You are here

Referat

Dato: Torsdag, Marts 3, 2016 - 08:00
Sted: Rådhuset, mødelokale 2A
  • Pkt. 15 Beslutninger om dagsordenen

    Pkt. 15

    Beslutninger om dagsordenen

    Sagsnr. 249050 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent punkt

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 15

    Pkt. 16 flyttes til det sidste pkt. på dagsordenen.
    Herefter blev dagsordenen godkendt.

  • Pkt. 16 Temadrøftelse om rehabiliteringsindsatsen i Roskilde Kommune

    Pkt. 16

    Temadrøftelse om rehabiliteringsindsatsen i Roskilde Kommune

    Sagsnr. 250467 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent punkt

    Resume

    Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter status på rehabiliteringsindsatsen i Roskilde Kommune.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at rehabiliteringsindsatsen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen vil på mødet holde et kort oplæg om status for indsatsen samt give et bud på de kommende års udfordringer på området. Der lægges op til en politisk drøftelse af rehabiliteringsindsatsen.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 16

    Drøftet.

    Fraværende: Merete Dea Larsen (O).

  • Pkt. 17 Resultat af tilfredshedsundersøgelse

    resultater_vedr._borgernes_tilfredshed_med_maden_fra_to_private_leverandoerer.pdf

    Pkt. 17

    Resultat af tilfredshedsundersøgelse

    Sagsnr. 267028 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent punkt

    Resume

    Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 20. august 2015 resultaterne af en tilfredshedsundersøgelse blandt hjemmeboende borgere, der modtager mad fra de to private leverandører. Det blev i den forbindelse besluttet, at der i første kvartal 2016 skulle foretages en opfølgende undersøgelse. Denne undersøgelse er nu gennemført. Resultaterne viser, at 88% af de adspurgte er tilfredse med den mad de modtager fra henholdsvis Din Private Kok og Det Danske Madhus.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    Den første tilfredshedsmåling blandt hjemmeboende borgere, der modtager mad fra de to private leverandører skete på baggrund af en samlet tilfredshedsmåling på ældreområdet. Resultatet herfra viste, at målet om en tilfredshedsgrad på 90% ikke blev opnået i forhold til tilfredsheden med maden til hjemmeboende borgere. På baggrund af den første opfølgende undersøgelse, hvor der blev spurgt nærmere ind til tilfredshed med maden, har forvaltningen været i dialog med de to leverandører med henblik på at forbedre tilfredsheden. Der er nu foretaget en ny undersøgelse for at følge op på, om der er sket en forbedring i tilfredsheden.
    Den seneste undersøgelse viser, at der for begge leverandører er en tilfredshedsgrad på 88%. Det er en stigning fra 81% til 88% for Din Private Kok og en stort set uændret tilfredshedsgrad med Det Danske Madhus fra 90% til 88%. En vurdering af resultaterne skal ses i sammenhæng med, at der for hver af de to leverandører alene er 4 ud af 40 borgere, der har udtrykt utilfredshed med maden i spørgsmålet ”hvor tilfreds er du i alt”.
    På de underliggende spørgsmål i undersøgelsen opnår Det Danske Madhus på 4 ud af 6 spørgsmål en højere tilfredshed end Din Private Kok. Din Private Kok har i modsætning til Det Danske Madhus forbedret sin score på 5 ud af 6 spørgsmål.
    De to opfølgende undersøgelser blandt borgere, der modtager mad fra de private leverandører er gennemført efter samme metode. De er foretaget som telefoninterviews blandt 80 tilfældigt udvalgte borgere, der er repræsentative for de ca. 500 borgere, der modtager mad fra de private leverandører, Din Private Kok og det Danske Madhus. Borgerne er begge gange blevet spurgt om deres tilfredshed med madens smag, konsistens, udseende, udvalg og portionsstørrelse. Halvdelen af de adspurgte borgere får maden fra Din Private Kok, og halvdelen får maden fra Det Danske Madhus.
    De samlede resultater af undersøgelsen fremgår af bilag.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 17

    Godkendt.

