You are here

Integrationspolitik

Godkendt i Byrådet d. 19. aug. 2015. Roskilde Kommune skal være en god kommune for alle, hvor alle borgere uanset etnisk baggrund skal have lige mulighed for at indgå som aktive medborgere.

Hvad er Byrådets vision og hvad vil vi være kendt for?

Integrationspolitikken 2015-18 tager afsæt i byrådets overordnede vision om at styrke den enkelte borgers tryghed og muligheder i livet gennem uddannelse, stærke fællesskaber og en solid kerneservice. Den overordnede vision vægter levende lokalmiljøer både i et stærkt centrum og med bæredygtige lokalsamfund og at fremme innovation og nye samarbejdsformer generelt, men med særligt fokus ift. bæredygtige løsninger, udvikling af kommunens kerneservices og demokratisk inddragelse.

Roskilde Kommune skal være en god kommune for alle, hvor alle borgere uanset etnisk baggrund skal have lige mulighed for at indgå som aktive medborgere i samfundets politiske, sociale, sundhedsmæssige og kulturelle liv og lige mulighed for selvforsørgelse. Kommunen inddrager borgernes mangfoldighed som en værdifuld ressource og medvirker til, at borgere, organisationer og andre aktører tager del i og ansvar for integration, så Roskilde Kommune opleves som et inkluderende lokalsamfund.

Hvad er Byrådets politiske målsætninger for at indfri visionen?

De overordnede målsætninger lyder således:

• Uddannelse
Tosprogede børn skal have samme muligheder for at få en god skolegang som etnisk danske børn, og unge med anden etnisk baggrund skal kunne gennemføre en uddannelse på lige fod med etnisk danske unge.

• Beskæftigelse og selvforsørgelse
Borgere med anden etnisk baggrund skal være selvforsørgende, og have fodfæste på det danske arbejdsmarked. Vi skal fremme et mangfoldigt arbejdsmarked på offentlige og private arbejdspladser, hvor Roskilde Kommune, som arbejdsplads, fremstår som rollemodel.

• Medborgerskab og inklusion
Samarbejdet mellem borgere, organisationer og andre aktører om integration som en helhedsorienteret indsats skal fremmes. Vi skal fremme mangfoldighed i frivilligheden og udfoldelse af flere frivillige kræfter i integrationsindsatsen og der skal være større deltagelse i foreningslivet for børn med anden etnisk baggrund.

For yderligere oplysninger kontakt integrationskonsulenten i Integration. Mail jobcenter@roskilde.dk tlf. 46 31 30 00.

De overordnede områder med konkrete mål

  • Uddannelse

    Mål 1. Karakterforskellen mellem tosprogede og danske elever i folkeskolen skal udlignes

    Tal fra det nationale Integrationsbarometer (1. januar 2013) viser, at 97 % af de danske unge gennemfører 9. klasse afgangsprøve med karakteren 2 eller mere i fagene dansk og matematik, mens 93 % af de unge med ikke-vestlig baggrund gennemfører 9. klasses afgangsprøve med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik.
    Andelen er allerede steget positivt med hele 26 % fra 2011-2013.

    Målet er: At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede elever og etnisk danske elever ved folkeskolens afgangsprøve. Indenfor politikperioden skal andelen af tosprogede elever, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i fagene dansk og matematik, stige med 4 % til 97 %, som er svarende til karakterniveauet for unge med dansk oprindelse i Roskilde Kommune.
    Målemetoden er: Årligt. Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer.
    Tiltag: Den langsigtede handleplan ift. 2-sprogede børn i folkeskolen skal fortsat følges. Handleplanen blev udarbejdet ift. forrige politikperiode, hvor udligning af karakterforskellen også var et mål.  

    Mål 2. Andelen af unge med ikke-vestlig baggrund der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal være den samme som for danske unge.  

    Tal fra det nationale Integrationsbarometer (1. januar 2013) viser, at mens 67 % af danske unge i Roskilde Kommune i alderen 20-24 år gennemfører en ungdomsuddannelse, så gennemfører kun 52 % af kommunens unge med ikke-vestlig baggrund en ungdomsuddannelse. Andelen er dog steget positivt med 3 % fra 2011-2013.

