You are here

Referat

Dato: Tirsdag, Januar 31, 2017 - 17:00
Sted: Rådhuset, mødelokale 2A
  • Pkt. 10 Beslutninger om dagsordenen

    Pkt. 10

    Beslutninger om dagsordenen

    Sagsnr. 249049 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 10

    Godkendt.

    Fraværende Jeppe Trolle (B).

  • Pkt. 11 Godkendelse af kvalitetsrapport 2015-2016 på skoleområdet

    Kvalitetsrapport_2015-2016.pdf

    Pkt. 11

    Godkendelse af kvalitetsrapport 2015-2016 på skoleområdet

    Sagsnr. 287959 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Den lovpligtige kvalitetsrapport på skoleområdet for 2015-2016 skal godkendes af byrådet. Kvalitetsrapporten viser en række resultater på skoleområdet. For 9. klasseprøverne fra sommeren 2016 opnår Roskilde Kommune en position blandt de ti bedst præsterende kommuner samtidigt med, at trivselsundersøgelsen fra foråret 2016 viser et niveau lidt over landsgennemsnittet.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at kvalitetsrapporten 2015-2016 godkendes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Kvalitetsrapporten, der fremgår af bilag, er udarbejdet efter bekendtgørelsens krav og viser, hvordan kommunen og skolerne lever op til de nationale og kommunale mål. Hvor de nationale mål primært fokuserer på elevernes faglige resultater med henblik på, at de bliver så dygtige, som de kan, fokuserer den kommunale skolepolitik i højere grad på delelementer, som understøtter arbejdet frem mod de nationale mål.
    I Roskilde Kommune blev reformens nationale mål suppleret med en ambition om i løbet af de næste 10 år at opnå en position blandt de ti bedst præsterende kommuner vedrørende elevernes faglige resultater. Roskilde Kommune ligger i 2016 på en delt 10. plads med et gennemsnit på 7,5, hvor højeste resultat var 8,6 og laveste 5,5. Landsgennemsnittet var på 7,0.
    Der er fra 2015 til 2016 sket et fald i gennemsnittet for skolerne samlet i Roskilde Kommune på 0,4 procentpoint (fra 7,9 til 7,5). Resultaterne i kvalitetsrapporterne bliver brugt i den kontinuerlige dialog med skolerne i forhold til, hvilke indsatser mv. der er nødvendige for at kunne øge elevernes faglige udvikling.

    Faglige resultater

    Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) ligger i perioden 2013-2016 cirka 0,1 karakterpoint højere end den forventede gennemsnitskarakter korrigeret efter socioøkonomisk reference.
    Regeringen har opstillet en række resultatmål, der knytter sig til de nationale test. Eleverne i Roskilde Kommune ligger generelt over det nationale gennemsnit, og opfylder det nationale resultatmål for andel gode læsere på mindst 80 %. Her har der i de sidste tre år ikke været den store bevægelse, hverken kommunalt eller nationalt.
    95,7 % af eleverne i Roskilde Kommune ville i 2016 kunne gå direkte videre til en ungdomsuddannelse med adgangskravet på mindst karakteren 2 i både dansk og matematik (landsgennemsnit 92,8 %). I 2014 og 2015 var resultaterne i Roskilde Kommune henholdsvis 93,0 % og 97,2 % (landsgennemsnit 90,3 % og 93,0 %).
    Kompetencedækningen i Roskilde Kommune i forhold til andelen af fag, som undervises af relevant uddannet personale, er med 81,0 % stadig en anelse lavere end det nationale niveau på 83,1 %. Kommunens efteruddannelsesplan er endnu ikke slået tydeligt igennem i statistikken, men der er stadig en målsætning om i 2019 at bringe kompetencedækningen op på 100 %. Et år før regeringens målsætning om at alle fag i 2020 læses af linjefagsuddannede lærere.

    Trivsel

    Den nationale trivselsmåling blandt alle elever blev gennemført første gang i foråret 2015 og gentaget i foråret 2016. Resultaterne viser et niveau tæt på landsgennemsnittet, men også en lille fremgang i Roskilde Kommune for to af fire indikatorer: ”Social trivsel” og ”Ro og orden”.