  • Pkt. 18 Forberedelse af forbedringsmuligheder vedr. budget 2017-2020

    baggrund_og_procespapir_vedr._arbejdet_med_budgetforbedringer_i_budget_2017-2020.pdf sammmenfatningsnotat_vedr._budgetforbedringsmuligheder_til_fagudvalgsmoederne_i_marts.pdf sou_anlaegsblokke.pdf sou_anlaegstekster.pdf temaanalyse_paa_aeldre-_og_traeningsomraadet.pdf

    Pkt. 18

    Forberedelse af forbedringsmuligheder vedr. budget 2017-2020

    Sagsnr. 277621 SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET Åbent punkt

    Resume

    Sagen omhandler forberedelse af budgetforbedringsmuligheder i budget 2017-2020 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område med udgangspunkt i de rammer, der på nuværende tidspunkt indgår for budget 2017-2020.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at

    1. udvalget drøfter, hvilke budgetforbedringsmuligheder der kan peges på til udmøntning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets måltal på hhv. 6,3 mio. kr. i 2017, 4,6 mio. kr. i 2018 og 5,3 mio. kr. i 2019, og
    2. udvalget drøfter mulige udskydelser/udeladelser i forhold til den nuværende anlægsplan for at opfylde målet om en samlet strategisk anlægsplan på 140 mio. kr., som forelægges på forårsseminaret.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    Med de rammer, der på nuværende tidspunkt indgår for budget 2017-20 og som bl.a. baserer sig på, at omprioriteringsbidraget på 1 pct. årligt opretholdes i fuldt omfang uden tilbageløb til kommunerne, og at likviditetstilskud bortfalder fra 2017, har Økonomiudvalget på mødet d. 3. februar vedtaget, at håndtering af udfordringen tager udgangspunkt i, at der forberedes budgetforbedringer for 140 mio. kr. hvert år.
    En del af budgetforbedringerne tages som tværgående initiativer på driften (20 mio. kr. i 2017 og 2018 og 45 mio. kr. i 2019). På anlæg foreslås en midlertidig reduktion i anlægsniveauet til 140 mio. kr. i 2017 og 2018, hvilket er en reduktion på 32 mio. kr. i 2017 og 41 mio. kr. i 2018 i forhold til det nuværende budget.
    Tilbage bliver en ramme pr. udvalg (jf. bilag), hvor der skal forberedes konkrete budgetforbedringsmuligheder på udvalgets område. For Sundheds- og Omsorgsudvalget er der peget på, at muligheden for udvalgets bidrag til budgetforbedring specifikt på ældreområdet kan ske ved at undlade demografireguleringen på 8,2 mio. kr. i 2017, 20,4 mio. kr. i 2018 og 28,2 mio. kr. i 2019. Dette er begrundet i, at det endnu er uafklaret hvorvidt der er bindinger på budgettet i 2017 på samme måde som i 2016 for at få andel i værdighedsmilliarden. For de resterende områder under udvalget er der tale om en ramme på 6,3 mio. kr. i 2017, 4,6 mio. kr. i 2018 og 5,3 mio. kr. i 2019.
    På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område er der udarbejdet en temaanalyse, som fremgår af bilag. Denne viser muligheder for omlægning af indsatser indenfor udvalgets område, der kan tilvejebringe de mulige bidrag til budgetudfordringen.
    Forvaltningen vil i mødet gennemgå de muligheder, der kan indgå i udvalgets videre drøftelser.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016, da den omhandler forberedelse af budget 2017-2020.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 18

    A's medlemmer af udvalget stillede forslag således: "Så længe Regeringen fastholder sit omprioriteringsbidrag vurderer udvalget, at forslag til en forholdsmæssig reduktion indenfor udvalgets budget kan indgå i forberedelserne til budgetforhandlingerne for 2017-2020, således at udvalget forbeholder sig retten til at ændre eller forkaste samtlige forslag i den senere prioritering." Forslaget blev sat til afstemning. For stemte Morten Gjerskov (A), Bente Dieckmann (A), Kaj V. Hansen (A) og Claus Larsen (A). Imod stemte Annie Larsen (V), Jacob Søgaard Nielsen (V) og Merete Dea Larsen (O).
    Annie Larsen (V), Jacob Søgaard Nielsen (V) og Merete Dea Larsen (O) bemærker, at opførelse af P-huset kan undlades.

