You are here

CSR prisen 2017

Beskæftigelses- og Socialudvalget i Roskilde Kommune har indført en årlig CSR pris, som uddeles til en lokal virksomhed, der har gjort en indsats for det rummelige arbejdsmarked

Hvad er CSR?

CSR står for Corporate Social Responsibility, og oversættes ofte til virksomhedernes sociale ansvar. Grundlæggende handler CSR om at virksomheder handler globalt og samfundsmæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc.

Hvordan bliver en virksomhed nomineret?

Både virksomheder og privatpersoner kan nominere, ligesom virksomhederne kan nominere sig selv. Derudover kan virksomhedskonsulenterne i Jobcentret  indstille en virksomhed som de mener har fortjent at vinde prisen.

Kriterier

For at blive nomineret til CSR Prisen er det vigtigt, at virksomheden er en privat, kommerciel virksomhed, beliggende i Roskilde Kommune. Dernæst skal virksomheden opfylder én eller flere af nedenstående kriterier:

  • Virksomheden forebygger, at medarbejdere ender i langvarig ledighed, fx på grund af sygefravær.
  • Virksomheden fastholder medarbejdere, som har svært ved at klare et arbejde på ordinære vilkår.
  • Virksomheden rekrutterer medarbejdere, som behøver støtte i større eller mindre grad.
  • Virksomheden er en rollemodel for andre virksomheder mht. CSR og det rummelige arbejdsmarked.

Forslag til nominering af virksomheder til CSR Prisen 2017 sker ved at indsende indstilling til CSR2017@roskilde.dk. Mailen skal indeholdende en begrundelse for nominering af virksomheden, samt navn og kontaktinformationer på den person/virksomhed, som indstiller.

Vinderen udpeges af Roskilde Kommunes Beskæftigelsesråd.

Kontakt

Job og Kompetencer
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 3 1 30 0 0

Senest opdateret

02.11.2017