    Inklusion

    Roskilde Kommune lever med 3,5 % af eleverne i særlige tilbud op til den nationale målsætning på maksimalt 4 %, men ikke den kommunale på 3 %. Landsgennemsnittet er 4,7 %. De to foregående år har resultaterne i Roskilde Kommune været 3,5 % og 3,6 %.

    Overgang til ungdomsuddannelse

    91,0 % af eleverne fra kommunens skoler er femten måneder efter endt grundskole i gang med en ungdomsuddannelse med et landsgennemsnit på 86,3 %. Resultaterne i 2014 og 2015 var henholdsvis 91,5 % og 89,9 % (landgennemsnit 86,1 % og 85,9 %).

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 11

    Anbefales.

  • Pkt. 12 Frigivelse af anlægsbevilling til Trekronerskolen

    Pkt. 12

    Frigivelse af anlægsbevilling til Trekronerskolen

    Sagsnr. 278188 Skole- og Børneudvalget Åbent Punkt

    Resume

    Byrådet har tidligere besluttet, at der skal ske en udvidelse af Trekronerskolen og afsat i alt 19,5 mio. kr. til formålet. Byggeriet er i gangsat og med denne sag skal byrådet frigive de sidste 3,5 mio. kr., der er afsat til udvidelsen. Ombygningen er færdig i sommeren 2017.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. ved frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb til udvidelse af Trekronerskolen i 2017.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Byrådet har afsat i alt 19,5 mio. kr. i anlæg til udvidelse af Trekronerskolen til en firesporet skole.
    De første 6 mio. kr. blev frigivet i 2015 til projektering og opstart af projektet. Tilbuddene på første udbud på opgaven var ikke konditionsmæssige og kunne ikke holdes indenfor den afsatte økonomi. På baggrund af de indkomne tilbud og en vurdering af muligheder for at justere i projektforslaget, bevilligede byrådet herefter yderligere 3,5 mio. kr. i 2017, så der kunne udarbejdes et nyt udbud.
    Udvidelse af Trekronerskolen indebærer:
    - Opførelse af mindre tilbygninger til den nuværende indskoling med nye garderober. Eksisterende garderober har fra skolens opførelse være designet for små, og derfor fungerer attraktive opholdsrum og grupperum i dag som garderobe. Tilbygningerne frigiver plads til læringsmiljøer og til en mere hensigtsmæssig anvendelse af eksisterede klasselokaler, grupperum og mellemgange.
    - Ombygning af de to nuværende SFO bygninger til fire klasselokaler. De nye rammer for SFO, hvor SFO-tiden er blevet kortere, og hvor der først er børn i bygningerne fra kl. 14, gør det muligt at bruge bygningerne på anden måde, når de nye garderober har frigjort kapacitet i det øvrige byggeri, hvor indskolingen opholder sig.
    - Opførelse af fire nye klasselokaler som tre individuelle tilbygninger på de eksisterende årgangsbygninger.
    - Etablering af et samlet område i forlængelse af den nuværende tumlesal/ café, der kan fungere hensigtsmæssigt i forhold til morgen-SFO og som samlingssted for SFO’en om eftermiddag. Det giver samtidig fleksibilitet til at løse spidsbelastninger.
    Byggeriet blev igangsat i efteråret 2016, og forventes færdig til sommer 2017.
    Skole- og Børneudvalget vil i 2. kvartal 2017 få præsenteret en analyse af fremtidig behov for kapacitet på Trekronerskolen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser for 2017.
    Der er afsat i alt 19,3 mio. kr. til udvidelse af Trekronerskolen. De første 16 mio. kr. er frigivet i henholdsvis 2015 og 2016. De sidste 3,5 mio. kr. skal frigives med denne sag.
    Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2017-2020:

    Alle tal i 1.000 kr.
    - = merudgift eller mindreindtægt
    + = Mindreudgift eller merindtægt
    2017 2018 2019 2020
    Investeringsoversigt, senest vedtagne rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter -3.500
    Forslag til revideret rådighedsbeløb:
    Anlæg, udgifter
    Ansøgning om anlægsbevilling:
    Anlæg, udgifter -3.500

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 12

    Anbefales.