  • Pkt. 19 Værdighedspolitik

    sundheds-_og_aeldreministeriets_eksempler_paa_elementer_i_vaerdighedspolitik.pdf forslag_til_vaeridghedspolitik.pdf

    Pkt. 19

    Værdighedspolitik

    Sagsnr. 277166 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent punkt

    Resume

    Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 10. januar 2016 processen for udarbejdelse af værdighedspolitikken. Dialogmødet, der blev afholdt den 10. februar 2016 med Ældrerådet og repræsentanter fra Handicaprådet danner baggrund for det forslag til værdighedspolitik, der foreslåes sendt i høring inden endelig vedtagelse.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at forslaget til værdighedspolitik sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 25. november 2015 ældrepolitikken i Roskilde Kommune, som fremgår af bilag. Visionen her har særligt fokus på en værdig pleje af høj kvalitet, og at borgeren oplever en sammenhæng i de ydelser, som de modtager. Værdighedspolitikken er udarbejdet i tilknytning til ældrepolitikken, og vil fremadrettet blive set i en sammenhæng.
    Sundheds- og Omsorgsudvalget holdt dialogmøde med Ældrerådet og to repræsentanter fra Handicaprådet den 10. februar 2016 om værdighedspolitikken. Dialogmødet tog udgangspunkt i de fem temaer, der som minimum skal indgå i værdighedspolitikken – livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring, en værdig død.
    Forslaget til værdighedspolitik, som fremgår af bilag, er udarbejdet på baggrund af drøftelser og tilbagemeldinger i dialogmødet.
    De 14,6 mio. kr. som udgør Roskilde Kommunes andel af værdighedsmilliarden skal anvendes til at understøtte implementering af værdighedspolitikken. Det kan besluttes, at midlerne prioriteres i forhold til fx et eller to af de temaer, der indgår i politikken.
    Af bilag fremgår brev fra Sundheds- og Ældreministeriet til kommunerne med eksempler på elementer i en værdighedspolitik.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016. De 1 mia. kr., der er afsat med finansloven skal anvendes til at understøtte implementering af værdighedspolitikken. I forbindelse med offentliggørelse af værdighedspolitikken i 2016 skal det fremgå, hvordan de tilførte midler, som for Roskilde Kommune udgør 14,6 mio. kr., anvendes. Det skal fremgå, at de yderligere midler til ældreområdet kommer oveni det vedtagne budget for ældreområdet i 2016. Først efter vedtagelse af værdighedspolitik og redegørelse for anvendelse af de tilførte midler, får kommunen overført sin andel af velfærdsmilliarden.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 19

    Godkendt.

  • Pkt. 20 Deltagelse i frikommuneforsøg

    Pkt. 20

    Deltagelse i frikommuneforsøg

    Sagsnr. 278670 Økonomiudvalget Åbent punkt

    Resume

    Der skal tages stilling til, om Roskilde Kommune skal forsøge at melde ind på invitation til nyt frikommuneforsøg.

    Indstilling

    Forvaltningen indstiller, at forvaltningen arbejder videre med at undersøge mulighederne, herunder finder relevante kommuner til kommunenetværk, inden for et eller flere af følgende områder: beskæftigelsesområdet, voksen-handicap området og mulighederne for at bygge billige boliger.

    Beslutningskompetence

    Økonomiudvalget

    Sagsfremstilling

    Der er kommet invitation fra Social- og indenrigsminister Karen Ellemann til nyt frikommuneforsøg, hvor udvalgte kommuner får vidtgående muligheder for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Formålet er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaringer, der samlet understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring.
    Kommunerne skal som noget nyt ansøge sammen i kommunale netværk om at lave forsøg inden for et fælles tema. Alle frikommuner i et netværk gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg, men inspirerer og udveksler erfaringer med hinanden løbende. Regeringen stiler efter at udpege 5-7 frikommunenetværk, der som udgangspunkt kan bestå af op til 6 kommuner.
    Forvaltningen foreslår, at Roskilde Kommune arbejder videre med at undersøge mulighederne inden for følgende områder:
    - Beskæftigelsesområdet. På beskæftigelsesområdet ses et stort potentiale i at arbejde med regelforenklinger på området for kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse med henblik på at yde en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats.
    - Voksen-handicap området. På voksen-handicap området vurderes der umiddelbart at være et potentiale i at forenkle regler for sagsbehandling og tildeling af ydelser efter bestemte paragrafer samt mere fleksibilitet omkring brugen af bosteder.
    - Etablering af billige boliger: Mange kommuner, herunder Roskilde, oplever en stærkt stigende efterspørgsel efter billige boliger. Det er dog meget svært at bygge tilstrækkeligt billigt, bl.a. pga. en række lovkrav. Der anses således potentiale i at forenkle regler i bl.a. planloven, bygningsreglementet og den almennyttige boliglov.
    Forvaltningen vil i givet fald arbejde videre med vurdering af mulighederne inden for disse områder, herunder søge at finde relevante kommuner til dannelse af kommunenetværk. Forvaltningen er vidende om, at KL vil stå for at koble kommuner sammen i kommunenetværk. Sag om endelig beslutning om evt. ansøgning om deltagelse i frikommuneforsøget på et eller flere af de nævnte områder vil blive forelagt byrådet den 27. april.
    Ansøgningsfristen er 1. maj 2016.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016.

