andet holdes forud for budgetvedtagelse for det kommende år og har fokus på økonomi og budget på området. Dermed kan udvalget beslutte en ny model for dialogstruktur, hvor den fælles dialog om budget og økonomi i dialogfora afløser det årlige budgettræf – med mindre udvalget ønsker at opretholde den hidtidige praksis.
    Det foreslås, at de første møder i dialogfora i denne udvalgsperiode afholdes i forbindelse med høringsperioden for budget 2015.
    Forvaltningen foreslår, at Skole- og Børneudvalget beslutter, hvordan dialogfora og budgettræf afholdes fremadrettet. Der kan etableres et dagtilbudsforum og et klubforum. For skolerne kan der enten etableres et samlet skoleforum, hvor SFO indgår, eller der kan etableres et skoleforum for undervisningsdelen og et selvstændigt SFO forum for fritidsdelen.
    Med afsæt i folkeskolereformens intentioner om et sammenhængende perspektiv på børnenes hele dag i skolen foreslår forvaltningen, at udvalget drøfter muligheden for et samlet skole/SFO forum.
    Hvert dialogforum består af:
    - alle formænd for bestyrelserne på hvert område.
    For Dagtilbud vil det være formændene for bestyrelser i de 8 områder, Dagplejen og Børnehaven Bjerget, i alt 10, samt 3 fælles repræsentanter for de selvejende institutioner. For Klubforum foreslås det, at der er 2 medlemmer fra hver af de 5 klubbestyrelser, i alt 10. For Skole/SFO forum vil det være de 21 formænd for skolebestyrelserne
    - Skole- og Børneudvalgets formand samt yderligere 2 medlemmer
    - to repræsentanter for lederne af området
    - to repræsentanter for medarbejderne på området
    Formanden for hvert dialogforum vælges blandt forældrerepræsentanterne. Formanden for Skole- og Børneudvalget er medlem af alle dialogfora. Skole- og Børneudvalget udpeger yderligere 2 medlemmer til hvert dialogforum. Alle Skole- og Børneudvalgets medlemmer kan dog deltage i alle dialogforas møder. Forvaltningen deltager i møderne, og er sekretariat for alle fora. Dagsorden for møderne i dialogfora planlægges i fællesskab mellem formanden for Skole- og Børneudvalget og formanden for det enkelte dialogforum.
    Forvaltningen skal oplyse, at Skoleforum opfylder kravet i Folkeskolelovens § 46 a om et fælles rådgivende organ.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 38

    Ad 1.: udvalget beslutter, at der skal være to årlige møder i det enkelte dialogforum, hvor det første holdes i efteråret 2014, og at der holdes et samlet budgetmøde for alle dialogfora, der afløser det tidligere budgettræf og at budgetmødet ligger i maj
    Ad 2.: der etableres 4 fora i det første år, og herefter behandler udvalget en evaluering efter skoleåret 2014/2015
    Ad 3.: Henrik Stougaard og Mads Thomsen/Merete Dea Larsen

  • Pkt. 39 Godkendelse af styrket ungeindsats og fremskudt beskæftigelsesindsats i Æblehaven og Rønnebærparken

    Pkt. 39

    Godkendelse af styrket ungeindsats og fremskudt beskæftigelsesindsats i Æblehaven og Rønnebærparken

    Sagsnr. 252091 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Med budget 2014 er der afsat i alt 1 mio. kr. til en styrket indsats for psykisk sårbare børn og unge. Samtidig skal der etableres forsøg med en fremskudt beskæftigelsesindsats. Indsatserne skal etableres i fællesskab i de boligsociale områder i Æblehaven og Rønnebærparken, hvor fokus generelt skal styrkes.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. der igangsættes en styrket ungeindsats og en fremskudt beskæftigelsesindsats i de boligsociale områder i Æblehaven og Rønnebærparken,
    2. der bevilliges 200.000. kr. til den fremskudte beskæftigelsesindsats fra Beskæftigelses- og Socialudvalgets Kultur- og Integrationspulje, og
    3. fordelingen af den ene mio. kr. sker med 600.000 kr. til ungeindsatsen og med 400.000 kr. til en fremskudt beskæftigelsesindsats, hvorfor de 400.000 kr. omplaceres til Beskæftigelses- og Socialudvalget.

    Beslutningskompetence

    Ad 1: Skole og Børneudvalget samt Beskæftigelses- og Socialudvalget
    Ad 2: Beskæftigelses- og Socialudvalget
    Ad 3: Økonomiudvalget

    Sagsfremstilling

    I budget 2014 er der afsat i alt 1 mio. kr. til en styrket indsats for psykisk sårbare børn og unge i erkendelsen af, at flere børn og unge er psykisk sårbare. De psykisk sårbare børn og unge skal tilbydes en styrket lokalforankret indsats med fokus på fastholdelse i skole, uddannelse, fritids- og idrætsklubber, fritidsjob eller beskæftigelse. Forskningen viser, at et fritidsjob kan virke motiverende på fastholdelsen af uddannelse og samtidig sigte hen mod beskæftigelse efter endt uddannelse.

    Målet med indsatsen er, at de psykisk sårbare børn og unge skal sikres et bedre børne- og ungeliv med fokus på uddannelse og dermed et bedre afsæt for at klare sig senere i livet og som voksne blive selvforsørgende.

    Det fremgår tillige af budgettet, at der i løbet af 2014 skal etableres forsøg med en fremskudt indsats for jobcenteret i Æblehaven og Rønnebærparken. Der er ikke afsat midler til dette forsøg.

    Der er flere årsager til, at mange unge over 18 år fra udsatte boligområder har det svært i uddannelsessystemet: Nogle har ringe faglige kundskaber, sociale problemer eller manglende forældreopbakning. Andre er uafklarede omkring deres ønsker og muligheder. Og andre igen oplever problemer med at finde en praktikplads og falder fra uddannelse. Blandt en del af ungegruppen eksperimenteres med euforiserende stoffer samt ulovlige handlinger, som kan skabe utryghed i området.

    UngeGuiden, Roskilde Kommunes ’En Indgang for Unge’, bliver krumtappen for denne målrettede indsats i boligområdet. UngeGuiden vil fungere ekstra opsøgende overfor de unge kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen fortsætter efter påbegyndelse af arbejde eller uddannelse i form af mentorbistand. Den opsøgende aktivitet vil foregå med udgangspunkt i de steder i området, der allerede i dag fungerer som naturlige samlingssteder, som fx Klub Ung, BeboerCafeen, sundhedstilbud m.v.

    Målet med den fremskudte beskæftigelse er, at nedbringe antallet af borgere, der er uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet eller alene har en grunduddannelse.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget råder i 2014 over en Kultur- og Integrationspulje på 480.000 kr. Forvaltningen peger på, at der er mulighed for at tilgodese den skitserede fremskudte beskæftigelsesindsats herfra, fx med 200.000. kr. Vurderingen er, at dette initiativ vil kunne fremme integrationen yderligere i dette udsatte boligområde, hvor borgerne gennem de senere år stabilt har ligget på 55 % af dansk oprindelse og 45 % indvandrere og efterkommere. Som helhed er Roskilde Kommunes fordeling 91 % og 9 %.