  • Pkt. 13 Status på organisering af klubafdelinger i område Midt

    Pkt. 13

    Orientering om status på organisering af klubafdelinger i område Midt

    Sagsnr. 273030 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der gives en status på organisering af klubafdelinger i område Midt efter sammenlægning af klubafdelinger i Arena. Forvaltningen vurderer, at sammenlægningen er lykkedes, hvor målet med én skole og én klub har skabt sammenhæng og kontinuerlighed for børnene og i forhold til de pædagogiske medarbejdere med timer på skolen. Tilslutningen er stort set som før sammenlægningen i forhold til antal indmeldte klubmedlemmer.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Skole- og Børneudvalget besluttede den 12. januar 2016, at de to klubafdelinger Arena og Hyrdehøj skulle samles i afdeling Arena. Børn fra Tjørnegårdsskolen blev dermed samlet i en klubenhed efter princippet én klubafdeling til én skole, som understøtter det forpligtende samarbejde om sammenhængende indsatser mellem skole og klub og organisering af klubpædagogernes timer i skolen. Skole- og Børneudvalget besluttede samtidig, at udviklingen skulle følges tæt og løbende, herunder sammensætningen og tilslutningen til klubtilbuddet med henblik på en sag til udvalget primo 2017.
    Afdeling Arena blev valgt, da lokalerne i Arenas hovedbygning kan rumme alle fritidsklubbørnene fra Tjørnegårdsskolen. Arena ligger i et rekreativt område med grønne områder og med en staldbygning med kaniner, får og geder. Klubben er med til at understøtte forskellige aktiviteter i området, og familier med mindre børn mødes på klubbens område blandt andet ved dyrene. Derudover er der en multisal ved Arena, som klubben deler med Børnehuset Bullerby. Børnehaven bruger fortrinsvis salen om formiddagen og klubben bruger den i eftermiddagstimerne. Lokalområdets foreninger/grupper benytter ligeledes klubbens lokaler, og beliggenheden giver en synergieffekt med basisklubben for børn med funktionsnedsættelse, der ligger i baghuset til Arena.
    Vurderingen af sammenlægningsforløbet er, at det har været et positivt forløb med involvering af børn og forældre fra begge afdelinger med blandt afholdelse af workshop. Derudover vurderes sammenlægningsprocessen af de to personalegrupper som positiv, intens og konstruktiv.
    Status på sammenlægningen viser, at princippet om én skole, én klub skaber sammenhæng og kontinuerlighed for børnene og i forhold til pædagogerne med timer på skolen. Den større enhed giver mere bredde i tilbuddet, og fagligheden er højnet. Det er klubbens oplevelse, at klubbens popularitet og omdømme er steget. Bekymringerne for vejen mellem skole og klub gennem boligområdet er ikke oplevet som et problem.
    Sammenlægningen har ikke givet nedgang i tilslutningen til klubtilbuddet. Børnene fra Tjørnegårdsskolen er fortsat i Arena, mens børn fra 6. klassetrin på Sct. Jørgens Skole valgte at melde sig ud. Antal indmeldte den 1. januar 2017 er i alt 179 børn, hvor der den 1. januar 2016 var i alt 188 børn indmeldt (89 børn i Arena og 99 børn i Hyrdehøj). Tallene er inklusiv indmeldte i basisklubben.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 13

    Godkendt.

  • Pkt. 14 Godkendelse af kriterier for optagelse i musikklasse

    Kriterier_for_optagelse_i_Roskilde_Kommunes_musikklasse.pdf

    Pkt. 14

    Godkendelse af kriterier for optagelse i musikklasse

    Sagsnr. 257176 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Med budgettet for 2017 er det besluttet at videreføre ”den musiske talentklasse, således at der oprettes en ny talentklasse på 7. årgang ved begyndelsen af hvert skoleår”. Skole- og Børneudvalget og Kultur og Idrætsudvalget besluttede i januar 2016 at etablere et forsøg med en musikklasse på 7. årgang på Østervangsskolen. Med denne sag skal kriterier for optagelse i Roskilde Kommunes musikklasse på Østervangsskolen godkendes.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at optagelse i musikklassen på Østervangsskolen sker ud fra en samlet vurdering af eleven i forhold til 5 optagelseskriterier og en optagelsesprøve, der består af tre elementer.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget
    Kultur- og Idrætsudvalget

