You are here

Kunstens Hus på Kildegården får endnu en anerkendelse
Af Lars Elmsted, kommunikation i By, Kultur og Miljø
  • Kunstens_Hus_Kildegaarden

    Fotograf: Rasmus Hjortshøj, COAST Studio

  • Kunstens_Hus_Kildegaarden

Først blev det nye Kunstens Hus på Kildegården omtalt som en af verdens bedste bygninger i 2019 i det anderkendte internationale tidsskift Wallpaper. Nu har huset også vundet en pris for fremragende arkitektonisk anvendelse af de lyse, røde aluminiumsplader på tag og facader.

Beklædningen af huset er udført med såkaldte tyndplader, og det er netop Tyndpladsprisen inden for kategorien Kultur, som er tildelt Kunstens Hus. Prisen uddeles af branchen, og formålet er at belønne fremragende arkitektonisk anvendelse af tyndplade i metal til f.eks. facadebeklædning etc.

En imponerede dommerkomite har stået for tildelingen:

  • Bjørn Nørgaard, Kunstner, Prof. Kunstakademiet
  • Jan Søndergaard, Prof. Arkitektskolen og partner i KHR A/S
  • Eilif Svensson, Civ. ing, Adm. Dir. ES-Consult A/S
  • Karen Sejr, Kommunikationschef, Danske Arkitektvirksomheder
  • Stephen Willacy, Stadsarkitekt Aarhus
  • Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt Aalborg
  • Camilla van Deurs, Stadsarkitekt København
  • Jens Vemb, Arkitekt MAA, Kai Andersen A/

Kunstens Hus vandt i kulturkategorien for de smukke anodiserede aluminiumsplader der beklæder både tag og facader. Det fine resultat er opnået ved fælles indsats fra arkitekter; Svendborg Architects, entreprenør; EH & Søn, bygherren Roskilde Kommune og Lokale og Anlægsfonden, der har støttet byggeriet.

Tyndplader i metal - stål, zink, aluminium og kobber - præger i stadig større grad facader og tage på danske prestigebyggerier. Og det er med god grund, eftersom tyndplader giver mulighed for at opnå helt særlige arkitekturer samtidig med, at moderne tekniske krav og bæredygtighedskrav optimeres - krav om bestandighed, isolering, minimum vedligehold, oprindelse, produktion og genanvendelse.

Dato: 20. November 2019

Senest opdateret:

20. November 2019