You are here

Lukkede biblioteker åbner dobbelt på skærmen

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
  • eReolen

    Mange vil måske synes, det er underligt at læse en bog på en skærm, men det kan sagtens lade sig gøre. Det er fx muligt selv at vælge skriftens størrelse på skærmen, så den passer til ens øjne.

Selvom Roskilde Bibliotekerne fysisk er lukkede, er der stadig muligheder for at bruge sit lånerkort. Bibliotekerne har valgt at sætte antallet af digitale lån pr. borger op til det dobbelte og bruge flere penge på den digitale materialekonto.

På en normal måned kan borgerne i Roskilde Kommune se tre spillefilm, serier, kortfilm og dokumentarfilm på Filmstriben.dk. Hver låner kan også læse eller lytte til tre e-bøger og tre lydbøger på eReolen.

Det antal fordobles nu, så alle borgere i Roskilde kan læse op til seks eBøger, lytte til op til seks lydbøger og streame op til seks film på Filmstriben i den kommende tid.

Selv hvis ens udlånskvote skulle blive opbrugt, har man stadig adgang til et hav af podcasts og udvalgte titler på eksempelvis eReolen, som ikke tæller med i den normale udlånskvote.

eReolen indeholder over 35.000 e-bøger og 13.000 netlydbøger fra en række danske forlag.

Mange vil måske synes, det er underligt at læse en bog på en skærm, men det kan sagtens lade sig gøre. Det er blandt andet muligt selv at vælge skriftens størrelse på skærmen, så den passer til ens øjne.

Bibliotekerne hjælper dagligt borgerne med at komme godt i gang med de digitale tjenester på tlf. 4631 5000.

Er man endnu ikke oprettet som låner, kan det nu også klares online ved brug af NemID via roskildebib.dk.

Udover Filmstriben og eReolen giver Roskilde Bibliotekerne også adgang til en masse andet digitalt materiale til læring og gode oplevelser.

For eksempel kan de unge, der sidder med hjemmeundervisning og skal skrive en opgave, finde mange digitale materialer på roskildebib.dk/studerende.

Dato: 24. Marts 2020

Senest opdateret:

24. Marts 2020