Pap og papir

Handler du ofte på nettet? Og holder du avis? Så er du sikkert opmærksom på den store mængde pap- og papiremballage, du får samlet sammen i løbet af kort tid. Heldigvis kan vi bruge det meste igen – så bare giv sorteringen en skalle.

Det er ikke kun din udtjente avis, vi kan bruge. Vi kan genanvende alle former for pap og papir til at lave nyt produkter. Det vigtigste er, at det er rent og tørt, så fibrene i pappet og papiret ikke bliver ødelagte.

  1. Buk, skær, tramp eller riv pappet i mindre stykker.
  2. Læg pap og papir løst i beholderen uden pose.

Vi sparer 26.240 liter vand, 1750 liter olie og 17 træer, når vi genanvender 100 kg papir i stedet for at producere nyt.

Ja, tak - det kan vi genanvende

  • Aviser, ugeblade, magasiner, reklamer (uden plastomslag)
  • Breve og kuverter (også rudekuverter)
  • Brochurer
  • Skrive- og tegnepapir
  • Rør fra køkkenrulle og toiletpapir
  • Æsker (f.eks. morgenmad og tandpastatuber)
  • Æggebakker
  • Gavepapir
  • Skotøjsæsker
  • Flyttekasser

Nej, tak - det er ikke pap og papir

  • Brugte pizzabakker
  • Mad- og drikkekartoner
  • Gavebånd
  • Flamingo
  • Kort med lyd (små batterier skal fjernes)
  • Plastik fra legetøjsindpakning

Bare lad det sidde

Clips, hæfteklammer og taperester kan du bare lade blive.
Det bliver fjernet senere når papiret eller pappet skal genanvendes. 

Hvad sker der med mit pap og papir bagefter?

Når dit pap- og papiraffald er hentet af skraldebilen, bliver det kørt til Gadstrup Genbrugsanlæg. Her bliver det sorteret og inddelt i mange forskellige grupper. Papiret bliver renset for tryksværte og opløst i vand. Den opløste papirmasse kan herefter laves om til genbrugspapir.

Kontakt Affald og genbrug

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag

kl. 09 - 14

Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.