Haverne samler bydelen

Bydelens mange grønne områder og oaser forbindes fra "Baghaven" gennem "Havebyen" og "Idrætshaverne" for at ende i Hyrdehøjskoven. Haveforbindelsen bliver næsten en kilometer lang og arealmæssigt lidt større end Byparken i Roskilde.

Baghaven

Baghaven er bydelens eksisterende park "Hullet", som opgraderes og udvikles til at hænge sammen med bydelens øvrige grønne områder. Udviklingen sker med tæt involvering af beboerne i området.

Baghaven

Havebyen

Havebyen bliver bydelens nye midtpunkt, hvor sundhedshus, kvarterhus og forskellige typer boliger ligger omkring den nye "haveplads". Syd for pladsen ligger haveforbindelsen, hvor "Baghaven" mod øst bindes sammen med "Idrætshaverne" mod vest.

Idrætshaverne

Idrætshaverne løber gennem Kolonihaveforeningen Solvang og langs Tjørnegårdsskolen, Lysholmskolen og Hyrdehøj Stadion. Idrætshaverne skal både være til roligt og rekreativt ophold, og til idræts- og legeaktiviteter for lokale brugere, institutioner og besøgende.

Kolonihaverne

Kolonihaverne i HF Solvang er en vigtig del af Byens Haver. For at få plads til den nye haveforbindelse er det nødvendigt at flytte seks af foreningens kolonihaver til et nyt område i nærheden. Flytningen foregår i det tempo, de nuværende ejere ønsker.

Kolonihaverne

Kontakt

Nikolaj Avlund


Projektleder, Plan & udvikling, Roskilde Kommune

Mail: nikolajam@roskilde.dk

Telefon: 23 62 08 23