You are here

Referat

Dato: Tirsdag, Maj 8, 2018 - 17:00
Sted: Rådhuset Mødelokale 2A
  • Pkt. 54 Beslutninger om dagsordenen

    Pkt. 54

    Beslutninger om dagsordenen

    Sagsnr. 299833 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 54

    Godkendt.

  • Pkt. 55 Redegørelse om kvaliteten i dagtilbud

    Redegoerelse_om_kvaliteten_i_dagtilbud_-_bilag.pdf

    Pkt. 55

    Redegørelse om kvaliteten i dagtilbud

    Sagsnr. 303387 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget besluttede den 6. februar 2018, at der skulle udarbejdes en redegørelse om kvaliteten i dagtilbud, herunder betydningen af personalesammensætningen. Redegørelsen belyser andelen af pædagogisk uddannet personale i Roskilde Kommune, samt forskningsbaseret viden om betydningen af dette. Derudover sammenlignes udgiftsniveauet i dagtilbud for Roskilde Kommune med landet som helhed.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter forslagene til at øge kvaliteten i dagtilbud.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Skole- og Børneudvalget skal med denne sag drøfte kvaliteten i Roskilde Kommunes dagtilbud, samt forslag til hvordan kvaliteten kan øges.
    Redegørelsen, som fremgår af bilag, viser, at Roskilde Kommune har en lavere andel af uddannet personale i dagtilbud, sammenlignet med andre kommuner. I Roskilde Kommune er sammensætningen således, at 51 % har en pædagoguddannelse, 8,4 % har en pædagogisk assistent uddannelse og 40,6 % er pædagogmedhjælpere. En analyse fra Børne- og Socialministeriet viser, at 68 kommuner af de 78 deltagende kommuner har et højere antal medarbejdere med en pædagogisk uddannelse (alle pædagogiske uddannelser) end Roskilde Kommune. Analysen viser endvidere, at 69 af de 78 deltagende kommuner har et højere antal medarbejdere med en pædagoguddannelse end Roskilde Kommune.
    Når man sammenligner udgifterne til dagtilbud pr. indbygger i regnskab 2016, hvor der er taget højde for kommunernes forskellige befolkningssammensætninger mv. (udgiftsbehov), viser redegørelsen, at Roskilde Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet. Der bruges i Roskilde Kommune 67.887 kr. pr indbygger mod 67.958 kr. pr. indbygger for hele landet. Roskilde Kommune har højere udgifter til dagtilbud, end sammenligningsgruppen.
    Som det fremgår af bilag, viser forskningen, at uddannet personale har en positiv betydning for kvaliteten i dagtilbud. Kvalitet i dagtilbud kan indeholde forskellige elementer, herunder eksempelvis normering, fysiske rammer, sammenspillet mellem børn og voksne, samt børnenes sociale færdigheder og skoleparathed.
    Af redegørelsen fremgår eksempler på, hvordan kvaliteten kan øges i dagtilbud i Roskilde Kommune. Det kan fx ske ved at øge normeringen i de dagtilbud, hvor der er mange udsatte børn; sikre tværfagligt samarbejde; styrke voksen-barn interaktionen ved øget vidensniveau hos det pædagogiske personale; og mere systematisk anvendelse af viden om børnenes udvikling, læring og trivsel.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 55

    Udvalget beder om, at der er fokus på at øge andelen af uddannede medarbejdere i områderne øst og nord.
    Udvalget beder om en fornyet sag til udvalgets møde i juni 2018, der indeholder muligheder for at øge andelen af uddannede medarbejdere i forhold til uuddannede samt beregning på ratioen barn/voksen, og hvad det vil koste at nedbringe ratioen med 1 barn pr. voksen i hhv. vuggestue og børnehave.
    Forvaltningen vender tilbage med konkrete forslag til, hvordan proces- og resultatkvaliteten kan styrkes i kommunens dagtilbud i sammenhæng med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan.

