You are here

Frivilligt hjælpenetværk: Modtag eller bidrag med hjælp
Af Line Rieck
Der er et stigende behov for hjælp til alle dem som enten er syge, er i karantæne eller særlig udsat for at blive smittet med Coronavirus. Derfor har Røde Kors åbnet for Hjælpenetværket.

- Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden i Roskilde, og det er der ekstra meget brug for nu. Flere har spurgt mig, hvad kan jeg gøre? Et godt sted at starte er hos Røde Kors hjælpenetværk, der er behov for frivillige, der kan hjælp til med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål, siger Tomas Breddam.

- Så min opfordring er: Tag kontakt til Røde Kors, hvis du har overskud til at hjælpe karantæneramte eller de mennesker, der er særligt udsatte. Hvis du har behov for hjælp, så følg Røde Kors anvisninger, understreger borgmesteren.

Du kan få hjælp via hjælpenetværket, hvis du:

✔ Er ældre og føler dig i risiko for at blive smittet.

✔ Er særlig udsat fx pga. sygdom fx hjertekarsygdom, lungesygdom, nedsat immunforsvar og kræft) og derfor har valgt at gå i selvisolation.

✔ Er mistænkt for at være smittet og er derfor i hjemmekarantæne.

✔ Er syg af Coronavirus og er derfor i hjemmekarantæne.

Kan du svare ja til én af ovenstående, så ring eller skriv dig op via formularen på www.rodekors.dk eller ringe på telefon 3529 9660, så kontakter Røde Kors dig hurtigst muligt.

Vil du være frivillig hjælper i hjælpenetværket?

Røde Kors har brug for frivillige hjælpere. Du skal være fyldt 18 år. Ring eller udfyld formularen på www.rodekors.dk, så kontakter de dig hurtigst muligt. 

Rammer, der hindrer smittespredning

Der vil være faste procedurer og vejledninger for både dem, der gerne vil hjælpe og dem, der skal modtage hjælpen, så Røde Kors' Hjælpenetværk ikke bidrager til yderligere smitterisiko. 

Røde Kors følger alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder. 

Dato: 20. Marts 2020

Senest opdateret:

20. Marts 2020