You are here

Referat

Dato: Tirsdag, Juni 11, 2019 - 16:00
Sted: Rådhuset, mødelokale 2A
  • Pkt. 97 Beslutninger om dagsordenen

    Pkt. 97

    Beslutninger om dagsordenen

    Sagsnr. 299833 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 11-06-2019, pkt. 97

    Godkendt
    Fraværende: Tina Boel (F).

  • Pkt. 98 Drøftelse af idrætsfacilitetsanalysen

    Idraet_Fritid_og_Kultur_i_Roskilde_Kommune_-_aktiviteter_og_faciliteter.pdf

    Pkt. 98

    Drøftelse af idrætsfacilitetsanalysen

    Sagsnr. 258433 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Roskilde Kommune har fået udfærdiget rapporten ”Idræt, fritid og kultur i Roskilde Kommune – aktiviteter og faciliteter”, og de tendenser og anbefalinger rapporten munder ud i, har mange snitflader til skole- og børneområdet. På dette fællesmøde mellem Skole- og Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget drøftes derfor fælles indsatsområder med udgangspunkt i rapporten ”Idræt, fritid og kultur i Roskilde Kommune – aktiviteter og faciliteter”.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at fælles indsatsområder drøftes.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget
    Kultur- og Idrætsudvalget

    Sagsfremstilling

    Der gives på mødet en intro til og status på arbejdet med rapporten ”Idræt, fritid og kultur i Roskilde Kommune – aktiviteter og faciliteter”. Rapporten præsenteres med fokus på synergier og dilemmaer mellem de to områder.
    Syddansk Universitet har i efteråret 2018 udfærdiget rapporten ”Idræt, fritid og kultur i Roskilde Kommune – aktiviteter og faciliteter”. Rapporten indeholder både resultaterne af spørgeskemaundersøgelser med svar fra omkring 7.000 af kommunens borgere samt resultaterne af mindre kommunale undersøgelser, der supplerer rapportens øvrige dele i forbindelse med forslag og anbefalinger. Desuden henvises der til andre landsdækkende undersøgelser, som er med til at supplere rapporten.
    Rapporten viser blandt andet, at der er store sociale forskelle på hvor stor en procentdel af børn og unge, der har fritidsinteresser og dyrker idræt eller anden aktivitet. Den viser også, at der rundt om i kommunen er behov for både renovering, kvalitetsløft og udvikling af faciliteter til både skole- og fritidsbrug, og at der er muligheder for at udnytte tiden i kommunens faciliteter mere intensivt end de bliver det i dag.
    Rapporten ”Idræt, fritid og kultur i Roskilde Kommune – aktiviteter og faciliteter” fremgår af bilag. Man kan i forhold til dette emne med fordel koncentrere sin læsning omkring Del I, V og VI.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Skole- og Børneudvalget, 11-06-2019, pkt. 98

    Drøftet.
    Fraværende: Tina Boel (F).

  • Pkt. 99 Orientering om nye faciliteter til Kulturskolen

    Pkt. 99

    Orientering om nye faciliteter til Kulturskolen

    Sagsnr. 311654 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    I budgetaftalen for 2019 ønskede byrådet en analyse af mulighederne for at skaffe moderne lokaler til Kulturskolen på Jyllinge Skole. Forvaltningen orienterer på fællemøde mellem Skole- og Børneudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget om den igangværende analyse.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Kultur- og Idrætsudvalget
    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    I budgetaftalen for 2019 ønskede byrådet en analyse af mulighederne for at skaffe moderne og tilpassede lokaler til Kulturskolen på Jyllinge Skole. Forvaltningen har igangsat analysen med deltagelse af repræsentanter fra såvel Kulturskolen som fra Nordskolen.
    Forvaltningen orienterer om det igangværende arbejde og om de løsningsmodeller, der er ved at tegne sig i forløbet.
    Orienteringen på fællesmødet følges op af beslutningssager på de ordinære udvalgsmøder i august 2019.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Økonomien til en eventuel realisering af de nye faciliteter til Kulturskolen indgår i budgetblokken ”Jyllinge, Centerkvarteret”, hvor der i anlægsbudget 2019 er afsat 49 mio. kr. i perioden 2021 til 2023.

    Skole- og Børneudvalget, 11-06-2019, pkt. 99

    Godkendt.
    Fraværende: Tina Boel (F).