You are here

Er du klar til at sortere plast derhjemme?

Af Daniel Hjortkær Cross
  • plastbadedyr, der ligner en enhjørning

    Fotograf: James Lee på Unsplash

I 2020 starter Roskilde Kommune et forsøg med at sortere og indsamle plast fra husholdningen til genanvendelse. Og vi vil gerne have dig med på plastvognen, når vi ruller afsted.

Plast er en af de vigtigste opfindelser i det 20. århundrede. Det er praktisk, holdbart og billigt, men det giver også store mængder affald, når vi ikke længere har brug for det.

Ifølge Dansk Affaldsforening smider en husstand med 2 voksne og 2 børn i gennemsnit 50 kg plast ud i skraldespanden hvert år – og mængden er stigende. Omkring en tredjedel af den plast, der i dag bliver afleveret på genbrugspladsen, genanvendes som nye produkter. Når vi bliver bedre til at sortere plasten i husholdningen, har vi mulighed for at øge andelen, der bliver genanvendt.

Derfor skal vi selvfølgelig sortere plast fra husholdningen i Roskilde Kommune. Og vi har brug for din hjælp til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt.

Sammen kommer vi bedst fra start

Næste år starter vi en forsøgsordning for bl.a. at finde ud af, hvor meget plast vi kan indsamle til genanvendelse – og hvordan vi skal indsamle det.

Med forsøget kan vi løbende tilpasse vores kommunikation og håndtering af plasten med hjælp og praktisk erfaring fra de borgere, virksomheder og kommunale institutioner, der deltager i forsøget. Samtidig er vi så heldige at stå på skuldrene af andre kommuners erfaringer med plastsortering fra husholdningen.

På den måde kan vi sammen blive klogere på, hvordan vi kommer bedst fra start, når plastsorteringen bliver en fast del af Roskilde Kommunes affaldsordning. Det forventer vi, at den gør i 2021.

Hvad betyder alt det her for mig som borger?

Som borger hjælper du først og fremmest dig selv og Roskilde Kommune med at nedsætte det CO2-aftryk, vores høje, fælles plastforbrug kaster af sig. Samtidig får vi et realistisk billede af, hvor meget plast vi bruger. Sidst giver det mere plads i din beholder til restaffald at få plasten frasorteret.

I øjeblikket dækker afsætningsprisen dog ikke omkostningerne for at behandle og genanvende plasten. Derfor må du forvente en mindre stigning i det årlige affaldsgebyr. For de borgere, der bor i parcelhus med egne beholdere, svarer det til knap 450 kroner om året. Hvis du deler beholdere med dine naboer, vil det blive noget mindre.

Vi forventer, at opstarten på plastsortering vil koste ca. 20 millioner kr. i anlægsudgifter. Derudover forventes den årlige drift at koste ca. 4,5 millioner kr.

Men med i prisen får vi ikke blot en bedre affaldsordning. Med et øget fokus på plastsortering er vi også med til at flytte holdninger. At plast ikke blot er affald, men kan være en værdifuld ressource, hvis vi sorterer og behandler det rigtigt.

Tak for din indsats og grønne vilje. Og tak for at hjælpe med at gøre Roskilde Kommune endnu mere bæredygtig.

Læs mere om plast og genanvendelse i Roskilde Kommune herunder.

Til dig, der vil vide mere

  • Her ender plasten, du sorterer fra til genanvendelse

    Der er en række udfordringer med at genanvende plast fra den daglige husholdning, fordi genanvendelsen ikke er tænkt ind på forhånd, når plasten produceres.

    En af de vigtigste forudsætninger for at genanvende plasten er, at de forskellige typer plast skilles fra hinanden, så kun de rene materialer er tilbage. Det skal de hovedsagligt, fordi plasttyperne smelter ved meget forskellige temperaturer i genanvendelsesprocessen.

    Håndteringen stiller derfor store krav til vores samarbejdspartnere, der har ansvaret for at afsætte plasten.

    I Roskilde Kommune er det ARGO, der afsætter plasten. Al plast fra ARGO bliver sendt til virksomheden EGN i Tyskland, hvor det bliver vasket og sorteret. Herefter bliver det sendt til forskellige anlæg inden for EU's grænser, hvor plasten groft sagt er blevet delt i tre kategorier: Plast til direkte genanvendelse, plast som erstatningsbrændstof og plast til energiudnyttelse.

    Oparbejdning og genanvendelse

    Omkring en tredjedel af den plast, vi samler ind fra husholdningen, kan oparbejdes og genanvendes som rene plasttyper som fx PE, PA og PP. Det er plast af høj kvalitet, der kan blive til nye plastprodukter som fx emballage, bæreposer og fleecetrøjer. Det sker hos samarbejdsparterne i bl.a. Tyskland og Holland.

    Når vi genanvender plasten, sparer vi bl.a. på den råolie, der normalvis bliver brugt til at fremstille nye plastprodukter.

    Erstatningsbrændstof til cementindustrien

    Cirka en tredjedel bliver sendt til WSAA Neuss i Tyskland, hvor det bliver oparbejdet til en type brændstof, der kan bruges i cementindustrien. På den måde genanvendes plasten som erstatning for nyt brændstof, der normalt skal anvendes. Den del, der kommer fra Roskilde Kommune, bliver leveret med certifikat til en schweizisk cementfabrik, Holcim, der ligger i Becum, Tyskland.