  • Pkt. 56 Kapacitet dagtilbudsområdet

    Kapacitetsredegoerelse_for_dagtilbudsomraadet_2018.pdf Forslag_til_justering_af_normeringerne_i_dagtilbud.pdf ansoegning_fra_Boernehuset_Hobitten_om_nednormering.pdf ansoegning_fra_Boernehaven_Solsikken_om_etablering_af_vuggestuepladser.pdf

    Pkt. 56

    Kapacitet dagtilbudsområdet

    Sagsnr. 303266 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune viser, at der sker en stigning i antallet af 0-5årige fra 2018 til 2022. Stigningen er lavere end det blev forventet i sidste års prognose. Der er således ikke et stort behov for at udvide kapaciteten i flere pasningsdistrikter. I Sydbyen og Ågerup er der dog behov for flere 0-2 års pladser, ligesom der generelt er et fortsat behov for en større fleksibilitet imellem vuggestue- og børnehavepladser.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. i pasningsdistrikt Sydbyen etableres 12 vuggestuepladser i Børnehaven Solsikken i 2018 ved, at ledige 3-5 års pladser omdannes til 0-2 års pladser,
    2. i pasningsdistrikt Ågerup etableres 13 vuggestuepladser i Børnehaven Dyssegården i 2018 ved, at ledige 3-5 års pladser omdannes til 0-2 års pladser,
    3. der sker en udvidelse af pladser ved Skademosegård i 2019, som efter behov kan anvendes som udflytterpladser til børn fra andre pasningsdistrikter,
    4. justering af normeringer i de 20 dagtilbud, som er markeret med gult i bilaget ”Forslag til justering af normeringerne i dagtilbud” godkendes med virkning fra 1. juni 2018, dog således, at justeringen for Børnehaven Solsikken og Børnehaven Dyssegården træder i kraft senere, og
    5. allerede frigivet midler til at ombygge det tidligere dagplejehus i Vindinge til klubtilbud anvendes til at ombygge børnehavepladser til vuggestuepladser.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Den seneste befolkningsprognose fra foråret 2018 for Roskilde Kommune viser, at der ikke er samme behov for udvidelse af pladser som forventet ved udvalgets drøftelser om udvidelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet den 6. februar 2018. Den forventede udvikling i børnetallet i de enkelte pasningsdistrikter fremgår af bilag.
    Befolkningsprognosen viser, at der særligt sker en stigning blandt de 0-2årige. Det betyder, at der i flere af kommunens pasningsdistrikter opstår et øget behov for 0-2 års pladser samtidig med, at der er ledige pladser til de 3-5 årige. For at kunne dække behovet for pladser, og sikre at kapaciteten anvendes fuldt ud, er der derfor fortsat behov for at øge fleksibiliteten mellem vuggestue- og børnehave pladser. I 2021 og frem, vil der, ifølge prognosen, med den nuværende kapacitet mangle 0-2 års pladser i kommunen samlet set. Behovet vil være varierende mellem de enkelte pasningsdistrikter, og det er især i Sydbyen og Ågerup pasningsdistrikter, at der vil mangle pladser.
    Forvaltningen foreslår, at der i 2018 etableres 12 0-2 års pladser i den selvejende institution Børnehaven Solsikken i Sydbyens pasningsdistrikt. I Sydbyen har den selvejende institution Hobbitten søgt om nednormering med 25 vuggestuepladser. Ansøgningen er blevet delvist imødekommet med en nednormering på 12 vuggestuepladser på grund af de fysiske og pædagogiske rammer. Det foreslås tillige at der etableres 13 0-2 års pladser i den selvejende institution Børnehaven Dyssegården i Ågerup pasningsdistrikt ved, at ledige børnehavepladser omdannes til vuggestuepladser. Begge selvejende institutioner ønsker en omlægning, som det fremgår af bilag. I Sydbyen og Ågerup vil der fra 2019 være behov for yderligere pladser, som kan tilvejebringes ved en udflytterordning. Der er med anlægsplanen sat penge af til dagtilbud i den tidligere klub ved Skademosegård. Denne kan anvendes som udflytterordning eller kan medvirke til at nedbringe behovet som nabodistrikt til både Ågerup og Sydbyen.
    Flere dagtilbud har i flere år fast haft færre eller flere børn indskrevet end det fremgår af oversigterne over normerede antal pladser, som udvalget behandler kvartalsvis. Forvaltningen foreslår, at der sker en justering af de oplyste og anvendte normeringer i de pågældende dagtilbud. Der er både tale om op og nedjustering af normeringerne. Justeringerne er foretaget ud fra en konkret vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer. Vurderingen er foretaget i samarbejde med områdelederne og ledere i de selvejende institutioner. Forslag til justering af normeringerne fremgår af bilag, hvor de er markeret med gul. Justeringerne vil samlet medføre en ændring i kapaciteten med 2 færre pladser til 0-2årige og 14 flere pladser til 3-5årige.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018
    Der vil være engangsudgifter forbundet med etableringen af vuggestuepladser i Børnehaven Solsikken og Børnehaven Dyssegården. Forvaltningen peger på, at ikke anvendte midler til etablering af klubfaciliteter i det tidligere dagplejehus i Vindinge anvendes til at etablere vuggestuepladser i Børnehaven Solsikken og Børnehaven Dyssegården, da klubfaciliteterne er etableret.
    Der er med den strategiske anlægsplan afsat 2 mio. kr. i 2019 til udvidelse af pladser ved Skademosegård.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 56

    Godkendt.
    Udvalget præciserer, at der hvert år behandles en sag om kapacitet på dagtilbudsområdet, og at der i denne sag er tale om løsninger for de førstkommende år. Forvaltningen vender tilbage med forslag til konkrete løsningsforlag for Vor Frue pasningsdistrikt i august 2018.