    Målet er: At andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere i Roskilde Kommune med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, skal stige til mindst 57 % indenfor politikperioden.
    Målemetoden er: Årligt. Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer.
    Tiltag: Fokus på vejledning af unge og forældre omkring uddannelsesmulighederne med særligt sigte på de uddannelser, hvor der er fremtidige jobåbninger. Udligning af karakterniveauet i folkeskolen, som er defineret i mål 1, vil influere positivt på opfyldelse af dette mål.

  • Beskæftigelse og selvforsørgelse

    Mål 3.A. Flest mulige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i uddannelse eller beskæftigelse, så de dermed er selvforsørgende.

    Andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, for hvem integrationsperioden ophører indenfor perioden 2016-2018, udgør i alt 300 personer i Roskilde Kommune. Hidtil er det kun lykkedes at hjælpe få flygtninge og familiesammenførte til disse i uddannelse eller ordinær beskæftigelse indenfor den 3-årige integrationsperiode. 

    Målet er: At 40 % af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, for hvem integrationsperioden ophører indenfor perioden 2016-2018, skal komme i uddannelse, hvis de er omfattet af uddannelsespligten, eller i ordinær beskæftigelse inden for den 3-årige integrationsperiode og dermed være selvforsørgende, svarende til at betingelserne for at hjemtage resultattilskud er opfyldt. Andelen svarer til 120 personer.
    Målemetoden er: Halvårligt. Data fra det kommunale sagssystem Opera samt ledelsesstyringssystemet OPUS.
    Tiltag: Intensiv opkvalificering af målgruppen fra dag ét med særlig vægt på sprogkundskaber, samfundsforståelse, og digitalisering. Uddannelsesvejledning for de, der er omfattet af uddannelsespligten. Opkvalificering af flygtningenes faglige forudsætninger og virksomhedsopsøgende indsats rettet mod brancher, hvor der især er udsigt til jobåbninger, og brancher hvor enkelte flygtninge har særlige kvalifikationer. Målrettet virksomhedssamarbejde med udgangspunkt i virksomhedernes specifikke efterspørgsel, tilbud om støtte fx i forhold til kommunikationsbarrierer og tæt opfølgning på de jobrettede forløb.

    Mål 3.B. Flest mulige borgere med ikke-vestlig baggrund skal være selvforsørgende.

    Målet er: Inden udgangen af politikperioden skal andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund der er selvforsørgende stige til 75 %. Udgangspunktet i dag er 69 %.

    Mål 4. Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal hurtigst muligt lære sprog, som er afgørende for, at de kan tage uddannelse og/eller komme i job, så de dermed opnår selvforsørgelse. 

    Tidligere opgørelser over beståelsesprocenter er ikke helt brugbar som rettesnor, idet de tidligere årgange, der har afsluttet den 3-årige integrationsperiode, har været relativt få personer (35 i 2012, 54 i 2013, 48 i 2014).

    Beståelsesprocenten i 2014 var 66,69 % for de i alt 48 personer. Gruppen er fordelt på flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til herboende. Sidstnævnte gruppe er det ikke muligt at udskille af statistikken, men de har en relativt høj beståelsesprocent pga. dansktalende ægtefælle. Med stigningen i antallet af flygtninge fylder de familiesammenførte til herboende dog stadigt mindre.

    Aktuelt modtager Roskilde Kommune en blandet målgruppe af nye flygtninge. Forhold der bl.a. kan indvirke på flygtningenes danskindlæring er fx traumer og psykiske problemer, analfabetisme eller meget kort skolegang og manglende kendskab til det latinske alfabet. Endvidere har ny lovgivning åbnet mulighed for at forlænge danskuddannelsesperioden op til 5 år.

    Ud fra disse forhold foreslås måltallet fastsat til, at 70 % af personerne omfattet af integrationsperioden, dvs. flygtninge, familiesammenførte til flygtning og familiesammenførte til herboende, består danskuddannelsen indenfor den 3-årige integrationsperiode. 

    Målet er: At mindst 70 % af borgere omfattet af integrationsperioden skal afslutte deres danskuddannelse med resultatet bestået inden for deres 3-årige integrationsprogram.
    Målemetoden er: Årlig. Data fra det kommunale ledelsesstyringssystem OPUS.
    Tiltag: Systematisk brug af højskoleophold på højskoler der tilbyder dansk som andetsprog. Fokus på udvikling af flere sprogstimulerende tilbud fx sprogtræning cafeer som supplement til den lovpligtige danskuddannelse i samarbejde med frivillige. 

