You are here

Sådan sorterer du dit affald

Det er ikke altid nemt at sortere affald. Find ud af, hvordan du gør.

Når du sorterer dit affald, er du med til at gøre en stor forskel i Roskilde Kommune. Affaldet er en værdifuld ressource, der langt hen ad vejen kan genanvendes. Det er godt for både vores miljø og vores fælles økonomi.

Det er ikke altid lige nemt, men din indsats nytter. Dine gode sorteringsvaner har nemlig direkte betydning for hvor meget affald, der bliver sendt til genanvendelse. Så tak, fordi du sorterer.

Vi har lavet en overskuelig sorteringsguide, som du kan downloade og printe ud:

PDF icon Sorteringsvejledning

Du kan også hente en mere enkel udgave af sorteringsoversigten og på flere sprog. Du kan med fordel printe den ud (A4) og hænge den op på køleskabet, eller der hvor du sorterer affald:

PDF icon Sorteringsoversigt A4

PDF icon Sorteringsoversigt_A4_ENGELSK

PDF icon Sorteringsoversigt_A4_ESTISK

PDF icon Sorteringsoversigt_A4_POLSK

Værd at vide om dit affald

  • Madaffald

    Madaffald er som tommelfingerregel alt det køkkenaffald, der stammer fra planter eller dyr.

    • Frugt- og grønsagsrester
    • Alle madrester – tilberedte eller rå
    • Kød, fisk og fjerkræ
    • Ben og knogler
    • Morgenmadsprodukter
    • Pasta, nudler og ris
    • Kage- og brødrester
    • Ost og mælkeprodukter. Osteskorper er restaffald
    • Brugt køkkenrulle
    • Afskårne blomster og potteplanter uden jord
    • Te- og kaffefiltre
    • Æggeskaller
    • Brugte tændstikker

    Nej tak til:

    • Kattegrus og dyrestrøelse fra små kæledyr
    • Støvsugerposer og aske 
    • Mad i plastemballage 

    Hvordan skal jeg håndtere mit madaffald?

    Du skal bruge de grønne bioposer, du får udleveret af kommunen. Skift gerne din biopose hver anden dag. Overfyld aldrig bioposen og slå en knude på den, inden du lægger den i affaldsbeholderen. 

    Derudover er det en rigtig god idé at lade fugtigt affald dryppe af, inden det kommer i beholderen. Så mindsker du muligheden for, at bioposen lækker.

    Får du pludselig ekstraordinært meget madaffald, end der kan være i de grønne bioposer og beholder, kan du kontakte Affald og Genbrug. Så hjælper vi med at finde en holdbar løsning. Det kan fx være, at din fryser går i stykker, eller du har for meget madaffald efter børnefødselsdagen, som ikke kan spises. 

    På vores Facebook-side "Skidt er godt" kan du finde flere gode råd til håndtering af madaffald.

    Hvornår får jeg tømt?

    Vi henter dit madaffald hver 14. dag i perioden 1. september – 31. maj. I juni, juli og august tømmes beholderen hver uge for at undgå, at affaldet kommer til at lugte.

    På vores selvbetjeningsløsning kan du se præcis, hvornår vi tømmer din beholder med madaffald. Du skal blot indtaste din adresse her.

    Hvad sker der med mit madaffald bagefter?

    Der gemmer sig mange ressourcer i dit madaffald. Og hvert eneste stykke madaffald kan bruges, hvis du sorterer det korrekt.

    Skraldemanden afleverer dit madaffald til ARGO og bliver herefter kørt til videre bearbejdning i Jylland. Her kan affaldet udnyttes som biogas til at skabe ny, grøn energi og bliver brugt som drivmiddel til busser og lastbiler. Noget af madaffaldet bliver også til kompost, som indeholder fosfor og kvælstof. Det kan derfor bruges som gødning på marker i stedet for kunstgødning.

  • Restaffald

    Restaffald er det affald, der er tilbage, når du har sorteret alt det affald fra, som er farligt eller kan genanvendes.