  • Pkt. 57 Etablering af basisgruppe i dagtilbud

    Kapacitet_i_basisgrupperne.pdf

    Pkt. 57

    Etablering af basisgruppe i dagtilbud

    Sagsnr. 303468 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Roskilde Kommune har de sidste år oplevet et stigende behov for pladser til børn med særlige behov i kommunens tilbud på 0-6 års området. Der er tale om en landsdækkende tendens, der også mærkes i andre kommuner i landet. Stigningen i behovet for pladser i dagtilbud til børn med særlige behov forventes fortsat at stige, og forvaltningen foreslår derfor, at der etableres en ekstra basisgruppe.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der oprettes en ny basisgruppe i afdeling Nordstjernen med seks basispladser til børn fra 0-6 år.

    Beslutningskompetence

    Økonomiudvalget

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen er i gang med en behovsanalyse, der afdækker kapacitetsbehov samt økonomi på specialområdet i dagtilbud. Analysen skal resultere i en række forslag til langsigtede løsninger, der forventes politisk behandlet i anden halvdel af 2018. Det er afgørende at have de rette tilbud og indsatser til børn med særlige behov, da en tidlig indsats kan være med til, at mindske uligheden i læring og skabe livsduelige børn.
    Indsatserne for børn med særlige behov i alderen 0-6 år i Roskilde kommune omfatter i dag specialbørnehaven Bjerget, to basisgrupper med plads til i alt 12 børn, samt mulighed for, at de enkelte dagtilbud kan søge om ekstra ressourcer via puljetimer med tilknyttet vejledning. Dagtilbuddene har også mulighed for støtte og sparring fra PPR, eksempelvis tale/høre vejledere, specialpædagoger, psykologer og fysioterapeuter.
    Det stigende behov for specialpladser har betydet, at der har været indmeldt flere børn i basisgrupperne end normeret. Børn på venteliste til en basisplads får ekstra støtte i perioden, indtil de kan få en basisplads. Disse ekstraordinære tiltag får konsekvenser for det samlede specialområde.
    Forvaltningen foreslår, at der oprettes en ekstra basisgruppe med plads til seks børn i Jyllinge, afdeling Nordstjernen (Område Roskilde Nord) med opstart efter sommerferien 2018. Den ekstra basisgruppe kan etableres i børnehuset, hvor der er en ledig stue. For at skabe ekstra plads til det samlede børnehus, kan det ledige anneks, som ligger ved siden af Nordstjernen inddrages.
    Som det fremgår af bilag, har de nuværende basisgrupper i henholdsvis Børnehuset Wiemosen og Børnehuset Reden ikke kapacitet til at modtage de børn der er visiteret til en plads i 2018. Aktuelt er 11 børn visiteret til en basisplads af PPR, med forventet opstart i august 2018. Der bliver seks pladser ledige i de nuværende basisgrupper. Der vil derfor mangle pladser til fem børn i år, hvis der ikke oprettes en ekstra basisgruppe.
    Basisgruppernes formål er, at skabe et særligt institutionstilbud for psykisk udviklingshæmmede børn, hvor det enkelte barn kan få den fornødne ro og tryghed til at udvikle sig i et for barnet passende tempo. Barnet skal være sammen med andre børn med sammenligneligt funktionsniveau, og samtidigt have mulighed for at spejle sig og være sammen med normalt udviklede børn.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.
    Driftsudgifterne til oprettelsen af en ny basisgruppe i 2018 forventes at være 880.000 kr. med opstart 1. august 2018. Forventede udgifter til drift i 2019 er 1,8 mio. kr. med prisfremskrivning. Beløbet kan dækkes indenfor dagtilbuds ramme, finansieret primært af et årligt mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. til dagplejen.
    Der vil være mindre udgifter til ændret indretning i Nordstjernen, som kan holdes indenfor dagtilbuds ramme.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 57

    Anbefales.