    Ungeindsatsen og den fremskudte beskæftigelsesindsats sker parallelt og tilrettelægges i fællesskab. Indsatserne forventes at øge muligheden for at udgå af listen over særligt udsatte boligområder.

    Der forelægges en enslydende sag til Beskæftigelses- og Socialudvalget.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.
    Fordelingen af den ene mio. kr. sker med 600.000 kr. til ungeindsatsen og med 400.000 kr. til en fremskudt beskæftigelsesindsats, hvorfor de 400.000 kr. omplaceres til Beskæftigelses- og Socialudvalget.

    Beskæftigelses- og Socialudvalget bevilliger 200.000. kr. til den fremskudte beskæftigelsesindsats fra Kultur- og Integrationspuljen.
    Endvidere foreslås det, at der afsættes 400.000 kr. af de 880.000 kr. som er tilvejebragt fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, jf. anden sag på dagsordenen.
    Det samlede beløb til den fremskudte beskæftigelsesindsats i Rønnebærparken/Æblehaven vil herefter beløbe sig til i alt 1 mio. kr.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 39

    Ad1: Godkendt.
    Ad 3: Anbefales.

  • Pkt. 40 Puljemidler til styrket boligsocial indsats i Æblehaven og Rønnebærparken

    Pkt. 40

    Puljemidler til styrket boligsocial indsats i Æblehaven og Rønnebærparken

    Sagsnr. 252091 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har d. 1. februar 2014 placeret det boligsociale område Æblehaven/Rønnebærparken på listen over særligt udsatte boligområder.
    Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland (BOSJ) har i en årrække samarbejdet omkring den boligsociale indsats. Der er søgt og modtaget 880.000 kr. fra Ministeriet til en styrket boligsocial indsats i Æblehaven/Rønnebærparken. Der søges med denne sag om en udgifts- og indtægtsbevilling på i de alt 880.000 kr.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. udgifts- og indtægtsbevilling på 880.000 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 godkendes, og
    2. de 880.000 kr. fordeles med 400.000 kr. til Beskæftigelses- og Socialudvalget og 480.000 kr. til Skole- og Børneudvalget.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Roskilde Kommune modtager 880.000 kr. fra Ministeriet for By, bolig og Landdistrikter til en styrket boligsocial indsats i Æblehaven/Rønnebærparken.
    Den officielle liste over særligt udsatte boligområder indeholder 5 kriterier, og hvis et boligområde opfylder 3 ud af 5 kriterier, kommer området på listen. I Æblehaven/Rønnebærparken har følgende elementer gjort udfaldet:
    - Antal personer med manglende tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet
    - Antal personer der kun har en grunduddannelse
    - Antal personer der er dømt efter straffeloven
    Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland har i en årrække samarbejdet omkring den boligsociale indsats. Denne indsats bliver nu styrket med de ekstra midler, der er øremærket til Æblehaven/Rønnebærparken.
    Midlerne er bevilget til indsatser, der alle har til formål at nedbringe antallet af borgere, der er uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet eller alene har en grunduddannelse. Der tilbydes en lokal og individuel støtte med udgangspunkt i de eksisterende tilbud. Samtidig skal der igangsættes forebyggende indsatser for børn og unge, der kan styrke deres tilknytning til skole, uddannelse og fritidsjob, så de på sigt kan blive selvforsørgende.
    Det langsigtede mål med indsatsen er, at så mange borgere som muligt kommer i uddannelse og arbejde, så beskæftigelsesgraden og uddannelsesniveauet i boligområdet stiger. Effekten formodes at blive en generel udvikling og større trivsel blandt beboerne. Samtidig vil det øge muligheden for at udgå af listen over særligt udsatte boligområder.
    Indsatsen sker i sammenhæng med den styrkede indsats til psykisk sårbare børn og unge samt den fremskudte beskæftigelsesindsats i Æblehaven/Rønnebærparken.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.
    De 880.000 kr. er bevilget for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015. Der søges om en udgifts- og indtægtsbevilling på 880.000 kr. i 2014.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 40

    Anbefales.

  • Pkt. 41 Godkendelse af styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune efter høring

    godkendelse_af_styrelsesvedtaegt_for_skolevaesenet_i_roskilde_kommune.pdf udkast_til_ny_styrelsesvedtaegt_for_skolevaesenet_i_roskilde_kommune.pdf udkast_til_bilag_til_styrelsesvedtaegt.pdf bilag_a_-_udkast_til_regler_om_valg_af_foraeldrerepraesentanter_til_skolebestyrelser.pdf bilag_b_-_undervisningsoverenskomster.pdf sammenfatning_af_hoeringssvar.pdf hoeringssvar_absalons_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_baunehoejskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_daastrup_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_fjordskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_gadstrup_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_hedegaardenes_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_himmelev_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_jyllinge_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_klostermarksskolen_-_skolebestyrelsen_og_lmu.pdf hoeringssvar_lindebjergskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_lynghoejskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_margretheskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_nordgaardsskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_peder_syv_skolen_-_skolebestyrelsen_og_med_udvalg.pdf hoeringssvar_sct._joergens_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_tcr_-_skolebestyrelsen_og_lmu.pdf hoeringssvar_tjoernegaardskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_trekronerskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_vindinge_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_vor_frue_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_oestervangsskolen_-_skolebestyrelsen_og_lmu.pdf hoeringssvar_himmelev_skole_-_lmu.pdf hoeringssvar_omu_skole_og_klub.pdf hoeringssvar_tjoernegaardskolen_-_lmu.pdf hoeringssvar_vindinge_skole_-_med_udvalg.pdf

    Pkt. 41

    Godkendelse af styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune efter høring

    Sagsnr. 251330 Skole- og Børneudvalget 2014-2017 Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalgt besluttede den 4. februar 2014 at sende forslaget til styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Roskilde Kommune med tilhørende bilag, herunder procedure for valg til skolebestyrelser, i høring. Høringsperioden er nu afsluttet og styrelsesvedtægten skal endeligt godkendes.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. udviklingsrådet nedlægges,
    2. afvikling af forskudte valg evalueres i 2016, og
    3. styrelsesvedtægten med tilhørende bilag, herunder regler for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Af bilag fremgår sagen fra Skole- og Børneudvalget den 4. februar 2014, hvor det blev besluttet at sende forslaget til styrelsesvedtægt for skolerne i Roskilde Kommune i høring. Alle folkeskoler i Roskilde Kommune styres overordnet ud fra bestemmelser i Styrelsesvedtægt for Skolevæsenet i Roskilde Kommune. Den eksisterende styrelsesvedtægt er opdateret i forhold til ændrede lovkrav som følge af folkeskolereformen, samt i forhold til de politiske beslutninger, der er truffet i forhold til gennemførelse af folkeskolereformen i Roskilde Kommune. Forslaget til ny Styrelsesvedtægt for Skolevæsenet i Roskilde med tilhørende bilag, der fremgår af bilag, er således opdateret i forhold følgende lokale politiske beslutninger: 1) forskudte valg gældende fra ordinære valg 2014, 2) at de nye skolebestyrelser fra skoleåret 2014/ 2015 udvides med to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelser eller lokale foreninger, samt 3) Pædagogiske Råd nedlægges og erstattes af en anden hensigtsmæssig medarbejderinddragelse efter lokale ønsker og behov.
    Med den nye folkeskolelov er beslutningen om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser udlagt til kommunalbestyrelsen, og det er ikke længere et borgerligt ombud at være forældrerepræsentant i en skolebestyrelse. De hidtil gældende regler i skolebestyrelsesbekendtgørelsen for valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolerne videreføres med justeringen om forskudt valg. Skolerne kan derfor fortsætte valgene efter de hidtil kendte regler og få erfaring med afvikling af forskudte valg inden reglerne eventuelt revideres.

