You are here

Referat

Dato: Tirsdag, Maj 14, 2019 - 17:00
Sted: Rådhuset, mødelokale 2A
  • Pkt. 69 Beslutninger om dagsordenen

    Pkt. 69

    Beslutninger om dagsordenen

    Sagsnr. 299833 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 69

    Pkt. 83 behandles som sidste punkt på dagsordenen, herefter blev dagsordenen godkendt.

    Fraværende: Jeppe Trolle (B).

  • Pkt. 70 Fællesmøde med FMU i Skole og Børn

    Pkt. 70

    Fællesmøde med FMU i Skole og Børn

    Sagsnr. 293953 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Ifølge Roskilde Kommunes MED-aftale er der mulighed for, at Forvaltnings MED-Udvalgene (FMU) og det relevante politiske udvalg afholder regelmæssige møder mindst en gang om året.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Ifølge Roskilde Kommunes MED-aftale kan der mindst en gang om året afholdes et møde mellem fagudvalgene og FMU.
    Fællesmødet mellem Skole- og Børneudvalget og FMU Skole og Børn holdes den 14. maj 2019 kl. 17.00 i kursuslokale ved byrådssalen. Der er afsat ca. ½ time til fællesmødet, hvor der blandt andet skal drøftes budget 2020.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 70

    Drøftet.

    Fraværende: Jeppe Trolle (B).

  • Pkt. 71 Samarbejde med headspace

    Evalueringsrapport_headspace_Roskilde.pdf

    Pkt. 71

    Samarbejde med headspace

    Sagsnr. 308308 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Roskilde Kommune indgik i 2013 samarbejde med Foreningen Det Sociale Netværk om at etablere headspace i Roskilde Kommune. Dette samarbejde blev forlænget i en 4-årig periode fra 2016-2019, og udløber dermed den 31. december 2019.
    Indstilling
    Forvaltningen indstiller, at det årlige tilskud til headspace halveres fra samlet 600.000 kr. til 300.000 kr., og at en fremadrettet samarbejdsaftale tilpasses herefter.
    Beslutningskompetence
    Sundheds- og Omsorgsudvalget
    Skole- og Børneudvalget
    Beskæftigelses- og Socialudvalget
    Sagsfremstilling
    Headspace er et civilsamfundstilbud målrettet sårbare unge mellem 12 og 25 år. Tilbuddets formål er at styrke opsporingen og hjælpen til unge med psykiske udfordringer i det nære miljø, så flere unge får hjælp, inden deres udfordringer vokser sig større, og der bliver behov for en mere intensiv indsats fra social- og sundhedsvæsenet. Headspace er et initiativ under Foreningen Det Sociale Netværk. Der er pt. 18 lokale headspace-centre i Danmark, hvor det ene er i Roskilde Kommune. I satspuljeaftalen for 2019-2022 har headspace fået tildelt midler til at sikre en bedre geografisk dækning af headspace. Som en del af satspuljeaftalen foretager Rambøll Management en ekstern evaluering af headspace, som skal belyse headspace virkning for den enkelte og for samfundet. Evalueringen foreligger ultimo juni 2019.
    Samarbejdsaftalen mellem headspace og Roskilde Kommune betyder, at Roskilde Kommune på nuværende tidspunkt giver et årligt økonomisk tilskud på i alt 600.000 kr. til headspace, og derudover stiller lokaler til rådighed. Med samarbejdsaftalen indgår også, at der er en kommunal kontaktperson, og at en medarbejder fra Børn og Unge på halv tid sidder i headspace. Lokalerne deler headspace med andre kommunale aktiviteter. Den nuværende samarbejdsaftale udløber med udgangen af 2019.
    Headspace Roskilde åbnede den 1. september 2013, som et af de første centre i landet. Headspace tilbyder samtaler og rådgivning samt aktiviteter målrettet unge mellem 12-25 år. I de tilfælde, hvor en ung har brug for yderligere hjælp fra kommunen sikrer den kommunalt udlånte medarbejder, at der bliver bygget bro til relevante tilbud i kommunalt regi. Størsteparten af de unge, der henvender sig, er i alderen fra 12- 23 år.
    Headspace Roskilde har de seneste fire år registreret et stigende antal unge i rådgivningen. I 2017 (januar 2017-december 2017) var der 605 unikke unge i rådgivning og i alt 1.023 samtaler. I 2018 (januar 2018- december 2018) var der 807 unikke unge i rådgivning og i alt 1.118 samtaler. Der er forskellige årsager til, at de unge henvender sig i headspace. Der er flest, der henvender sig på grund af identitets- og selvværdsudfordringer, stress og angst, uddannelse, arbejde og generelle psykiske udfordringer.
    Foreningen Det Sociale Netværk har udarbejdet vedlagte evaluering for headspace Roskilde af de unges tilfredshed med tilbuddet. Evalueringen viser, at 99 % af de unge i høj grad eller i nogen grad, er tilfredse med samtalen.
    Forvaltningen foreslår, at samarbejdet fortsættes i en fireårig periode, men med en halvering af det årlige tilskud og der af følgende tilpasning af samarbejdsaftalen. Halveringen i tilskuddet sker med baggrund i etableringen af det åbne rådgivningstilbud GRO, samt besparelser i forbindelse med budget 2020.
    Forvaltningen har været i dialog med Det Sociale Netværk vedr. en ændret fremadrettet økonomisk ramme for samarbejdet. Vurderingen fra Det Sociale Netværk er, at det umiddelbart ikke vil være muligt at videreføre et headspace center inden for den foreslåede økonomiske ramme.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    En forlængelse af aftalen fra 2020-2023 med en halvering af det årlige tilskud vil betyde en årlig udgift for Roskilde Kommune på 100.000 kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område og en årlig udgift på 200.000 kr. på Beskæftigelses- og Socialudvalgets område. Det kommunale tilskud på i alt 300.000 kr. pris og lønreguleres fremadrettet. Der er derudover en årlig udgift på Skole- og Børneudvalgets område på ca. 360.000 kr. til husleje, som både dækker headspace og Spottet, og derudover er der et halvt årsværk til udlån af medarbejder i headspace.
    Alle beløb er hidtil finansieret inden for det enkelte udvalgs ramme.
    Evaluering af headspace Roskilde.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 71

