Oplev kunst i 3 dage på 24 adresser

Nyhed

06.05.24

Over 130 kunstnere viser her i kommunen deres værker frem i Kunst i Pinsen. Kunstnerne dækker hele kommunen - lige fra Viby til Lille Valby og til bymidten.

I Kunst i Pinsen oplever man kunst og kunsthåndværk, der er skabt af dybt passionerede mennesker.

Her møder man nye og uopdagede kroge af Roskilde Kommune, og man får et unikt indblik i kunstens og kunstnernes værksteder og verden.

Kunst i Pinsen er netop tænkt som en mulighed for, at publikum kan få en helt særlig og intens oplevelse ved at være tilstede der hvor kunsten bliver til – eller hvor den bliver udstillet.

Det er 7 kommuner på Midtsjælland og i Vestsjælland, der står bag begivenheden, der i alt samler mere end 100 udstillingssteder.

Som besøgende er der mulighed for at finde alle oplysninger på hjemmesiden kunstipinsen.dk, app’en Kunst i Pinsen (hvor der også er et online kort til at finde vej til udstillingsstederne) eller på Facebook – Kunst i Pinsen.