You are here

Turisme

  • Vikings

    Havhingsten. Bragt med tilladelse fra VisitRoskilde

Roskilde Kommune på turismens 1. plads i Region Sjælland

VisitDenmarks rapport fra juni 2019 viser, at Roskilde Kommune igen er den kommune i Region Sjælland, som har haft den største turismeomsætning. 

Roskilde Kommune byder på mange spændende seværdigheder og oplevelser - bl.a. Roskilde Domkirke, den hyggelige handelsby, Roskilde Festival, Roskilde Museum, Ragnarock, Vikingeskibsmuseet, Musicon og et væld af kultur- og musikarrangementer året rundt. Roskilde Fjord byder på noget af den smukkeste natur i landet, som kan opleves på cykelruter, der går langs fjorden, igennem skoven og de smukke istidslandskaber i bl.a. Skjoldungelandet. Som lystfisker er der rige muligheder for fantastisk fiskeri i Roskilde Fjord - bl.a. kan der fanges havørreder året igennem.  

Turismeerhvervet, aktørerne og Roskilde Kommune arbejder tæt sammen for at gøre kommunen endnu mere attraktiv for turisterne, så de får lyst til at besøge, genbesøge og overnatte i Roskilde Kommune. Turisterne skaber nemlig omsætning, vækst og lokale arbejdspladser.

Roskilde Kommunes fokus på turismen

Roskilde Kommunes turismepolitik 2019-21 bygger bro mellem flere strategiske turisme-indsatsområder. Fokusområderne - "Historie – Vikinger & Verdensarv", "Fjord og Natur" og "Events – Nationale og Internationale" - skal tilsammen bringe Roskilde Kommune endnu mere på både Danmarks- såvel som på verdenskortet som den destination, man som turist ikke vil gå glip af.

Du kan læse mere om vores turismeindsats og målsætninger her: 

Ligeledes kan du her, i tillæg til kommunens officielle turismepolitik, læse turistaktørforeningens nuværende turismefaglige anbefalinger for 2018-2021PDF icon VisitRoskilde_fra-og-til.pdf

Erhvervsforum Roskilde håndterer driften af VisitRoskilde, som er kommunens ansigt udadtil for så vidt angår implementering af tiltag, markedsføringstiltag og drift af kommunens turistkontor.

Læs mere om de mange spændende oplevelsestiltag og -forslag på Visit Roskilde, hvor du bl.a. kan skræddersy dine egne oplevelsesture.

Kontakt

VisitRoskilde

Stændertorvet 1, 2. sal

4000 Roskilde

 

Senest opdateret

12.07.2019