You are here

Roskilde Fremkaldt

Har du en idé til et nyt arrangement, der kan være en del af markeringen af Roskilde Festival nummer 50 i 2020? Så kan du søge om midler til at blive en af arrangementsrækken "Roskilde Fremkaldt".

”Roskilde Fremkaldt” er en kombineret arrangementsrække og miniportrætserie af musiklivet i Roskilde Kommune. Rækken af arrangementer løber i hele 2020, som del af markeringen af Roskilde Festival nummer 50.

Og Musikbyudvalget inviterer dig/jer - musiklivets aktører - til i samarbejde at byde ind med en ide til et nyt arrangement, der kan blive del af arrangementsrækken.

Det lægger Musikbyudvalget vægt på ved ansøgningen

  • Arrangementet skal tage afsæt i Roskilde Festivals værdier og ånd - herunder fællesskab, engagement, nysgerrighed, bæredygtighed, frivillighed og aktivisme.
  • Arrangementet skal afspejle et musikalsk møde, hvor eksempelvis genrer, udtryksformer, stilarter eller performative greb inspirerer og giver nyt liv til hinanden.
  • Arrangementet bidrager med noget nyt til kommunens mangfoldige udbud af koncerter, festivaler m.v.
  • Arrangementerne udvikles i samarbejder mellem aktører, der ikke normalt arbejder sammen.

Du kan se hvilke kriterier du/I skal opfylde for at søge midler fra Roskilde Fremkaldt nederst på siden. 

Som del af projektet produceres små videoportrætter af de deltagende lokale aktører.

De enkelte arrangementer kan modtage op til 75.000 kr. i tilskud.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 18. oktober 2019.

Ansøgningerne behandles af Musikbyudvalget på deres møde den 19. november 2019.

Matchmaking og sparring på 2 workshops i august/september

I perioden frem til ansøgningsfristen vil der være mulighed for at få sparring på din/jeres arrangementside af Musikbysupervisor Mikael Pass ved to workshops i Byens Hus den 28. august og den 25. september. Begge dage mellem 16.00-18.00. Her vil der også være mulighed for at finde mulige samarbejdspartnere til din ide.

Læs mere om baggrund for ”Roskilde Fremkaldt” her.

Læs mere om

  • Hvem kan søge?

    Alle er velkomne til at ansøge om at blive en del af ”Roskilde Fremkaldt” gennem konkrete samarbejdsprojekter, men initiativet er primært målrettet lokale musikaktører, der kan dokumentere en nuværende og/eller tidligere musikaktivitet i kommunen.

    Med musikaktører menes grupper eller enkeltpersoner, der bidrager aktivt til musiklivet i Roskilde Kommune - musikforeninger, arrangørgrupper, musikere, komponister, bands m.v.
     

  • Hvilke kriterier skal jeg opfylde for at søge midler fra Roskilde Fremkaldt?

    For at komme i betragtning skal dit/jeres arrangementet:

    • udvikles i samarbejde mellem mindst to (og maksimalt tre) aktører. Heraf skal mindst to aktører have en lokal forankring.
    • tage afsæt i et musikalsk møde, hvor eksempelvis genrer, udtryksformer, stilarter eller performative greb inspirerer og giver nyt liv til hinanden.
    • resultere i et offentligt arrangement.
    • afspejle Roskilde Festivals ånd og værdier – herunder fællesskab, engagement, nysgerrighed, bæredygtighed, frivillighed og aktivisme. Læs mere om Roskilde Festivals værdigrundlag her. 

    I bedømmelsen af initiativerne lægges der vægt på:

    • originalitet i form og indhold.
    • samarbejder mellem aktører der ikke arbejder sammen til daglig.
    • nye rammer for arrangementet og/eller nytænkende inddragelse af publikum.
    • en klar fortælling i arrangementet der favner alle involverede aktører.
    • en tydelig plan for at nå et nyt publikum eller skabe et nyt mødested for aktørernes respektive stampublikummer.
    • geografisk spredning i kommunen.
    • tidsmæssig spredning ud over året. 

    Både enkeltstående begivenheder og forslag til serier af flere arrangementer kan komme i betragtning.

    Puljen støtter ikke:

    • drift, indkøb af teknisk udstyr og anden form for grej og inventar.
    • Kommerciel virksomhed, initiativer der generer et overskud og hovedansøgeren må ikke have et kommercielt virke.
  • Hvornår får jeg svar?

    Ansøgningsfristen er 18. oktober 2019.

    Ansøgningerne behandles af Musikbyudvalget på deres møde den 19. november 2019, hvorefter du vil få svar.

  • Hvor kan jeg få hjælp og vejledning?

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikbysupervisor Mikael Pass på mikaelpa@roskilde.dk eller 29263343.

    I perioden frem til ansøgningsfristen vil der også være mulighed for at få sparring på din/jeres ide eller koncept af Musikbysupervisor Mikael Pass ved to workshops i Byens Hus den 28. august og den 25. september. Begge dage mellem 16.00-18.00. Her vil der også være mulighed for at finde mulige samarbejdspartnere til din ide.

Senest opdateret

02.07.2019