You are here

Vi siger farvel til kuberne til glas og papir

  • Vi siger farvel til kuberne til glas og papir

    Fotograf: Daniel Cross

Med affaldsordningen er der ikke længere brug for de næsten 500 offentlige kuber til glas og papir.

De offentlige kuber til glas og papir synger på sidste vers.

Med affaldsordningen har vi nemlig sammen fundet melodien. Det er blevet nemmere for dig at aflevere dine tomme glas og dit brugte papir til genanvendelse. Og Roskilde Kommune indsamler flere genanvendelige ressourcer. Og det sker alt sammen hjemme hos dig.

Derfor er der ikke længere brug for de næsten 500 gamle kuber til glas og papir, der står rundt omkring i kommunen. Hjemtagningen starter først i uge 5 i den sydlige del af kommunen og forventes færdig i uge 30. 

Forsvinder alle kuberne?

Nej, men næsten. På enkelte pladser som fx i Roskilde bymidte vil du stadig kunne finde et par eksemplarer af kuberne. Det gælder også nogle områder i kommunen, hvor naboerne deler affaldsbeholdere. 

Roskilde Festival modtager desuden 20 glas-kuber og 10 papir-kuber.

Hvornår forsvinder kuberne tæt på mig?

Kuberne nedtages i etaper. På kortet kan du se, hvornår kuberne forsvinder fra de forskellige områdepladser. 

Brug evt. søgeboksen til at søge din egen adresse frem:

 

Hvad sker der med kuberne?

Kuberne er lavet af et glasfibermateriale, der ikke umiddelbart kan genanvendes eller energiudnyttes. Derfor skal de gamle kuber på deponi på genbrugspladsen. Det betyder, at vi opbevarer dem forsvarligt, indtil vi finder en anden og bedre løsning.

Du vil dog kunne finde nogle af kuberne på Roskilde Festival de næste mange år. Vi har nemlig doneret 20 glas-kuber og 10 papir-kuber, så den orange festival bliver en smule grønnere.

Er der andre gevinster?

Ved at nedlægge kuberne sparer vi lidt over 1 million kroner årligt på indsamling og drift. De penge kan derfor i stedet indgå i driften af affaldsordningen.

Derudover sparer vi selvfølgelig på CO2-udledningen fra de lastbiler, der indsamler affald fra kuberne.

 

 

Senest opdateret

22.01.2021