    Henrik Stougaard (Ø) stillede forslag om, at aftalen med headspace forlænges uændret i en fireårig periode. Forslaget blev sat til afstemning, for stemte Henrik Stougaard (Ø) og Tina Boel (F), imod stemte Jette Henning (A), Camilla Vilby-Mokvist (A) og Jette Tjørnelund (V), Gitte Simoni (O) undlod at stemme,
    Herefter stillede Jette Henning (A) forslag om, at Tidens udfordringer med børn og unges mentale helbred er uhyre vigtigt, hvorfor aftalen forlænges med 1½ år, således at der sker en drøftelse af opgaverne og sammenhængen til andre kommunale indsatser. Der ønskes samtidig et overblik over indsatser og frivillige aktører på området, herunder hvad Roskilde Kommune yder af støtte hertil. Forslaget blev sat til afstemning, for stemte Jette Henning (A), Camilla Vilby-Mokvist (A) og Jette Tjørnelund (V), Henrik Stougaard (Ø), Tina Boel (F) og Gitte Simoni (O) undlod at stemme, og herefter begærede Ø, F og O sagen i byrådet.

    Fraværende: Jeppe Trolle (B).

  • Pkt. 72 Juniorpædagoger i dagtilbud

    Evaluering_af_juniorpaedagogprojektet.pdf

    Pkt. 72

    Juniorpædagoger i dagtilbud

    Sagsnr. 319373 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Med budgettet for 2018 blev det besluttet at afprøve et juniorpædagogprojekt for drenge fra 7. til 9. klasse. Skole- og Børneudvalget godkendte den 13. marts 2018 projektbeskrivelsen for pilotprojektet, der har været gennemført fra efteråret 2018 til foråret 2019. I april 2019 har forvaltningen, jf. projektbeskrivelsen, gennemført en evaluering af projektet baseret på interviews med juniorpædagoger og personale.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget.

    Sagsfremstilling

    Både juniorpædagoger og personale i de medvirkende daginstitutioner har generelt oplevet det som positivt at deltage i pilotprojektet. Medarbejderne i alle de medvirkende daginstitutioner beskriver, at børnehavebørnene har været meget glade for juniorpædagogerne. I alt har otte juniorpædagoger været i praktik i otte forskellige dagtilbud i løbet af projektperioden.
    Med projektbeskrivelsen var der to primære formål med projektet:
    1) at give børnene i børnehaverne flere succesoplevelser med sportsaktiviteter og vildere lege.
    2) at give de unge drenge en positiv oplevelse med et fritidsjob samt et indblik i, hvordan det er at arbejde i et dagtilbud. Dette med henblik på at styrke drengenes muligheder for at få en ungdomsuddannelse og evt. få interesse for at uddanne sig som pædagog efterfølgende.
    Som det fremgår af bilag har det været vanskeligt for juniorpædagogerne at igangsætte mange af de ”vildere lege”, som de havde lært under deres uddannelsesforløb. Dette skyldes i væsentlig grad, at praktikperioden har været afviklet i vinterhalvåret, hvor børnene ofte har været indenfor om eftermiddagen, når juniorpædagogen har været på arbejde.
    Juniorpædagogerne giver udtryk for, at de har lært meget af at arbejde i en daginstitution igennem længere tid. Enkelte af juniorpædagogerne fortæller, at projektet har forstærket deres interesse for at uddanne sig inden for det pædagogiske fag.
    Såfremt indsatsen med juniorpædagoger skal fortsætte vil forvaltningen foreslå, ud fra en ligestillingsperspektiv, at ordningen udvides til at både piger og drenge kan være juniorpædagoger. Det foreslås tillige, at der i givet fald afsættes 200.000 kr. med budget 2020, hvis indsatsen skal fortsætte.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Der har i pilotforsøget været afsat 150.000 kr. til projektet, som har været finansieret inden for rammen af dagtilbuds budget.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 72

    Udvalget beslutter, at pilotprojektets eventuelle videreførelse kan indgå i budgetforhandlingerne.

    Fraværende: Jeppe Trolle (B).

  • Pkt. 73 Kapacitet dagtilbudsområdet

    Kapacitetsredegoerelse_for_dagtilbudsomraadet_2019.pdf

    Pkt. 73

    Kapacitet på dagtilbudsområdet

    Sagsnr. 318587 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune er der udarbejdet en dagtilbudsprognose for de kommende år. Prognosen viser, at der forventes en stigning i antallet af 0-5årige fra 2019 til 2023. Stigningen er lavere end det blev forventet i sidste års prognose. Der er på nuværende tidspunkt kun behov for mindre justeringer i to dagtilbud udover de tilpasninger, som udvalget tidligere er præsenteret for. Der er dog stadig behov for at anvende fleksibiliteten mellem vuggestue- og børnehavepladser i flere af pasningsdistrikterne.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at:

    1. normeringen i Børnehuset Reden justeres fra 44 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser til 39 vuggestuepladser og 54 børnehavepladser, og
    2. normeringen i Børnehuset Veddelev justeres fra 14 vuggestuepladser og 40 børnehavepladser til 20 vuggestuepladser og 50 børnehavepladser