    Høring

    Forvaltningen har modtaget høringssvar fra samtlige 21 skolebestyrelser. Tre af disse høringssvar er afgivet sammen med skole LMU og et høringssvar er afgivet sammen med skolens MED udvalg. Derudover har to skole LMU, et skole MED udvalg og OMU for Skole og Klub fremsendt høringssvar. Høringssvarene er, sammen med en sammenfatning af alle høringssvar, vedlagt som bilag.
    Der er generelt i høringssvarene fremkommet bemærkninger til Byrådets beslutning om, at der skal være 2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen, og til forslaget om, hvorledes disse repræsentanter vælges. Det anføres blandt andet, at det bør være frivilligt for skolebestyrelserne, om der skal være repræsentanter for det lokale erhvervsliv med videre i skolebestyrelsen, ligesom der er fremkommet forskellige forslag og bemærkninger til de foreslåede regler for valg af disse repræsentanter. Derudover er der fremkommet bemærkninger i forhold til beslutningen om, at alle 1. klasser skal have svømmeundervisning, idet mange skolebestyrelser anbefaler og argumenterer for, at det fortsat skal være fra 4. klassetrin. Endelig har skolebestyrelserne og MED udvalg fremkommet med bemærkninger til de enkelte paragraffer og punkter i forslaget til styrelsesvedtægten og bilag, hvilket fremgår af vedlagte sammenfatning af høringssvarene.
    Skolebestyrelserne har i forbindelse med høringen godkendt valgreglerne, som fremgår af bilag A til styrelsesvedtægten. Det bemærkes, at tre skolebestyrelser har angivet, at de ikke kan godkende bilag A, idet de er uenige i § 3, stk. 3, i bilag A. Da denne bestemmelse er en afskrift af § 4, stk. 2, i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, som er fastsat af Undervisningsministeriet, kræver denne bestemmelse imidlertid ikke skolebestyrelsens godkendelse. Dette fremgår også af § 21 i styrelsesvedtægten. Forvaltningen har været i kontakt med de tre skolebestyrelser, og på den baggrund anses valgreglerne i bilag A godkendt af alle skoler.
    En skolebestyrelse har i høringssvaret angivet, at bestyrelsen er enig i nedlæggelsen af udviklingsrådet, jf. indstillingspunkt nr. 1. En anden skolebestyrelse har anført, at den anser det for særdeles vigtigt, at der oprettes et alternativ til udviklingsrådet.
    En skolebestyrelse har anført, at den støtter forslaget om, at afvikling af forskudte valg evalueres i 2016, jf. indstillingspunkt nr. 2. Skolebestyrelsen anbefaler, at der samtidig foretages en evaluering af, hvordan ordningen med repræsentanter for det lokale erhvervsliv med videre i skolebestyrelsen fungerer.
    Endelig har fire skolebestyrelser, hvoraf et er sendt sammen med skole LMU, fremsendt bemærkninger til Jeppe Trolles forslag om etablering af indskolingsråd. Ingen af disse skolebestyrelser finder, at der er behov for at indsætte krav om indskolingsråd i styrelsesvedtægten.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 41

    Ad 1. og 2.: Anbefales.
    Ad 3: anbefales med den tilføjelse, at skolerne kan etablere indskolingsråd, hvis de ønsker det; og at skolebestyrelserne skal afprøve muligheden for, ved hver ny valgperiode, at rekruttere eksterne parter til skolebestyrelserne, såfremt det undtagelsesvis ikke viser sig muligt at rekruttere eksterne parter til bestyrelsen kan der gives dispensation herfor. Skole- og Børneudvalget orienteres om Skolebestyrelsernes sammensætning efter det kommende skolebestyrelsesvalg, og sammensætning af skolebestyrelserne evalueres efter en toårig periode.
    Henrik Stougaard kan ikke tiltræde 3. at, og mener at der skal være automatisk dispensation for skolebestyrelserne, såfremt der ikke er mulighed for at rekruttere eksterne parter.

  • Pkt. 42 Indskolingsråd

    forslag_om_indskolingsraad.pdf

    Pkt. 42

    Indskolingsråd

    Sagsnr. 252987 Skole- og Børneudvalget 2014-2017 Åbent punkt

    Resume

    Byrådet besluttede den 29. januar 2014, at Skole- og Børneudvalget skulle behandle muligheden for indførsel af et ”indskolingsråd” på baggrund af et forslag fra Det Radikale Venstre. Jeppe Trolle (B) har i den forbindelse efterfølgende fremsendt et forslag herom.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med byrådets behandling af sag nr. 105 om ”Overordnede rammer og retningslinier for skole og SFO” den 29. januar 2014, fremsatte Det Radikale Venstre et forslag om, at der indføres et indskolingsråd, som har forældrerepræsentanter fra de 4 årgange: børnehaveklasse til 3. klasse.
    Forvaltningen kan supplerende oplyse, at der i dag er SFO-råd på 11 af kommunens 20 skoler, der har SFO, 5 skoler har haft SFO-råd, men har valgt at nedlægge disse, og at 4 skoler aldrig har haft et SFO-råd.
    Det er i dag den enkelte skole/SFO der selv beslutter, hvorvidt der skal være et SFO-råd.
    På de 11 skoler, der i dag har SFO-råd er der stor variation i de opgaver rådet løser. Det strækker sig fra skoler, hvor SFO-rådet har sammenhæng med skolebestyrelsens arbejde til skoler, hvor SFO-rådet mere arrangerer oplevelser med videre for eleverne i SFO/indskolingen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 42

    Drøftet. Udvalget bemærker, at de enkelte skoler kan oprette et indskolingsråd, hvis de ønsker det.