  • Pkt. 58 Kapacitet skoleområdet

    Kapacitetsredegoerelse_for_skoleomraadet_2018.pdf

    Pkt. 58

    Kapacitet skoleområdet

    Sagsnr. 303266 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune er der udarbejdet en skoleprognose for det kommende år. Prognosen viser, at der sker et lille fald i antallet af børn i den skolepligtige aldersgruppe 6-16 år fra 2018-2022. Denne udvikling forventes at betyde et mindre fald i antallet af klasser på folkeskolerne i Roskilde Kommune. Ifølge den nye skoleprognose vil der ikke i de nærmeste år være behov for at udvide Trekronerskolen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. processen vedrørende udvidelse af Trekronerskolen sættes i bero, og
    2. forvaltningen medtager problemstillingen vedrørende kapacitet på Klostermarksskolen i temaanalysen for skoleområdet.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Den seneste befolkningsprognose fra foråret 2018 for Roskilde Kommune viser, at der for børn i den skolepligtige aldersgruppe sker et lille fald på 86 børn fra 2018-2022, som svarer til et fald på 0,71 procent. Prognosen danner baggrund for en beregning af behovet for kapacitet på området.

    Faktiske tal Prognosetal Ændringer
    2018-2022
    Alder 2018 2019 2020 2021 2022 Antal PCT
    6-9 år 4.173 4.149 4.062 3.967 4.006 -167 -4,00 %
    10-13 år 4.567 4.516 4.527 4.497 4.405 -162 -3,55 %
    14-16 år 3.312 3.395 3.447 3.534 3.555 243 7,32 %
    I alt 12.052 12.060 12.036 11.998 11.966 -86 -0,71 %

    Tallene i tabellen er en forventning til det samlede antal børn i de enkelte aldersgrupper, som er i den undervisningspligtige alder fra 6-16 år. Ved beregning af behovet for kapacitet sættes disse tal overfor privatskolefrekvens, udsat skolegang, mv. Det samlede antal klasser i grundskolen i Roskilde Kommune forventes at være faldende i de kommende år med udsving fordelt imellem skolerne, som det fremgår af bilag. På Jyllinge Skole forventes et større fald i antallet af klasser, mens der på Klostermarksskolen forventes en stigning i antallet af klasser. Stigningen i antallet af klasser på Klostermarksskolen vil presse kapaciteten på skolen til det yderste.
    Tidligere prognoser har vist, at Trekronerskolen ville udvikle sig til en fem sporet skole. Den nye befolkningsprognose tyder på, at Trekronerskolen ikke i de kommende år udvikler sig til en 5-sporet skole, og at de nuværende fire spor kan rumme de kommende års udvikling i elevtal. Dette understøttes af, at der i indeværende skoleår er opstartet fire 0.klasser, og at der i skoleåret 2018/19 også opstartes fire 0. klasser. En eventuel udvidelse af Trekronerskolen er derfor rykket ud i årene, hvor der i den strategiske anlægsplan er afsat midler i årene 2021-2023.
    Se hele kapacitetsredegørelsen i bilag.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 58

    Godkendt.
    Jeppe Trolle (B) kan ikke tiltræde ad 1.