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Den seneste befolkningsprognose fra foråret 2019 for Roskilde Kommune viser, at antallet af børn i alderen 0-5 år forventes at stige med 9,5%. Det drejer sig om en stigning i antallet af børn i både dagpleje-/vuggestuealderen og børnehavealderen. Stigningen er dog mindre end den, der blev forventet i prognosen fra 2018.
    Den samlede kommunale kapacitet på dagtilbudsområdet i Roskilde Kommune vurderes at kunne rumme den forventede stigning i børnetallet, såfremt de tilpasninger i kapaciteten, der tidligere er behandlet og som har indgået i budget 2019 gennemføres. Det er allerede besluttet, at der sker en udvidelse af kapaciteten i Skadesmosegård, men der udestår de endelige beslutninger om at afsætte midler til en udvidelse med en vuggestuegruppe ved etablering af Børnehuset Fuglebakken og til en ny sammenlagt institution i Ringparken, hvor der vil blive oprettet ekstra pladser. Som det fremgår af denne sag foreslår forvaltningen tillige at der for to konkrete børnehuse sker en justering i normeringen. Hvis disse ekstra pladser realiseres forventes det, at pasningsgarantien bliver overholdt i perioden 2020-2023.
    Stigningen i børnetallet betyder, at der i flere pasningsdistrikter opstår et øget behov for vuggestuepladser, hvor der i dag ikke er ledig kapacitet. I mange af de samme distrikter er der ledig børnehavekapacitet, hvilket kan anvendes til at dække det samlede behov i distriktet. Det er derfor stadig vigtigt at øge fleksibiliteten mellem vuggestue- og børnehavepladser for at kunne dække det samlede behov for pladser og for at sikre, at kapaciteten i Roskilde Kommune anvendes fuldt ud.
    Forvaltningen har i forbindelse med kapacitetsanalysen gennemgået pasningsdistrikter og konkrete institutioner. For at imødekomme behov for pladser i Himmelev/Trekroner pasningsdistrikt indstiller forvaltningen, at der sker en tilpasning af kapaciteten i børnehuset Veddelev med 6 ekstra vuggestuepladser og 10 børnehavepladser, som svarer til det antal pladser der allerede er i børnehuset. Forvaltningen indstiller også, at der sker en justering i normeringen i Børnehuset Reden, for at opnå, at alle vuggestuebørn er sikret en plads i børnehaven, så der kommer 10 ekstra børnehavepladser og 5 færre vuggestuepladser.
    Det forventes, at behovet for pladser i enkelte pasningsdistrikter ikke kan blive opfyldt i hele perioden med den nuværende kapacitet, hvorfor nogle børn vil blive tilbudt plads i nabopasningsdistrikterne, hvor der er ledig kapacitet.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser for 2019.
    Justeringen af antallet af pladser kræver ingen fysiske ændringer og økonomi til drift på dagtilbudsområder fordeles efter ”pengene følger barnet”, så det vil ikke medføre ekstra udgifter.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 73

    Ad 1.: Godkendt.
    Ad 2.: Godkendt.
    Udvalget beder om, at forvaltningen vender tilbage med en sag i august 2019, der belyser mulighederne for at etablere fleksible løsninger på 0-6 års området, herunder busordning.

    Fraværende: Jeppe Trolle (B).

  • Pkt. 74 Kapacitet skoleområdet

    Kapacitetsredegoerelse_for_skoleomraadet_2019.pdf

    Pkt. 74

    Kapacitet på skoleområdet

    Sagsnr. 318587 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune er der udarbejdet en skoleprognose for de kommende år. Prognosen viser, at der forventes et lille fald i antallet af børn i den undervisningspligtige alder 6-16 år fra 2019 til 2023. Denne udvikling vil dog ikke medføre et fald i antal klasser, men derimod en lille stigning på grund af fordelingen af elever mellem de enkelte folkeskoler i Roskilde. Det vurderes, at behovet kan rummes inden for den samlede eksisterende kapacitet. Der vil dog være udfordringer med kapaciteten på Klostermarksskolen. Det er tidligere vedtaget med budget 2019 at se på skoledistriktet for Klostermarksskolen for at kunne rumme denne udfordring.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Den seneste befolkningsprognose fra foråret 2019 for Roskilde Kommune viser, at der for børn i den undervisningspligtige aldersgruppe sker et lille fald på 200 børn fra 2019 til 2023, hvilket svarer til 1,7 pct. Prognosen danner grundlag for en beregning af behovet for kapacitet på området.

    Faktiske tal Prognosetal Ændringer
    2019-2023
    Alder 2019 2020 2021 2022 2023 Antal Pct.
    6-9 år 4.112 3.999 3.883 3.952 3.951 -161 -3,9%
    10-13 år 4.508 4.503 4.463 4.379 4.351 -157 -3,5%
    14-16 år 3.392 3.443 3.519 3.535 3.507 115 3,4%
    I alt 12.012 11.945 11.864 11.867 11.809 -203 -1,7%

    Det er i aldersgruppen 6-9 år og 10-13 år, at faldet ses, mens der for de ældste elever ses en stigning.
    Da det samlede behov kan rummes i de kommunale folkeskoler i dag, forventes det også at gøre sig gældende i perioden 2020-2023, hvor elevtallet forventes at falde. Det vigtigste parameter i forhold til kapaciteten på skolerne er dog antallet af klasser, idet det har betydning for, om der er lokaler nok på skolerne. Der forventes en lille stigning i det samlede antal af klasser på trods af faldet i antallet af elever. Det skyldes, at der er forskydninger af antallet af elever mellem de enkelte skoler, der samtidig har betydning for klassedannelsen på de enkelte skoler. Udviklingen i forventede antal klasser er forskellig i de enkelte distrikter.
    På Nordskolen (som udgøres af de tidligere skoler Baunehøjskolen og Jyllinge Skole) forventes et markant fald i antallet af klasser, som følge af færre elever. Hvorimod der på Klostermarksskolen og Vindinge Skole forventes en stigning i antallet af klasser. Stigningen på Vindinge Skole kan rummes i skolens nuværende kapacitet, mens stigningen på Klostermarksskolen er en udfordring med den nuværende kapacitet. En ændring af skoledistrikterne, som det blev anvist i budget 2019-22, vil afhjælpe udfordringerne på Klostermarksskolen inden for den samlede kapacitet i kommunen. Forvaltningen vil vende tilbage med en konkret sag om Klostermarksskolen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 74

    Drøftet.
    Udvalget noterer sig, at forvaltningen vender tilbage med en sag om den akutte kapacitetsudfordring på Klostermarksskolen.