    Økonomiudvalget, 10-02-2016, pkt. 59

    Sagen sendes til høring i alle fagudvalg med henblik på at høre om der er andre forslag der foreslås medtaget i frikommuneforsøget.

    Supplerende sagsfremstilling

    For Sundheds- og Omsorgsudvalgets område foreslår forvaltningen, at Roskilde Kommune generelt ser på mulighederne for regelforenkling indenfor frikommuneforsøget, der understøtter en mere effektiv og tidlig indsats. Forvaltningen kan som eksempel konkret pege på følgende muligheder:
    - Vederlagsfri fysioterapi. Der er et potentiale ved et tværgående samarbejde i forhold til de henvisninger, der kommer fra enten sygehus eller praktiserende læger til vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi kan dermed ses i sammenhæng med den rehabiliterende tankegang og i sammenhæng med træning efter servicelovens § 86 og sundhedslovens § 140.
    - Udveksling af sundhedsdata. Der er et potentiale ved, at kommunen får større adgang til sundhedsdata for fx konkrete målgrupper, end det er tilfældet i dag. Målet er at skabe mere sammenhængende borger- og patientforløb for blandt andet den ældre medicinske patient og kronikergrupper.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 20

    Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslår, at der også arbejdes videre med mulighederne for frikommuneforsøg i forhold til vederlagsfri fysioterapi og udveksling af sundhedsdata.

  • Pkt. 21 Orientering om kommende større sager - marts 2016

    Pkt. 21

    Orientering om kommende større sager - marts 2016

    Sagsnr. 258315 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent punkt

    Resume

    Orientering om større sager i udvalget i kommende kvartal og efterfølgende periode.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om større sager, der skal behandles i udvalget i det kommende kvartal:
    - Planlægning af nyt plejecenter
    - Opfølgning på handleplan for sundhedspolitik
    - Indledende budgetdrøftelser
    - Status på implementering af sundhedsaftalen
    Oversigt over større sager i udvalget i efterfølgende periode:
    - Afsluttende budgetdrøftelser
    - Planlægning af nyt plejecenter
    - Evaluering af indsats for sund aldring

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 21

  • Pkt. 22 Orientering om ventetider til genoptræning

    Pkt. 22

    Orientering om ventetider til genoptræning

    Sagsnr. 265169 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent punkt

    Resume

    Med denne sag orienteres udvalget om ventetiderne til genoptræning efter sundhedslovens § 140 og servicelovens § 86.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget

    Sagsfremstilling

    Sundheds- og Omsorgsudvalget har tidligere besluttet, at udvalget skal have en kvartalsvis orientering om ventetider til genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven.
    Tabellen nedenfor viser ventetider til genoptræning i 2015 efter § 140 i sundhedsloven, hvor borgeren får en genoptræningsplan efter sygehusbehandling og til genoptræning efter § 86 i serviceloven, som kommunen selv visiterer til. For begge typer genoptræning foretages altid en individuel bedømmelse, så borgere med akut behov kommer hurtigere til genoptræning.
    Tabellen viser de månedlige ventetider opgjort ud fra medianen. Medianen udtrykker den normale tendens for ventetid, idet der er lige så mange borgere, der har henholdsvis en kortere og en længere ventetid end medianen.
    Medianen anvendes, fordi det er den samme opgørelsesmetode, som KL anvender, og det gør det muligt at sammenligne ventetid med andre kommuner. Medianen er ikke så påvirkelig for enkeltstående store udsving, og giver dermed det mest generelle billede af den gennemsnitlige ventetid.
    Gennemsnitlig ventetid til genoptræning opgjort i dage efter medianen – 2015.