    Sagsfremstilling

    Musikklassen på Østervangsskolen er etableret som et forsøg med godkendelse fra ministeriet. Ifølge folkeskoleloven kan ministeriet godkende forsøg med talentklasser i musik, hvor optagelse af elever kan ske på baggrund af enten en optagelsesprøve eller optagelseskrav. Forvaltningen afventer godkendelse fra ministeriet på etablering af yderligere en musikklasse indenfor forsøgsordningen i det kommende skoleår 2017/ 2018. Ministeriet evaluerer forsøgsordningen med musikklasser i efteråret 2017.
    Musikklasser medvirker til at opnå målet om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan og udvikler talent i folkeskolen. Samtidig understøtter musikklassen nogle af de mål, der arbejdes med frem mod en strategi for Roskilde som Musikby. Det øgede musiske fokus i elevernes hverdag tænkes sammen med de øvrige fag i skolen og styrker fagligheden. Undervisningen tilrettelægges stadig inden for folkeskolelovens rammer og skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold, timetal m.v.
    Klassen er tilknyttet en kunstnerisk leder med ansvar for klassens musiske fælles oplevelser og som samarbejder med skolen om relevante undervisningsforløb. Den kunstneriske leder varetager de enkelte elevers musikalske udvikling i samarbejde med elevens instrumentlærer.
    I forhold til fremtidige musikklasser fra skoleåret 2017/18, som forudsætter en ministeriel godkendelse, foreslår forvaltningen, at optagelse i Roskilde Kommunes musikklasse på Østervangsskolen tager afsæt i fem optagelseskriterier. Optagelse sker herefter ud fra en samlet vurdering af elevens niveau i disse kriterier ved en optagelsesprøve, som består af tre elementer. De fem optagelseskriterier og de tre elementer i optagelsesprøven fremgår af bilag. Den samlede vurdering ved optagelsesprøven foretages af et panel bestående af en faglærer i musik fra Østervangsskolen, en musiklærer fra Roskilde Musiske Skole, den kunstneriske leder af Musikklassen samt en ekstern, musikfaglig censor. Inden optagelsesprøven afvikles en introdag, hvor elevens deltagelse kan tages med i betragtning. Kriterier for optagelse i musikklassen, beskrivelse af optagelsesprøve samt introdage fremgår af bilag. Skolelederen træffer den endelig beslutning både ved optag til musikklassen og, hvis en elev skal flytte klasse, hvis interessen for musik falder væk. Dette vil i givet fald ske med afsæt i Folkeskoleloven og med baggrund i en helhedsvurdering for det enkelte barns trivsel og efter tæt dialog med eleven og forældre.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.
    Der vil være en grundudgift på 140.000 kr. til etablering af en ekstra klasse på årgangen, som musikklassen medfører. Eleverne kommer fra flere skoler, så det vil ikke medføre reducerede udgifter på grund af færre klasser andet sted. Med ressourcemodellen på skoleområdet skal der minimum være 18 elever i klassen for, at den er selvfinansierende. Udgiften kan afholdes indenfor rammen.

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 14

    Godkendt.

  • Pkt. 15 Orientering om arbejdet i Udvalget for Musikby

    Pkt. 15

    Orientering om arbejdet i Udvalget for Musikby

    Sagsnr. 276686 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Orientering om arbejdet med udvikling af strategi for Musikby.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    I udvalget til udvikling af strategi for Musikby, der er nedsat som et §17, stk. 4 udvalg, er Skole- og Børneudvalget repræsenteret ved Claus Larsen (A), som formand for Skole- og Børneudvalget og Henrik Stougaard (Ø).
    Med denne sag orienterer de om arbejdet i udvalget for Musikby.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 15

    Godkendt.