    Fraværende: Jeppe Trolle (B).

  • Pkt. 75 Temaanalyse på specialområdet

    Anbefalinger_og_beslutningsoplaeg_vedr._specialundervisningsomraadet_-_med_redaktionelle_aendringer.pdf Anbefalinger_og_beslutningsoplaeg_vedr._det_specialiserede_socialomraade_for_boern_og_unge.pdf KLKs_bidrag_til_temaanalyse_paa_specialomraadet.pdf

    Pkt. 75

    Temaanalyse på specialområdet

    Sagsnr. 313598 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Som oplæg til arbejdet med budget 2019-2022 er der udarbejdet en temaanalyse på specialområdet. Forvaltningen præsenterer her anbefalinger på baggrund af temaanalysen for specialundervisningsområdet og det specialiserede børne- og ungeområde.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter anbefalinger vedrørende specialundervisningsområdet og det specialiserede børne- og ungeområde.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Roskilde Kommune oplever i disse år et stigende udgiftspres på det samlede specialområde. Forvaltningen har med input fra KLK udarbejdet en temaanalyse på specialområdet som redegør for de aktuelle udfordringer på området og præsenterer forslag til tiltag, som kan begrænse udgiftsudviklingen og bidrage til at opretholde en høj kvalitet på området. KLKs analyse fremgår af bilag.

    Af bilag fremgår forvaltningens anbefalinger vedrørende specialundervisning og det specialiserede børn- og ungeområde, med afsæt i KLK’s input.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019, da den er et oplæg til budgetlægningen for 2020-2023.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 75

    Drøftet.
    Anbefalingerne behandles også med pkt. 76.

  • Pkt. 76 Arbejdet med besparelser i budget 2020-2023 på baggrund af forårsseminaret

    Spareforslag_vedr._budget_2020-2023_-_Skole-_og_Boerneudvalget.pdf

    Pkt. 76

    Arbejdet med besparelser i budget 2020-2023 på baggrund af forårsseminaret

    Sagsnr. 313770 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Byrådet har igangsat arbejdet med at pege på besparelser i budget 2020-2023 for i alt 70 mio. kr., hvilket blev drøftet på marts- og aprilmøderne samt med udvalgsvis afrapportering på forårsseminaret. På forårsseminaret blev det konkluderet, at sparemålet hæves til 125 mio. kr., og at også produktivitetsstigningen i 2020 skal udmøntes med konkrete spareforslag, mens 30 mio. kr. som udgangspunkt udmøntes som grønthøster. Prioritering og protokollering af forslag til udmøntning af udvalgets andel af sparemålet skal finde sted på majmødet.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at forslag til besparelser på udvalgets område prioriteres med henblik på at indgå i politiske forhandlinger i løbet af maj/juni

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet har igangsat arbejdet med at pege på besparelser i budget 2020-2023 for i alt 70 mio. kr. Dette har været drøftet på marts- og aprilmøderne i fagudvalgene og udvalgsvis fremlagt på forårsseminaret. Skole- og Børneudvalgets andel af det samlede sparemål på 70 mio. kr. udgør i alt 26,3 mio. kr. Ud over sparemålet på de 70 mio. kr. er der i budgetlægningen tillige indregnet en årligt forudsat produktivitetsgevinst på 25 mio. kr. Skole- og Børneudvalgets andel heraf udgør 7,7 mio. kr., og på baggrund af drøftelserne på forårsseminaret skal udmøntningen af produktivitetsstigningen i 2020 også ske på fagudvalgenes majmøder, dvs. et samlet sparemål på 34,0 mio. kr. for Skole- og Børneudvalget. Herudover er der besluttet en samlet besparelse på 30 mio. kr., der som udgangspunkt udmøntes som grønthøster, med mindre fagudvalgene vælger at fremsætte konkrete spareforslag. Skole- og Børneudvalgets andel udgør 11,3 mio. kr. af de 30 mio. kr. Det vil sige, at der er et samlet sparemål på 45,3 mio. kr., hvortil skal lægges 2,7 mio. kr. på grund af restudmøntning af tidligere års produktivitet og investering i Børn og Unge.
    Økonomiudvalget besluttede på mødet 10. april 2019 en fremrykning af prioriteringen af forslag til budgetforbedringerne i fagudvalgene fra møderne i juni til møderne i maj som afspejlet i ovenstående indstillingspunkt. Fremrykningen sker med henblik på, at borgmesteren kan indkalde partierne til drøftelser om et samlet forslag allerede i maj. I lyset heraf fremrykkes MED-organisationens møder med fagudvalgene ligeledes til maj møderne.

    Uddybende bemærkninger vedrørende Skole- og Børneudvalget

    Af bilag fremgår de forslag til budget 2020-2023, som udvalget tidligere har drøftet på møderne i marts og april. Af bilaget fremgår også forvaltningens forslag til, hvordan udvalgets samlede sparemål på i alt 48 mio. kr. kan nås.
    Bilaget beskriver de fremsatte forslag for alle tre fagområder under Skole og Børneudvalget og de forventede besparelsespotentialer for forslagene.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019, da den omhandler budgetlægningen for 2020-2023.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 76

    Udvalget beslutter, at der skal findes de 48 mio. kr. på udvalgets område. Udvalget kan ikke opnå flertal for den samlede prioritering af de 48 mio. kr. og dermed sendes forvaltningens forslag til besparelser videre til budgetforhandlingerne. For stemmer Jette Henning (A), Camilla Vilby-Mokvist (A), Jette Tjørnelund (V), Jeppe Trolle (B), Gitte Simoni (O) og Tina Boel (F). Imod stemmer Henrik Stougaard (Ø).
    Henrik Stougaard (Ø) kan hverken tiltræde udvalgets flertalsbeslutning eller de ikke-protokolførte udførlige alternativer, der hægtede sig op herpå, og stemmer imod, at der skal arbejdes videre med den indstillede spareramme på 48 mio. kr. Med enkelte få og små undtagelser anses de forelagte forslag ikke egnet til at blive ført ud i livet, allerede fordi det findes absolut nødvendigt at forbedre indsatsen på skole- og børneområdet helt generelt og særligt med hensyn til tidlig indsats. Hertil kommer med hensyn til det samlede budget, at Enhedslisten finder det absolut mest hensigtsmæssigt at budgetbalance overordnet sikres opnået gennem forøgelse af indtægterne (forhøjelse af grundskatten), og går imod alle serviceforringende besparelser.