  • Pkt. 59 Ansøgninger til to-voksen ordning 2018

    Bilag_Oversigt_over_ansoegninger_om_midler_fra_pulje_til_to-voksenordninger.pdf

    Pkt. 59

    Ansøgninger til to-voksen ordning 2018

    Sagsnr. 287092 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Med budget 2017 er der afsat en pulje på 2,5 mio. kr. til finansiering af en kortere skoledag. Skolebestyrelserne har kompetencen til at godkende ordningen, når den kan holdes inden for skolernes eget budget. Hvis afgørelsen kræver tilskud fra puljen på de 2,5 mio. kr., skal det godkendes af Skole- og Børneudvalget. Udvalget skal beslutte, hvordan puljen for 2018/19 skal fordeles.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at udvalget beslutter om midler fra puljen på 2,5 mio. kr. skal fordeles til de 71 klasser på 1.-4. årgang hvor der foreligger en konkret vurdering til i alt 1.775.000 kr., eller om de skal fordeles til alle 82 ansøgninger for klasser på 1.- 4. årgang til i alt 2.050.000 kr.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Med budgetaftalen fra 2017 blev det besluttet at afsætte en pulje på 2,5 mio. kr. til finansiering af en kortere skoledag med mulighed for at konvertere max to ugentlige timers understøttende undervisning til timer med to voksne, jf. folkeskolelovens § 16b. Skole- og Børneudvalget besluttede den 13.marts 2018, at puljen på de 2,5 mio. kr. opretholdes og, at skolerne skal ansøge Skole- og Børneudvalget om at få del i puljen.
    Skole- og Børneudvalget besluttede den 6. december 2016, at det er skolebestyrelsens kompetence, når en kortere skoledag kan afholdes indenfor eget budget. Kræver afgørelsen tilskud fra puljen på de 2,5 mio. kr., skal det godkendes af Skole og Børneudvalget efter ansøgning fra skolen. Tilskud fra puljen skal bruges til at finansiere, at fritidstilbuddet kan holde åbent op til to timer længere.
    Det fremgår af Folkeskoleloven, at muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen ved vurdering af, at en eller flere problemstillinger kan afhjælpes ved flere voksne i klassen. Fra og med 4. klasse skal der være helt særlige tilfælde for at nedskalere tiden til understøttende undervisning, og der skal stilles skærpede krav for to voksne i klassen. Det er et vigtigt element i loven, at der foretages en konkret og individuel vurdering af de enkelte klassers behov, og ikke generelt for en årgang eller skole. Undervisningsministeriet har sat en undersøgelse i gang, der medio 2018 skal afdække de erfaringer, som skolerne på landsplan har gjort med anvendelsen af § 16 b. Undersøgelsen skal afdække, hvilke begrundelser skolerne har haft for at benytte paragraffen, og om de tilsigtede faglige og pædagogiske mål opnås.
    For det kommende skoleår er der 13 skoler, der har ansøgt om midler fra puljen. Oversigt over ansøgningerne fremgår af bilag. Der er i alt 127 ansøgninger på samlet 3.2 mio. kr. for 0.- 6.klasse, som er inklusiv specialklasser.
    Der er således kommet flere ansøgninger end der er økonomi til. Forvaltningen anbefaler derfor, at der gives tilskud fra puljen til klasser på 1.-4. årgang, hvor der er et stort pasningsbehov sammenlignet med de ældre klasser. Forvaltningen anbefaler, at specialklasser ikke får del af puljen, da de i forvejen har en bedre normering end klasser i normalområdet. Ved et fast beløb pr. klasse på 25.000 kr., som dækker en pædagogisk medarbejder i SFO eller klub to timer ugentligt. Den resterende del af puljen, kan skolerne søge om i løbet af skoleåret, hvis der opstår behov for det.
    Ansøgningerne fra skolerne indeholder meget generelle begrundelser for at søge puljen. Nogle skoler har søgt for alle deres indskolingsklasser og nogle har også søgt for de kommende 0.klasser, hvor de endnu ikke kender eleverne. Mange af ansøgningerne lægger vægt på, at to-voksenordningen kan være med til at understøtte klasser med stor faglig spredning blandt eleverne og give bedre mulighed for at differentiere undervisningen. Derudover er der i flere af ansøgningerne noteret, at ordningen vil være til gavn i klasser, hvor enkelte elever har behov for ekstra støtte på grund af sociale eller faglige udfordringer. Af bilag fremgår oversigt over de klasser, der er søgt for. Forvaltningen har angivet om der foreligger en konkret vurdering af klassen i ansøgningen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 59

    Udvalget beslutter, at midler fra puljen på de 2,5 mio. kr. skal fordeles til de 71 klasser på 1.-4. klasse, hvor der foreligger en konkret vurdering til i alt 1.775.000 kr.
    Henrik Stougaard (Ø) og Jeppe Trolle (B) kan ikke tiltræde og begærer sagen i byrådet. Udvalget får tilsendt alle ansøgninger inden byrådsmødet.

  • Pkt. 60 Elever som ikke opnår karakteren 02 i både dansk og matematik

    Bilag_vedroerende_elever_som_ikke_opnaar_karakteren_02_i_baade_dansk_og_matematik.pdf

