You are here

156 frivillige fik samlet 256 kg affald i lørdags
Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Lørdag den 19. handlede om at samle affald i og omkring Roskilde Fjord – men også i resten af Danmark og verden.

Miljøminister Lea Wermelin og præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, besøgte sammen med borgmester Tomas Breddam Roskilde Havn for at åbne DN's årlige dag for affaldsindsamling. Samtidig satte vi specielt fokus på at holde Roskilde Fjord og Isefjord fri for affald. Det skete med projektet Affaldsfri Fjord.

I Roskilde deltog 156 frivillige i indsamlingen og der blev ca. indsamlet 256 kg affald, som fordelte sig på disse fraktioner:

  • Plastik: 62 kg
  • Restaffald: 81 kg
  • Metal: 92 kg (45 kg fra havnen)
  • Glas: 18 kg
  • Batterier/farligt affald: 2 kg

Minister, politikere, præsident og naturfamilier gik på jagt efter affald samtidig med, at Roskilde Frømandsklub var i vandet og fandt affald på fjordbunden.

Mens det var i gang, startede projektet Affaldsfri Fjord.

Her blev der samlet ind 7 steder langs fjorden: Østskoven ved Skibby, Ejby Havn, Herslev strand, Boserup Skov, Roskilde Havn, Lille Valby strandpark og Jyllinge.

Det er Roskilde Kommune, der sammen med Lejre Kommune, Roskilde Oplevelseshavn og Nationalpark Skjoldungernes Land, på den måde har sat fokus på at holde Roskilde Fjord og Isefjord fri for affald.

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 22. September 2020

Senest opdateret:

22. September 2020