    2015 2016
    Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sept Okt. Nov Dec Jan
    §140 3 3 3 4 5 4 2 4 2 4 3 4 3
    § 86 3 6 5 7 6 3 5 7 3 5 7 6 4

    Årsmedianen for hele 2015 var 3 dages ventetid til genoptræning efter § 140 og 5 dages ventetid efter § 86.
    Det er en nedgang i ventetiderne i forhold til 2014, hvor årsmedianen var 4 dages ventetid til genoptræning efter § 140 og 6 dages ventetid efter § 86.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 22

  • Pkt. 23 Orientering om tilsyn på plejecentre i 2015

    Pkt. 23

    Orientering om tilsyn på plejecentre i 2015

    Sagsnr. 251525 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent Punkt

    Resume

    Roskilde Kommune fører hvert år et uanmeldt tilsyn med alle plejecentre, der ligger i kommunen. Herudover fører embedslægen, på vegne af Sundhedsstyrelsen, også tilsyn med plejecentrene, som minimum et tilsyn hvert andet år. Udvalget orienteres her om de tilsyn, der er foretaget i 2015.

    Beslutningskompetence

    Sundheds- og Omsorgsudvalget.

    Sagsfremstilling

    Både Roskilde Kommune og Sundhedsstyrelsen fører lovpligtige tilsyn med alle plejecentre, der ligger i Roskilde Kommune. Det drejer sig om de 9 kommunale plejecentre og de to private plejecentre, der ligger i kommunen.

    Roskilde Kommunes uanmeldte tilsyn i 2015

    Roskilde Kommune fører hvert år et uanmeldt tilsyn på alle de kommunale og private plejecentre i kommunen. Kommunen har i 2015 ført tilsyn med alle 9 kommunale plejecentre og de 2 private plejecentre. Tilsynene gennemføres med baggrund i en tilsynsmanual med 11 fokusområder, som sikrer, at alle faglige områder gennemgås, ligesom tilsynet er i dialog med både borgere, ledelse og medarbejdere. Konklusionen på et tilsynsbesøg anføres ud fra følgende kategorier: ingen bemærkninger, få og mindre væsentlige bemærkninger, enkelte væsentlige bemærkninger og flere væsentlige bemærkninger.
    Der er gennemført tilsyn med ”ingen bemærkninger” på følgende syv plejecentre: Asterscenteret, Bernadottegården, Himmelev Gl. Præstegård, Kastanjehaven, Kristiansminde, Sct. Jørgensbjerg og Toftehøjen. Der er gennemført tilsyn med ”få og mindre væsentlige bemærkninger” på følgende fire plejecentre: Gundsø Omsorgscenter, Margrethehjemmet, Oasen samt Trekroner. For alle fire plejecentre gælder, at bemærkningerne er givet i forhold til den plejefaglige dokumentation. For alle bemærkninger gælder, at der efter tilsynets besøg er udarbejdet handleplaner og fulgt op på manglerne i forhold til tilsynets bemærkninger.

    Sundhedsstyrelsens tilsyn

    Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejecentre udføres af embedslægen minimum hvert andet år. Embedslægen vurderer ved hvert tilsyn, om der skal føres tilsyn det efterfølgende år, eller om næste tilsyn kan vente endnu et år. Hvis embedslægen finder alvorlige mangler ved tilsynet, føres der et opfølgende tilsyn senere samme år.
    Embedslægen førte i 2015tilsyn på følgende fire plejecentre: Asterscenteret, Trekroner, Toftehøjen og Sct. Jørgensbjerg. På baggrund af disse tilsyn ønsker embedslægen at føre tilsyn igen i 2016 med plejecenter Trekroner på grund af bemærkninger til sundhedsfaglig dokumentation, medicinhåndtering samt patientrettigheder. De øvrige tre plejecentre får tilsyn fra embedslægen igen i 2017.
    I 2016 fører Sundhedsstyrelsen endvidere tilsyn på følgende plejecentre i Roskilde Kommune: Bernadottegården, Gundsø Omsorgscenter, Himmelev Gammel Præstegård, Kristiansminde, Margrethehjemmet, Oasen samt Kastanjehaven. Disse plejecentre har embedslægen sidst ført tilsyn med i 2014.

    Økonomi

    Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser i 2016.

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 23

  • Pkt. 24 Eventuelt

    Pkt. 24

    Eventuelt

    Sagsnr. 249050 Sundheds- og Omsorgsudvalget Åbent punkt

    Sundheds- og Omsorgsudvalget, 03-03-2016, pkt. 24

    - Indvielse af Sundheds- og Omsorgscenter i Jyllinge den 2. marts 2016.
    - Besigtigelsestur til plejecentre den 10. marts 2016
    - Vita Pleje konkurs

    Fraværende: Merete Dea Larsen (O).