  • Pkt. 77 Skolebestyrelse for Vor Frue Skole - efter høring

    Hoeringssvar_fra_bestyrelsen_for_Vor_Frue_Skole.pdf Hoeringssvar_fra_bestyrelsen_for_Oestervangsskolen.pdf

    Pkt. 77

    Skolebestyrelse for Vor Frue Skole - efter høring

    Sagsnr. 318304 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget besluttede den 2. april 2019 at sende forslag om, at der fra 1. august 2019 bliver fælles skolebestyrelse mellem Vor Frue Skole og Østervangskolen i høring hos skolebestyrelserne ved de to skoler. Efter endt høringsperiode fremsættes forslag om fælles skolebestyrelse mellem Vor Frue Skole og Østervangskolen til endelig beslutning.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. der fra den 1. oktober 2019 bliver fælles skolebestyrelse mellem Vor Frue Skole og Østervangskolen, således at den nyvalgte fælles bestyrelse tiltræder den 1. oktober for resten af den afgående bestyrelses valgperiode, og
    2. anmodningen om, at der ikke bliver elevrepræsentation fra Vor Frue Skole i en fælles skolebestyrelse, imødekommes.

    Beslutningskompetence

    Byrådet

    Sagsfremstilling

    Forældrerepræsentanterne i den nuværende skolebestyrelse for Vor Frue Skole har pr. 17. marts 2019 nedlagt deres hverv. Da skolen allerede har fælles ledelse med Østervangskolen, og da eleverne fra 4. klasse hører til Østervangsskolen, foreslår forvaltningen, at der etableres en fælles skolebestyrelse for Vor Frue Skole og Østervangskolen. En beslutning om fælles skolebestyrelse kan først træffes efter, at der er indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Forslag om, at der fra den 1. august 2019 bliver fælles skolebestyrelse mellem Vor Frue Skole og Østervangskolen har derfor været i høring hos skolebestyrelserne ved de to skoler i perioden 3. april 2019 - 30. april 2019.
    Vor Frue Skole vil også efter den 1. august 2019 være en selvstændig skole med eget skoledistrikt og eget budget.
    Der er indkommet 2 høringssvar. Høringssvarene fremgår af bilag. Skolebestyrelsen for Vor Frue skole tilslutter sig forslaget om fælles skolebestyrelse, men henstiller til, at elever fra Vor Frue Skole ikke skal deltage i bestyrelsesarbejdet. Skolebestyrelsen for Østervangskolen kan ikke tilslutte sig forslaget om fælles skolebestyrelse. Såfremt der bliver fælles bestyrelse ønsker bestyrelsen, at der på grund af skolens størrelse gives mulighed for en ekstra medarbejderrepræsentant således, at der er 2 medarbejderrepræsentanter fra Østervangskolen i den fælles bestyrelse. Bestyrelsen anmoder samtidig om, at der ikke skal være elevrepræsentation fra Vor Frue Skole, idet skolen kun har elever til og med 3. klassetrin.
    Det følger af styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune, at der ved beslutning om oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. folkeskolelovens § 24, stk. 3, skal afholdes nyvalg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Valget sker efter reglerne i bilag A i styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune, som bl.a. indeholder en række frister, der skal følges i forbindelse med valgets afholdelse. Disse frister indebærer, at valg af skolebestyrelsesmedlemmer ikke kan nås til den 1. august 2019, hvorfor tidspunktet for den nye fælles bestyrelses tiltræden i stedet fastsættes til den 1. oktober 2019, således at den nyvalgte fælles bestyrelse tiltræder den 1. oktober 2019 for resten af den afgåede bestyrelses valgperiode. De nuværende valgte skolebestyrelsesmedlemmer udtræder samtidig hermed, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 13.
    Det følger af folkeskoleloven, at skolebestyrelsen skal bestå af et flertal af forældre, mindst 2 medarbejderrepræsentanter og mindst 2 elevrepræsentanter. Det fremgår derudover af loven og af styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune, at der skal vælges mindst 1 forældrerepræsentant, 1 medarbejderrepræsentant og 1 elevrepræsentant for hver af de to skoler til den nye fælles bestyrelse, og at der skal være 2 eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen godkende, at der ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, ikke er elevrepræsentation i skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 3.
    Forvaltningen foreslår, at anmodningen om, at der ikke er elevrepræsentation i skolebestyrelsen fra Vor Frue Skole, imødekommes, hvis der træffes beslutning om fælles skolebestyrelse. De 2 elevrepræsentanter i en fælles bestyrelse vil således være fra Østervangsskolen. Hvis ønsket om, at der er 2 medarbejderrepræsentanter fra Østervangsskolen, skal imødekommes, vil det kræve en ændring af styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Af den gældende styrelsesvedtægt fremgår, at der skal være 7 forældrerepræsentanter og af loven fremgår at disse skal udgøre flertallet i bestyrelsen. Ved 3 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og 2 eksterne repræsentanter vil antallet af forældre ikke være i flertal. Derfor vil en ændring i antallet af medarbejderrepræsentanter også kræve en ændring i antallet af forældrerepræsentanter, og dermed en ændring af selve styrelsesvedtægten. En sådan ændring kan først ske efter forudgående høring.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 77

    Ad 1.-2.: Anbefales.
    Henrik Stougaard (Ø) kan ikke tiltræde udvalgets flertalsbeslutning og fremsatte følgende alternative beslutning: "Byrådsflertallets tidligere beslutninger i indeværende ang. Vor Frue Skole trækkes tilbage, og i stedet besluttes, at Vor Frue Skole fremover videreføres med 0. til 6. klassetrin. Som konsekvens heraf tages processkridt til nyvalg af skolebestyrelse i hidtidig udgave."

