You are here

Roskilde i top til at skabe nye arbejdspladser efter finanskrisen
Af Michael Dahl Nielsen
Siden foråret 2013 er antallet af arbejdspladser i Danmark vokset næsten uafbrudt måned efter måned. Nye tal viser, at Roskilde Kommune ligger blandt de 20 kommuner, der har haft størst jobvækst siden 3. kvartal 2013.

De nye beregninger er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, og er foretaget på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

Formand for Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering Lars Lindskov (K) glæder sig:

- De mange nye medarbejdere viser, at virksomhederne har sluppet frygten for recession og igen har fået modet og troen på vækst. Samtidigt er det stigende antal jobs et udtryk for, at Roskilde Kommune i en årrække har ført en målrettet erhvervspolitik, hvor vi har lyttet på virksomhedernes ønsker, nedsat skatter og afgifter og skabt en erhvervsafdeling – der gør det nemmere at være virksomhed i Roskilde Kommune, siger Lars Lindskov og fortsætter:

- Vi har godt haft en indikation af, at det går den rette vej, hvilket vi kan se på væksten i antallet af erhvervsbyggesager, som er steget markant de seneste par år. Desuden glæder det mig, at jobvæksten er så fin på trods af, at vi jo mistede omkring 400 arbejdspladser i forbindelse med Takeda´s lukning i 2013, hvilket også afspejles i et  lille fald i nettotilvæksten i antallet af private arbejdspladser i 2014.

Fakta

Roskilde Kommune har haft en jobfremgang på 5,5 procent fra 3. kvartal 2013 til 3. kvartal 2016. Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og beskæftigelsen er inddelt efter arbejdsstedkommune.

Kilde: AE på baggrund af tal fra STAR.

Dato: 27. Januar 2017

Senest opdateret:

27. Januar 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.