  • Pkt. 43 Svømmeundervisning i 1. klasse

    udtalelse_vedroerende_svoemning_fra_svoemmelaererne_paa_vindinge_skole.pdf henvendelse_fra_lindebjergskolens_skolebestyrelse.pdf

    Pkt. 43

    Svømmeundervisning i 1. klasse

    Sagsnr. 252472 Skole- og Børneudvalget 2014-2017 Åbent punkt

    Resume

    Med budget 2014 er det besluttet, at afsætte midler til en omlægning af ordningen for svømmeundervisning, således at den fra skoleåret 2014/15 starter i 1. klasse i stedet for i 4. klasse. Forvaltningen har fået henvendelser fra 2 skoler, der opfordrer til at beslutningen genovervejes, med henblik på at børnene får et større udbytte af svømmeundervisning i 4. klasse.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at Skole- og Børneudvalget drøfter henvendelserne om flytning af svømmeundervisningen til 1. klasse.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Med budget 2014 er det besluttet, at svømmeundervisningen rykkes fra 4. klasse til 1. klasse. I den forbindelse er der afsat midler til en overgangsordning i skoleårene 2014/15 til 2016/17, der gennemfører svømmeundervisning i 1. og 4. klasse, så alle årgange modtager svømmeundervisning.
    Forvaltningen har modtaget henvendelser fra 2 skoler, som fremgår af bilag, der anfører, at flytning af svømmeundervisningen til 1. klasse vil give et mindre udbytte for eleverne.
    Af henvendelserne fremgår det blandt andet, at fordelen ved svømmeundervisning i 4. klasse er, at de større børn bruger mindre tid på omklædning og transport, og dermed har mere tid til selve svømmeundervisningen. I vandet vil børn i 1. klasse skulle bruge mere tid på tilvænning til vandet, og dermed mindre tid til ren undervisning i svømning.
    Det skal desuden bemærkes, at der i trinmål til faget idræt er fastsat, at eleverne skal kende til bjergning og livredning, og at de skal kende til metoder til at sikre sig selv i vand. Eleverne i 4. klasse har med deres fysiske udvikling forudsætningerne for at lære disse metoder.
    Fordelen ved at gennemføre svømmeundervisning i 1. klasse er, at børnene tidligere opnår fortrolighed med vand og svømmefærdigheder.

    Den overgangsordning, der er nødvendig for at sikre, at alle årgange får svømmeundervisning, kan afvikles indenfor kommunens svømmehalskapacitet. Der er afsat midler til overgangsordningen i budget 2014 – 2017.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.
    Der er i budgetårene afsat 1,1 mio. kr. i 2014, 2,5 mio. kr. i 2015, 2,5 mio. kr. i 2016 og 1,4 mio. kr. i 2017

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 43

    Udvalgt oversender sagen til byrådet med anbefaling om:
    - At svømmeundervisning fra 4. til 1. klasse ikke gennemføres.
    - At de afsatte midler på Skole- og Børneudvalgets budget i årene 2014 - 2017 anvendes til:
    - - 1 pilotprojekt (frivilligt) for en 1. klasse eller en SFO med det formål at afprøve svømmeundervisning for aldersgruppen svarende til 1. klasse
    - - at der i indskolingen på 1. klassetrin for alle skoler etableres en fælles indsats med musik/leg/bevægelse i samarbejde med de musiske skoler i 1 time om ugen
    - - at der i udskolingen etableres talentlinjer indenfor kunstfagene musik, dans, drama, billedkunst, håndværk og design i samarbejde med de musiske skoler
    - - at der i udskolingen etableres valgfag i fx tre forskellige instrumenter i samarbejde med de musiske skoler
    - - at ovennævnte aktiviteter gennemføres i skoleårene 2014/15 og 2015/16, og at det forudsættes evalueret i foråret 2015, og
    - - at Skole- og Børneudvalget snarest forelægges en konkret sag herom.

    Mads Thomsen (V), Merete Dea Larsen (O) og Henrik Stougaard (Ø) finder det ikke nødvendigt at etablere et forsøg på frivillig basis med at flytte svømning fra 4. til 1. klasse

    Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde budgetforligspartiernes forslag om udmøntning af de overskydende midler, da vi mener det er en del af den allerede planlagte folkeskolereform. De mener, midlerne vil være væsentlig bedre udnyttet ved at renovere flere af de forsømte skolekøkkener.

  • Pkt. 44 Status på procesplan for fremtidens folkeskole (rammer for samarbejde med lokale aktører)

    procesplan_for_politisk_forberedelse_af_folkeskolereform_8.pdf idekatalog_til_samarbejde_med_lokale_aktoerer.pdf

    Pkt. 44

    Status på procesplan for fremtidens folkeskole (rammer for samarbejde med lokale aktører)

    Sagsnr. 250209 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget har siden marts 2013 haft status på procesplan for fremtidens folkeskole på dagsordenen. Det sidste punkt, der udestår i procesplanen, er rammer for samarbejde mellem skolerne og kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, herunder den kommunale musik- og kulturskole. Byrådet besluttede den 9. oktober 2013, at rammerne for dette samarbejde skal tage afsæt i byrådets udviklingsstrategier.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. de konkrete samarbejder mellem folkeskolerne og de musiske skoler, idrætsliv og andre aktører i det første år med skolereformen vil danne baggrund for en opsamling primo 2015 med henblik på fortsat udvikling af de fælles rammer for samarbejde,
    2. eksisterende samarbejder og nye fremtidige forslag vil blive opsamlet i en fælles elektronisk platform med henblik på videndeling om udbud og læringspotentialer, og
    3. Skole- og Børneudvalget i efteråret 2014 behandler en sag om de konkrete samarbejder, der er aftalt for reformens første skoleår.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 9. oktober 2013, at samarbejdet i den åbne skole tager afsæt i Roskilde Kommunes tre udviklingsstrategier 1) det musiske Roskilde, 2) Uddannelse, Forskning og Erhverv, og 3) Sundhed og Idræt. Derudover tager rammerne for samarbejdet afsæt i folkeskolereformens intentioner om, at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale aktører. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og det danske samfund.
    Den nye folkeskolelov medfører også, at skolerne skal indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde med de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Derudover kan en elev opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. Skolerne kan ligeledes udbyde valgfag i samarbejde med de musiske skoler.
    I forhold til udviklingsstrategien om det musiske Roskilde, skal samarbejdet mellem skolerne og de musiske skoler medvirke til at udvikle den musiske kommune ved at fremme musikken og spotte talenterne, således at musikundervisning i skolerne indgår i den musiske fødekæde.
    Hensigten med det gensidige samarbejde mellem skoler og musikskolerne er at udvikle mulighederne for at kunne tillære sig musikalske kompetencer i skolen samt understøtte elever som ønsker fordybelse i musikken. Det er dermed konkrete behov, der skal afspejle graden af samarbejde. De musiske skolers undervisere kan inddrages i forbindelse med særlige forløb aftalt med den enkelte skole, og vil dermed indgå som fast del af undervisningen i den forbindelse.
    Et væsentligt forhold i den åbne skole og samarbejde med andre aktører er, at læreren og i sidste ende skolelederen har ansvaret for al læring i den understøttende undervisning, uanset hvem der underviser, som det også blev besluttet af byrådet den 9. oktober 2013. Det er desuden skolelederen, der har det endelige ansvar for tilrettelæggelsen af al undervisningen, som foruden ansvar for læringsaspektet betyder ansvar for vikardækning med videre.
    Det betyder, at rammerne for samarbejdet skal sikres ved, at der laves en klar aftale mellem skolen og den enkelte aktør om den konkrete opgave. Det indebær eksempelvis også en fælles aftale om udbud af valgfag mellem skolerne og de musiske skoler, som når der samarbejdes med Ungdomsskolen om valgfag. Udover at sikre at samarbejdet bidrager til elevernes læring skal aftalerne vedrøre økonomi, forsikring, eventuelle aflysninger, informationspligt, straffe- og børneattester etc.