  • Pkt. 78 Undervisningstid for indskolingen

    Pkt. 78

    Undervisningstid for indskolingen

    Sagsnr. 319532 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Den 1. august 2019 træder en ændring af folkeskoleloven i kraft, som medfører, at den mindste varighed af den samlede undervisningstid i indskolingen (0.-3. klasse) nedsættes fra 1.200 undervisningstimer til 1.110 undervisningstimer i et skoleår. Lovændringen giver derved mulighed for at nedjustere undervisningstiden i indskolingen til 1.110 undervisningstimer.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at den samlede undervisningstid i indskolingen (0.-3. klasse) nedsættes til 1.110 undervisningstimer i et skoleår med virkning fra skoleåret, der begynder den 1. august 2019.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Folketinget har den 2. maj 2019 vedtaget lov om ændring af folkeskoleloven (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.). Lovændringen indebærer blandt andet, at der med virkning fra den 1. august 2019 sker en reduktion af den mindste varighed af den samlede undervisningstid i indskolingen (0.-3. klasse) til 1.110 undervisningstimer fra de nuværende 1.200 undervisningstimer i et skoleår. Det er hensigten med reduktionen at give eleverne i indskolingen en mere fokuseret skoledag. En afkortning af undervisningstiden i indskolingen vil - i følge lovbemærkningerne - også medføre, at de yngste børn vil få mere tid og energi til leg, udvikling og fritidsaktiviteter uden for skolen og give fritidstilbuddene bedre mulighed for at skabe en mere sammenhængende indsats for børnene.
    Lovændringen giver således mulighed for at kommunerne kan nedsætte den samlede undervisningstid til 1.110 undervisningstimer. Roskilde Kommune har hidtil fulgt lovens mindste varighed af samlede undervisningstid i indskoling, og det indstilles derfor med denne sag, at dette fortsættes, men nu med det nye tal for minimums undervisningstid.
    En nedsættelse vil medføre en afkortning af skoleugen generelt i 0.-3. klasse med 90 klokketimer årligt svarende til 2 ¼ klokketime ugentligt inklusive pauser. En fortsat samlet undervisningstid i indskolingen på 1.200 undervisningstimer vil også ligge inden for lovens rammer, da der er tale om minimumskrav. En reduktion af undervisningstiden vil ikke indebære en reduktion af undervisningen i fag og emner, men en reduktion af tiden til den understøttende undervisning. Skolen vil skulle stille skolefritidsordningen til rådighed for børnene i den reducerede tid.
    Muligheden for nedsættelsen af undervisningstiden i indskolingen skal ses i sammenhæng med kvalitetsløftet af den understøttende undervisning, som ligeledes træder i kraft den 1. august 2019 ved samme lovændring, og som delvist bliver finansieret af afkortningen af den samlede undervisningstid i indskolingen. Det forventes i den politiske aftale bag lovændringen, at de frigivne ressourcer ved en afkortning af skoleugen anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen. Den årlige kvalitetsrapport skal som følge af lovændringen fremover indeholde en beskrivelse af de enkelte skolers anvendelse af afkortning af skoleugens længde, og det forventes at blive præciseret i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen, at der vil skulle redegøres for de enkelte skolers anvendelse af de midler, der bliver frigivet ved en afkortning af skoleugens længde for indskolingen.
    Forvaltningen indstiller med denne sag, at den samlede undervisningstid i indskolingen (0.-3. klasse) nedsættes til 1.110 undervisningstimer i et skoleår i overensstemmelse med lovens intention.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.
    Det følger af finansieringsgrundlaget for lovændringen, at staten medfinansierer kvalitetsløftet i den understøttende undervisning, og at loven for kommunerne samlet set er omkostningsneutralt. Lovændringens økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne, jf. DUT-princippet.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 78

    Godkendt.

  • Pkt. 79 Orientering om vikarforbrug på folkeskolerne

    Kortlaegning_af_timer_der_ikke_er_gennemfoert_som_planlagt_i_kommunens_skoler.pdf

    Pkt. 79

    Orientering om vikarsituationen på kommunens skoler

    Sagsnr. 308336 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Skole- og Børneudvalget besluttede den 5. februar 2019, at der skulle udarbejdes en sag om vikarsituationen på kommunens skoler. Med denne sag får udvalget en kortlægning af, hvor mange undervisningstimer, der ikke er blevet gennemført som planlagt i perioden fra 4. marts til 22. marts 2019. Forvaltningen vender tilbage med en opfølgning på vikarsituationen i efteråret 2019.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Skole- og Børneudvalget har tidligere drøftet vikarforbrug på skolerne, og besluttede den 4. september 2018, at forvaltningen via forskellige modeller, skal arbejde på at nedbringe vikarforbruget, f.eks. ved systematisk ledelsesmæssig opfølgning på sygefravær. Dette arbejde pågår. Med denne sag får udvalget en kortlægning af, hvor mange undervisningstimer der ikke er blevet gennemført som planlagt i en afgrænset periode i marts 2019 samt årsagerne til skolernes vikarforbrug.
    Af bilag fremgår en kortlægning af folkeskolernes vikarforbrug i tre normaluger for indskoling, mellemtrin og udskoling. Kortlægningen viser, at der i gennemsnit er 12,4 pct. af undervisningen i perioden fra 4. marts 2019 til 22. marts 2019, der ikke er gennemført som planlagt. Vikarforbruget varierer mellem skolerne, hvilket deres vikardækningspraksis også gør i forhold til, hvordan timer afvikles, når de ikke kan gennemføres som planlagt. Størstedelen af de timer, der ikke gennemføres som planlagt, gennemføres ved vikar eller anden lærer, mens undervisning i mindre omfang gennemføres under tilsyn af nabolærer eller aflyses.
    I de tilfælde hvor undervisningen aflyses er der oftest tale om understøttende undervisning. I kortlægningen fremgår det, at udskolingen har det lavest gennemsnitlige vikarforbrug. Klasserne på mellemtrinnet er de klassetrin, der har det største gennemsnitlige vikarforbrug, hvor 14,6 pct. af undervisningen ikke er gennemført som planlagt for perioden. I forhold til den konkrete vikardækningspraksis, er det særligt i udskolingen, at vikartimer gennemføres under tilsyn af nabolærer eller aflyses.
    Når skolerne ikke gennemfører undervisning som planlagt, kan det skyldes flere forskellige forhold. Det kan eksempelvis skyldes fravær pga. lærerens sygdom og ferie, men det kan også skyldes, at klassens planlagte lærer er fraværende på grund af mødeaktiviteter, kursus eller ekskursioner med andre klasser. Af fraværsstatistik fremgår det, at hovedparten af fravær blandt lærerne skyldes sygdom og ferie. Med folkeskolereformen og arbejdstidsaftalen fra 2014 opstod et øget behov for vikardækning, da det betød en højere grad af efteruddannelse og fri placering af 6. ferieuge.
    Forvaltningen vil nu drøfte resultaterne af denne afdækning med de enkelte skoler, med henblik på at finde løsninger på at nedbringe omfanget af timer, der ikke gennemføres som planlagt. I disse drøftelser vil blandt andet indgå mulige forslag til planlægning af timer i de uger, hvor der holdes ferier uden for skoleferier. Som besluttet af Skole- og Børneudvalget den 4. september 2018 vender forvaltningen tilbage med en ny opfølgning på skolernes vikarforbrug i efteråret 2019.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 79

