You are here

Priser til en dagligstue og en skaterrampe

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
  • Landsby-_og_bydelsprisen_2018

    Til venstre Darup Bylaug, i midten medlem af dommerkommitéen og formand for Plan- og Teknikudvalget, Tomas Breddam, til højre Gundsømagle Landsbyråd og de unge initiativtagere til skaterrampen.

Årets landsby- og bydelspriser går til et par spændende projekter, der kan være med til at styrke livet og sammenholdet rundt omkring i kommunen. Den ene pris er givet til en "dagligstue" i Darup, den anden til en skaterrampe i Gundsømagle.

Medlem af dommerkommitéen og formand for Plan- og Teknikudvalget, Tomas Breddam, kunne uddele priserne til de glade modtagere med masser af rosende ord med på vejen for de mange sprudlende initiativer, som ansøgningerne vidner om.

Darups dagligstue

Darup Bylaug får 50.000 til at lave "Darups Dagligstue" på det lille græsareal ved Darups rundkørsel.

Dagligstuen bliver en lav "indhegning", der kan holde de parkerede biler væk fra arealet. Der kommer et borde/bænke sæt og blomsterkummer i "stuen".

Bylauget vil afvikle sociale arrangementer for landbyens beboere i dagligstuen, fx juletræ, fastelavn, påskehygge, Sankt Hans og sommerfest

Det grønne areal ligger lige ved busstoppestederne i Darup, der også benyttes af Himmelsøens gæster. De vil også kunne få glæde af arealet, mens de venter på bussen.

Skatere ved Margretheskolen

Gundsømagle Landsbyråd får 100.000 kr. til at bygge en skaterrampe ved Margretheskolen. Initiativtagerne er unge drenge fra landsbyen.

Landsbyrådet skriver i deres ansøgning, at projektet vil gavne mange unge i byen, når de bliver samlet omkring en sund og god sport.

Anlægget vil ikke genere naboer med støj, da det kommer til at ligge ved skolen - og skolens ledelse er positivt indstillet.

Byens idrætsforening - G77 - er villig til at oprettet en underafdeling til skaterne, så der måske også kan være en træner tilknyttet til banerne.

Kontakt

By, Kultur og Miljø Sekretariatet
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling By Kultur og Miljøsekretariatet
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 29. November 2018

Senest opdateret:

29. November 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.