    • Yoghurt-, mælke- og juicekartoner
    • Emballage med madrester
    • Plastemballage
    • Tandpasta- og cremetuber
    • Tandbørster
    • Brugte bleer og hygiejneprodukter
    • Tuber fra fx mayonnaise og remulade
    • Aske og støvsugerposer, der er pakket i en pose med en knude
    • Brugte pizzabakker
    • Vatpinde
    • Engangsservice
    • Kattegrus og dyrestrøelse fra små kæledyr
    • Osteskorper
    • Hunde høm-høm poser, som er pakket ind forsvarligt

    Nej tak til:

    • Elpærer – de skal sorteres som farligt affald
    • Elektronik – dette skal sorteres som elektronisk affald
    • Kemikalieflasker og maling – dette skal sorteres som farligt affald

    Hvordan skal jeg håndtere mit restaffald?

    Det er vigtigt, at du lægger alt dit restaffald i poser. Det minimerer både risikoen for dårlig lugt, og at madrester ikke løber ud og gør beholderen til affald ulækker og beskidt.

    Du kan både bruge de brugte poser fra supermarkedet eller affaldsposer, du selv køber. Du må ikke bruge de grønne bioposer til restaffald. De er beregnet specielt til madaffald.

    Hvornår får jeg tømt?

    Vi henter dit restaffald hver 14. dag i perioden 1. september – 31. maj. I  juni, juli og august tømmes beholderen hver uge.

    På vores selvbetjeningsløsning kan du se præcis, hvornår vi tømmer din beholder med restaffald. Du skal blot indtaste din adresse her.

    Hvad sker der med mit restaffald bagefter?

    Dit restaffald bliver kørt til forbrænding på ARGOs forbrændingsanlæg, hvor det bruges til at fremstille el og fjernvarme. 

    Selvom ARGOs forbrændingsanlæg er meget effektivt, er forbrændingen ikke god for klimaet. Der udledes nemlig en mængde CO2. Det kan du være med til at begrænse ved at sortere så meget som muligt fra restaffaldet.

  • Glas

    Glasaffald er som udgangspunkt alt glas, der har været mad- og drikkevarer i. 

    • Vin- og ølflasker
    • Konservesglas fra fx oliven, rødbeder og syltede agurker 
    • Syltetøjsglas
    • Drikkeglas og kander – også skår
    • Flasker fra saft og andre drikke
    • Krydderiglas
    • Tomme medicinglas

    Nej tak til:

    • Ildfast glas eller ildfaste fade – de skal afleveres på genbrugspladsen
    • Porcelæn og keramik – det skal afleveres på genbrugspladsen
    • Elpærer – de skal sorteres som farligt affald
    • Vinduer og spejle – de skal afleveres på genbrugspladsen

    Hvordan skal jeg håndtere mit glasaffald?

    Det er vigtigt, at du giver dit glasaffald et let skyl under den kolde hane, så de værste madrester fjernes. Læg det rene glas direkte i din affaldsbeholder - uden at pakke det ind.

    Du må gerne lade låget sidde på dit glasaffald. Låget bliver frasorteret på behandlingsanlægget.

    Hvornår får jeg tømt?

    Vi henter dit glasaffald hver 8. uge. På vores selvbetjeningsløsning kan du se præcis, hvornår vi tømmer din beholder. Du skal blot indtaste din adresse her.

    Hvad sker der med mit glasaffald bagefter?

    Dit glasaffald afleveres til Gadstrup Genbrugsanlæg. 

    De hele flasker bliver skyllet og bruges så igen. Hvis glasset har skår eller er blevet knust, bliver det smeltet om til nye glasprodukter som fx ølflasker og sildeglas.

    Glas fremstilles af meget fint sand. Det kræver 7 gange så meget energi at smelte sand om til glas, som det gør at genbruge glas. Når du sorterer glas til genanvendelse, får din indsats derfor en stor miljømæssig gevinst. 

  • Metal

    Metalaffald består af flere ting. Det kommer nemlig ikke nødvendigvis kun fra din daglige husholdning. Det kan også komme fra fx værktøjskassen eller skrivebordsskuffen.

