You are here

Bosteder får nu også restriktioner for indendørs besøg

Af Lise Hammershøj, Kommunikation
Besøgsrestriktionerne gælder kun de sociale botilbud, hvor der bor beboere i en risikogruppe, og besøg kan stadig foregå udendørs.

Social- og Indenrigsministeriet indfører nu midlertidige besøgsrestriktioner på sociale botilbud i en række sjællandske kommuner, herunder Roskilde Kommune. Besøgsrestriktionerne indføres efter anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed og betyder, at besøg i den kommende tid skal foregå udendørs.

Besøgsrestriktionerne indføres for at begrænse smittespredningen på botilbud, hvor der bor mennesker i risikogruppen. Besøgsrestriktionerne omfatter kun sociale tilbud, som har beboere i en risikogruppe. På baggrund af de sundhedsfaglige retningslinjer har botilbuddets ledelse foretaget en faglig vurdering af, om beboerne er er i en risikogruppe eller ej.

I Roskilde Kommune omfatter besøgsrestriktionerne følgende botilbud:

  • Bostedet Koglerne
  • Bostedet Hørhus
  • Bostedet Pilehøj
  • Bostedet Mariehusene
  • Aflastningshjemmet Margrethehøj
  • Lindelunden
  • Toftebakken 9-10
  • St. Valbyvej
  • Hyrdehøj

Det vil stadig være muligt at besøge beboere på tilbuddene udendørs. Det vil også i såkaldt kritiske situationer og evt. også ved besøg fra 1-2 faste besøgspersoner være muligt at besøge indenfor, hvis ledelsen vurderer, det kan ske forsvarligt.

Der kan være restriktioner for brug af fællesrum til besøg i vores opgangsfælleskaber og bofællesskaber, men det vil ledelsen de enkelte steder vide. Pårørende kan altid ringe til det enkelte bosted, hvis de har spørgsmål. De skal kontakte ledelsen på det sted, den pårørende er tilknyttet.

I kan holde jer generelt orienteret på www.coronasmitte.dk.

Dato: 16. September 2020

Senest opdateret:

16. September 2020