You are here

Kultur for 1 mio. kr. næste år

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
28 ansøgere får 1. mio. kr. og en underskudsgaranti på små 130.000 kr. til at give os kulturelle oplevelser næste år. Og der bliver noget for enhver smag - uanset om vi bor nord, syd eller midt i kommunen.

"Det er en kæmpe fornøjelse, at være formand for Kultur- og Idrætsudvalget, når vi har lejlighed til at støtte så mange ildsjæle, der vil berige os med kulturelle oplevelser næste år", siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Claus Larsen.

"Hvis vi ikke til dagligt tænker over, at vi bor i en kommune, der sprudler med tilbud inden for musik - og kultur mere generelt - så bliver det meget tydeligt, når vi i udvalget behandler de mange spændende ansøgninger til Kulturpuljen. Jeg kan kun glæde mig til 2019", siger formanden.

Kulturpuljen udgør 1.760.000 kr. i 2019, og Kultur- og Idrætsudvalget har nu bevilget 1.100.092 kr. i tilskud og 128.800 kr. i underskudsgaranti fordelt på 28 ansøgere.

Det kan vi se frem til i 2019:

  • Vikingeskibsmuseet afvikler det årlige træf med Fjordens Træbåde
  • Roskilde Jazz Days holder Jazzfestival på Roskilde havn og Sommerjazz i Djalma Lunds Gaard
  • Vindinge Kulturcenter afholder 24 arrangementer fordelt over året
  • Lørdagsjazzen i Roskilde afholder 20 jazzkoncerter på Gimle
  • Lirum Larum får honorarstøtte til 12-15 koncerter
  • Syd for Banen afholder Ringen Rundt 2019 med udstilling af gamle racerbiler
  • Hanebjælken afholder 3 koncerter/arrangementer i Dåstrup Forsamlingshus
  • Salsa Latina holder Sommerdans på museums øen inkl. undervisning 5 fredage
  • Viby Musikforening afholder 4 større koncerter i Dåstrup Forsamlingshus.
  • Danseriet afholder 10 koncerter, der fremmer rytmisk musik
  • Børnekorforeningen afholder Børnekorstævne for børn og korledere
  • Kulturcosmos får en rammebevilling til årsprogrammet og til at afholde JazzDays i Viby i samarbejde med Viby Musikforening
  • Roskilde Square- og Linedance Klub afholder Valentinsdans
  • Roskilde Line Dance afholder Sommerdans på havnen
  • Gundsømagle Landsbyråd afholder Gundsømagle Byfest og to jazzkoncerter på Gulddysse Kulturgård.
  • Miolto Arts & Music vil opføre musicals på Amfiteater Hedeland
  • Roskilde Tangoforening afholder Argentinsk tango på Museumsøen
  • Roskilde Teater afholder Opera i Palægården og 5 gadeteater/musik-onsdage
  • Himmelev Kulturcenter får tilskud til kulturelle foredrag, sang og viser, teater mm.
  • Roskilde Havneforum får en bevilling til Lystfiskernes dag, Open Air, Vild med Vand, Caribisk aften, Sankt Hans Fyrværkeri på fjorden mm.
  • Salsa Latina afholder Ballroom i Guldaldersalen med Bigband og professionel underviser.
  • KorKor4000 afholder Abbey Road' korstævne og koncert med ca. 160 sangere
  • Gimle for Børn får en rammebevilling til ca 30 børnekulturarrangementer.
  • Foreningen Orange Makers laver et lokalt kulturhus i Musicon med åbning to gange om måneden samt arrangementer i byen

Kontakt

Kultur og Idræt
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Kultur og Idræt
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 12. November 2018

Senest opdateret:

16. November 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.