You are here

Praktiske ting

  • Mobil affaldstrailer

    Traileren kan foldes ud til en affaldsbod og indeholder 8 spande til sortering. Typer af sortering bliver tilpasset i forhold til dit arrangement.

  • Skraldespande med sorteringsmulighed

    Du kan låne op til 5 mobile skraldespande med to sorteringsmuligheder sammen med affaldstraileren (Hit med skidt vognen).

Her kan du få hjælp til at huske de mest almindelige praktiske ting og anbefalinger, du skal forholde dig til, når du skal holde et arrangement.

Du kan bruge listen til at tjekke om du har forholdt dig til de mest almindelige praktiske ting ved dit arrangement. Har du f.eks. tænkt på strøm eller affaldshåndtering?

Vær samtidig opmærksom på, at hvert arrangement kræver forskellige ting, som ikke nødvendigvis er oplistet her.

Liste over praktiske ting

  • Dato for arrangement - er der andre arrangementer på den dato jeg planlægger arrangement?

    Du kan undersøge om der eventuelt ligger andre arrangementer på den samme dato, som du planlægger at holde dit arrangement.

    Du kan søge på en dato eller en periode i kortet nedenfor, eller du kan søge i den landsdækkende arrangementskalender, KultuNaut, eller på Kulturbasen, der dækker Roskilde Kommune.

    Så snart I har fastlagt jeres dato for jeres arrangement, opfordrer vi jer til at taste arrangementet ind i Kulturbasen.

  • Leje af affaldstønder og mobil affaldstrailer (Hit med skidt vognen)

    Affaldstønder

    Du kan leje affaldstønder via Roskilde Kommune til dit arrangement. Der vil være udgifter forbundet med dette. Du kan også vælge at leje hos et privat firma.

    Sådan gør du

    Vil du leje affaldstønder fra Roskilde Kommune skal du oplyse antallet i den digitale ansøgning til Roskilde Kommune. Gå til digital ansøgning - affaldstønder

    Mobil affaldstrailer (Hit med skidt vognen)

    Roskilde Kommunes mobile affaldstrailer (Hit med Skidt-vognen) kan du, som udgangspunkt, bruge, hvis du afholder et stort arrangement, hvor kommunen er medarrangør. Desuden kan traileren være en del af et tilbud til skoler og institutioner med temauger om affald og genbrug. 

    Hvis du er en ekstern arrangør, er du velkommen til at kontakte kommunen for at høre om mulighederne for at indgå en individuel aftale. 

    Økonomi

    Ved større events som Roskilde Kommune er medarrangør af stilles affaldstraileren som udgangspunkt til rådighed af kommunen. 
    Hvis du er en ekstern arrangør, skal du forvente at betale udgifter til affaldstraileren i forbindelse med dit arrangement. 

  • Leje af kommunens mobilscene

    By, Kultur og Miljø, Veje og Grønne områder, har en mobilscene, som kommunens lokale foreninger og organisationer kan leje. 

    Mobilscenen bruges typisk på Stændertorvet til f.eks. koncerter og julearrangementer og i Folkeparken til sommerunderholdning. 

    Mobilscenen er 6,3 m bred, 6,8 m lang og 4,6 m høj, og kan slås op i to størrelser: 30 m² eller 42 m². Læs mere om mobilscenen og se fotos her

    Leje af mobilscenen i 2019 koster 3.350 kr. pr. døgn, inklusiv opstilling og nedtagning.

    Vil du leje Roskilde Kommunes mobilscene skal du søge via digital ansøgning - mobilscene.

    Regler for leje af mobilscenen.

  • Leje af afspærringsmateriel

    Afspærringsmateriel

    Du kan leje afspærringsmateriel via Roskilde Kommune til dit arrangement. Du skal have et professionelt firma som er godkendt, til at opstille afspærringsmateriel og skilte. Du skal regne med, at der er udgifter hermed.

    Sådan gør du

    Vil du leje afspærringsmateriel fra Roskilde Kommune skal du oplyse det i den digitale ansøgning til Roskilde Kommune. Gå til digital ansøgning- afspærringsmateriel.

    Læs mere om tilladelse til spærring af trafik.

  • Strøm og vand

    Der er mulighed for adgang til strøm på følgende områder:

    • Byparken
    • Roskilde Dyrskueplads
    • Folkeparken
    • Hestetorvet
    • Musicon (inkl. Søjlepladsen)
    • Stændertorvet

    I de tilfælde du har behov for vand, skal du oplyse det i det digitale ansøgningsskema. Så vil du blive kontaktet for nærmere.

    Sådan gør du

    Du oplyser behovet for brug af strøm og vand i den digitale ansøgning til Roskilde Kommune. Gå til digital ansøgning - strøm og vand.

    Kontakt Musicon-sekretariatet, hvis du skal bruge strøm på Musicon på e-mail: musicon@roskilde.dk.

  • Biler og parkering

    Der må ikke parkeres privatbiler, udstyrsbiler, mm. på torve, pladser og i parker uden særlig tilladelse.