    Det lokale råderum og den lokale planlægning er centralt i forhold den enkelte skoleleders læringsansvar, når skolerne skal inddrage det lokale idræts-, kultur- og musikliv. Derfor er budgettet i dag fordelt på skolerne, så den enkelte skole kan tilrettelægge den understøttende undervisning og specifikke læringsforløb i samarbejde med kulturaktører og foreninger mv. Det gælder også for udmøntning af de 1,4 mio. kr., som Skole- og Børneudvalget har afsat til ligelig fordeling mellem skolerne til indsatser, der fremmer samarbejde mellem skolerne og foreninger.
    I forhold til samarbejdet mellem skolerne og idrætsforeningerne forslår forvaltningen, at samarbejdet baserer sig på grundlæggende elementer anbefalet af Dansk Idræts Forbund (DIF) og DGI. Det betyder, at samarbejdet skal være et tilbud og ikke en forpligtigelse for foreningerne, og kun gælde de foreninger som ønsker at bidrage og må ikke tage ressourcer fra foreningernes normale aktiviteter. Det skal være nemt at samarbejde både for foreningerne og for skolerne. Foreningerne inddrages så tidligt som muligt, og aflønnes såfremt trænere og instruktører inddrages i undervisningen eller der skal indkøbes materiel, så foreningernes økonomi ikke belastes.

    Idékatalog og forslag til konkrete samarbejder

    Formålet er at udvikle et dynamisk redskab, som kan være en platform, hvor skoler og musiske og kulturelle aktører og idrætsforeninger kan præsentere forslag til og ønsker om fremtidige samarbejder med afsæt i den åbne skole og med henblik på at øge elevernes læringsniveau. Ud fra en betragtning om, at et idékatalog løbende skal være opdateret og aktuelt, foreslår forvaltningen, at der udvikles en elektronisk platform til formålet.
    Der findes i dag konkrete samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger og kulturelle aktører. Eksempler på konkrete projekter fremgår af bilag med et idékatalog, der giver et øjebliksbillede af eksisterende samarbejder, men som ikke må betragtes som en udtømmende oversigt. Skolerne er i fuld gang med at udvikle de enkelte samarbejder, og de konkrete eksempler i idékataloget vil fremgå af en fremtidig elektronisk platform, og være inspiration i skolernes planlægning af de kommende skoleår.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 44

    Godkendt.

  • Pkt. 45 Valgfag og samarbejde med Ungdomsskolen

    Pkt. 45

    Valgfag og samarbejde med Ungdomsskolen

    Sagsnr. 252749 Skole- og Børneudvalget 2014-2017 Åbent punkt

    Resume

    Mads Ravndrup Thomsen (V) har ønsket en sag omkring valgfag og samarbejde med Ungdomsskolen. Valgfag bliver med folkeskolereformen obligatorisk og skolerne har i samarbejde med Ungdomsskolen forskellige muligheder for at tilbyde ordinære prøvefag såvel som at udbyde attraktive og alsidige valgfag, der ligger udenfor den almindelige valgfagsrække.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Mads Ravndrup Thomsen (V) har ønsket en sag omkring valgfag og samarbejde med Ungdomsskolen.
    Forvaltningen kan oplyse, at folkeskolereformen i forhold til valgfag medfører, at der indføres valgfag fra 7. klasse og at valgfag gøres obligatorisk. Det betyder, at eleverne i 7. til 9. klasse har to lektioner valgfag om ugen, og at valgfag skal indgå i niendeklasses obligatoriske projektopgave. Når valgfagene bliver obligatoriske, får skolerne bedre muligheder for at tilbyde kvalificerede og bæredygtige valgfag i modsætning til tidligere, hvor eleverne kunne vælge fagene til og fra løbende med nedlæggelse af valgfag til følge.
    Folkeskolereformen skal styrke elevernes sproglige kompetencer. Engelsk indføres fra 1. klase og undervisning i andet fremmedsprog som tysk eller fransk rykkes frem til 5. klasse og gøres obligatorisk. Eleverne vil efterfølgende kunne vælge et tredje fremmedsprog som valgfag. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde. I forhold til praktiske/ musiske fag indføres faget Håndværk og design, som erstatter sløjd og håndarbejde. Det skal ligeledes indgå i valgfagsrækken.
    Folkeskolereformen medfører også, at skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække.
    Der er allerede i dag samarbejde mellem Ungdomsskolen og skolerne om lektiecafe, almene hold i sprogfag og fag der udfordrer fagligt som ’science camp’ og ’naturfag med udfordringer’. Derudover tilbyder Ungdomsskolen prøvefag med de lovpligtige prøver til elever, der eksempelvis har særligt hjælpebehov, er droppet ud af skolen, taget hjem fra efterskole før tid eller elever, der gerne vil forbedre deres afgangsprøve.
    Fremover, og i forlængelse af folkeskolereformen, fortsætter skolerne og Ungdomsskolen de forskellige samarbejdsrelationer, og udvider samtidig samarbejdet med de muligheder reformen giver. Udover at eleverne kan henvises til at deltage i ungdomsskolens almene fag, planlægges det, at Ungdomsskolen i samarbejde med skolerne opretter valgfag, der ligger udenfor den almindelige valgfagsrække. Det gør skolernes valgfagsudbud så attraktivt og alsidigt som muligt for den enkelte elev.
    Udgifterne til valgfag udenfor den almindelig valgfagsrække fordeles mellem parterne. Ungdomsskolen dækker udgifter til lærerløn og materialer, når faget udbydes efter skoletid og alle elever kan tilmeldes. Ungdomsskolen dækker også disse udgifter, hvis valgfaget ligger indenfor folkeskolens undervisningstid, men eleverne kommer fra to eller flere skoler og valgfaget ikke indgår i de i lovforslaget angivne valgfagstilbud. Den enkelte skole dækker selv udgifter, hvis valgfaget ligger i skoletiden og deltagerne kommer fra samme skole.
    Udover etablering af almene fag og valgfag udenfor den almindelige valgfagsrække, forventes det, at der etableres kortvarige projekter mellem Ungdomsskolen og enkelte skoler eksempelvis i forhold til naturformidling som optakt til kanoture eller førstehjælp for niendeklasser.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 45

    Drøftet.