    Mål 5. Aktiveringsgraden for nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være størst mulig som et middel til at de hurtigst muligt kommer i uddannelse og/eller job, så de dermed opnår selvforsørgelse. 

    Aktiveringsgraden påvirkes både af andelen af igangværende personer i aktiveringsforløb, og i hvor meget tid den enkelte person er aktiveret. Ifølge tal fra Jobindsats.dk. var aktiveringsgraden i Roskilde Kommune for kontanthjælpsmodtagere omfattet af den 3-årige integrationsperiode gennemsnitlig 53,9 kvartalsvis i 2014. Tallene både på landsplan og i Roskilde viser, at løbende er 20 % af personerne slet ikke i aktivering. Her er det nødvendigt at tage højde for traumer, helbredsproblemer mv.

    Målet er: At inden udgangen af politikperioden skal 80 % af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som er omfattet af den 3-årige integrationsperiode, være i aktivering målrettet uddannelse eller beskæftigelse i gennemsnitlig 75 % af fuld tid (37 timer). Det svarer til at aktiveringsgraden øges til 60 %.    
    Målemetoden er: Kvartalsvis. Data fra jobindsats.dk.
    Tiltag: Øget aktivering gennem bl.a. højskoleophold, praktikforberedende afklaring bl.a. i Projekt Tilløb, sprogpraktikker og virksomhedspraktikker i offentlige og private virksomheder er væsentlige elementer i den uddannelses- og jobfokuserede indsats, som vi arbejder med i øjeblikket.

  • Medborgerskab og inklusion

    Mål 6. Borgere med ikke-vestlig baggrund skal føle sig accepteret i lokalsamfundet og opleve ligeværdighed og lige muligheder for aktiv deltagelse i samfundet igennem foreningsliv, idræt og kulturelle aktiviteter.

    Nye flygtninge, der tilflytter kommunen, bliver indkvarteret/ boligplaceret med en stadigt større geografisk spredning. Denne udvikling har afstedkommet behovet for at tænke udplacering af nogle af de integrationsfremmende og medborgerskabsfremmende aktiviteter i de mindre lokalsamfund, bl.a. fordi boligplacering i randområderne reducerer muligheden for deltagelse i de aktiviteter, der udbydes i centrum fx pga. transport, børnepasning mv.
    Aktiviteterne skal medvirke til at facilitere ’mødet’ mellem flygtningene, borgerne og frivilligheden i lokalsamfundet, og her skal bibliotekerne fungere som det neutrale mødested. De integrationsfremmende aktiviteter skal dels medvirke til, at flygtningene opnår kendskab til mulighederne for deltagelse i det lokale medborgerskab, dels skal de medvirke til at lokalsamfundet får lettere adgang til at invitere ind i medborgerskabet. Samtidig vil målet bidrage til yderligere vækst, mangfoldighed og geografisk ’spændvidde’ ift. frivilligheden omkring integrationsindsatsen; i sig selv er det et ’medborgerskabsissue’.

    Målet er: At udbrede integrationsfremmende og medborgerskabsfremmende aktiviteter til kommunens mindre lokalsamfund i samarbejde med lokale borgere og frivillige aktører med brug af lokalbibliotekerne som base. Indenfor politikperioden skal der i alle kommunens lokalbiblioteker være etableret mindst et` fast velbesøgt tilbud, fx sprogtræning, netværkscafe eller lignende for flygtninge og andre nydanske borgere, suppleret med aktiviteter af oplysende og netværksskabende karakter. Aktiviteterne skal drives med lokale frivillige som primus motor, allerhelst frivillige med både dansk og anden etnisk baggrund. Aktiviteterne skal sigte på at introducere de nydanske borgere til det lokale foreningsliv, idræt og kulturelle aktiviteter.
    Målemetoden er: Årlig opgørelse i hvert af de lokale biblioteker over de integrations- og medborgerskabsfremmende aktiviteter, medvirkende frivillige aktører og deltagende nydanskere. 
    Tiltag: Etablering af de nævnte tiltag i alle kommunens lokalbiblioteker i samarbejde med lokale frivillige.

Publikationer

Kontakt

Sekretariat for Social, Job og Sundhed
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

15.02.2018