    Energiudnyttelse

    Den sidste tredjedel af plasten bliver sendt til EGK Disposal Company Krefeld, som er et certificeret forbrændingsanlæg, der også ligger i Tyskland. Her bliver restplasten brændt og udnyttet som ny energi i form af el og fjernvarme sammen med det affald, der er blevet sorteret fra i processen.

  • Vi skal sortere til fremtiden

    I Danmark har vi endnu ikke et anlæg, der kan genanvende plasten. Derfor har vi ventet med at indføre sortering, indtil vi kunne sikre en højere grad af genanvendelse.

    Et stort ønske fra borgernes side har dog været med til at presse på for at indføre plastsortering hurtigere. Og det giver faktisk god mening. For selvom vi stadig ikke kan genanvende al den plast, vi indsamler, så går den teknologiske udvikling hurtigt. Og her kan vi være med til at skabe en efterspørgsel, der fremskynder udviklingen af smartere plastprodukter intelligente anlæg til genanvendelse.

    Med plastsorteringen er vi derfor også med til at styrke den grønne omstilling og samtidig sikre, at vores affaldsordning kan håndtere fremtidens affald.

    Hvordan bliver vi bedre til at genanvende plasten?

    I Roskilde Kommune så vi allerhelst, at vi i Danmark fik et nationalt, fælles anlæg til at behandle plasten. På den måde kunne vi i højere grad få danske virksomheder med ind på markedet og selv skubbe til den teknologiske udvikling og til mulighederne for at genanvende plasten. Indtil da er vi nødt til at sende plasten til udlandet, når det skal genanvendes.

    ARGO, der tager imod plastaffaldet fra Roskilde kommune, deltager dog lige nu i et nyt, fælles udbud om afsætning af plasten, hvor de sammen med Amager Ressourcecenter, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune søger at stille større krav om at sætte bedre standarder for genanvendelsen. Og det skal vi blive ved med.

    Herudover er det nødvendigt at indgå partnerskaber med erhvervslivet, så producenterne tager et større ansvar for, at den plast, de sender på markedet, i højere grad tænkes ind i en cirkulær økonomisk tankegang. Fx kan de store supermarkeder gøre mere for at ensrette deres plasttyper, så de nemt kan sorteres og genanvendes. Plastprodukterne skal ikke kun designes for at blive anvendt, men skal designes til at blive genanvendt.

    Miljøstyrelsen har desuden planer om at øge ensretningen af affaldssorteringen i hele Danmark. Det vil betyde, at hele håndteringen af plasten i langt højere grad kan effektiviseres, så kommunerne på et nationalt plan kan samarbejde om en bedre genanvendelse.

  • Fakta om plasttyper

    Langt størstedelen, af den plast vi bruger i hverdagsprodukter, er termoplast. Det betyder, at plasten smelter, når den varmes op og hærder, når den nedkøles. Derfor kan den genanvendes og blive til nye produkter. Her finder du dem, vi typisk møder.

    PE (Polyethylen)

    PE er den plasttype, vi bruger allermest. Du finder den bl.a. i ungernes legetøj, i ølkasser og i rør til fjernvarme. Da den er meget modstandsdygtig over for vand og fugt, bliver den typisk også brugt til fx flasker, dunke og indkøbsposer, men også til mange fødevarer. Det er et slidstærkt plastmateriale, som er billigt at fremstille. Derfor er det så populært.

    PP (Polypropylen)

    Materialet er efter polyethylen den mest anvendte plasttype. Den er typisk hvid eller farveløs, men kan indfarves i alle farver.

    Det er typisk i emballagen til fersk kød og færdigretter til mikroovnen at PP bliver brugt, men du finder den også i kofangeren på bilen og i dine svedtransporterende løbebukser.

    PA (Polymid)

    PA er bedre kendt som nylon. Det blev oprindeligt udviklet til strømpebukser, men bliver i dag brugt til alt fra faldskærme til telte og fiskesnører. PA er god til at holde på lugt, ilt og kuldioxid. Derfor bliver ofte brugt i emballagen til din ost, kaffe og fisk. En af de største ulemper er dog, at den ofte bliver limet med en anden plasttype for at gøre den endnu mere anvendelig.

    PVC (Polyvinylchlorid)

    PVC har vi brugt i mere end 50 år og er den tredje mest anvendte plasttype i forhold til mængden. Den hårde PVC er yderst genanvendelig og bliver typisk brugt i byggeri som fx i nedløbsrør, vinduesrammer og til afløbssystemer, da den har en meget lang holdbarhed.

    Den bløde PVC findes bl.a. i regntøj, vinylgulve og haveslanger, men også i hospitalssektoren er den meget udbredt. Denne type PVC er tilsat blødgørende ftalater, der er skadelig for dyr, planter og mennesker. Derfor kan den ikke genanvendes, men skal opbevares på deponi, når den ender som affald.

    KILDE: plast.dk

Dato: 15. November 2019

Senest opdateret:

06. December 2019