    Udsat.

  • Pkt. 80 Orientering om status på omstilling af indsatser for udsatte børn og unge

    Bilag_til_omstilling_i_Boern_og_Unge.pdf

    Pkt. 80

    Orientering om status på omstilling af indsatser for udsatte børn og unge

    Sagsnr. 302754 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Byrådet har med budget 2019 afsat 1,5 mio. kr. årligt så der kan igangsættes en omstilling af indsatser på området for udsatte børn og unge, for at understøtte højere kvalitet i sagsbehandlingen blandt andet gennem hyppigere opfølgning i udvalgte sager i Børn og Unge. Med denne sag orienteres Skole- og Børneudvalget om udmøntning af de tildelte midler.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    Målet med at investere i sagsbehandlingen er at understøtte, at sagsbehandlingen er karakteriseret ved systematik, høj dokumentationskvalitet, inddragelse og hyppigere opfølgning på den iværksatte støtte gennem tættere kontakt til barnet/den unge, familie, netværk og samarbejdspartnere. Effekten heraf forventes at være, at børn og unge hjælpes tidligere i problemudviklingen, og i højere grad støttes i et så almindeligt børne- og ungdomsliv som muligt.
    De tilførte midler målrettes sagsbehandlingen for målgruppen af sårbare gravide samt spæd- og småbørn i alderen 0-6 år. Formålet med at fokusere på de yngste børn er at opnå det største potentiale i forhold til at forebygge, at børnene får brug for særlig støtte på længere sigt.
    Der er tilført to årsværk i Børneafsnittet, som skal medvirke til at nedbringe sagstallet på børneområdet til omkring 25 sager pr. rådgiver. Det muliggør, at der skabes mere tid til sagsbehandlingen, så der kan arbejdes med styrket sagsbehandling i de sager, hvor børnene er 0-6 år, og hvor den intensiverede sagsbehandling forventes at bidrage til, at børnene og deres familier i højere grad vil profitere af de iværksatte støtteindsatser.
    Den styrkede sagsbehandling indebærer styrket fokus på systematisk afdækning, opbygning og inddragelse af ressourcer i barnets netværk. Af bilag fremgår en nærmere beskrivelse af de elementer, der indgår i den styrkede sagsbehandling.
    Foruden tilførsel af midler til sagsbehandling anvendes midler til kompetenceudvikling af medarbejdere for at sikre en understøttelse af de enkelte elementer i omstillingsprocessen. Den styrkede sagsbehandling understøttes også af styrket faglig ledelse med tæt sparring i de konkrete sager, som indgår i den styrkede sagsbehandling.
    Omstillingen indebærer en udgift til sagsbehandling og kompetenceudvikling. Der vil løbende blive fulgt op på de realiserede faglige og økonomiske resultater af omstillingen. Det er særligt udgifter til anbringelser, typen af foranstaltninger til målgruppen og procesmål om hyppig opfølgning, der følges tæt. Der følges også op på, om familierne oplever et styrket samarbejde med rådgiver.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 80

    Godkendt.

  • Pkt. 81 Orientering om budgetopfølgning pr. 31. marts 2019

    Notat_til_budgetopfoelgning_pr._31._marts_2019_-_SBU.pdf

    Pkt. 81

    Orientering om budgetopfølgning pr. 31. marts 2019

    Sagsnr. 313425 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    Budgetopfølgning pr. 31. marts. 2019 fremlægges til orientering.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    I Roskilde Kommune bliver de politiske udvalg præsenteret for budgetopfølgninger pr. 31. marts, 30. juni, 31. august og 31. oktober på udvalgets område. Af bilag fremgår budgetopfølgning for hele kommunen. I budgetopfølgningerne beskrives om der for hele året forventes mer- eller mindreforbrug på kommunens serviceområder set i forhold til det oprindelige budget. Hvis der er tale om et forventet merforbrug, vil det fremgå af budgetopfølgningen, om der er finansiering til forbruget i form af fx overførte midler fra året før, politiske tillægsbevillinger eller om der er tale om kassetræk. Efterhånden som året skrider frem og der foreligger flere budgetopfølgninger, vil den aktuelle budgetopfølgning beskrive ændringer i det forventede forbrug siden sidste budgetopfølgning.
    Figur 1. Forventede nettodriftsudgifter fordelt på fagområder (mio. kr.)

