You are here

Offentlige containere til pap og glas

Du kan aflevere rent og tørt pap til genanvendelse i kommunens offentlige containere. Her kan du også aflevere skyllede glas og flasker.

På dette kort vises containere til papir, pap og glas i Roskilde Kommune. Zoom ind på den enkelte container for at se, hvilke typer der er tilgængelige eller tryk på et containersymbol.

Brug evt. søgeboksen til at søge din egen adresse frem:

 

 

Rent og tørt pap og karton til genbrug

Du kan aflevere rent og tørt pap og karton til genbrug. Det er fx papkasser, bølgepap, æggebakker, paprør, mens karton fx er pakken til cornflakes, æsken til tandpasta og bakken af pap, som tomaterne har ligget på osv.

Du kan komme af med dit pap i de beholdere, der står forskellige steder i kommunen. Du kan også køre det til en af ARGOs genbrugspladser.

Emballageglas til genbrug

Emballageglas til genbrug er fx vinflasker, syltetøjsglas, sildeglas, ketchupflasker, flasker der har indeholdt dressing, olie, marinader og lignende. Du kan aflevere både klart og farvet glas samt glasskår.

Du må gerne aflevere glasskår fra fx drikkeglas og glaskander og lignende. Pak det gerne ind i et lag avispapir, så du ikke skærer dig.

Det er nødvendigt at give glas og flasker et let skyl under den kolde hane før aflevering, da det sikrer en bedre genanvendelse.

Du må gerne lade låget blive på glas og flasker, da det beskytter glasset mod at gå i stykker når det bliver smidt ned i kuben. Desuden undgår vi i højere grad, at de øvrige glas og flasker i kuben går i stykker.

Spørgsmål og svar

  • Hvad er pap til genbrug?

    Du kan aflevere rent og tørt pap og karton til genbrug. Det er fx papkasser, bølgepap, æggebakker, paprør, mens karton fx er pakken til cornflakes, æsken til tandpasta og bakken af pap, som tomaterne har ligget på osv.

    Du kan komme af med dit pap i de beholdere, der står forskellige steder i kommunen. Du kan også køre det til en af ARGO genbrugspladser.

    Det er en god ide at folde papkasser sammen eller trykke dem flade. Ellers bliver beholderen for hurtigt fyldt, og så bliver det alt for dyrt at indsamle pap.

    Pizzabakker og mælkekartoner skal i skraldespanden

    Brugte pizzabakker og mælkekartoner må ikke lægges sammen med rent og tørt pap. Det skal i stedet i skraldespanden. Fedt og madrester ødelægger muligheden for at genanvende pappet i pizzabakken. Mælkekartoner har et tyndt lag plast indvendigt, der betyder, at pappet ikke kan genanvendes.

  • Hvor afleverer jeg glas og flasker - og hvornår bliver kuberne tømt?

    Glas og flasker, der afleveres i de grønne offentlige kuber, bliver enten skyllet og genanvendt hele – eller knust og smeltet om til nyt glas. Flasker bliver typisk genanvendt hele, mens konservesglas bliver knust og smeltet om til nye glas.

    Vi anbefaler, at du lader låget blive på glas og flasker. Det sikrer en bedre hygiejne og færre knuste glas. Metallet er ganske nemt at sortere fra efterfølgende.

    Hvad må du ikke aflevere?

    Porcelæn, keramik, ildfaste fade, spejle, elektriske pærer, vinduesglas skal du aflevere på genbrugspladsen eller hos din vicevært, hvis du bor i etagebolig. Denne type affald skal behandles særskilt, da det ødelægger mulighederne for at genanvende det "normale" glas.

    Hvornår tømmer vi kuberne? 

    Når kuberne er halvt fyldt, tømmer vi dem. På den måde får vi indsamlet flest hele flasker til skylning. Nogle steder bliver kuben tømt ca. én gang om måneden og andre steder én gang om ugen. Det afhænger af, hvor meget glas vi modtager.

    OBS: Hvis der står en masse andet affald ved den grønne kube, eller den trænger til at blive tømt, må du meget gerne skrive til affaldoggenbrug@roskilde.dk.

Senest opdateret

01.04.2020