    Pkt. 60

    Elever som ikke opnår karakteren 02 i både dansk og matematik

    Sagsnr. 298034 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget behandlede den 6. februar 2018 kvalitetsrapporten vedrørende skoleåret 2016-2017. Det blev besluttet, at forvaltningen skulle vende tilbage med en redegørelse af eksisterende, planlagte og mulige indsatser i forhold til adgangskravet på mindst karakteren 02 i gennemsnit i både dansk og matematik.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. der skal være en systematisk opfølgning på resultater i forlængelse af elevernes første uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse, og
    2. Skole- og Børneudvalget i oktober 2018 får en opfølgende status på det videre forløb for elever, som ikke opnåede mindst 02 i både dansk og matematik ved afgangsprøven 2017 sammen med en analyse af samme elevgruppes resultater ved afgangsprøven 2018.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Af kvalitetsrapporten for skoleåret 2016/17 fremgår, at 48 ud af 757 elever på almenområdet ikke består kravet om 02 i gennemsnit i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse i 2016/2017, mens 93,7 % består kravet. Inddrages specialområdet er det 66 elever ud af 784, som ikke består. Alle elever indgår i opgørelsen, også de elever, der er fritaget for at gå til afgangsprøve.
    De 48 elever kan opdeles i fire kategorier af ikke beståede, hvor 30 fik for lave karakterer, 10 var helt eller delvist fritaget fra prøverne, 5 var helt eller delvist syge og 3 udeblev. Eleverne fra de to første kategorier kan senere forbedre deres karakterer, fx i 10. klasse. Eleverne fra de to sidste kategorier tilbydes en ny prøve det efterfølgende skoleår, hvilket primært de syge elever profiterer af.
    Forvaltningen har gennemgået de bagvedliggende årsager til, at 48 elever i skoleåret 2016/17 ikke opnåede karakteren 02 i både dansk og matematik. Gennemgangen viser, at der ikke er et gennemgående mønster, men individuelle årsager til at eleverne ikke består. Det fremgår også, at 44 af de 48 elever ikke består matematik, mens det er 23 af de 48 elever, der ikke består dansk. Der ligger fire delprøver til grund for gennemsnitskarakteren i dansk og to delprøver til gennemsnitskarakteren i matematik.
    Flere af eleverne har multiple vanskeligheder, og flere af årsagerne kan ikke afhjælpes alene af pædagogiske indsatser, men involverer andet fagligt personale. Årsagerne fordeler sig således: Indlæringsvanskeligheder (20 elever), sociale/psykiske problemer (20 elever), andet modersmål (13 elever), andet herunder højt fravær (13 elever) og dysleksi (2 elever).
    Af bilag fremgår de eksisterende faglige indsatser, der skal styrke alle elevers matematikforståelse og læsning. Det er indsatser, der er obligatoriske for alle skoler, og hvor der de senere år også er etableret et styrket samarbejde på tværs af dagtilbud og skole for at sikre den gode overgang. Her er fx tale om læse- og matematikvejledere på alle skoler, handleplaner og testplaner, for tidligt at opspore faglige problemer.
    Resultatet fra afgangsprøven i 2017 viser, at der er behov for en tidlig indsats og et styrket tværfagligt samarbejde. Derfor foreslår forvaltningen, at der ved den første uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse sker en systematisk opfølgning for de elever, der på det tidspunkt vurderes at være ikke parate til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. I 8. klasse foretages uddannelsesparathedsvurderingen på baggrund af elevens standpunktskarakterer. Forvaltningen har igangsat et tværfagligt arbejde med at styrke fokus på elevens alsidige udvikling med henblik på en tidlig opsporing af elever i problemer, der gør eleverne ”ikke parate” til fx at fortsætte på en ungdomsuddannelse.
    Det kan oplyses, at af de 48 elever, fortsætter de 43 elever i tilbud, der sigter på at forbedre deres karakterer. De 48 elever fordeler sig således på søgte skoletilbud med antal elever i parentes: 10. klasse (23), efterskole (8), ungdomsskole heltidstilbud (5) og produktionsskole (6). 3 elever skal videre i andet tilbud og 3 er ikke kommet i gang. Der vil være elever, der ved disse skoletilbud forbedrer deres faglige resultater og klarer kravet om 02. Dette vil forvaltningen følge og give udvalget en opfølgning på i efteråret 2018.
    Alle elever fra specialområdet fortsætter på enten specialefterskoler, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) eller produktionsskole.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 60

    Godkendt.