    På Skole og Børneudvalgets område er der et samlet forventet mindreforbrug på i alt 5,8 mio. kr. Det er sammensat af et mindreforbrug på serviceudgifter på 5,2 mio. kr., et merforbrug på overførselsudgifter på 0,3 mio. kr. og et mindreforbrug på ikke serviceudgifter på 0,9 mio. kr.
    På dagtilbudsområdet er der et samlet forventet mindreforbrug på 8,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært at der er færre børn indmeldt i dagtilbud end forventet, som en konsekvens af, at der er færre børn i aldersgruppen 0-6 år end forventet i befolkningsprognosen fra 2018. Dette er der korrigeret i forhold til i budget 2020.
    På skoleområdet er der et samlet forventet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. På trods af et samlet mindreforbrug er skoleområdet udfordret af de seneste års stigende udgifter og merforbrug på specialområdet herunder udgifter til specialskoler, dagbehandling med intern skole og STU.
    Enkelte skoler har som følge heraf et forventet merforbrug, hvilket er håndteret ved, at skolerne har udarbejdet handleplaner for, hvordan merforbruget fremadrettet skal nedbringes. På trods af merforbrug på enkelte skoler, er der et forventet mindreforbrug på det samlede skoleområde. Det skyldes fælles midler til forskellige udviklingstiltag, fx midler fra indførelsen af den nye ressourcemodel og frie midler på klubområdet som en udløber af Folkeskolereformen. Midlerne fra indførelsen af den nye ressourcemodel er afsat til bl.a. at understøtte ”de nye” skoler i Jyllinge og Viby i en overgangsperiode. Midlerne til udviklingstiltag og tilpasning til ressourcemodellen er ikke varige, hvorfor skoleområdet er i gang med en større tilpasning, så der også fremadrettet kan forventes budgetoverholdelse på området.
    På Børn og Unge er der et samlet forventet merforbrug på 5,3 mio. kr. Størsteparten af merforbruget skyldes udgifter i forbindelse med uledsagede flygtninge uden refusion, svarende til 3 mio. kr.
    Den resterende del af merforbruget er knyttet til flere udgifter til foranstaltninger end forventet. De udfordringer der er forbundet hermed bliver behandlet i den bestilte temaanalyse.
    Det skal bemærkes, at forvaltningen kan konstatere en stigning i antallet af underretninger til Børn og Unge, hvilket må forventes at give budgetmæssige udfordringer som følge af en stigning i aktiviteten på området.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 81

    Godkendt.

  • Pkt. 82 Orientering om Skærehallerne

    Pkt. 82

    Orientering om Skærehallerne

    Sagsnr. 299447 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Resume

    ZBC og Madkulturen er gået sammen med en vision om at etablere Skærehallerne, et nyt unikt madlaboratorium på ZBC i Roskilde. Skole- og Børneudvalget orienteres med denne sag, om at Roskilde Kommune og Madkulturen i den forbindelse er i dialog om et samarbejde om at udvikle en model for grundskolelever i Skærehallerne.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen tages til orientering.

    Beslutningskompetence

    Skole- og Børneudvalget

    Sagsfremstilling

    ZBC og Madkulturen vil sammen etablere Skærehallerne, et nyt fyrtårn for fødevarer og maddannelse i Danmark. Visionen er, at Skærehallerne bliver et madlaboratorium, hvor blandt andet skoler, uddannelser, virksomheder og familier kan opleve, hvordan maden bliver til. Udgifter til etablering af Skærehallerne skal finansieres via fondsmidler.
    Danmark er verdenskendt for gastronomi og det nordiske køkken og der er i samfundet stor interesse for madkvalitet og gode råvarer. Samtidig mangler der kvalificeret arbejdskraft i hele fødevareerhvervet og færre unge søger ind på fødevareuddannelserne. Hjemme laver familierne mindre hjemmelavet mad end nogensinde før.
    Det er ambitionen, at Skærehallerne bliver et virkelighedsnært univers af oplevelser og læring om mad, som blandt andet kan inspirere børn og unge til at vælge en fødevareuddannelse. Skærehallerne kan blive et nyt læringsrum til eksempelvis madkundskab og åben skole, hvor eleverne kan komme tæt på fødevarerne og håndværket og få viden og inspiration fra fagprofessionelle fra uddannelser og virksomheder.

    Roskilde Kommune er nu i dialog med Madkulturen om i en ny samarbejdsaftale at udvikle en model til grundskolerne, der udnytter Skærehallernes potentiale som et nyt læringsmiljø. Modellen kan omfatte skræddersyede tilbud med læringsaktiviteter, tværfaglige undervisningsforløb, uddannelse og brobygning. Der vil være et særligt fokus på de naturfaglige fag og på at understøtte de nye krav til madkundskab som eksamensfag.

    Roskilde Kommune og Madkulturen har gennem flere år arbejdet tæt sammen om at styrke maddannelsen og interessen for fødevarer blandt børn og unge gennem blandt andet udvikling af tolv undervisningsforløb til madkundskab og åben skole. Senest udvikles et forløb med køkkener på plejecentrene, der kan motivere elever til at uddanne sig til eksempelvis ernæringsassistent eller procesteknolog.

    Roskilde Kommune og Madkulturen vil med en ny samarbejdsaftale afprøve konkrete aktiviteter i 2019/20 og 2020/21, der kan indgå i en model til grundskolerne.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2019. Såfremt en ny samarbejdsaftale kræver økonomi udover, hvad der kan holdes inden for skoleområdets ramme, vil udvalget få en ny sag til behandling.

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 82

    Godkendt.

  • Pkt. 83 Eventuelt

    Pkt. 83

    Eventuelt

    Sagsnr. 299833 Skole- og Børneudvalget Åbent punkt

    Skole- og Børneudvalget, 14-05-2019, pkt. 83

    ̵ Børnehaven Dyssegården
    ̵ Sidste skoledag
    ̵ Ledersituation på skolerne
    ̵ Tiendeklassecenteret

  • Pkt. 84 Etablering af Børnehuset Fuglebakken(Lukket)