You are here

Hus til kommende elbusser

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Til april næste år vil Roskilde som den første kommune i Danmark køre 100 pct. med elbusser på alle interne kommunale linjer. Nu har der været rejsegilde på huset, hvor de kommende 20 elbusser skal bo og lades op.

Til april 2019 indsætter kommunen i samarbejde med Trafikselskabet Movia elbusser på alle ni kommunale buslinjer, som kommunen har fuld beslutningsret over.
Det gælder de travle bybusser 201A og 202A samt linjerne 203, 204, 205, 206, 208, 209 og 212. Tilsammen omfatter det ca. 2,8 mio. passagerer årligt.

Det er firmaet Umove Øst, der har vundet udbuddet for elbusser i kommunen. Busserne i Roskilde kommer fra verdens største busproducent - det kinesiske firma Yutong. De leveres om nogle måneder.

Allerede nu har der været rejsegilde på det nye garageanlæg til de i alt 20 elbusser. Anlægget ligger på Lykkegårdsvej i Roskilde Øst, og vil have ladestationer til busserne – som lader op om natten – og arealer til service, kontor osv.

Når busserne kommer ud at køre, svarer det til, at der pludselig kørte 470 flere elbiler rundt på vejene. De kunne hver køre 20.000 km om året - vel at mærke inden for Roskilde Kommunes grænser

Roskilde Kommune er "first mover" i Danmark med sådan en løsning, og er derfor også indstillet på, at de første måneder vil være en forsøgsperiode, hvor der af og til kan blive behov for at bruge ”gamle” busser indtil det hele er testet igennem.

Fakta

  • Den oplevede støj fra en elbus er mindre end halvdelen af støjen fra en dieselbus.
  • I Roskilde Kommune overgår 1,3 mio. kørte kilometer om året fra diesel til el.
  • Elbusser i kommunen sparer udledningen af 1.400 tons CO2.
  • Udgiften for kommunen for at skifte til el er tæt på 0 kr.
  • Movia modtager støtte fra EU's ELENA facilitet (under Horizon 2020 programmet) til at forberede omstilling af busser og havnebusser til el drift.

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 15. November 2018

Senest opdateret:

16. November 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.