You are here

Kortvarige lejemål

Roskilde Kommune giver forskellige tilskud til foreninger. På denne side kan I læse om tilskud til kortvarige lejemål.

Foreninger kan søge tilskud til kortvarige lejemål, når de lejer haller, svømmehaller, lokaler og lejrpladser til enkeltarrangementer indenfor landets grænser eller i Sydslesvig.

Det kan f.eks. være ved stævner, træningssamlinger, spejderarrangementer af kortere varighed.

Foreninger kan søge tilskud til kortvarige lejemål, hvis:

  • Foreningen er godkendt af Folkeoplysningsudvalget

Foreninger kan søge løbende. Der kan først søges, når arrangementet er afholdt.

Roskilde Kommune kan lukke for ansøgninger, hvis den afsatte årlige pulje er opbrugt.

Frist for at ansøgning er senest den 1. februar det efterfølgende år.

Husk at vedhæfte dokumentation for afholdte driftsudgifter (lejekontrakt og slutafregning) når I sender ansøgningsskemaet.

Spørgsmål og svar

  • Hvordan beregnes tilskuddet til kortvarige lejemål?

    Tilskuddet beregnes ud fra:

    • Tilskud ydes med 75 % af driftsudgifterne og kun på grundlag af medlemmer under 25 år.

    I øvrigt gælder samme vilkår som til faste tilskud.

    Vær opmærksom på
    Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan tilskuddet nedsættes. Det er hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til hallens, lokalets eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt.

  • Hvordan og hvornår udbetales tilskuddet?

    Ansøgninger behandles løbende.

    Tilskuddet udbetales til foreningens NemKonto tilknyttet jeres CVR nr.

Kontakt

Kultur og Idræt
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Kultur og Idræt
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

15.02.2018