Når Anna Egholm Pedersens syvårige datter skal fejre fastelavn med sin klasse, har hun helt styr på, hvad hun vil være:
”Hun er vild med trolde, så jeg lovede hende at kreere sådan et kostume. Det er første gang, jeg kaster mig ud i at skabe en fastelavnsdragt fra bunden; det bliver spændende,” smiler Anna Egholm Pedersen.
Finder stof i INSP’s kreahjørne
Sammen med datteren gik hun på materialejagt i INSP’s kreahjørne, ’ReDesign’. Besøgende kan her gratis tage af det genbrugsstof, som lokale har doneret til stedet.
”Vi spottede et stykke sort stof. Ud af det skaber vi et par selebukser, som vi syr nogle store, spraglede lapper og en busket hale på. Så har vi en trold,” beskriver Anna Egholm Pedersen.
Udfolder sig i syværkstedet
For hende er INSP en ideel ramme om de kreative projekter.
”Jeg har kendt til INSP, siden det åbnede for over 10 år siden. Det er et hyggeligt sted at hænge ud og fint, at man her kan låne en symaskine, hvis man ikke selv har én. Især når man skal sy større ting, er det rart med det rummelige værksted,” siger hun.
Nørkler og hygger
INSP’s kultur- og udviklingsmedarbejder, Mie Hein Jørgensen, glæder sig over, at der er gang i sylokalet.
”Mottoet her på INSP er: ’vi skaber selv – sammen’. I åbningstiden er alle velkomne til at dukke op og bruge rummet og de materialer, vi har,” siger hun og reklamerer for det nørkleværksted, der kører fast på tirsdage i lige uger.
”Tre damer har startet det. De medbringer deres egne hækle- og strikkeprojekter og hygger sig sammen. De vil gerne have flere med,” røber Mie Hein Jørgensen.
Vil starte en lappe-workshop
På en reol i INSP’s sylokale har Anna Egholm Pedersen oprettet et såkaldt lap'otek med skind- og stofrester i forskellige farver. Mangler man en lap i en bestemt farve, kan man lede efter den her, er hendes tanke bag tiltaget.
På sigt drømmer Anna Egholm Pedersen om at starte og drive en ugentlig lappe-workshop i lokalet.
”Det skal være et forum, hvor jeg og andre sy-entusiaster kan mødes, inspirere hinanden til forskellige lappemetoder og hygge os sammen,” siger hun.
”Brug det, du har”
For Anna Egholm Pedersen falder det naturligt at genbruge og genanvende tøj frem for at købe nyt. Hendes motto lyder: ’udnyt de materialer, du har, eller som umiddelbart er tilgængelige’.
”Af hensyn til miljø og klima, som vi mennesker jo i forvejen belaster voldsomt med vores omfattende tekstilproduktion og -forbrug, anvender jeg så vidt muligt genbrugsstof. Det ville føles forkert for mig at gå ud og købe et stykke nyt stof til f.eks. en fastelavnsdragt,” funderer hun.
DIY-fastelavnskostumet – fem råd fra Anna Egholm Pedersen
- Gå på jagt i de materialer, du har, eller som umiddelbart er tilgængelige.
- Besøg de lokale genbrugsbutikker. Her kan du tit finde gode, billige fastelavnsfund, enten et færdigt kostume eller en dragt, du selv kan pynte videre på eller sy lidt om, så den passer til personen, der skal bære den.
- Tjek online-genbrugsfora som ReShopper. Hvis f.eks. din beboerforening eller dit lokalområde har en Facebook-gruppe med køb, salg og bytte, kan du her lave et opslag om, at du søger et genbrugskostume.
- Kaster du dig selv ud i at designe en dragt, så hold projektet på et overskueligt plan: Vær realistisk omkring dine kreative evner og tiden, du har til rådighed til projektet, så du ikke knækker nakken på kostumet.
- Forventningsafstem kostumet med dine børn ved aktivt at inddrage dem i produktionen. Gå f.eks. på fælles opdagelse i deres garderobe og udklædningstøj: Et par grønne leggins og en grøn trøje bliver forholdsvist nemt til en dinosaurdragt, hvis I finder en rest genbrugsstof, I kan klippe og sy nogle rygtakker af. Et troldekostume kan du fremtrylle ved med store sting at ri nogle kulørte lapper på et par bukser. Kreer en hale af en rest gammelt stof eller garn.
Født ind i en sy-slægt
Talentet og interessen for håndarbejde har Anna Egholm Pedersen fra sin afdøde mormor, der blev født i 1916 og var ferm til at sy, strikke og lappe tøj.
”Det var simpelthen nødvendige egenskaber på hendes tid, hvor pengene var små. Min mormor gav færdighederne videre til min mor, som siden underviste mig. Det ligger mig stærkt på sinde at reparere tøj, der går i stykker, frem for at smide det ud,” siger Anna Egholm Pedersen.
Dronning Margrethe i mormors kjole
Som barn elskede Anna Egholm Pedersen at gå på opdagelse i sin udklædningskasse med aflagt tøj fra hendes forældre og bedsteforældre.
”Iført min mormors lyserøde kjole og hendes gamle perlekæde var jeg ét år til fastelavn den fineste Dronning Margrethe,” griner Anna Egholm Pedersen.
Arvede en lækker lænestol
Også i andre sammenhænge er hun optaget af at genbruge og genanvende. I sin boligforening tjekker Anna Egholm Pedersen tit den lokale Facebook-gruppe, hvor andre beboere poster opslag med ting, de sælger eller forærer væk.
”For nylig fandt jeg her en lækker lænestol, der passede perfekt ind i vores stue. Man sidder fantastisk i den, og jeg er meget glad for den,” siger hun.