  • Pkt. 61 Fuld kompetencedækning på skoleområdet

    Pkt. 61

    Fuld kompetencedækning på skoleområdet

    Sagsnr. 298034 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget behandlede den 6. februar 2018 kvalitetsrapport vedrørende skoleåret 2016-2017. Det blev besluttet, at forvaltningen skulle vende tilbage med en opfølgning på indsatsen om fuld kompetencedækning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. der foretages en revurdering af kriterier for realkompetencevurdering, og
    2. der udarbejdes mere fleksible kompetenceforløb.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Det fremgår af kvalitetsrapporten for skoleåret 206/17, at eleverne i Roskilde Kommune undervises af relevant uddannet personale i gennemsnit i 82,3 % af undervisningstiden. Det er 2,7 procentpoint under det nationale gennemsnit. Skolereformens målsætning om en fuld kompetencedækning i 2020 kan således være svær at nå trods en hidtil stor indsats fra Roskilde Kommunes side.
    Roskilde Kommune har siden folkeskolereformen igangsat en stor indsats for efteruddannelse af lærerne, hvor målsætningen har været, at alle timer i 2019 kunne læses af lærere med kompetence svarende til linjefag. Det er svært at udpege specifikke årsager til, at denne målsætning ikke længere kan nås.Roskilde Kommune har haft udskiftning af lærere på grund af fraflytninger og pensioneringer og for nogle fag har det også været vanskeligt at rekruttere nye lærere med de rette undervisningskompetencer. Disse forhold er dog også gældende i mange andre kommuner, og kan dermed ikke alene forklare, at Roskilde Kommune ligger under det nationale gennemsnit.
    Forvaltningen vurderer, at to konkrete forslag har en afgørende betydning for kommunens placering: kriterierne for realkompetencevurdering af lærere som af anden vej har erhvervet sig undervisningskompetence i et fag, og det uddannelsestilbud som Roskilde Kommune tilbyder den enkelte lærer.
    På baggrund af erfaringer fra andre kommuner og praksis omkring realkompetencevurdering og efteruddannelse foreslår forvaltningen at der ændres praksis, så:
    forvaltningen revurderer kriterierne for realkompetencevurdering under inddragelse af erfaringer fra andre kommuners praksis,
    forvaltningen udarbejder i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon mere fleksible kompetenceforløb for de lærere, som har et relativt højt realkompetenceniveau, men ikke tilstrækkeligt til fuld kompetenceopnåelse. Dette vil være billigere, mindre krævende for lærerne og mere praksisnær, fordi meget af kompetenceudviklingen skal foregå i lærerens egen undervisning.
    Derudover vil forvaltningen og skolelederne opprioritere deres dialog vedrørende skolernes praksis i opgave- og fagfordeling så der er en højere grad af opmærksomhed på at fordele lærere på de respektive fag. Dermed kan undervisningen i højere grad varetages af linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer,

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 61

    Godkendt.

  • Pkt. 62 Oprettelse af tre børnehaveklasser på Sct. Jørgens Skole

    Pkt. 62

    Oprettelse af tre børnehaveklasser på Sct. Jørgens Skole

    Sagsnr. 201452 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Byrådet besluttede den 31. januar 2018 antallet af børnehaveklasser, der skal etableres i skoleåret 2018/2019. Der er i den efterfølgende periode sket en tilflytning af elever til Sct. Jørgens skoledistrikt. Forvaltningen foreslår derfor, at der oprettes en ekstra børnehaveklasse på Sct. Jørgens Skole, så der fra det kommende skoleår er i alt 3 børnehaveklasser.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der oprettes en ekstra børnehaveklasse på Sct. Jørgens Skole i skoleåret 2018/2019.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Da byrådet besluttede antallet af børnehaveklasser i det kommende skoleår, var der indskrevet 48 elever til børnehaveklasse i 2018/19 på Sct. Jørgens Skole. Det blev på den baggrund besluttet, at oprette to børnehaveklasser med en gennemsnitlig klassekvotient på 24 elever. Der var således plads til yderligere 8 elever, idet der maksimalt må være 28 elever i klasserne ifølge folkeskoleloven.
    Der er siden da sket en tilflytning til distriktet, så der nu er indskrevet 50 elever og skolen oplyser, at der er to ekstra elever på vej.
    Forvaltningen forslår derfor, at der ekstraordinært oprettes en ekstra børnehaveklasse på Sct. Jørgens Skole. Det er muligt at rumme den ekstra børnehaveklasse indenfor Sct. Jørgens Skolens fysiske rammer.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.
    Oprettelse af en ekstra klasse medfører 156.000 kr. årligt i ekstra ressourcetildeling til skolen, der afholdes indenfor rammen.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 62

    Anbefales.

