You are here

Forhøjet vandstand for 3. gang på 1½ uge

Af Lars Elmsted, Kommunikation
Opdatering kl. 10 mandag: DMIs varsel er nedgraderet fra "farligt vejr" til "voldsomt vejr". Prognosen for forhøjet vandstand i fjorden er nu under 1 meter, og vandet vil toppe mandag omkring kl. 18. Alt er klar på havnen og i Jyllinge Nordmark.

I Jyllinge Nordmark er der fyldt watertubes for enden af Vernersvej på Svanevænget og ved Strandvænget. Der er påfyldt jord forskellige steder på beredskabstraceet. Det er sket i et samarbejde mellem beredskabet, de frivillige og beboerne i området.

I Roskilde Havn har digelaget opsat spærringer i "hullerne" i muren, ligesom Vikingeskibsmuseet har udlagt watertubes ved Museumsøen.

Dato: 13. Januar 2019

Senest opdateret:

14. Januar 2019