Sender børnegear i rotation
Blandt de mange børnefamilier i foreningen er det oplagt at udveksle tøj og udstyr, pointerer Anna Egholm Pedersen.
”Vi har givet meget videre til andre familier og modtaget ting, som foreningens ældre børn var vokset fra. På én gang er det praktisk, hyggeligt og økonomisk smart. I miljøperspektivet giver det god mening,” siger hun.
Syr festlige lapper på børnenes bukser
Som mor til to børn på to og syv år står Anna Egholm Pedersen i hverdagen tit med tøj, der er revnet eller flænget.
”Jeg gør en dyd ud af at reparere det. Mine unger går rundt med lapper i alle mulige farver og former på deres bukseknæ,” beskriver Anna Egholm Pedersen.
Brodér et hjerte
Hun fremhæver den kreative metode visual mending, hvor man med en rest kulørt garn kan brodere f.eks. en fugl, en blomst eller et hjerte hen over et hul i tøjet – som et humørfyldt alternativ til en neutral lap:
”Det er sjovt og fantasifuldt at reparere tøjet med en skæg figur i det garn, du lige har ved hånden. Alt for meget tøj ender som tekstilaffald, blot fordi det er lidt slidt. Det er ærgerligt – og på ingen måde bæredygtigt.”
Gå krea på INSP – info fra kultur- og udviklingsmedarbejder, Mie Hein Jørgensen
- Alle kan frit bruge syværkstedet ’ReDesign’ på INSP i stedets åbningstid, som er tirsdag til fredag kl. 10.00-21.00 – med mindre lokalet er booket ud til andre aktiviteter.
Adressen er Slagteristræde 9, 4000 Roskilde. - I INSP’s syværksted er der stof, tråd og andet sygrej samt symaskiner til fri afbenyttelse. Husk selv at rydde op efter dig.
- På tirsdage i lige uger kl. 13.30-16.00 mødes en nørkleklub af syglade mennesker i INSP’s sylokale. Her kan du hægte dig på og hækle, strikke eller sy og hygge sammen med andre.
- Har du selv en idé til et kreativt projekt, du vil realisere i INSP’s sylokale, stiller stedet gratis rummet til rådighed. Et krav er blot, at eventet skal være åbent for alle, og at du selv faciliterer det og står for alt det praktiske. Spørg INSP’s personale for mere info.
- På insp.dk kan du se mere om stedet. Find løbende info om nogle af de aktuelle INSP-events på stedets Facebookside.
”Ha’ en fest med at skabe fastelavnstøj af genbrugsting”
Fastelavnskostumet er tøj, vi typisk kun ifører os få gange. Gå derfor efter genbrug, opfordrer en æstetikforsker og forfatter.
- Hvorfor er det vigtigt at afsøge genbrugsmulighederne, når man skal anskaffe et fastelavnskostume?
”Fastelavnskostumer er en sæsonbetonet ting. Her kan man gøre en rigtig god miljøgerning ved at gå efter genbrug. Særligt, fordi så meget udklædningstøj kun bruges én gang. Året efter er ungerne typisk vokset ud af kostumerne, eller det er ikke længere in at være Batman, Gurli Gris eller en minion.”
- Hvad ser du som de største miljøudfordringer ved vores tekstiladfærd?
”Beklædningsindustrien er blandt de mest forurenende. Det skyldes primært overproduktion af tøj. Hertil kommer, at brug og smid væk-kulturen stadig er fremherskende - trods øget miljøbevidsthed og en generel velvilje hos forbrugerne til at agere mere bæredygtigt. Tekstiler er utroligt langsomme at nedbryde og næsten umulige at genanvende. Jeg bor i Indonesien, som i vid udstrækning fungerer som Verdens losseplads, ikke mindst i forhold til tekstilaffald. Her ser bjerge af aflagt tøj og sko, som får lov at ligge og forgå virkelig langsomt, mens gasser siver ud herfra og forurener vores luft og grundvand. Det er et meget stort miljøproblem, som vi bliver nødt til at gøre noget ved.”
- Hvad er fordelene ved at gå på genbrugsjagt for at finde et fastelavnskostume?
”Det er sjovt, fordi man her i særlig grad kan bruge sin fantasi - og tilmed spare penge. Og så er det også meget, meget billigere. Minusset er naturligvis, at det kan være mere tidskrævende; det benspænd kan være udfordrende. Men måske man kan vende det til en hyggelig vinter-weekendaktivitet.”
- Hvilke udfordringer forudser du, at børn kan møde at ved at komme til fastelavnsfest i et genbrugskostume?
”Her kan være et pres fra kammeraterne om at komme i det sidste nye skrig inden for fastelavnsudklædning - ja, selv her er der skam trends at spotte. Det kan man som forælder afhjælpe ved f.eks. at aftale med de andre forældre i klassen, at ingen køber nye kostumer, men at alle i stedet finder noget frem i gemmerne eller laver noget af papkasser, plastikposer, stofrester eller andre materialer, man ligger inde med. Den positive og konstruktive tilgang virker langt bedre end at bruge løftede miljø-pegefingre.”
- Hvad er dit råd til forældre, der her få dage før fastelavn skal fikse et kostume til poderne?
”Hold projektet på et overkommeligt plan. Hav det frem for alt sjovt med at finde genbrugsmaterialerne, I sammen kan skabe det helt unikke og fantasifulde kostume af.”
Læs, hvad Kristine Harper løbende skriver om bæredygtighed, genbrug og genanvendelse på:
- Instagram - The Immaterialist. Klik her for at se Kristines Instagram.
- Blog - The Immaterialist. Klik her for at læse Kristines blog.