You are here

Frivillige fejres – men uden fest

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
  • Frivillig_Fredag_2019

    Fotograf: INSP! - Media

    Fra Frivillig Fredag festen sidste år – sådan bliver det ikke i næste uge

Frivillig Fredag, hvor næsten 700 frivillige plejer at samles til fest, er aflyst på grund af corona. Men vi fejrer og udforsker alligevel frivilligheden i hele uge 39.

Undersøgelser viser, at frivilligt arbejde har meget at byde på for den enkelte og det omkringliggende samfund.
Det drejer sig blandt andet om: samhørighed, læring, velvære, kulturel og politisk refleksion og lokal udvikling.

Derfor holder Roskilde Kommune og Roskilde Festival igen i år en hel uge med spot på det unikke liv for frivillighed, som er i kommunen, og for at få endnu flere med i fællesskabet.
Det sker med fem events spredt ud på fem steder, der hver dag arbejder med at styrke byens frivillighed: Byens hus, INSP!, Jyllinge Hallerne, Hal12 og Roskilde Festival Højskole.

 

De fem events udforsker frivilligheden med blandt andet: Unge og frivillighed, ledelse af frivillige, hvordan laver man events i en coronatid og 'bare-spørg' om frivillighed.

Alle kan deltage og tilmelde sig på Facebook siden Frivilliguge39Roskilde - og der er stadig få pladser.
Selvom festen om fredagen er aflyst, bliver der uddelt priser fra Roskilde Kommune.

I løbet af uge 39 bliver prisvinderne afsløret på en video, som bliver sendt ud på kommunens facebookside og hjemmeside.

Se en video om Frivilligugen
Se programmet og meget mere om ugen

 

Kontakt

Kultur og Idræt
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 16. September 2020

Senest opdateret:

21. September 2020