Selvbyg på Musicon
Drømmer du om at have indflydelse på de fysiske rammer i din bolig? Eller drømmer du måske endda om at bygge din egen bolig? Så venter der en unik mulighed i den kreative bydel Musicon i Roskilde. Her kan du nemlig blive selvbygger.
Urbant selvbygFremtiden for Hal 9
På årets sidste møde i 2023 besluttede byrådet at sætte Hal 9 til salg.
Det fremgår af sagen, at den ny ejer skal videreføre den åbne adgang til en del af hallen. Det kommer til at fremgå af salgsmaterialet, som skal besluttes politisk i starten af 2024.
Efterårets dialog om Hal 9's fremtid har afsløret bekymring for, hvad der skal ske med de store arrangementer og events, som hidtil har haft Hal 9 som base og som måske ikke kan videreføres med en ny ejer.
Derfor vil forvaltningen løbende være i dialog med arrangørerne om behov og muligheder i 2024.
Hallerne på Musicon - hvad bruges de til, og hvad er planerne?
Musicon er:
- En kreativ, musisk bydel, der tillader eksperimenter
- En bydel med høj puls og liv det meste af døgnet
- En bydel med innovativt byggeri i høj kvalitet
- En bydel, der bygger på oplevelsesøkonomi
- En bæredygtig bydel baseret på grønne principper
- En bydel med spor af den betonfabrik, der engang har været på området
Roskildes kreative bydel ligger i et tidligere industriområde mellem Roskilde Dyrskueplads og Roskilde Station.
Der er i dag flere end 70 aktører på Musicon bestående af virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner.
I bydelen er der danseteater, museum, kunstskole, skatehal, spisesteder, øvelokaler og mange forskellige boligformer.
Karakteren i området er præget af de tidligere industribygninger og andre rustikke spor fra produktionen, som er integreret i udformningen af nye byrum og blandet med nybyggeri.
Musicon har udviklet sig til et kreativt vækstcenter i Roskilde Kommune, og bydelen tiltrækker konstant nye kreative kræfter.
Området er hjem for kulturelle flagskibe som museet Ragnarock, teatret Aaben Dans og den årlige brugerskabte kulturfestival Rabalder, ligesom Roskilde Festivals administration udvikler og planlægger Nordens største musikfestival her.
Men det er lige så meget en bydel for alle ildsjæle og iværksættere, der har lyst til at præge udviklingen. Det kan du blandt andet opleve i handelsstrøget Containerstriben, hvor der både er musikskole, mikrobryggeri, kafferisteri, merchandisebutik og mange andre små butikker.
Publikationer
Musicons erfaringskatalog