  • Pkt. 63 Ansøgning om tværsektoriel enhed til børn med psykiske vanskeligheder

    Pkt. 63

    Ansøgning om tværsektoriel enhed til børn med psykiske vanskeligheder

    Sagsnr. 303142 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget godkendte den 10. april 2018, at Roskilde Kommune i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland søgte midler til at tilbyde børn og unge med psykiske vanskeligheder en mere sammenhængende og styrket indsats. Det er nu muligt, i forlængelse af den tidligere ansøgning, at søge midler til indsatsen via en anden pulje til etablering af en fremskudt regional funktion. Det er et krav for at modtage midler fra puljen, at regionen og mindst 2 kommuner i regionen ansøger om midlerne i fællesskab, samt at der foreligger lokale politiske godkendelser til ansøgningen.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der søges yderligere fælles satspuljemidler i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og 2 andre kommuner i regionen for at styrke indsatsen for børn og unge med psykiske vanskeligheder.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Skole- og Børneudvalget godkendte den 10. april 2018, at forvaltningen søgte midler til at implementere forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser og dermed styrke indsatsen til børn og unge med psykiske vanskeligheder. Midlerne er søgt sammen med Region Sjælland samt Faxe og Kalundborg Kommune. Visionen er at tilbyde en mere omfattende og tværsektoriel indsats til børn, unge og deres familier.
    I satspuljeaftalen er der desuden udmeldt 213,6 mio. kr. til afprøvning af en fremskudt regional funktion. Målet med puljen er at styrke den tidlige indsats for børn og unge med psykiske lidelser eller tegn på en psykisk lidelse, som vil have gavn af at blive udredt og behandlet tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien. Indsatsen i barnets nærmiljø skal sikre, at børn og unge samt deres familier bevarer tilknytningen til hverdagslivet med skole, uddannelse og arbejde. Det er også målet at styrke den tværsektorielle indsats. Det vurderes, at mange børn og unge i Roskilde Kommune vil have gavn af en styrket tidlig indsats.
    Det er et krav for at modtage midler fra puljen, at regionen og mindst 2 kommuner i regionen ansøger om midlerne i fællesskab. De to puljer kan supplere hinanden og Region Sjælland ser derfor gerne, at Roskilde Kommune også er med til at søge midler til at afprøve en fremskudt regional funktion og dermed styrke indsatsen til børn og unge med psykiske vanskeligheder. Faxe og Kalundborg Kommune vil også indgå i samarbejdet.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 63

    Godkendt.

  • Pkt. 64 Orientering om budgetopfølgning pr. 31. marts 2018

    Notat_til_budgetopfoelgning_pr._31._marts_2018.pdf

    Pkt. 64

    Orientering om budgetopfølgning pr. 31. marts 2018

    Sagsnr. 301070 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Budgetopfølgning pr. 31. marts 2018 fremlægges til orientering.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    I Roskilde Kommune bliver de politiske udvalg præsenteret for budgetopfølgninger pr. 31. marts, 30. juni, 31. august og 31. oktober på udvalgets område. Af bilag fremgår budgetopfølgning for hele kommunen. I budgetopfølgningerne beskrives om der for hele året forventes mer- eller mindreforbrug på kommunens serviceområder set i forhold til det oprindelige budget. Hvis der er tale om et forventet merforbrug vil det fremgå af budgetopfølgningen om der er finansiering til forbruget i form af fx overførte midler fra året før, politiske tillægsbevillinger eller om der er tale om kassetræk. Efterhånden som året skrider frem og der foreligger flere budgetopfølgninger, vil den aktuelle budgetopfølgning beskrive ændringer i det forventede forbrug siden sidste budgetopfølgning.
    Figur 1. Forventede nettodriftsudgifter fordelt på fagområder (mio. kr.)

    På Skole- og Børneudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 14,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Som det fremgår af bilag kan forbruget finansieres indenfor udvalgets ramme.
    Merforbruget er sammensat af:
    Mindreforbrug på 7,1 mio. kr. på dagtilbudsområdet som følge af fortsat nedgang i antallet af dagplejere og vanskeligheder med at rekruttere dagplejere i de områder, hvor der er behov for flere dagplejere.
    Merforbrug på 8,8 mio. kr. på skoleområdet som følge af merudgifter til specialområdet og STU, som finansieres af rammeoverførsler fra 2017.
    Merforbrug på 2,5 mio. kr. på specialskoler blandt andet som følge af investeringer i forbedrede rammer, som finansieres af rammeoverførsler fra 2017.
    Merforbrug på 13,7 mio. kr. på fagområdet Børn og Unge vedrørende stigende udgifter til børn og unge med en handicap-diagnose, samt udgifter til uledsagede flygtninge uden refusion, hvor 7,3 mio. kr. finansieres af rammeoverførsler.
    Merforbrug på 0,6 mio. kr. som følge af en stigning i udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
    Forventet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. som overvejende vedrører merindtægt fra refusion for dyre enkeltsager på Børn og Unge. Merindtægterne fra refusion for dyre enkeltsager ses i sammenhæng med merforbruget på Børn og Unge og vedrører særligt stigende udgifter til dyre handicapsager.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2018.

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 64

    Godkendt.

  • Pkt. 65 Eventuelt

    Pkt. 65

    Eventuelt

    Sagsnr. 299833 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 08-05-2018, pkt. 65

    - Besøgsture den 29. maj og 19. juni 2018.
    - Ansøgning fra Ungdomsskolen.