You are here

Plejecentre får igen restriktioner for indendørs besøg

Af Lise Hammershøj/Kommunikation
Besøg skal som udgangspunkt foregå udendørs. Kun den nærmeste pårørende må komme på besøg indenfor.

Smittetallet stiger, og smitten har nu spredt sig til alle aldersgrupper. For at minimere smitten blandt ældre har Styrelsen for Patientsikkerhed i dag 15. september udstedt et strakspåbud til Roskilde Kommune om besøgsrestriktioner på plejecentrene.

STATUS: Nedenstående besøgsrestriktioner er forlænget til 1. november 2020.

Plejecentrene i Roskilde Kommune er derfor lukket for indendørs besøg for alle andre end den nærmeste pårørende. Dvs. den pårørende, der er udpeget som den nærmeste, må besøge indendørs i beboerens bolig. Restriktionerne gælder indtil videre:
’I Roskilde Kommune følger vi selvfølgelig sundhedsmyndighedernes anvisninger. Og det er helt afgørende, at vi ikke bringer smitten videre til nogle af dem, som virkelig ikke kan tåle den’, siger borgmester Tomas Breddam.

Restriktionerne gælder ikke udendørs, og pårørende kan selvfølgelig også stadig ringe og facetime til jeres familiemedlem som hidtil.

Hvis du som pårørende har et særligt behov for at besøge en beboer, måske fordi vedkommende er meget syg, er det naturligvis noget andet. Her skal du ringe eller maile til plejecentrets ledelse og aftale nærmere.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med corona, kan du orientere dig på www.coronasmitte.dk.

I er velkommen til at ringe til plejecentret, hvis I har spørgsmål. 

Dato: 15. September 2020

Senest opdateret:

30. September 2020