You are here

Hestetorvet har fået terrasser

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Ambitionen om at gøre Hestetorvet til et opholdssted og ikke bare et gennemgangssted fortsætter denne sommer. Nu har torvet fået nye – midlertidige – møbler i form af "siddeterrasser" lavet af kommunen og Roskilde Handel.

Det er 3. år i træk, at Hestetorvet lægger sten til sjove og hyggelige påfund, der skal skabe stemning og lyst til ophold på torvet, der ellers hurtigt kan blive en gennemfartsvej mellem stationen og Algade.

For 2 år siden var temaet store kummer med træer – arvet fra festivalen – som skulle skærme af ud mod Jernbanegade og skabe torvestemning.

Sidste år kom en scene til sammen med plantekasser og den meget populære hjertebænk.

I år er der yderligere suppleret med flere planter og store ”flydebænke”, som kommunen har lavet i samarbejde med Roskilde Handel.

Pengene til de forskellige projektet blev oprindeligt bevilget til at etablere strøm, vand og afløb på pladsen, så der blev bedre forhold for dem, der ville sætte boder op eller lave udeservering.
Da der ikke var interesse for det fra butikkernes side, er de i stedet blevet brugt på at gøre torvet mere indbydende til ophold og optræden.

Pengene er nu sluppet op, så de nye møbler skal gerne holde nogle år fremover.

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 01. Juli 2019

Senest opdateret:

01. Juli 2019