You are here

God sortering i juledagene

Julen sætter sine tydelige spor. Både i os selv og på mængden af affald, der ligger tilbage, når festen er forbi. Få overblik over sortering og bestil mærkater til ekstra restaffald.

Juledagene bringer ikke kun hygge og glæde, men også forbrug og traditioner, der giver særlige typer af affald, vi ikke ser så ofte resten af året. Men hvordan er det nu lige, at affaldet skal sorteres? Det gælder alt fra andefedt til blinkende røde næser, gaveæsker og dåseøl.

Sorteringsguide til juleaffaldet

Vi har brug for din hjælp. Derfor har vi i tabellen nederst på siden lavet en juleaffalds-ABC, der kan hjælpe julesorteringen godt på vej. 

Du kan også hente guiden som pdf. Så kan du fx printe den ud og dele den med familien eller hænge den op, hvor du sorterer affald. 

Har du ekstra restaffald i julen?

Du kan købe et affaldsmærkat med teksten "Ekstra sæk til restaffald". 

Affaldsmærkatet koster kr. 36 inklusiv moms (prisen i 2019) og er et klistermærke, du sætter på en sæk i klar plast. Du skal selv anskaffe sækken, som skal være af en kvalitet og styrke, der gør den anvendelig til restaffald.

  • Den klare sæk må maksimum være 100 liter (standard-størrelse)
  • Sækken må kun indeholde sorteret restaffald 
  • Den må maksimalt veje 15 kg

Sækken med affaldsmærkatet stiller du ved siden af dit affaldsstativ eller affaldsbeholder. Så tager skraldemanden sækken med næste gang, han henter dit affald.

JuleaffaldSådan sorterer du
AndefedtMadaffald, men lad det størkne først
AndeskrogMadaffald
Aske fra brændeovnRestaffald, men bind knude på posen med aske
BagepapirRestaffald
Blinkende, rød næseElektronik
Brun sovsMadaffald
Dåser uden pantMetal
FlamingoRestaffald, eller afleveres på genbrugspladsen
FyrfadslysMetal, når lyset er brændt ud
Fyrværkeri (brugt)Restaffald, men husk at gøre det vådt
Fyrværkeri (ubrugt)Farligt affald, der kan afleveres på genbrugspladsen
GavepapirPapir og karton (eller brug det igen til næste år)
GavebåndRestaffald
Glaskugler (ødelagte)Restaffald
GrannålHaveaffald
JuletræHaveaffald (eller afleveres på genbrugspladsen)
JulekalenderSkil den ad: Plastik til restaffald og kalender som papir/karton
Julekort med musikBatteriet til farligt affald. Kortet til papir/karton
LamettaRestaffald
LerRestaffald
LyskæderElektronik
MandarinskrællerMadaffald
NødeskallerMadaffald
NissehueAfleveres i tøjcontaineren på genbrugspladsen
SerpentinerPapir og karton
StearinlysRestaffald
VatRestaffald

Senest opdateret

02.12.2019