  • Pkt. 46 Godkendelse af særlige valgfag i Ungdomsskolen

    ansoegning_om_valgfag_sbu.pdf valgfag_kinesisk_sprog_og_kultur.pdf valgfag_naturfag_med_udfordringer.pdf valgfag_kunstskolen.pdf valgfag_konstruktion_og_design.pdf valgfag_idraet_paa_tvaers.pdf

    Pkt. 46

    Godkendelse af særlige valgfag i Ungdomsskolen

    Sagsnr. 253790 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Ungdomsskolen har sendt en ansøgning til Skole- og Børneudvalget om godkendelse af særlige valgfag, som folkeskoleloven giver mulighed for at etablere.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. Ungdomsskolens forslag til særlige valgfag godkendes, og
    2. forslag til foreløbige læseplaner godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Af Folkeskoleloven fremgår det, at Byrådet kan godkende andre emner til valgfag end de, som er konkret oplistede i loven. Desuden skal undervisningens indhold fremgå af en læseplan for faget – og denne skal også godkendes af Byrådet.
    For at bidrage til en bredere vifte af obligatoriske valgfag for eleverne på 7. – 9. klassetrin, ansøger Ungdomsskolen om godkendelse af nedenstående fag som en del af skolernes valgfagstilbud:
    - Kinesisk – sprog og kultur
    - Naturfag med udfordringer
    - Kunstskolen
    - Konstruktion og design
    - Idræt på tværs
    Der er vedlagt foreløbige skitser til læseplaner med beskrivelse af indhold og med formulering af overordnede kompetencemål og de relaterede færdigheds- og vidensmål. Der foreligger endnu ikke en færdig skabelon for udformning af forenklede læseplaner. Udgangspunktet er, at det faglige niveau nøje svarer til de oplistede valgfag. Efterfølgende udarbejder Ungdomsskolen egentlige læseplaner til de valgfag, som eleverne vælger. Når de endelige læseplaner foreligger, vil de blive forelagt til Skole- og Børneudvalget til orientering.
    Ungdomsskolens bestyrelse anbefaler forslaget med en understregning af, at de betragter det som en forudsætning, at indhold og fagligt niveau svarer til de autoriserede valgfag.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 46

    Anbefales.

  • Pkt. 47 Sammenlægning af specialklasserækken

    sammenlaegning_af_specialklasseraekken.pdf sammenfatning_af_hoeringssvar_til_sammenlaegning_af_specialklasseraekken.pdf hoeringssvar_tjoernegaardskolen_-_lmu_og_skolebestyrelse.pdf hoeringssvar_hedegaardenes_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_gadstrup_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_himmelev_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_klostermarksskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_vindinge_skole_-_skolebestyrelse.pdf hoeringssvar_vor_frue_skole_-_skolebestyrelse.pdf hoeringssvar_margretheskolen_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_daastrup_skole_-_skolebestyrelsen.pdf hoeringssvar_st._georggaardens_klub_-_foraeldrebestyrelsen.pdf hoeringssvar_klub_hedeboparken_-_bestyrelsen.pdf hoeringssvar_omu_skole_og_klub.pdf hoeringssvar_omu_skole_og_klub_-_medarbejderrepraesentanterne.pdf hoeringssvar_handicparaadet.pdf

    Pkt. 47

    Sammenlægning af specialklasserækken

    Sagsnr. 93329 Skole- og Børneudvalget 2014-2017 Åbent punkt

    Resume

    Kommunens specialklasserække og tilhørende særlige klubtilbud er i dag delt på to skoler og to klubber. Med budget 2014 er der afsat 2 mio. kr. til at skabe en fagligt bæredygtig og sammenhængende struktur på tilbuddet. Skole- og Børneudvalget besluttede den 4. februar 2014 at sende forslaget om at samle specialklasserækken på Tjørnegårdsskolen og i Klub Sct. Georggården og modtageklasserne på Hedegårdenes Skole i høring. Høringssvarene er positive overfor sammenlægningerne. Sagen fremlæges nu til beslutning på baggrund af høringssvarene.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. specialklasserækken for børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder samles på Tjørnegårdsskolen og klubtilbuddet samles i Klub Sct. Georggården fra skoleåret 2015/16,
    2. den nye børnehaveklasse starter på Tjørnegårdsskolen og at kommende 1. klasse flyttes til Tjørnegårdsskolen i skoleåret 2014/15,
    3. modtageklasserne samles på Hedegårdenes Skole fra skoleåret 2015/16, og
    4. der gives en anlægsbevilling på 2. mio. kr. ved frigivelse af det i budget 2014 afsatte rådighedsbeløb til sammenlægningen af specialklasserækken.

    Beslutningskompetence

    Ad. 1 – 3: Skole- og Børneudvalget
    Ad. 4: Byrådet

    Sagsfremstilling

    Med budget 2014 er det besluttet at samle specialklasserækken for børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet er i dag delt på Tjørnegårdsskolen og Hedegårdenes Skole. Der er to særlige basisklubber tilknyttet på henholdsvis Klub Sct. Georggården og Klub Hedeboparken. Der er afsat 2 mio. kr. til sammenlægningen af specialklasserækken og tilhørende klubtilbud.
    Sammenlægningen sker for at sikre et stærkt og bæredygtigt fagligt miljø med samling af de specialpædagogiske kompetencer. Det giver også flere relationsmuligheder for børnene, og det giver en bedre aldersmæssig sammensætning af børn i SFO og klub.
    Forvaltningen anbefaler, at specialklasserækken samles på Tjørnegårdsskolen og basisklubben samles i Klub Sct. Georggården, da de fysiske rammer kan etableres indenfor anlægsbevillingen her.
    For at give tid til proces for sammenlægningen med forældre, børn og personale samt fysiske ombygninger, anbefales det, at sammenlægningen sker fra skoleåret 2015/16. Dog anbefales, at den nye børnehaveklasse og kommende 1. klasse starter på Tjørnegårdsskolen i 2014/15. Det forudsættes, at det specialpædagogiske personale følger børnene.
    Det anbefales samtidig at modtageklasserne for sent ankomne flygtninge og indvandrere, som i dag også er delt på Tjørnegårdsskolen og Hedegårdenes Skole, samles på Hedegårdenes Skole. Det vil ligeledes skabe et mere bæredygtigt fagligt miljø at samle disse kompetencer.

    Høringssvar

    Af bilag fremgår sagen, der blev behandlet i Skole- og Børneudvalget den 4. februar 2014, hvor det blev besluttet at sende forslagene i høring.
    Der er modtaget svar fra 13 høringsparter, 7 af dem anbefaler sammenlægningerne, og 6 har ingen kommentarer. Der er bred opbakning ud fra faglige, personalemæssige og sociale hensyn for børnene. Hedegårdenes Skole og Klub Hedeboparken støtter sammenlægningerne, men beklager, at de ikke længere skal have henholdsvis specialklasserækken og basisklubtilbuddet.
    Der rejses spørgsmål om proces for sammenlægningen, særligt lægges der vægt på, at det pædagogiske personale får mulighed for at mødes og udvikle en fælles pædagogisk platform for fremtiden.
    Af bilag fremgår sammenfatning af høringssvar samt de enkelte høringssvar.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Økonomiske konsekvenser anlægssager i år 2014:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2014
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -2.000
    Anlæg, indtægter
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter
    Anlæg, indtægter
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -2.000
    Anlæg, indtægter
    Afledt drift:
    Udgifter
    Indtægter
    Finansiering:
    Ændring af kassebeholdning 0

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 47

    Ad 1.-3.: Godkendt, således at de lokale MED-udvalg inddrages på sædvanlig vis i den videre sammenlægningsproces
    Ad 4: Anbefales