    • Konservesdåser fra fx tomat-, ananas- og tun
    • Øl- og sodavandsdåser
    • Rene bakker af aluminium
    • Stanniol
    • Fyrfadslysholdere og kapsler
    • Løse metallåg fra fx glas
    • Gryder og pander
    • Bestik
    • Kaffekapsler
    • Værktøj uden olie
    • Køkkenknive
    • Papirklips
    • Sakse
    • Skruer og søm

    Nej tak til:

    • Metal med elektronik
    • Affald af metal med batterier eller ledning
    • Trykflasker og spraydåser – de skal sorteres som farligt affald
    • Persienner

    Større ting af metal som fx din cykel skal afleveres på genbrugspladsen eller til storskrald.

    Hvordan skal jeg håndtere mit metalaffald?

    Metalaffaldet skal være så rent som muligt. Derfor er det vigtigt, at det beskidte metalaffald fra mad- og drikkevarer får et let skyl under den kolde hane. Brug også meget gerne det brugte vand fra opvasken. 

    Hvornår får jeg tømt?

    Vi henter dit metalaffald hver 8. uge. På vores selvbetjeningsløsning kan du se præcis, hvornår vi tømmer din beholder. Du skal blot indtaste din adresse her.

    Hvad sker der med mit metalaffald bagefter?

    Det indsamlede metalaffald afleveres til Gadstrup Genbrugsanlæg og bliver derefter solgt til oparbejdning i Tyskland eller Sverige. Noget af affaldet kan indeholde plastik eller træ som fx en saks eller en køkkenkniv. Det gør ikke noget for genanvendelsen, da metallet smeltes om ved meget høj varme. Derved går øvrige materialer op i røg.

    Metal er en ikke-fornybar ressource. Det betyder, at når vi har opbrugt det metal, vi finder i undergrunden, kan jorden ikke selv fremstille mere. Produktion af metal er en stor belastning for miljøet. Derfor er det meget vigtigt, at vi genanvender vores metalaffald. I gennemsnit producerer en husstand 18 kg metalaffald årligt.

    Vidste du, at ved fremstilling af 1 kg nyt aluminium, produceres 85 kilo affald? Til sammenligning producerer 1 kg genbrugs-aluminium af fx tomme tomatdåser kun 3,5 kilo affald.

  • Papir og karton

    Papir og karton adskiller sig fra pap ved, at pap oftest har et bølget mellemlag, hvorimod papir og karton ikke har et mellemlag. Desuden er papir og karton af en væsentlig bedre kvalitet, da fibrene er længere. Derfor kan det genanvendes flere gange.

    • Aviser, ugeblade, magasiner, reklamer (uden plastomslag)
    • Bøger
    • Breve og kuverter (også med rude)
    • Brochurer
    • Skrive- og tegnepapir
    • Rør fra køkkenrulle og toiletpapir
    • Kartonæsker fra fx morgenmad, tandpastatuber
    • Æggebakker
    • Gavepapir (men ikke gavebånd)
    • Postkort
    • Skotøjsæsker

    Nej tak til:

    • Vådt og snavset papir
    • Servietter og aftørringspapir - det skal sorteres som restaffald
    • Pizzabakker - det skal sorteres som restaffald
    • Mælke- og juicekartoner
    • Havregrynsposer, melposer o. lign.
    • Pap- og flyttekasser

    Hvordan skal jeg håndtere mit papir- og kartonaffald?

    For at sikre at dit papir- og kartonaffald bedst muiligt kan genanvendes, skal det være tørt og rent. Derfor kan vi fx ikke bruge din juice- og mælkekarton. Papir og karton skal lægges direkte i affaldsbeholderen. Det må ikke lægges i plastikposer først. 

    Hvornår får jeg tømt?

    Din beholder til papir og karton tømmes hver 6. uge. På vores selvbetjeningsløsning kan du se præcis, hvornår vi tømmer din beholder. Du skal blot indtaste din adresse her.

    Hvad sker der med mit papir-/kartonaffald bagefter?

    Når dit papir- og kartonaffald er blevet indsamlet af skraldebilen, bliver det kørt til Gadstrup Genbrugsanlæg. Her bliver detr sorteret og inddelt i mange forskellige grupper. Papiret bliver renset for tryksværte og opløst i vand. Den opløste papirmasse kan herefter laves om til genbrugspapir.