    Almindelige torve, pladser, parkeringspladser og parker kan i nogle tilfælde reserveres til udstyrsbiler mm. efter aftale med Veje og Grønne områder.

    Kørsel med tunge køretøjer må kun finde sted på grønne områder efter nærmere aftale med Veje og Grønne områder.

    Sådan gør du

    Gå til siden "Tilladelser" og søg om tilladelse via digital ansøgning.

    Læs mere om parkeringsforhold generelt i Roskilde Kommune.

  • Opstilling og nedtagning af udstyr

    Opstilling og nedtagning af udstyr (inkl. hegn, containere, toiletter, og andre ting der leveres af tredjeparter), skal foregå indenfor det aftalte tidsrum. Afspærringer skal tages ned, straks det ikke længere er nødvendigt.

    Hvis du ønsker ekstra tid til formålet, skal du kontakte Veje og grønne områder for nærmere aftale.

  • Anbefalinger i forhold til støj, affald og naboorientering

    Der er mange, der gerne vil holde arrangementer i Roskilde og langt de fleste arrangementer afvikles, så de får en  positiv omtale. Enkelte gange kommer der dårlig omtale og en del naboklager. Det er ærgerligt, hvis det er med til at begrænse fremtidige arrangementer.

    Hvis du som arrangør tager højde for især nabogener som støj, trafikafspærringer og affald, så er det vores erfaring, at den risiko er lille.

    Støj

    Som arrangør bør du tilrettelægge jeres arrangement, så det mindsker støjgener hos naboerne mest muligt.

    Her er et par gode råd, så du forebygger eventuelle gener for de omkringboende;

    • Overvej placeringen af dit lydanlæg/højtalere, placer dem så de vender bort fra  nærmeste beboelse.

    • Hvis dit arrangement foregår sen aften/nat, så overvej om de mest støjende aktiviteter kan finde sted tidligst på aftenen.

    Vær opmærksom på

    I skal altid overholde det almindelige ordensreglement.

    Kontakt

    Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Miljø på miljo@roskilde.dk eller på tlf. 46 31 35 87.

    Affald

    Det er altid arrangørens ansvar at holde pladser og ruter fri for affald under og efter arrangementet. Den nemmeste løsning er at holde affaldsmængden nede og sørge for, at gæsterne kan komme af med deres affald. Så sørg for at der er rigelig med skraldespande. Oprydning efter arrangementet skal ske hurtigst muligt.

    Det er vores erfaring, at det især er langs ruterne til cykelløb og motionsløb, at der efterfølgende er klager over smidt affald.

    Der er gode erfaringer med at indrette særlige zoner langs ruter, hvor affald kan smides. Du kan også udlevere klistermærker med deltagerens løbsnummer til at sætte på deres mad- og drikkeemballage. Affald med løbsnumre, som er smidt korrekt i en af de officielle skraldespande, deltager efterfølgende i en lodtrækning om en præmie.

    Har du spørgsmål til hvordan du holder løbene rent under arrangementet og bortskaffer affald efter arrangementet, kan du kontakte Affald og Genbrug affaldoggenbrug@roskilde.dk eller på tlf. 46 31 30 00.

    Naboorientering

    Overvej om jeres afspærringer og musik kan komme til at genere naboer til jeres arrangement (og andre). Hvis der er en risiko for det, så overvej om og hvordan det er relevant at orientere om jeres arrangement.

    Det er vores erfaring, at det kan forebygge mange klager at orientere om især arrangementer, som kræver afspærring eller som skaber uventet støj. I de tilfælde kan Roskilde Kommune formidle faktuelle oplysninger til naboer om arrangementet  via en SMS-tjeneste. Omkostningerne hertil dækker du som arrangør.

  • Madvarer

    Kontakt Fødevarestyrelsen vedrørende håndtering af madvarer ved et arrangement.

    Sådan gør du, hvis du er en forening eller en privatperson

    Er du en forening eller en privatperson, som skal sælge fødevarer til jeres arrangement, skal I finde ud om fødevareaktiviteten holder sig indenfor bagatelgrænsen (lejlighedsvise arrangementer). Hvis din fødevareaktivitet holder sig indenfor bagatelgrænsen, skal du ikke registreres hos Fødevarestyrelsen.

    Arrangementer, som finder sted op til ca. 10 gange om året af 3 dages varighed kan vurderes som under bagatelgrænsen. Samlet set bør aktiviteterne ikke vare mere end ca. 30 dage i alt i løbet af et år for at ligge under bagatelgrænsen.

    Se eksemplar på lejlighedsarrangementer, der hører under bagatelgrænsen og hvilke regler der gælder for fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

    Kontakt og læs mere

    Fødevareregion Øst - tlf. 72 27 69 00.

    Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Bl.a. om hvilke regler, der gælder for en fødevarevirksomhed, der skal afholde lejlighedsvise arrangementer.

  • Toiletter

    Du skal som minimum bruge 1 toilet pr. 100 gæster.
     
    Særligt for handlende: Personale der håndterer madvarer, skal have adgang til eget toilet med håndvask.
     
    Økonomi: efter aftale med udlejningsfirma.

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

19.02.2019