You are here

Åben Skole-samarbejde mellem virksomheder og folkeskoler

Af Kristian Karstoft
  • Ole W

    Billedet er bragt med System Audios tilladelse

Roskilde Kommune investerer i fremtiden for både lokale skolelever og virksomheder. Derfor inviteres virksomheder til at indgå i et samarbejde med vores skoler til stor gavn for begge parter.

Kommunes virksomheder inviteres til at byde ind med en udfordring – en case -, som de ønsker elevernes syn eller alternative løsninger på. Virksomhederne får værdi af samarbejdet ved at få nye, udfordrende og unge blikke på virksomheden og dens produkter. Undervisningen tilrettelægges af skolen som sammen med virksomheden skræddersyr casen til den enkelte klasse.

Casens udfordring løses af elever på nye måder end virksomheden måske er vant til.

Centralt for åben skole-samarbejdet er virksomhedens case, der skal udfordre eleverne så de lærer om nye sammenhænge og i højere grad kan afprøve det, som de har lært i praksis. Med et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder i Roskilde Kommune udvikler børn og unge dé kompetencer, der giver mod og handlekraft til at blive fremtidens kompetente medarbejdere.

Virksomheden bestemmer selv omfanget af samarbejdet skal vare – det afhænger af casens sværhedsgrad. Casen beskrives for eleverne på et besøg ude hos virksomheden; eleverne arbejder dernæst med casen tilbage i klassen og præsenterer afslutningsvis deres løsningsforslag for virksomheden. Virksomhedens case kan blive udfordret af så mange klasser og skoletrin, som virksomheder ønsker.

Ole Wiffhøft, grundlægger af højtalervirksomheden System Audio har mange erfaringer med at arbejde i Åben Skole-regi, og udtaler: "Jeg frygtede, at jeg ikke havde tid nok til at gå ind i samarbejdet, men det var noget vrøvl. Det krævede kun en enkelt samtale med skolen at få de gensidige forventninger på plads. Børnene lærer nogle fag i skolen, som de måske kan have svært ved at se en mening med. Ude på arbejdspladserne er hver eneste arbejdsdag ét stort mix af læsning, matematik, sprog, fysik og en masse andre ting. Når børnene får lov at opleve hvordan skolefagene giver mening i arbejdslivet, kan det være, at de ser en endnu større mening med at gå i skole”.

Du kan læse mere om Åben Skole i dette link og finde inspiration til selv at indlede et samarbejde: Ved du, hvor lidt din virksomhed skal bidrage med for at gøre en stor forskel?

Dato: 31. August 2017

Senest opdateret:

11. Marts 2019