    Vidste du, at ved at genbruge 100 kg papir sparer du

    • 26.240 liter vand,
    • 1750 liter olie og
    • 17 træer.

    I de første syv måneder af 2017 har Roskilde Kommunes borgere afleveret 2 ton papir og karton til genanvendelse.

  • Pap

    Pap adskiller sig fra papir og karton ved, at det oftest har et bølget mellemlag. Det kan derfor klemmes sammen mellem fingrene. Noget pap er dog meget tykt og stift. Fælles for pap er, at det består af flere lag.

    • Flyttekasser og paprør
    • Bølgepap
    • Papkassen fra sodavands- og øldåser

    Nej tak til:

    • Vådt og snavset pap - det skal sorteres som restaffald
    • Pap med plast - det skal sorteres som restaffald
    • Flamingo - det er lavet af olie og skal i restaffald

    Hvordan skal jeg håndtere mit papaffald?

    Dit papaffald skal være tørt og forholdsvis rent. Vi tømmer ikke papaffald hjemme hos den enkelte borger. Bor du i lejlighed, har dit boligselskab muligvis opstillet en affaldsbeholder til pap. Du kan altid aflevere dit papaffald på genbrugspladsen. Find din nærmeste genbrugsplads her. 

    Du kan også benytte nogle af de offentlige papcontainere, du finder rundt om i kommunen. Se en oversigt her.

    Giv dine papkasser et sidste klem, inden du siger farvel. Så er der mere plads i beholderen til genanvendeligt pap.

    Hvad sker der med mit papaffald bagefter?

    Når du afleverer dit papaffald på genbrugspladsen, bliver det genanvendt til nyt pap. Pappet opløses i vand og kan herefter laves til genbrugspap, som er velegnet til fx nye flyttekasser og æggebakker.

  • Batterier og småt elektronik

    Elektronikaffald er alle redskaber, maskiner og instrumenter, der bruger strøm fra en ledning, batteri eller solceller. 

    • Alle typer batterier. Også dem, der sidder i jule- og fødselsdagskortet
    • El-tandbørster
    • Mindre elektriske køkkenapparater
    • Cykellygter
    • Mobiltelefoner og opladere
    • Fjernbetjeninger
    • Sko med LED-lys
    • Lyskæder

    Nej tak til:

    • Stort elektronikaffald – det skal afleveres på genbrugspladsen
    • Farligt affald – fx kemikalier, olierester og el-pærer 

    Hvordan skal jeg håndtere mit elektronikaffald?

    Elektronikaffald skal afleveres på din lokale genbrugsplads. Småt elektronikaffald og batterier kan afleveres i de opstillede batteribokse, hvor du bor eller på din lokale genbrugsplads. Find din nærmeste genbrugsplads.

    Har du egen affaldsløsning, kan du aflevere batterier og småt elektronik som fx telefoner, el-tandbørster og fjernbetjeninger i en 4-liters klar plastikpose. Den fyldte pose lægger du oven på din beholder til papir og karton. Så tager skraldemanden den med, næste gang han tømmer beholderen. 

    Bemærk: Hvis du deler papir- og kartonbeholder med andre, skal du aflevere alt dit elektronikaffald på genbrugspladsen. 

    Se dine tømmedage for papir- og kartonbeholderen her.

    Hvad sker der med mit elektronikaffald bagefter?

    En stor del af elektronikaffaldet kan genanvendes. Det er producenten, der ejer elektronikaffaldet. Derfor behandles elelktronikaffald ikke af Roskilde Kommune, men på særlige demonteringsanlæg. Kommunen stiller afleveringspladser til rådighed på genbrugsstationerne.

    Når elektronikaffald skilles ad, kan de genanvendelige dele kan sorteres og bruges igen. Det er især metaller som fx guld, som er værdifulde ressourcer. De dele af affaldet, der belaster miljøet, bliver sorteret fra og behandles særskilt.

  • Farligt affald

    Farligt affald er affald, som er særligt skadeligt for miljøet. Derfor skal det sorteres fra, så vi har mulighed for at behandle det på forsvarlig vis. Farligt affald må aldrig hældes i kloakken eller lægges i din affaldsbeholder.