  • Pkt. 48 Kapacitetstilpasning dagtilbudsområdet

    kapacitetstilpasning_dagtilbudsomraadet.pdf uddybende_notat_om_kapacitetstilpasninger.pdf kapacitetsanalyse_af_0-6_aars_omraadet_2014_-_2017.pdf sammenfatning_af_hoeringssvar.pdf hoeringssvar_boernehuset_atlantis_-_bestyrelsen.pdf bilag_1_til_hoeringssvar_bestyrelsen_boernehuset_atlantis.pdf bilag_2_til_hoeringssvar_boernehuset_atlantis.pdf hoeringssvar_bestyrelsen_boernehaven_lindehuset.pdf bilag_1_til_hoeringssvar_fra_bestyrelsen_boernehaven_lindehuset.pdf bilag_2_til_hoerringssvar_fra_bestyrelsen_boernehaven_lindehuset.pdf bilag_3_til_hoeringssvar_fra_bestyrelsen_boernehaven_lindehuset.pdf bilag_4_til_hoeringssvar_fra_bestyrelsen_boernehaven_lindehuset.pdf hoeringssvar_lmu_omraade_nord.pdf hoeringssvar_bestyrelsen_boernehaven_tornhoej.pdf hoeringssvar_omraadebestyrelsen_i_nord.pdf hoeringssvar_omraade_syd-_bestyrelsen.pdf hoeringssvar_medarbejderne_i_boernehaven_lindehuset.pdf hoeringssvar_fra_omu_dagtilbud_og_sundhed.pdf

    Pkt. 48

    Kapacitetstilpasning dagtilbudsområdet – efter høring

    Sagsnr. 237836 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget besluttede den 4. februar 2014 at sende forslaget om, at der i Jyllinge og Viby / Dåstrup lukkes og omlægges institutioner i høring. Sagen har været i høring i forældrebestyrelser og i OMU Dagtilbud og Sundhed og fremlægges med henblik på endelig beslutning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. for Jyllinge nedlægges Børnehaven Lindehuset (driftsoverenskomsten opsiges), og Børnehaven Tornhøj konverteres til et børnehus over de næste 1-2 år, og
    2. for Viby / Dåstrup nedlægges Børnehuset Atlantis (driftsoverenskomsten opsiges).

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Skole- og Børneudvalget besluttede den 4. februar 2014 at sende forslag til konkrete kapacitetstilpasninger i høring. Sagsfremstilling med bilag fra mødet den 4. februar 2014 fremgår af bilag.
    Skole- og Børneudvalget besluttede den 10. september 2013, at der primo 2014 skulle fremlægges forslag til konkrete kapacitetsjusteringer i distrikterne. Beslutningen blev truffet på baggrund af kapacitetsanalysen for hele dagtilbudsområdet, der viser, at børnetallet har været og er faldende i store dele af Roskilde Kommune.
    Forvaltningen har fremlagt forslag til konkrete kapacitetstilpasninger i Jyllinge og Viby / Dåstrup pasningsdistrikter, hvor der er markant mange tomme pladser. Forslagene indebærer at der lukkes og omlægges institutioner. Dette for at sikre, at der er gode og bæredygtige institutioner, både pædagogisk, økonomisk og ledelsesmæssigt. Tilpasningerne sker efter de kriterier, Skole- og Børneudvalget har besluttet for lukning af institutioner.
    I Jyllinge pasningsdistrikt foreslår forvaltningen, at den selvejende institution Børnehaven Lindehuset lukkes, og at den selvejende institution Børnehaven Tornhøj over de næste et - to år konverteres til et børnehus. Pr. 1. maj 2014 er der kapacitet til, at børnene fra Børnehaven Lindehuset samlet kan flyttes til Børnehaven Tornhøj.
    I Viby/Dåstrup pasningsdistrikt foreslår forvaltningen, at den selvejende institution Børnehuset Atlantis lukkes. Pr. 1. maj 2014 er der kapacitet til, at børnene fra Børnehuset Atlantis samlet kan flyttes til Børnehuset Stjernen.
    Høringssvar
    Forslagene har været i høring i forældrebestyrelserne i Børnehaven Lindehuset, Børnehaven Tornhøj, Børnehuset Atlantis, område Nord og område Syd samt i OMU Dagtilbud og Sundhed i perioden 5. – 21. februar 2014. Derudover har LMU område Nord og medarbejderne i Børnehaven Lindehuset afgivet høringssvar. Der er modtaget 8 høringssvar som fremgår af bilag sammen med et sammendrag af høringssvarene.
    Bestyrelsen for Børnehaven Tornhøj er positiv overfor forslaget om at konvertere børnehaven til et børnehus.
    Bestyrelserne for Børnehaven Lindehuset og Børnehuset Atlantis kan ikke støtte forslaget om lukning af institutionerne. Bestyrelserne for Børnehaven Lindehuset og Børnehuset Atlantis finder ikke de opstillede kriterier for kapacitetstilpasninger tilstrækkelige, og mener at der også bør ses på kvaliteten af det pædagogiske arbejde i institutionerne, forældrenes tilfredshed og børnefaglige vurderinger fra eksempelvis specialkonsulenter eller andre, som varetager børns behov i Roskilde Kommune.
    Bestyrelsen for Børnehuset Atlantis rejser spørgsmål ved det befolknings- og børnegrundlag som kapacitetsanalysen tager afsæt i, og skriver at forældrene ikke ønsker, at børnene skal flyttes til Børnehuset Stjernen. Bestyrelsen gør endvidere opmærksom på, at de har valgt at forberede en privatisering af børnehuset.
    Bestyrelsen for Børnehaven Lindehuset foreslår, at der sker en nedjustering af normeringen på tværs af børnehaverne i Jyllinge og en optimering af økonomistyringen for de kommunale børnehaver, så de kan få en sund økonomi til trods for nedjusteringen af normeringen.
    Forældrebestyrelserne for område Nord og område Syd, Lokal-Med udvalg i område Nord, og Område-Med udvalg dagtilbud og sundhed, støtter alle forslaget om at lukke institutioner frem for at nednormere børnetallet i de enkelte institutioner.
    Forældrebestyrelsen for område Nord rejser spørgsmål ved, at der påtænkes at etablere vuggestuepladser i Tornhøj, når der er ledige vuggestuepladser i distriktet. OMU dagtilbud og sundhed opfordrer til, at det sikres, at der først etableres vuggestuepladser, når der er behov herfor, således at dagplejens størrelse kan opretholdes.
    Medarbejderne i Børnehaven Lindehuset beklager at børnehaven foreslås lukket, men er positive over, at de medarbejdere, der er omkring børnene vil følge med til den institution, hvor børnene får tilbudt plads.

    Økonomi

    De foreslåede tilpasninger vil fra 2015 indebære en besparelse på ca. 1 mio. kr. som kan tilgå kassen.
    Følger udvalget indstillingen om at ombygge Tornhøj til børnehus i 2015, vil forvaltningen indregne anlægsudgift i forbindelse med udarbejdelse af strategisk anlægsplan for 2015.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 48

    Godkendt.
    Henrik Stougaard (Ø) kan ikke tiltræde og henviser til at kriterierne skulle have været revideret forud, og at der er overhængende mulighed for, at de to valgte institutioner privatiseres efterfølgende.
    Mads Thomsen (V) kan ikke tiltræde, og finder at processen har været uhensigtsmæssig.

