You are here

Chatbotten Kommune-Kiri

Kommune-Kiri er Roskilde Kommunes nye chatbot, som kan svare dig på almindelige spørgsmål om fx affald, flytning eller bestilling af pas og kørekort

På alle sider på Roskilde Kommunes hjemmeside kan du finde Kommune-Kiri. 

Kommune-Kiri er en chatbot, som du kan skrive til og få hurtigt svar på almindelige henvendelser - døgnet rundt.

Når du klikker på ikonet til Kommune-Kiri på siden, åbner et chatvindue. Her kan du stille dine spørgsmål. Kommune-Kiri skriver og svarer på spørgsmålet med det samme eller viser vej til relevante oplysninger på hjemmesiden.

FAQ om Kommune-Kiri

  • Hvilke data gemmer botten om borgeren?

    www.kommunekiri.dk kan man læse om, hvordan botten håndterer beskyttelse af følsomme personoplysninger.

  • Hvad er Kommune-Kiri?

    Kommune-Kiri er en chatbot (en digital robot), som borgerne kan skrive med via kommunes hjemmeside.

    Kiri bygger på en liste over spørgsmål og svar om emner, som mange borgere henvender sig om.

  • Hvordan bruger man Kiri?

    Brugerne af hjemmesiden vil kunne chatte med Kommune-Kiri ved at klikke på et ikon nederst til højre på hjemmesiden.

    Når man klikker på ikonet til Kiri, så åbner et chatvindue, hvor man kan skrive sit spørgsmål.

    Kiri skriver og svarer på spørgsmålet med det samme eller viser vej til relevante oplysninger på hjemmesiden.

  • Hvornår blev Kiri lanceret?

    Den 24. april 2019

  • Hvilke spørgsmål kan Kiri svare på?

    Kiri kan svare på typiske og generelle spørgsmål, som man også kan finde svar på via hjemmesiden eller ved at ringe til Borgerservice.

    I første omgang kan Kiri svare på spørgsmål om udvalgte emner: Flytning, pas, kørekort, dagtilbud, skole, kultur og fritid, sundhedskort og lægevalg, politik og valg samt generelle spørgsmål om kommunen.

    Kiri kan ikke svare på alt - men vil løbende blive videreudviklet, ud fra viden om borgernes spørgsmål.

  • Hvad er fordelene ved Kommune-Kiri?

    Kiri er et supplement til hjemmesiden og til at ringe til Borgerservice.

    Mange borgere henvender sig med de samme generelle spørgsmål, og her kan Kiri give et hurtigt svar eller hjælpe med at finde frem til de rette informationer på hjemmesiden.

    Kiri svarer døgnet rundt, og mange borgere vil gerne betjene sig selv på det tidspunkt, der passer dem bedst.

    Kiri vil løbende blive videreudviklet og forbedret ud fra analyse af de spørgsmål, som brugerne stiller.

  • Kan Kiri svare forkert?

    Alle spørgsmål og svar er kvalitetstjekket af de deltagende kommuner.

    Den giver kun de svar, som vi lader den få (den styres stramt og overvåges løbende).

    Der vil være spørgsmål og emner, som Kiri ikke kan svare på - her henviser hun til kommunens hjemmeside eller til manuel betjening.

    I udviklingsprojektet, der løber hele 2019, vil de seks deltagende kommuner løbende arbejde på at dygtiggøre og udvikle Kiri ved anvendelse af fælles ressourcer og viden.

  • Hvilke kommuner er med til at lancere Kiri?

    Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Roskilde og Rudersdal kommuner, er sammen om at udvikle Kommune-Kiri.

    Kommunerne tager afsæt i en norsk kommunal chatbot.

  • Hvad er fordelen ved et fælleskommunalt samarbejde?

    Kommunerne har langt hen ad vejen fælles myndighedsopgaver og løser stort set opgaverne på samme måde.

    Derfor er det en stor fordel at arbejde tæt sammen på tværs af kommunerne om udviklingen af den nye chatbot.

  • Hvem er leverandøren?

    Deloitte hjælper de deltagende kommuner med at udvikle og implementere chatbotten.

    Virksomheden Boost.ai leverer teknologien og er dem, der har udviklet den norske chatbot Kommune-Kari.

    Boost.ai og Deloitte besvarer spørgsmål om teknologien.

  • Vil Kiri erstatte muligheden for personlig kontakt?

    Kiri er ikke en erstatning for personlig kontakt men et supplement til kommunens øvrige kanaler.

    Mange borgere vil gerne betjene sig selv, og Kiri kan svare døgnet rundt på borgernes henvendelser.

  • Hvad er de norske erfaringer med Kommune-Kari?

    Kommune-Kari (som den hedder i Norge) har været i brug i ca. 1,5 år.

    70 norske kommuner bruger Kommune-Kari.

    Der er planer om at udbrede den til flere norske kommuner.

    Sandefjord Kommune har pt. 5.000 dialoger pr. måned, og ca. 80% af dialogerne vurderes som succesfulde.

    Nogle af de kommuner som har målt nedgangen på telefonen er Kongsberg kommune (30%), Ullensaker Kommune (20%) og Haugesund kommune (20%).

  • Hvorfor har I ingen buisness case?

    Der er tale om et pilotprojekt, hvor de data vi indhenter i forsøgsperioden bliver udgangspunkt for en evt. buisness case.

    Det er en forbedring af kommunens service til borgerne og ikke alle forbedringstiltag kan/skal gøres op i kroner og ører.

Kontakt

Borgerservice
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

08.08.2019