    • Kemikalierester og gift
    • Olierester
    • Plantegift og gødning
    • Spraydåser
    • Lysstofrør
    • El- og sparepærer
    • LED- og halogenpærer
    • Neglelak
    • Maling
    • Opløsningsmidler
    • Blæk- og printerpatroner
    • Skadedyrsgift

    Nej tak til:

    • Elektronikaffald
    • Medicinrester - de skal afleveres på apoteket

    Hvordan skal jeg håndtere mit farlige affald?

    Vi henter ikke dit farlige affald, men du skal aflevere det på din lokale genbrugsplads. Find din nærmeste genbrugsplads her.

    Du bør altid aflevere dit farlige affald i sin originale emballage. Så er der nemlig ikke tvivl om, hvad der er i beholderen. Hvis du ikke længere har originalemballagen, skal du mærke det farlige affald, så det tydeligt fremgår, hvad det består af. På den måde sikrer du, at personalet på genbrugspladsen kan behandle det farlige affald korrekt.

    Enkelte forretninger tager imod bestemte typer farligt affald. Læs mere om forretningerne her.

    Hvad sker der med mit farlige affald bagefter?

    Efter det farlige affald er blevet afleveret, bliver det identificeret og kørt til fabrikker i ind- og udland. Fabrikkerne er specialister i at destruere det farlige affald på en sikker og miljøhensigtsmæssig måde. En del af det farlige affald bliver brændt ved meget høje temperaturer, så giftstofferne bliver uskadeliggjort. Varmen fra forbrændingen kan udnyttes til energiproduktion.

  • Haveaffald

    Hvad er haveaffald?

    Haveaffald er det affald, som kommer fra din have i løbet af året. 

    • Græs
    • Blade
    • Grene
    • Hækafklip
    • Visne stauder
    • Nedfaldsfrugt
    • Rødder

    Det er ikke tilladt at aflevere dit haveaffald i din affaldsbeholder. I stedet kan du tilmelde dig Roskilde Kommunes storskraldsordning. Så henter vi dit haveaffald.
    Læs mere om storskraldsordningen her.

    Du kan også aflevere dit haveaffald på din lokale genbrugsplads.
    Find din nærmeste genbrugsplads

    Hvordan skal jeg håndtere mit haveaffald

    Hvis du gerne vil af med dit haveaffald, har du tre muligheder:

    Hvad sker der med mit haveaffald bagefter?

    Når du afleverer dit haveaffald til genanvendelse, bliver egnet haveaffald brugt til kompostering. Resten anvendes som biomasse til forbrænding.

  • Storskrald

    Hvad er storskrald?

    Storskrald er typisk ting, der er for store til at komme i den almindelige affaldsbeholder. Det kan fx være møbler, cykler, computerskærme og haveaffald. 

    Hvordan skal jeg håndtere mit storskrald?

    I Roskilde kommune afhenter vi ikke automatisk dit storskrald. Du har derfor tre muligheder for at komme af med dine større ting:

    • Brug fællesordningen for storskrald og haveaffald
    • Brug henteordningen for storskrald og haveaffald
    • Aflever dit storskrald på genbrugspladsen

    Læs mere om, hvordan du tilmelder dig kommunens storskraldsordning.

    Du kan også aflevere dit storskrald på din lokale genbrugsplads. Find din nærmeste genbrugsplads.

    Hvad sker der med mit storskrald bagefter

    Når du selv afleverer dit storskrald på genbrugspladsen, kan du vælge, om det skal være til direkte genanvendelse, eller om det skal til forbrænding. Hvis vi afhenter dit storskrald hjemme hos dig, inddeles det i genanvendelige dele, og resten ryger til forbrændingen. En lille del af storskraldet fra husholdningen bliver deponeret, hvis det fx indeholder PVC. Så egner det sig nemlig ikke til forbrænding. Er du i tvivl, om dit storskrald kan genanvendes? Skriv til os på affaldoggenbrug@roskilde.dk.

Senest opdateret

14.03.2019