  • Pkt. 49 Ny styrelsesvedtægt for de kommunale klubber

    forslag_til_ny_styrelsesvedtaegt_for_foraeldrebestyrelserne_i_de_kommunale_klubber.pdf bilag_til_styrelsesvedtaegt.pdf

    Pkt. 49

    Ny styrelsesvedtægt for de kommunale klubber

    Sagsnr. 251393 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Indførelsen af ny klubstruktur på klubområdet i Roskilde Kommune indebærer, at styrelsesvedtægten for forældrebestyrelserne i de kommunale klubber skal revideres. Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne, som skal sendes i høring i klubbernes forældrebestyrelser og MED udvalg.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at forslag til ny styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i de kommunale klubber sendes i høring i forældrebestyrelser og MED udvalg med høringsfrist den 19. marts 2014.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 29. januar 2014 ny struktur for de kommunale klubber i Roskilde Kommune. Som en konsekvens af den nye klubstruktur er der udarbejdet forslag til ny styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i de kommunale klubber.
    Den nye klubstruktur indebærer, at der oprettes 5 klubområder. De enkelte klubber udgør én institution bestående af 3-6 afdelinger, en klubleder, et budget og en forældrebestyrelse.
    Forslaget til ny styrelsesvedtægt indebærer, at der i stedet for forældrebestyrelser i hver enkelt afdeling oprettes én forældrebestyrelse for hver af de 5 nye klubber. Styrelsesvedtægten indeholder bestemmelser om sammensætningen af forældrebestyrelsen, herunder at det så vidt muligt skal sikres, at der er forældrerepræsentanter fra alle afdelinger i bestyrelsen. Samtidig foreslås det, at der er 2 medarbejderrepræsentanter for alle medarbejderne i klubben og 2 repræsentanter for alle klubmedlemmer i klubben i bestyrelsen.
    Af hensyn til de nye forældrebestyrelsers opgaver forud for det nye skoleår 2014-2015, skal valg til de nye forældrebestyrelser finde sted primo maj.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 49

    Godkendt.

  • Pkt. 50 Drøftelse af arbejdet med produktivitet

    Pkt. 50

    Drøftelse af arbejdet med produktivitet

    Sagsnr. 252978 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    I sagen påbegyndes drøftelser af arbejdet med produktivitet på Skole- og Børneudvalgets område. Drøftelserne skal indgå i udarbejdelsen af en samlet model for arbejdet med produktivitet i Roskilde Kommune.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvordan der kan arbejdes med produktivitet på Skole- og Børneudvalgets område

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    På strategiseminaret mellem direktionen og Økonomiudvalget den 16.-17. januar 2014 blev kommunens arbejde med fortsat produktivitetsstigning drøftet med afsæt i KORA-rapportens analyser af kommunernes og herunder Roskilde Kommunes nuværende produktivitet.
    Økonomiudvalget behandlede den 5. februar 2014 et forslag om, at der udarbejdes en model, der indhenter et produktivitetsmål på 20-25 mio. kr. årligt akkumuleret til 80-100 mio. kr. ved udgangen af byrådsperioden 2014-2017, dvs. i praksis til og med budgetlægningen for 2018.
    Sagen blev begæret i Byrådet (BY 26. februar 2014). Byrådet godkendte, at der arbejdes videre med realisering af et samlet produktivitetsmål for byrådsperioden 2014-2017 på 80-100 mio. kr. Det blev tillige besluttet, at der på alle fagudvalgsmøder i marts skal være en drøftelse af, hvad produktivitet kan være på det pågældende udvalgsområde.
    Afsættet med indledende drøftelser i fagudvalgene afspejler i høj grad, at når målene for produktivitet skal blive til virkelighed, skal det ske lokalt, dvs. konkret i den kommunale produktion af service og administrative ydelser.
    Produktivitetsmålene kan indfries lokalt på en lang række måder - både gennem strukturtilpasninger (fx bibliotek set i sammenhæng med borgerservice og tilpasning på skole- og børneområdet til det faldende børnetal), men det kan ikke mindst ske gennem innovative forslag til levering af velfærdsydelser på andre måder, ændret arbejdstilrettelæggelse og ressourceudnyttelse m.v.
    Fagudvalgenes drøftelser af produktivitet på de respektive udvalgsområder skal således danne baggrund for udarbejdelsen af den endelige, tværgående model for arbejdet med produktivitet i Roskilde Kommune til forelæggelse i april. Processen for arbejdet med produktivitet drøftes i HMU.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2014. Hvis man fremadrettet beregner 25 mio. kr. årligt af hele kommunens nettodriftsudgifter svarer det til en procentandel på 0,54 pct. (dvs. beregnet på al drift ekskl. det brugerfinansierede område).

    Opdelt på udvalg svarer det til følgende fordeling:

    Udvalgsbudget i 1.000 kr. (ekskl. brugerfinansieret område) Produktivitetsmål Heraf:
    Serviceudgifter Ikke-serviceudgifter Overførselsudgifter
    Økonomiudvalget 516.621 2.769 2.771 -1 0
    Kultur & Idrætsudvalget 195.249 1.047 1.047 0 0
    Beskæftigelses & Socialudvalget 1.185.012 6.353 1.900 4 4.448
    Skole & Børneudvalget 1.570.759 8.420 8.384 0 37
    Plan & Teknikudvalget 192.852 1.034 1.034 0 0
    Klima & Miljøudvalget 51.103 274 276 0 0
    Sundheds & Omsorgsudvalget 951.632 5.101 3.711 1.390 0
    I alt 4.663.228 25.000 19.122 1.392 4.485

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 50

    Sagen blev drøftet og forvaltningen arbejder videre ud fra de faldne bemærkninger.

    Henrik Stougaard (Ø) fremsatte følgende forslag:
    ”Udvalget afviser at udmønte besparelsesforslag efter de skitserede rammer.
    Af sagsfremstillingen fremgår det tydeligt, at den samlede besparelse på 80-100 mio. kr., som et flertal ønsker at gennemføre i indeværende byrådsperiode, stammer direkte fra KORAs rapport. Heri står det tydeligt beskrevet, at nedskæringerne ikke tager hensyn til borgernes oplevelse af den kommunale service eller af medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø.
    Der er lagt op til de traditionelle grønthøsterbesparelser, der kommer til at ramme de offentlige ansatte hårdt og forringe den kommunale service. Derfor kan spareøvelsen ikke tiltrædes.”

    For forslaget stemte Ø, mens resten af udvalget stemte imod, hvorfor forslaget bortfaldt.

  • Pkt. 51 Eventuelt

    Pkt. 51

    Eventuelt

    Sagsnr. 249049 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 04-03-2014, pkt. 51

    - Deltagelse i møder i forbindelse med Skolebestyrelsesvalg
    - Kørsel til Specialcenter Roskilde
    - Ansættelsesprocedure ved ny skolechef