  • Pkt. 16 Orientering om dagtilbud med sangprofil

    Pkt. 16

    Orientering om dagtilbud med sangprofil

    Sagsnr. 288968 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget orienteres om, at fire dagtilbud i Roskilde Kommune deltager i det nationale projekt ”Projekt Sangglad”, som har til formål at styrke sangkulturen i dagtilbud. De fire dagtilbud vil blive certificeret som sangprofil institutioner.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Projekt Sangglad er et nationalt projekt, der har til formål at styrke sangkulturen i de danske dagtilbud. Projektet er et samarbejde mellem 10 sangkraftcentre, Sangens Hus, Nordea-fonden og dagtilbud i forskellige kommuner. Projektet indebærer, at 100 dagtilbud i Danmark i perioden 2017 – 2020 bliver klædt på til at arbejde med sang som et særligt pædagogisk redskab og bliver certificeret som sangprofilinstitutioner.
    Den politiske vision i dagtilbudspolitikken i Roskilde Kommune er, at alle børn skal trives og deres nysgerrighed, kreativitet og lyst til leg og læring skal støttes og udfordres. Projekt Sangglad støtter op om målsætningen i dagtilbudspolitikken. Samtidig støtter det den strategi, der er under udarbejdelse om Musikby, hvor musikken blandt andet skal være motor for kultur, dannelse og fællesskaber i Roskilde Kommune. Roskilde Kommune deltager i samarbejde med sangkraftcenteret ”Roskilde Synger” i projektet i perioden 2017 - 2019 med fire dagtilbud, som har søgt om at være med. Det er Trekroner Børnehus, Bredgade Børnehave og Børnehuset Lærken samt den selvejende institution Børnehaven Engblommevej.
    Trekroner Børnehus og Børnehaven Engblommevej starter på projektet i 2017. Bredgade Børnehave og Børnehuset Lærken starter på projektet i 2018. Målgruppen for projektet er børnehavebørn. I børnehusene vil indsatsen på sigt også komme vuggestuebørnene til gode.
    I projektet samarbejder sangkonsulenter med de enkelte dagtilbud om at udvikle en stærk fælles sangkultur med afsæt i de muligheder og traditioner, der allerede er til stede i dagtilbuddene. Udviklingsforløbet er praksisnært og foregår i dagtilbuddenes egne lokaler sammen med børnene. De fire dagtilbud får tilknyttet en sangkonsulent fra Roskilde Synger, og som en del af udviklingsforløbet får de værktøjer og inspiration til det daglige arbejde, ligesom dagtilbuddene bliver del af et nationalt netværk af sangprofilinstitutioner. Når det enkelte dagtilbud certificeres som sangprofilinstitution, er der også vægt på, det er en indsats, der kan fortsætte efter projektperioden udløber.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.
    Nordea fonden finansierer størstedelen af udgifterne til projektet. Kommunens egenfinansiering kan afholdes inden for udvalgets ramme

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 16

    Godkendt.

  • Pkt. 17 Orientering om udbud af fødevareaftale

    Pkt. 17

    Orientering om udbud af fødevareaftale

    Sagsnr. 270563 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Forvaltningen indstillede i 2016, at Roskilde Kommune lavede eget fødevareudbud. Indstillingen blev lavet som et resultat af, at SKI (Staten og kommunernes indkøbsservice) i et fællesudbud indsatte betingelser, som flere af Kommunens institutioner ikke kunne efterleve. Indstillingen blev forelagt fagudvalg og blev godkendt af ØU.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Skole og Børneudvalget behandlede den 5. april 2016 sag om særskilt udbud af fødevarer, som efterfølgende blev godkendt i Økonomiudvalget den 13. april 2016. I den sag fremgik, at fagudvalg vil få udbudsmaterialet til orientering, hvilket sker med denne sag.
    Forvaltningen sender til orientering udbudsmateriale på indkøb af fødevarer til institutioner, skoler, madservice, plejecentre, rådhus kantinen m.fl.
    Udbudsmaterialet rummer et bredt og fuldt sortiment af økologiske fødevarer samt konventionelle varer, og de kommunale institutioner opnår herved mulighed for primært at anvende økologiske produkter.
    Kontrakten løber fra 1. maj 2017 til og med 30. april 2021.
    Udbuddet er konstrueret til at imødekomme de store køkkener, som har brug for at have skarpe priser på de fødevarer, hvor der er en stor indkøbsvolumen. Herudover imødekommer det de mindre køkkeners ønske om handlefrihed ved at have et bredt sortiment.
    I aftalen er der mulighed for, at Roskilde Kommune kan have en tæt dialog med leverandøren, som giver mulighed for konkret efterspørgsel efter f.eks. flere lokale fødevarer eller bestemte økologiske produkter. Ændringer må dog ikke rykke væsentligt ved udbudsgrundlaget.
    Fagudvalgene orienteres om resultatet af udbuddet efter endt udbud.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017. En eventuel besparelse som følge af den nye kontrakt vil indgå i udmøntning af udvalgets tiltag vedr. produktivitetsforbedringer.

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 17

    Godkendt.

  • Pkt. 18 Orientering om PISA 2015

    Pkt. 18

    Orientering om PISA 2015

    Sagsnr. 288647 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    PISA er en OECD-undersøgelse, der sammenligner skoleelevers kompetencer i alle OECD-landene og en række partnerlande. Den sjette undersøgelse blev offentliggjort i december 2016. Undersøgelsens resultater er på landsplan. De danske skoleelever ligger for første gang over gennemsnittet blandt OECD-landene i både matematik, naturfag og læsning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    PISA, Progammet for Internationalt Student Assessment, undersøger hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for matematik, naturfag og læsning, og den første undersøgelse kom i 2000. Siden PISA-undersøgelsen i 2012 er danske elevers resultater i alle tre fagområder steget og ligger nu over OECD-gennemsnittet. Især i matematik er de danske resultater forbedret og er nu på niveau med de finske elever. Fremgangen i læsning og naturfag er derimod ikke stor. Ud af de 35 OECD-lande ligger Danmark nummer 7 i matematik, 15 i naturfag og 15 i læsning.
    I PISA 2015 er naturfag et hovedområde med flere delresultater til følge. Sidste gang, naturfag var et hovedområde, var i 2006. Delresultaterne fra 2015 viser blandt andet, at 15,9 % af eleverne i Danmark har svage naturfagskompetencer (PISA 2006: 18,4 %), mens 7,0 % er helt i top (PISA 2006: 6,8 %).
    Endvidere ses, at danske elevers socioøkonomiske baggrund spiller en mindre rolle for, hvordan eleverne klarer sig fagligt i naturfag end tidligere. I naturfag er forskellen mellem resultater for danske drenge og piger blevet mindre og er ikke længere signifikant. I matematik klarer drengene sig signifikant bedre end pigerne, mens det er omvendt i læsning.
    Af figur 1 nedenfor fremgår udviklingen i de danske resultater i PISA undersøgelser fra 2000 til 2015 i henholdsvis læsning, matematik og naturfag.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 18

    Godkendt.

  • Pkt. 19 Orientering om status på skolebestyrelsernes principper for styrket forældresamarbejde

    Handleplan_for_skolepolitik_2015-2017.pdf

    Pkt. 19

    Orientering om status på styrket forældresamarbejde

    Sagsnr. 279251 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der orienteres om status på målet i skolepolitikken om et styrket forældresamarbejde. Der blev i 2016 afholdt en konference for alle skolebestyrelser med henblik på at styrke drøftelser omkring principper for skolehjemsamarbejdet på den enkelte skole. Alle skoler har efterfølgende revideret eller udarbejdet nye principper for forældesamarbejdet med afsæt i den viden.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet godkendte den 2. september 2015 skolepolitikken for perioden 2015-2017. Skole- og Børneudvalget godkendte den 29. september 2015 handleplan for skolepolitikken, som fremgår af bilag. Et af de nationale mål på skoleområdet er, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. I skolepolitikken er et af målene at opnå et styrket forældresamarbejde via en øget dialog om barnets læringsmål og barnets fremskridt. Det skal blandt andet ske med skolebestyrelsernes fokus på det gode skole-hjem samarbejde i deres principper for skole/ hjemsamarbejdet.
    For at understøtte og styrke skolebestyrelsernes arbejde med principper for skolehjemsamarbejdet blev der den 6. april 2016 afholdt en konference for alle kommunens skolebestyrelser. Konferencen var tilrettelagt med henblik på at give inspiration til de lokale drøftelser og at give konkrete værktøjer til arbejdet. Konferencen satte fokus på en øget datainformeret skoleudvikling, digitale læringsplatforme og centrale elementer i det gode skolehjemsamarbejde.
    Alle skolerne har i efteråret arbejdet med deres principper for forældresamarbejde, og de reviderede eller nye principper for skolehjemsamarbejdet fremgår af skolernes hjemmesider.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2017.

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 19

    Godkendt.

  • Pkt. 20 Eventuelt

    Pkt. 20

    Eventuelt

    Sagsnr. 249049 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 31-01-2017, pkt. 20

    Intet.